Perspektiv

EU’s våbensalg til Saudi-Arabien traktatstridigt

Europæiske lande har solgt våben for milliarder af kroner til Saudi-Arabien og koalitionslande, hvoraf nogle er dokumenteret brugt i krigen mod houthierne i krigen i Yemen. Men det er i strid med international lov at sælge europæiske våben til koalitionslandene, lyder kritikken.
Du skal til at læse en Danwatch Perspektiv-artikel. PERSPEKTIV stiller grundlæggende spørgsmål til komplekse problemstillinger og udfordrer din viden på områder fra hjørner af verden, som du ikke vidste, at du gerne ville vide mere om. God læselyst!

En kvinde demonstrerer mod Storbritanniens salg af våben til Saudi-Arabien og uddeler flyers.

Foto: Alisdare Hickson/Flickr


Derfor skal du bruge 8 minutter på denne artikel:

Danwatch Perspektiv undersøger i en ny serie den glemte krig i Yemen. Hvad handler den om, og hvem tjener penge på den? EU-lande eksporterer våben til lande, der bomber i Yemen – men må de godt det? Har våbenindustrien et ansvar for de tusinder, der er blevet dræbt i luftangreb? Og hvad er Danmarks rolle i egentlig i krigen?

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

En landsby i det nordvestlige Yemen, der hedder Deir Al-Hajari. Et bombekrater. Klokken 03:00 om natten d. 8. oktober, 2016. Et jagerfly har netop affyret sin dødbringende bombe fra oven. Efter eksplosionen ligger et hus i ruiner og en familie på seks er udslettet. En mor til fire børn var gravid med sit femte barn.

Dagen efter angrebet fandt en yemenitisk NGO, Mwatana, rester fra bomben i ruinerne. På et stykke metal fandt de et serienummer, der stammede fra en fabrik på Sardinien i Italien. Fabrikken tilhører et italiensk datterselskab af den tyske våbenfabrikant, Rheinmetall.

Senere er europæiske og amerikanske våben dukket op i Yemen, og det tyske medie, Deutsche Welle kunne desuden for nylig afsløre, at tyske våben blev brugt af Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater i krigen i Yemen.

Det ser umiddelbart ud som om, at det er i modstrid med EU-landenes forpligtelser, både efter Fællesholdningen og FN-traktaten, til at sikre et kontrolsystem, der forhindrer en eksport af våben til lande, der gør sig skyldige i overtrædelse af den humanitære folkeret.

Frederik Harhoff, professor i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien.

Ifølge Patrick Wilcken, der forsker i våbenkontrol og menneskerettigheder for Amnesty International, er der ingen tvivl:

“Det er veldokumenteret, at europæisk-produceret udstyr er blevet brugt i konflikten”, siger han og fortsætter:

“Allerede tidligt i konflikten har vi argumenteret stærkt for, at det ikke er lovligt for europæiske stater – eller nogen som helst stater – at eksportere våben til koalitionen, som bliver brugt i Yemen”, påpeger Wilcken.

Krigen i Yemen – kort fortalt

  • På den ene side af konflikten står houthi-oprørsgruppen, som er allieret med militære styrker, der er loyale til tidligere og afdøde præsident Ali Abdullah Saleh.
  • På den anden side, og støttet af en saudiarabisk-ledet koalition af 9 afrikanske og mellemøstlige lande, herunder Egypten og De Forenede Arabiske Emirater, er den FN-anerkendte yemenitiske regering, ledt an af præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi.
  • Al-Qaeda og IS har tillige udnyttet kaosset i landet til at få større fodfæste.

Få et overblik over krigen her.

Flere EU-lande, herunder Danmark, har indført forbud mod at eksportere våben til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater. Alligevel godkender europæiske lande fortsat salg af våben til koalitionslande, og det er ifølge eksperter, jurister og politikere i strid med både FN’s våbenhandelstraktat og EU’s egne regler.

Rester af europæiske våben

Yemen er det fattigste land i Mellemøsten, og en krig har siden 2015 raseret landet, som har resulteret i hvad FN kalder for verdens værste menneskeskabte humanitære krise.

En koalition ledt an af Saudi-Arabien har siden marts 2015 bekriget oprørsgruppen, houthierne, med bl.a. luftangreb. Over 19.000 af slagsen, hvoraf kun en tredjedel har ramt militære mål, og menneskerettighedsorganisationer har i hvert fald i to tilfælde fundet rester fra europæiske bomber, der hvor de er faldet. 

Ifølge Patrick Wilcken fra Amnesty kan der ikke herske tvivl om, at europæisk og amerikansk udstyr bliver brugt i Yemen af koalitionslandene, herunder Eurofighter-jagerflyet, franske og finske pansrede køretøjer og tanks, tyske krigsskibe og belgiske og bulgarske håndvåben.

