Louise Voller
Mie Obbekær
Jonathan Tybjerg
Der er valg i Grønland den 6. april, og et af valgkampens største emner er Kvanefjeldet i Sydgrønland, der angiveligt gemmer på en femtedel af verdens beholdning af sjældne jordarter.
Et australsk mineselskab, Greenland Minerals, søger om tilladelse til at udvinde sjældne jordarter og uran. Selskabet har netop fået godkendt deres miljøvurdering i fjerde forsøg.
I miljøvurderingen står, at Greenland Minerals vil opbevare 100 millioner tons radioaktivt affald fra minen i en sø bag to dæmninger. En løsning, som internationale mineeksperter siger, kan resultere i en flodbølge af radioaktivt affald.
Hvis dæmningen beskadiges eller braser sammen, kan forurenet vand og flere millioner tons radioaktivt affald ende i dalen og udslette alt levende på sin vej. Og det kan få omfattende konsekvenser for havmiljøet i bugten Narsap Ilua.
Når minen lukkes ned efter 37 år, vil Greenland Minerals rense søen med mineaffald. Men ifølge eksperterne vil den radioaktive forurening ligge i søen til al eftertid.
Mineprojektet vil sikre 750 arbejdspladser og en stabil indtægt til Grønland i de 37 år, hvor minen vurderes at være aktiv. Greenland Minerals hævder, at risikoen for at dæmningen braser er minimal, og mineprojektet er “meget, meget sikkert”.
Danwatch har i samarbejde med Politiken undersøgt mineselskabets miljøvurdering og baggrundsmateriale.
