De køber fiskemel og fiskeolie fra Vestafrika

Internationale havbiologer kritiserer virksomheder, der køber fiskemel og fiskeolie fra Vestafrika for at bidrage til overfiskeri og fødevareusikkerhed for fattige vestafrikanere. “Vi arbejder på bæredygtigt indkøb”, siger den danske brancheforening.

Fiskeolie- og fiskemelsindustrien vil ødelægge bestandene af sardiner i Vestafrika, lyder det fra marinebiolog.

Depositphotos

Derfor skal du bruge 3 minutter på denne artikel:

Når du køber en laks i supermarkedet, kan den have levet af foder lavet af fiskemel, der stammer fra fisk i Chile, Island eller fattige lande som Mauretanien. Men nogle af de fisk, der bliver brugt til fiskefoder, kunne også være være gået direkte til mad til mennesker. Denne serie sætter fokus på problemstillingen med, at millioner tons fisk, som kunne være brugt som mad til mennesker, i stedet laves om til foder til opdrætsfisk.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Depositphotos

Nogle af verdens  største virksomheder indenfor fiskeolie, fiskemel og fiskefoder er ligger i Danmark og Norge.  Derfor er Danmark er storforbruger af fiskemel og fiskeolie, som de bruger til at fremstille dyrefoder, særligt til fisk. En mindre del af fiskeolien sælges som kosttilskud til danskerne.

Virksomhederne køber stort ind fra USA, Peru, Island og Norge, der er blandt de største eksportører til Danmark. Ifølge tal fra Fiskeristyrelsen (se tabel) er Marokko og Mauretanien nummer syv på listen over lande, der sidste år eksporterede fiskemel og fiskeolie til Danmark.

FAKTA

Fiskemelsindustrien i Marokko og Mauretanien er boomet de senere år. Men når fisk fra Vestafrika laves til mel og olie til andre fisk, så skyder prisen på fisk i vejret, og fiskene overfiskes. Begge dele skader fødevaresikkerheden, lyder kritikken. 

En survey

Vi har spurgt seks danske og norske virksomheder, der i 2017-2019 har importeret fiskemel og fiskeolie fra Mauretanien og Marokko, hvad de gør for at sikre bæredygtigt indkøb (læs hele deres svar her)

Triple Nine Group, Pelagia og FF Skagen bekræfter, at de køber fiskemel og fiskeolie  fra Marokko og Mauretanien:

Adm. direktør for Pelagia, Egil Magne Haugstad oplyser, at Pelagia har handlet med Mauretanien i 10 år, men vil ikke ud med konkrete leverandører eller mængder. 

“Jeg finder det svært at tro, at øget fiskeri til brug for fiskemel og fiskeolie vil påvirke fødevaresikkerheden for landets befolkning”, skriver han og oplyser, at Pelagia vil “vælge virksomheder fra, hvis vi er i tvivl om, at vores engagement ville resultere i ulovligt fiskeri eller være uholdbart”.

TripleNine Group kalder sig “Europas største og en af verdens største producenter af fiskemel og fiskeolie”.  Adm. direktør, Jes Bjerregaard, skriver i en email til Danwatch:

“I 2019 har vi købt 600 tons certificeret fiskemel fra Marokko. Generelt er vi forsigtige med kun at købe fra leverandører, der er certificerede og opererer bæredygtigt”.

Hos FF Skagen oplyser adm. direktør, Johannes Palsson i en mail, at virksomheden i 2017-2019 fik en “del volume fra Marokko og Mauretanien”:

“Det meste af den import var certificeret og kom fra filetindustrien. Vi har fået oplyst, at Mauretanien er på vej til at blive certificeret med henblik på at forbedre fremtidens fiskeri”, skriver Johannes Palsson. 

Ønsker ikke at oplyse leverandører

Også fiskefoderproducenten Biomar importerer fra Vestafrika, og underdirektør for EMEA divisionen i Biomar Ole Christensen, oplyser i en mail, at “oplysninger om råvarer findes på websitet, men vi ønsker ikke at offentliggøre information om individuelle leverandører”. 

Af Ocean Disclosure Project database fremgår det dog, at Biomar købte sardiner fra Gambia, Mauretanien og Senegal i 2018. 

Virksomheden ED&F Man Terminals ønskede heller ikke at udtale sig om deres leverandører, men aktindsigten viste, at ED&F Man Terminals har importeret fiskeolie til brug for mennesker fra både Marokko og Mauretanien fra 2017-2019. 

På vej mod bæredygtige alternativer

EUFishmeal og Marine Ingredient Denmark er henholdsvis den europæiske og den danske brancheorganisation for fiskemelsproducenterne, og Anne Mette Bæk er direktør for begge organisationer. 

Hun påpeger, at branchen allerede arbejder på bæredygtige løsninger. I dag er andelen af fiskemel i fiskefoder nede på omkring 30 procent mod cirka 70 procent i 1990’erne. Som alternativ til at bruge hele fisk i produktionen af fiskemel og -olie, køber industrien afskæringer fra filetfabrikker, altså hoved, hale og fiskeben, der kan bruges til fiskefoder. 

“Sidste år kom cirka 15 procent af fiskemel og fiskeolie fra afskæringer”, skriver Anne Mette Bæk i en mail. 

Import af fiskemel og fiskeolie fra Vestafrika er desuden begrænset og certificeret, skriver hun. 

“I både Mauretanien og Marokko anvendes certificeringer, og de er i fuld gang med udvikling af Fisheries Improvement Programme”.

Fisheries Improvement Programme (FIP) er første skridt på vej mod at blive et certificeret bæredygtigt fiskeri under Marine Stewardship Council, også kendt som MSC-mærket.

Hos MSC i London oplyser Henry Appleton, at der ikke findes MSC certificerede fiskeri i Mauretanien eller Marokko, og at:

“MSC ikke kan besvare spørgsmål vedrørende FIPs, da MSC ikke monitorerer FIPs”.

Ifølge Daniel Pauly, marinebiolog og professor på University of British Columbia i Canada, er certificeringerne ikke meget værd for vestafrikanerne.

“Certificeringer sikrer ikke fødevaresikkerhed. Fiskemelsindustrien vil ødelægge sardinbestandene i regionen, men før det sker, vil den have reduceret det lokale forbrug af fisk og derved påvirket indtægter og fødevaresikkerhed for befolkningen i Vestafrika”, siger Daniel Pauly

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden​

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.