Den britiske regering skrev så sent som i marts 2018 under på en hensigtserklæring med Saudi-Arabien om et salg på 48 Eurofighter-fly til den saudiske regering. En aftale, der ville løbe op i ca. 85 milliarder kroner.

FAKTA

EU-tilladelser til at sælge våben

Når europæiske lande eksporterer våben, skal myndigheder først godkende eksporten ved at udstede eksporttilladelser.  Nedenfor kan man se værdien af alle eksporttilladelser til koalitionslandene fordelt på år.

Det siger tallene:

1 Fra 2014 til 2015 mere end fordobles værdien af EU’s samlede eksporttilladelser til koalitionslande. Koalitionen på 10 lande, herunder Saudi-Arabien, begyndte at bekrige houthierne i Yemen i 2015. 

2 Kigger man på de enkelte lande blev værdien af EU’s eksporttilladelser til Saudi-Arabien seksdoblet mellem 2014 til 2015, tredoblet til Egypten og næsten fordoblet til De Forenede Arabiske Emirater. 

3 Der er forskel på værdien af eksporttilladelser og den reelle eksport, der er foregået. EU-lande opgør den reelle eksport forskelligt, hvilket gør det svært at lave statistik på tallene.     

EU’s våbeneksport mangedobles ved krigens udbrud

Danwatch har gransket rapporter fra EU, der årligt opgør antallet af eksporttilladelser, som europæiske lande har udstedt til producenter af militært udstyr. En kraftig udvikling viser sig, når man sammenligner tallene fra 2014 og 2015, hvor krigen i Yemen begyndte.

Værdien af tilladelser stemmer ikke altid overens med den reelle eksport, men afspejler, hvor meget våbenfabrikanter maksimalt må eksportere for.

I 2014 udstedte europæiske lande eksporttilladelser af våben til Saudi-Arabien for en samlet værdi af 29 milliarder kroner, hvilket blot året efter steg til 165 milliarder kroner. Eller næsten seks gange så meget.

Det samme spring i værdien af de europæiske eksporttilladelser sker næsten for samtlige af koalitionslandene mellem 2014 og 2015, og særligt De Forenede Arabiske Emirater, Marokko og Egypten.

Fra 2014 og op til krigen i Yemens begyndelse i 2015 steg den samlede værdi af eksporttilladelser til alle koalitionslandene fra 29 milliarder euro til 75 milliarder euro.

Missiler, køretøjer og fly øverst på eksportlisten

Saudi-Arabien var verdens største våbenimportør mellem 2014 og 2018. De største europæiske våbeneksportører til Saudi-Arabien mellem 2013 og 2017 var Storbritannien, Frankrig, Spanien og Tyskland ifølge tal fra det svenske forskningsinstitut SIPRI.

En nærmere granskning af EU-statistikkerne viser også, at den type af militært udstyr, der er blevet eksporteret mest af til Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater mellem 2015 og 2017, er missiler og bomber, landkøretøjer og luftfartøj og dele hertil.

Tallene viser, at militært udstyr i de tre kategorier, ud af 22, udgør mindst en tredjedel og nogle år helt op til 80 procent af de eksporttilladelser, der blev givet.

Men ifølge vores folkevalgte repræsentanter i EU-Parlamentet har europæiske landes eksport af våben til Saudi-Arabien været ulovlig siden krigens begyndelse.

EU’s Fælles Holdning fra 2008 er en bindende aftale, der forpligter landene til at implementere reglerne for eksportkontrollen af militært udstyr. Fællesholdningen er en beslutning under Rådet for den Europæiske Union.

Holdningen fremstiller 8 kriterier, der skal overvejes, når nationale myndigheder skal vurdere, om våben må eksporteres.

“Medlemsstater skal udvise særlig forsigtighed og årvågenhed og overveje det militære udstyrs karakter […] i udstedelsen af eksporttilladelser til lande, hvor seriøse menneskerettigheds-krænkelser er blevet etableret af kompetente organisationer i FN, af EU eller Europarådet (Europæisk menneskerettighedsorganisation, red.).”

“Medlemsstater skal nægte at udstede eksporttilladelser, hvis der er en klar risiko for, at den militære teknologi eller udstyr kunne blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.

“Medlemsstater skal nægte at udstede eksporttilladelse, hvis der er en klar risiko for, at modtageren ville benytte den militære teknologi eller udstyr aggressivt mod et andet land […] Medlemslande skal overveje sandsynligheden for væbnet konflikt mellem modtagerlandet og et andet land”.

