For at nå klimamål og bremse tabet af biodiversitet, er det helt nødvendig at beskytte de områder, der kan optage og lagre CO2 og rummer store dele af verdens biodiversitet – nemlig skove og især regnskove.
Det har EU også anerkendt i et nyt lovforslag, der skal give europæiske virksomheder et større ansvar for, at de ikke bidrager til afskovning. Loven vil betyde, at virksomheder skal sikre sig, at de ikke importerer varer som kaffe, kakao og oksekød fra land, hvor der er blevet ryddet skov.
Det er alt sammen rigtig godt, for EU er nemlig den næststørste importør af afskovning globalt, forklarer Margrete Auken, der er repræsentant for de Grønne i Europa Parlamentet, til Danwatch.
Der er bare lige en væsentlig ting, som EU-kommissionen har glemt i lovforslaget: De oprindelige folk, der ifølge undersøgelser, eksperter og FN er de bedste til at passe på naturen.
22 grupper af oprindelige folk sendte i foråret et åbent brev til EU, hvor de fastslog, at lovforslaget ikke beskytter deres rettigheder – og foruden det, vil loven ikke opnå målet om at bremse afskovning, advarede de.
I det åbne brev opfordres EU til at ændre lovforslaget, således at europæiske virksomheder må respektere oprindelige folks landrettigheder. Og så beder de oprindelige folk EU om at anerkende den vigtige rolle, de har i at beskytte verdens skove, og de trusler, de udsættes for af virksomheder.
Brevet har fået opbakning fra en lang række NGO’er, der beskæftiger sig med oprindelige folks rettigheder.
Ifølge Stefan Thorsell, ekspert i klima og miljø i IWGIA, en international organisation der kæmper for oprindelige folks interesser, handler det om, at Europæiske lande først og fremmest skal leve op til de erklæringer, de selv har været med til at vedtage i FN, om at beskytte oprindelige folk.
“Men det handler også om, koldt og kynisk, at vi ikke vil få stoppet afskovning hvis deres rettigheder ikke sikres”, understreger Thorsell.
FN’s Erklæring om Oprindelige Folks Rettigheder blev vedtaget ved FN’s generalforsamling den 13. september 2007. Erklæringen fastsætter både individuelle og kollektive rettigheder for oprindelige folk.
Den lægger vægt på at oprindelige folk har ret til, at bevare og styrke deres egne institutioner, kulturer og traditioner. Erklæringen forbyder også diskrimination mod oprindelige folk og fremhæver at oprindelige folk har ret til, at deltage i sager som vedrører dem.
Oprindelige folk har en helt særlig tilknytning til naturen og et unikt forhold til deres territorier, fortæller Stefan Thorsell – det er deres levebrød og en helt essentiel del af deres kulturelle levevis.
“Men, den her unikke relation til naturen og deres territorier, er noget der konstant er under pres”, fortsætter han.
Der er nemlig rigelig af eksempler på, at oprindelige folks land bliver inddraget, og deres rettigheder bliver overtrådt af virksomheder, der gerne vil bruge deres territorier for at gøre plads til landbrug og udvinding af ressourcer.
Det er denne trussel mod oprindelige folk, der har gjort, at man har fået en helt særlig erklæring i FN om oprindelige folks rettigheder.
“Erklæringen er helt unik i forhold til alle andre rettigheds-deklarationer og menneskerettigheder, i at den fokuserer på oprindelige folks kollektive rettigheder. De har som folk, kollektiv rettighed til selvbestemmelse, og heriblandt autonomi og selvstyre på deres territorium”, forklarer Thorsell.
Erklæringen indeholder også princippet om, at oprindelige folk skal give deres frie og informerede samtykke forud for beslutninger, der vedrører dem og deres territorium.
Disse principper er væsentlige, fordi oprindelige folk ejer land på en anden måde end normalt. De har tit ikke et skøde til jorden, som andre har, når de har ret til land.
Alligevel har man gennem erklæringen på internationalt niveau anerkendt, at man ikke kan flytte oprindelige folk fra de territorier som de traditionelt har levet på, uden deres frie og informerede samtykke.
Medlemslandene i FN har forpligtet sig til at opretholde erklæringens principper. “Men trods det, så fortsætter udfordringerne og kampen på daglig vis for oprindelige folk i hele verden”, siger Thorsell.
Overtrædelse af oprindelige folks rettigheder er altså først og fremmest i strid med internationale erklæringer.
Samtidig er det også et stort problem i forhold til tabet af biodiversitet. Et problem, som lovforslaget fra EU-kommissionen skal være med til at løse.
