”Det kommer ikke til at blive let for Trump at få den olieledning gennem et indiansk territorium, det er ikke sikkert, at han løber den politiske risici. Nu er folk mobiliseret – ikke bare de indianske folk, men også andre aktører som de amerikanske krigsveteraner, som har en helt særlig status i USA.”
Standing Rock Sioux stammeleder Dave Archambault II udsendte en officiel erklæring kort efter offentliggørelsen af beslutningen om at bremse olierørledningen.
“Vi håber, at den kommende Trump administration respekterer denne beslutning og forstår den komplekse proces, der førte os til dette punkt. Vi er ikke imod energiuafhængighed, økonomisk udvikling, eller nationale sikkerhedshensyn, men vi må sikre, at disse beslutninger træffes i fællesskab med det oprindelig folk”, står der i erklæringen.
Grundigere undersøgelse er nødvendig
Beslutningen om at bremse olierørledningen er truffet af Jo-Ellen Darcy. Hun er næstkommanderende for civilt anliggende i den amerikanske hær og leder for Army Corps of Engineers. Hun oplyser i en officiel udmelding, at beslutningen er baseret på et behov for at udforske alternative ruter for rørledningen.
I udmeldingen pointerer Darcy, at en grundigere undersøgelse af konsekvenserne i høj grad er nødvendig for, at der skal gives tilladelse til, at rørledningen færdiggøres.
Den amerikanske indenrigsminister Sally Jewell imødekom beslutningen om at bremse projektet og skriver på sin twitter, at den seneste afgørelse understreger, at stamme-folkets rettigheder er væsentlige at inkludere i den fremtidige proces.
Fra et rettighedsbaseret perspektiv er Mischa Wolsgaard-Iversen, seniorrådgiver i Oxfam IBIS, helt enig i den amerikanske indenrigsministers udmelding.
“I Standing Rock har de nordamerikanske indianske folk omsider vundet en vigtig kamp, man kan håbe at sagen skaber præcedens for, at de i lignende sager kan gå foran og kræve fri, forudgående og informeret samtykke”, siger Wolsgaard-Iversen.
Dakota Access Pipeline projektet vil ifølge projektpartnerne muliggøre at amerikansk produceret råolie kan transporteres fra North Dakota til at nå store raffineringsmarkeder i ”en mere direkte, omkostningseffektiv, sikker og miljømæssigt ansvarlig måde”, skriver Dakota Access Pipeline projektet på deres hjemmeside.Den kontroversielle ændring på ruten
Det er ikke første gang projektet møder modstand. Olierørledningens indledende rute skulle køre fra oliefelterne i Bakken-området i det nordvestlige North Dakota og derfra i den sydøstlige retning.
Her skulle olierørledningen krydse South Dakota og Iowa, hvor slutdestinationen ville være en stor olietank gård nær Patoka, Illinois. Efter en del protester fra beboerne fra North Dakotas hovedstad Bismarck, blev ruten dog afvist.
Ændringen af ruten skyldes blandt andet olierørledningens tætte placering til kommunale vandkilder, boligområder og frygten for mulig vandforurening.
I mellemtiden ændrede partnerne bag Dakota Access Pipeline ruten. Den nye rute ville nu i stedet køre under Oahe søen ved Missouri floden – Standing Rock Sioux-indianernes primære drikkevandskilde. De har siden omdirigeringen af ruten i 2014 protesteret af nøjagtig samme årsager som man gjorde i Bismarck.
Det oprindelige folk har beskyldt den amerikanske regering for at godkende olierørledningen uden at konsultere dem, hvilket er et krav i henhold til amerikansk lov.
Miljøaktivister, kendte amerikanske personligheder og senest en større gruppe amerikanske veteraner har hen over de seneste par måneder sluttet sig til protesterne. Protesterne har gået på, at projektet er blevet til uden forudgående høring og frit informeret samtykke.
Selvom beslutningen er blevet modtaget med udbredt glæde, har Standing Rock Sioux stammeleder Archambault II senest meldt ud, at mens protesterne i høj grad har fundet sted på lejren, vil den næste fase fokusere på de juridiske kampe, som skal holde den aktuelle beslutning gældende.
Hanan Chemlali
