Oprindelige folks rettigheder trues af mineprojekter i takt med stigende efterspørgsel på metaller til den grønne omstilling

I Amazonas i det nordlige Brasilien foregår der lige nu væbnede sammenstød mellem oprindelige folk og ‘landgrabbers’, der rydder regnskoven og udfører ulovlig minedrift i det fredede Yanomami-reservat. De oprindelige folk forsøger at forhindre minedriften, der udover at tære på skoven også forurener floderne med kviksølv. I løbet af de sidste to uger har der været tre væbnede sammenstød, der har ført til sårede på begge sider, skriver BBC. Lokale organisationer frygter, at konflikten vil eskalere yderligere. Ifølge BBC har der i Amazonas været en stigning af voldelige konflikter omkring mineprojekter siden præsident Jair Bolsonaro tiltrådte for to år siden.

Sammenstødene i Yanomami-reservatet i Brasilien er et eksempel på, hvordan konflikter om naturressourcer lige nu ulmer rundt om i verden. En ny rapport fra Indigenous Peoples Rights International (IPRI) viser, at der sidste år var mere end 200 angreb på oprindelige folk, der kæmper for at sikre deres territorium og tilhørende ressourcer. I rapporten kan man læse om sammenstød i Filippinerne mellem oprindelige folk og det australsk-canadiske mineselskab OceanaGold Philippines Inc.; om hvordan selskabet Equinox Gold fører skræmmekampagne mod lokale landmænd i Carrizalillo i Mexico; og om udvidelsen af ​​Cerrejón-kulminen i Colombia, der har haft ødelæggende konsekvenser for lokalsamfund og oprindelige folk.

Samtidig med de tiltagende konflikter stiger efterspørgslen på metaller fra miner som kobber, litium, kobolt og nikkel, der er altafgørende for produktionen af de grønne teknologier som vindmøller, elbiler og power to x. Danwatch har tidligere beskrevet, hvordan udvindingen af råstoffer til de grønne teknologier, ofte sker på bekostning af menneskerettigheder. Netop på grund af efterspørgslen på grønne teknologier forventes minedriften globalt at ekspandere yderligere de næste år. Det vil utvivlsomt føre til flere sammenstød mellem oprindelige folk og mineselskaber.

For nylig har vi i vores eget rigsfællesskab set, hvordan den grønlandske befolkning modsatte sig et australsk mineselskab, der ville hive både uran og metaller til den grønne omstilling op af fjeldet ved Kvanefjeld i Sydgrønland. Danwatch undersøgte sagen tidligere i år.

Her er seneste nyt om mineprojekter på kant med loven rundt om i verden:

• I Bajo Aguán regionen i Honduras demonstrerer lokale borgere sammen med miljøaktivister mod en nyopført jernmine. De er bekymrede for, at minen vil forurene den lokale flod Guapinol River. Siden de påbegyndte demonstrationerne i oktober sidste år, er 32 blevet anholdt af myndighederne og 8 er dræbt, skriver The conversation.
• I Myanmar har militæret udvidet en ulovlig mine for sjældne jordarter siden militærkuppet den 1. februar. Det skriver The Irrawaddy. Ifølge lokale miljøorganisationer er over 100 miner for sjældne jordarter i området ved Pangwa og Chipwe kontrolleret af militæret, der sælger metallerne videre til kinesiske selskaber.
• I Polen har regeringen valgt at holde en kulmine kørende til 2044 trods sagsanlæg fra EU, skriver The EU Observer. Minen ligger i byen Turów, der grænser op til Tyskland og Tjekkiet, der begge har klaget til Europa Kommissionen over forurening af luft og vand i området. Ifølge Reuters vil det koste Polen dyrt i tilskud fra EU.
• I London får 200.000 brasilianere nu mulighed for igen at lægge sag an mod det britisk-australske mineselskab BHP, skriver Reuters. Selskabet anklages for at være skyld i et sammenbrud af Fundao-dæmningen tilbage i 2015, hvor 19 mennesker mistede livet og en flodbølge af mineaffald forurenede lokalsamfund og floder.