Oprindelige folk udgør kun 6% af verdens befolkning, men beskytter op mod en fjerdedel af jordens landoverflade – “og det er typisk tropisk skov og andre helt unikke økosystemer”, forklarer Thorsell.
Faktisk viser forskning fra Verdensbanken, at oprindelige folk beskytter så meget som 80% af den globale biodiversitet.
Men overtrædelsen af oprindelige folks rettigheder kan også ha stor betydning for klimaet.
Emissioner fra skovrydning er, næst efter fossile brændstoffer, den vigtigste årsag til klimaændringer, ifølge IPCC. Skove er nemlig essentielle for at lagre og absorbere CO2, og når man rydder skov, bliver store mængder CO2 sluppet ud i atmosfæren.
En ny rapport fra Forest Declaration Platform, der er et samarbejde mellem FN’s Udviklingsprogram og tre organisationer med ekspertise i klimaløsninger, slår fast, at man ikke vil kunne opnå Parisaftalens mål, hvis oprindelige folks rettigheder og territorier ikke bliver beskyttet. Rapporten viser, at i lande som Brasilien, Colombia, Mexico og Peru bliver der optaget mere en dobbelt så meget CO2 på de områder, der styres af oprindelige folk.
Og både FNs fødevare- og landbrugsorganisation og FNs klimapanel rapporterer, at opnåelsen af klimamål er afhængig af anerkendelse og beskyttelse af oprindelige folks territorier.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen, der er rådgiver for organisationen Verdensskove og har ekspertise i klima, påpeger, at flere studier viser, at i de områder hvor oprindelige folk lever, er skoven klart mere biodivers og har det bedre.
“Og skovene er helt afgørende, vi er simpelthen afhængige af, at skovene bliver bevaret, hvis vi på nogen måde skal sikre, at vi ikke får nogen temperaturstigninger, der er virkelig alvorlige”, fortsætter Henningsen.
EU-kommissionen præsenterede lovforslaget om skovrydningsfrie produkter den 17. november 2021. Loven vil gøre at Europæiske virksomheder skal sikre sig at deres import af råvarerne soja, oksekød, palmeolie, træ, kakao og kaffe, ikke kommer fra land ryddet for skov efter 2020.
Virksomheder vil skulle indhente geografiske koordinater for det jordområde, hvor de varer, der skal markedsføres, er produceret. EU skal på denne måde kunne sikre, at kun skovrydningsfrie produkter kommer på EU-markedet.
EU-kommissionen forventer at lovforslaget vil kunne bidrage til, at nedbringe drivhusgasemissionerne og mindske tabet af biodiversitet.
EU har også anerkendt, at det er helt nødvendig at bremse afskovning, hvis man skal beskytte jordens biodiversitet og få CO2 udslip ned.
Den 17. november 2021 præsenterede EU-kommissionen lovforslaget “Nye regler for at minimere EU-drevet skovrydning og skov-forringelse”.
Lovforslaget giver virksomheder ansvar for at forsikre sig om, at deres import af soja, oksekød, palmeolie, kakao og kaffe, ikke er blevet dyrket på eller kommer fra land ryddet for skov efter 2020.
Lovforslaget er del af en større strategi der blev udformet allerede i 2019: “Intensivering af EU’s indsats for at beskytte og genoprette verdens skove”. I den blev der lagt særligt vægt på, at overholdelse af oprindelige folks rettigheder var essentielt for at bremse afskovning.
Men, til trods for det, er det endelige lovforslaget fra EU-Kommissionen meget begrænset, når det kommer til oprindelige folk – rettigheder generelt bliver faktisk kun nævnt to gange.
Det har flere oprindelige folk og NGO’er altså reageret på.
De 22 organisationer, som har underskrevet det åbne brev til EU, repræsenterer flere hundrede tusinde oprindelige folk fra hele verden – fra Bangladesh til Brasilien, Congo til Indonesien, Filippinerne til Tchad. Dertil har 161 miljø- og menneskerettighedsorganisationer underskrevet brevet.
Stefan Thorsell, fra IWGIA, reagerer også på de manglende henvisninger til oprindelige folk i lovforslaget.
I lovforslaget lyder det nemlig, at Europæiske virksomheder skal:
Men den nationale lovgivning i de lande, hvor der ryddes skov for at gøre plads til landbrug, beskytter som oftest kun oprindelig folk i et meget begrænset omfang. Og lovforslaget nævner slet ikke de internationale rettigheder og standarder.
Det er problematisk, forklarer Thorsell til Danwatch, som tilføjer at der er flere lande, som ikke finder sig forpligtede til, at følge de rettigheder, der er i FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder.