I starten af februar kunne den amerikanske nyhedskanal CNN afsløre, at også nordamerikanske våben, som oprindeligt var solgt til Saudi-Arabien og Emiraterne, var endt i hænderne på militære grupper i Yemen med forbindelse til terrorgruppen Al-Qaeda.

Saudi-Arabien og koalitionslandene har ifølge CNN overleveret de amerikanske våben til militærfraktionerne og dermed brudt slutbrugeraftalen med USA.

CNN kunne samtidigt afsløre, at amerikanske våben og militærteknologi ligeledes var endt i hænderne på Iran-støttede grupper i Yemen, der kæmpede mod koalitionslandene.

Ifølge analytikere og lokale militærpersoner i Yemen, som CNN har snakket med, har Saudi-Arabien og koalitionen angiveligt brugt våbnene til at styrke visse militærfraktioner og købe andres loyalitet.

Men militser og militærfraktioner har ikke noget ansvar over for hverken stat eller befolkning, og kan derfor råde frit med deres våben.

Kilde: CNN

Det arabiske netværk for undersøgende journalistik, ARIJ, offentliggjorde i december sammen med det tyske medie, Deutsche Welle, en dokumentar, der afslørede, hvordan europæiske våben solgt til Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater havnede hos oprørsgrupper i Yemen og sågar Al-Qaeda.

Når europæiske våbenfabrikanter eksporterer våben til andre lande, skriver sælger og køber under på en såkaldt “end user agreement” (slutbrugeraftale), som forbyder køber i at videregive eller sælge våbnene til andre.

Dokumentaren af ARIJ dokumenterer omfattende brud på disse aftaler, som hhv. tyske, belgiske, østrigske og schweiziske våbenfabrikanter har indgået med enten Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater.

Også menneskerettighedsorganisation Amnesty International hævder i en ny rapport fra starten af februar, at tusindvis af våben produceret i Australien, Belgien, Brasilien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Tyskland, Sydafrika, Tyrkiet, Storbritannien og USA er endt i hænderne på militser i Yemen, der er anklaget for krigsforbrydelser.

Våbnene er oprindeligt blevet solgt til De Forenede Arabiske Emirater, men sidenhen overleveret til militserne.

Kilde: Dokumentar af ARIJ og Deutsche Welle og rapport fra Amnesty International

EU-lande overtræder egne regler

I 2008 introducerede EU regler for våbeneksport, den såkaldte “Fællesholdning”, der sætter regler for, hvornår man må og ikke må eksportere våben til lande udenfor EU.

Ifølge Fællesholdningen skal nationale eksportmyndigheder – tidligere Justitsministeriet, nu Rigspolitiet i Danmark – nægte at udstede eksporttilladelser, hvis:

“der er en klar risiko for, at den militære teknologi eller udstyr kunne blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.

Lige præcis denne paragraf er siden 2016 blevet brugt af EU-parlamentet til at argumentere for, at EU-lande faktisk bryder deres egen lovgivning.

Læs artiklen: MEP’ere: Stop eksport af våben, der kan ende i Yemen

20162017 og 2018 vedtog parlamentet i alt fire resolutioner om situationen i Yemen, hvor eksport til Saudi-Arabien blev kaldt i strid med Fællesholdningen.

Resolutioner har ikke nogen juridisk bindende funktion, men er parlamentets talerør til at tilkendegive sin holdning om visse emner.

Våbeneksport strider mod loven

Spørger man Patrick Wilcken hos Amnesty International er der heller ikke nogen tvivl om, at europæiske lande har overtrådt både FN’s, EU’s og nationale regler og love, når de har eksporteret våben til koalitionslande i Mellemøsten.

FN’s traktat om våbenhandel, som alle EU-lande har ratificeret, har klare formuleringer, der, i stil med EU’s Fællesholdning, forbyder salg af våben i flere forskellige situationer. For eksempel hvis staten har viden om, at våbnene vil blive brugt til at angribe civile bygninger og mennesker eller andre krigsforbrydelser.

Og dét er der ifølge Wilcken beviser for, at koalitionslandene har begået:

“Vi har efterforskere på jorden, som har undersøgt dusinvis af luftangreb, og har meget klare beviser for, at der er blevet foretaget luftangreb mod civile områder og potentielle krigsforbrydelser”, siger han til Danwatch.

Amnesty International har undersøgt 36 luftangreb i Yemen foretaget af koalitionslande, der har ramt civile mål og dræbt 513 civile, og dermed er potentielle krigsforbrydelser.

Læs artiklen: Ét ud af tre luftangreb dræber uskyldige yemenitter

Dette bakkes op af Alex Shoebridge, rådgiver i fredsopbygning hos Oxfam IBIS, som mener, at våbeneksport til koalitionslandene underminerer Fællesholdningen:

“Hvis du ser på de otte kriterier i Fællesholdningen, så mener jeg at enhver eksport af våben til Saudi-Arabien eller De Forenede Arabiske Emirater strider mod mindst fire af dem”, siger han til Danwatch.

