Peber: Fairtrade eller økologisk?

Peter Khallash Bengtsen
Husk at dele
Tema
Branche
Fairtrade og økologisk peber er stort set ukendt på Bangka i Indonesien. I Indien er der flere muligheder.
Peter Khallash Bengtsen

For peber og mange andre krydderier og fødevarer er voldsomme prisudsving et vilkår. Prisudsvingene rammer især landmændene på den anden side af kloden. Forbrugere i Danmark oplever prisstigninger og -fald i langt mindre omfang.

Ifølge FN skyldes de ustabile priser især øget international konkurrence, nye krydderiproducerende lande, vejrforhold og plantesygdomme.

Er Fairtrade løsningen?

”Det store spørgsmål er, at hvis priserne fortsat svinger i overensstemmelse med international markedsefterspørgsel, hvordan skal landmændene sikre en stabil indkomst? Hvordan kan de få en anstændig peberpris,” spørger landbrugsekspert og Fairtrade-certificeret observatør Suraj Padmanabhan og svarer selv: ”Et af svarene kunne være Fairtrade-peber”.

Der findes allerede en række Fairtrade-initiativer i Indien. Fairtrade Alliance Kerala (FTA Kerala) ledes af direktør Tomy Mathews fra virksomheden Elements.

”Vi grundlagde FTA Kerala i 2005 på grund af, at afgrødspriserne ramte bunden, bøndernes gæld og udbredelsen af plantesygdomme. 3600 bønder blev Fairtrade-certificeret året efter”, siger Tomy Mathews.

”I 2010 lå peberpriserne på 110-140 rupier per kilo for bønderne. Vi satte Fairtrade-minimumsprisen i Kerala til 175 rupier pr. kg. Lige nu er peberprisen røget i vejret i forhold til Fairtrade-prisen. Men prisen kan styrtdykke når som helst igen”, siger han.

Ikke alle er enige i, at Fairtrade er løsningen. ”Det er svært at lave Fairtrade her i Wayanad”, siger Matthew Abraham, som er grundlægger af en økologisk og ayurvedisk produktion. ”Fairtrade opstartes ofte i lande, hvor man finder store sager som brug af børnearbejde, slaveri, manglende respekt for arbejdsregler. Og derfor er det ‘nemt’ at gøre en forskel. Her kæmper vi til gengæld med høje lønomkostninger og kan ikke konkurrere med de lavere produktionsomkostninger i andre dele af verden”.

Ifølge Dr. Anil Kunar fra MSSRF er Fairtrade ikke stort i Wayanad. ”Der er måske efterspørgsel efter Fairtrade, men eksportørerne vil have store mængder, når de køber. De gider ikke adskille Fairtrade-peber fra almindelig peber”, siger han.

Tomy Mathews fra FTA Kerala ser ikke problemer men muligheder. He oplever en efterspørgsel efter sort Fairtrade-peber og sælger til Holland, Frankrig, England og Schweiz. ”Eksporten kunne være meget højere, men forbrugere skal efterspørge det”, siger han.

Ingen efterspørgsel efter økologisk peber

K. M. George er koordinator for non-profit-organisationen Wayanad Organic. Han fortæller: ”Vi har certificeret flere hundrede bønder, men vi oplever ingen efterspørgsel efter økologisk Fairtrade-peber overhovedet”.
I stedet for Fairtrade tror Dr. Anil Kumar på økolgisk landbrug som vejen frem.

”Fokus på stadig højere udbytte har ført til et stigende forbrug af gødning blandt landmænd. Det har ødelagt balancen i det rige økosystem i Wayanad og gjort peberplanterne mere modtagelige for sygdomme og skadedyr. Peberbønderne er trådt ind i en ond cirkel: For at håndtere sygdommene brugte de flere pesticider, men jo mere man bruger pesticider og gødning, jo mere ødelægges den gode jord”, siger han.

”Peberbønder er ikke nødvendigvis blevet undervist i brugen af gødning og pesticider. Min vurdering er, at de gennemsnitligt bruger dobbelt så store mængder, som der er behov før”, siger K. M. George fra Wayanad Organic.

”Når den gode jord er væk, forsvinder alle de gode mikroorganismer, og skadedyr bliver mere almindelige. Det viser de mange sygdomme i de seneste år. Det er dybest set måden, hvorpå Moder Naturs siger ‘lad være med at genere mig. Du griber ind i mit liv, så jeg vil give dig en lærestreg’”, tilføjer Hr. Divakaran, formand for Rural Development Association.

Økologisk landbrug er ved at finde fodfæste blandt tusinder af landmænd i Wayanad. Wayanad Organic køber peber fra hundredvis af økologiske landmænd og eksporterer direkte til Europa. Det samme gælder WSSS, der introducerede økologisk landbrug i organisationens lokalområde for 10 år siden. Nu er 2000 landmænd blevet certificeret af WSSS.

”Det er meget svært for landmænd at skifte til økologisk landbrug, fordi udbyttet er markant lavere de 2-3 første år. Så vi giver økonomisk støtte, så landmændene kan blive grønne”, siger John Joseph fra WSSS. ”Og vi betaler en merpris til landmændene for den økologiske peber”.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.