For eksempel har man de sidste år set en foruroligende udvikling i Brasilien, efter tiltrædelsen af præsident Jair Bolsonaro. Mellem 2016-2018 opgjorde FN’s fødevare- og landbrugsorganisation at afskovning på oprindelige folks territorier steg med 150% i Brasilien.
Ifølge kritikere fører Bolsonaro “dødens agenda” mod oprindelige folk.
“Derfor er det ikke godt nok, at EU går ind og siger, at virksomheder skal forholde sig til national lovgivning”, siger Thorsell.
Alligevel mener Thorsell, at initiativet fra EU har potentiale til at blive vigtigt, fordi det løfter de minimumsgrænser, der lige nu er for virksomheder. “Men det er helt nødvendig at teksten omkring oprindelige folks rettigheder blive styrket”, fortsætter han.
Margrete Auken, der sidder i Europaparlamentet, som satte gang i arbejdet med at standse skovrydning og skal forhandle og godkende lovforslaget, er også skeptisk over for referencen til national – og ikke international – lovgivning.
“Lovforslaget er ringe i forhold til det, vi kom med i parlamentet i beslutningsforslaget. Det er meget svagere end det, der oprindelig kom fra Parlamentet”, siger Auken til Danwatch.
Virksomheders interesse er først og fremmest profit, også der hvor de oprindelige folks rettigheder er på spil.
Allerede tilbage i september 2021 udgav Global Witness og Client Earth en rapport, hvor de advarede EU-kommissionen mod at glemme de mennesker der bor i-, afhænger af- og beskytter skovene i lovforslaget.
Anne-Sofie Sadolin Henningsen fra Verdensskove understreger ligeledes, at EU har et stort ansvar – “EU er den næststørste importør af afskovning, og afskovning er desværre ofte tæt koblet sammen med at de oprindelige folks rettigheder bliver overtrådt”.
Thorsell fra IWGIA siger, at det i nogle tilfælde er tale om en mangel på forståelse for oprindelige folk og deres territorium fra virksomhederne. Men der er også mange eksempler på overlagte forbrydelser, understreger Thorsell.
“I løbet af de sidste seks år har virksomheder fra EU været enten direkte eller indirekte involverede i op imod 10% af alle dokumenterede business-relaterede angreb på rettighedsforkæmpere i verden over”, fortæller han til Danwatch.
Samtidig med, at afskovning har konsekvenser for biodiversiteten og klimaet, er afskovning altså også forbundet med vold og overtrædelse af oprindelige folks rettigheder.
Mange virksomheder har i dag skrevet under på internationale initiativer som FNs retningslinjer for erhverv, der giver virksomhederne et ansvar for at sikre, at de ikke krænker menneskerettigheder. Ligesom de har fået store CSR-afdelinger, der arbejder med virksomhedens sociale ansvar.
“Men”, fortæller Thorsell, “langt fra offentligheden ude ved de oprindelige folks territorier, er virkeligheden en anden. Det kan man se, for eksempel, på de tal, der er omkring rettigheds- og miljøforkæmpere, der bliver angrebet og dræbt”.
Fornylig kunne Global Witness rapportere, at af de 227 drab på rettigheds- og miljøforkæmpere, der fandt sted i 2021, var over en tredjedel af dem, der blev dræbt, oprindelige folk. Rapporten viser, at flere af drabene kunne forbindes til afskovning og landbrug.
Det er derfor helt essentielt, at teksten omkring oprindelige folks rettigheder bliver styrket i lovforslaget, mener Thorsell, “EU må bruge den positive magt de har, de bliver nødt til at støtte op om de her globale erklæringer, som de har vedtaget i FN”.
EU-kommissionens lovforslag ligger nu ved Europa Parlamentet og det Europæiske Råd, hvor det forventes at blive taget en afgørelse om eventuelle ændringer af lovforslaget i juni i år.
Margrete Auken fra EP mener, at det er helt essentielt, at der bliver foretaget en række ændringer i lovforslaget.
“Først og fremmest er der menneskerettigheder og der er natur, som slet ikke er tilgodeset i dette lovforslag”, siger hun til Danwatch og tilføjer, at oprindelig folks rettigheder hører under det:
“Det er slet ikke med. Det vil sige, at det kan være alt for nemt at komme og presse dem ud fra deres områder”.
I den endelige lov burde det derfor være klart og tydeligt, at oprindelige folks rettigheder respekteres, og man skal inkludere international beskyttelse, fremhæver Auken.
“Men en skal ikke bare forkaste direktivet, en skal bare sige, at det er simpelthen for hullet til, at det for alvor kan det, som det skal kunne”, understreger hun.
Leonora Kleppa Stærfeldt