Både Oxfam og Amnesty International bestilte i 2015 en rapport fra den britiske advokat- og konsulentgruppe Matrix Chambers. Rapporten skulle indeholde en vurdering af lovligheden af Storbritanniens våbeneksport til Saudi-Arabien.

Konklusionen var klar: Storbritannien brød både FN-traktaten, EU-reglerne og landets egen lov på området.

“Enhver godkendelse fra Storbritannien af våbeneksport til Saudi-Arabien […] ville være et brud med Storbritanniens forpligtelser under national, europæisk og international lov”, skriver juristerne bag rapporten, der blev lavet i slutningen af 2015.

Risiko for krigsforbrydelser

  • I en nylig rapport til FN’s menneskerettighedsorgan, OCHRC, udtrykte FN’s inspektør stor bekymring over Saudi-Arabiens blakkede forhold til at opretholde og overholde menneskerettigheder, herunder brugen af tortur og åbenlyse undertrykkelse af menneskerettighedsforkæmpere og journalister.
  • Desuden blev koalitionslandene og houthierne begge stærkt kritiseret i en særlig FN-rapport om menneskerettighedskrænkelser og krigsforbrydelser i Yemen, der udkom i midten af 2018. Eksperterne bag rapporten sagde blandt andet, at de havde:
    “Gode grunde til at tro, at regeringen i Yemen, De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser”.
  • Det samme gjorde sig gældende for houthierne.
  • En forfatter til rapporten udtalte desuden, at den yemenitiske regering og koalitionslandene, inklusive Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater, muligvis har udført angreb, der kunne karakteriseres som krigsforbrydelser.
  • NGO’en Human Rights Watch har siden krigens begyndelse ligeledes dokumenteret 85 luftangreb fra Saudi-Arabien eller dets koalitionslande, hvori tæt på 1000 civile er blevet dræbt og infrastruktur bombet. Human Rights Watch kalder angrebene for potentielle krigsforbrydelser.

Ekspert: Umiddelbart i strid med landenes forpligtelser

Danwatch har spurgt seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder Peter Vedel Kessing, hvordan europæiske lande har kunnet eksportere våben til koalitionslande, når EU-reglerne og FN’s traktat om våbenhandel siger noget andet.

Kessing mener, at våbeneksporten kan være problematisk, når der er en igangværende konflikt i området:

“Så bliver det kontroversielt. Man ved, at militærudstyr bliver brugt der. Og man bliver ved med at give tilladelse til det – så kan man undre sig over det”, siger han til Danwatch, men tror ikke, det kan føre til nogle retssager:

“Det er svært at forestille sig, at de kan blive ansvarlige for brud på Fællesholdningen”.

Frederik Harhoff er professor i folkeret ved Syddansk Universitet og tidligere dommer ved Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien. 

Han ser også et problem i, at EU-lande, der har forpligtet sig til både Fællesholdningen og FN’s våbenhandelstraktat, eksporterer våben til koalitionslandene:

“Det ser umiddelbart ud som om, at det er i modstrid med EU-landenes forpligtelser, både efter Fællesholdningen og FN-traktaten, til at sikre et kontrolsystem, der forhindrer en eksport af våben til lande, der gør sig skyldige i overtrædelse af den humanitære folkeret”, siger han til Danwatch.

Økonomiske interesser versus menneskerettigheder

EU er verdens andenstørste våbeneksportør i verden – lige efter USA. Og sætter man Europas eksportindtægter fra salg af våben til Saudi-Arabien og koalitionslandene over for et hensyn til menneskerettigheder er udfaldet ofte givet på forhånd.

I hvert fald ifølge Peter Viggo Jakobsen, der bl.a. forsker i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik ved Institut for Strategi på Forsvarsakademiet.

“Store våbeneksportører som Tyskland vægter generelt eksportindtægter og hensyn til nationale arbejdspladser højere end menneskerettigheder og international lov, når de bliver nødt til at vælge”, fortæller han til Danwatch.

Den samlede værdi af europæiske eksporttilladelser til koalitionslandene i 2015 var på 75 milliarder euro. Det er 560 milliarder kroner og altså en fjerdedel af Danmarks bruttonationalprodukt for 2017 (2145 milliarder kr.).

“Det andet forhold som typisk vejer tungt er, om man har venskabelige relationer og/eller strategiske interesser i at støtte det land, man sælger våben til”, forklarer Jakobsen og fortsætter:

“Saudi-Arabien er en mangeårig vestlig allieret, og de køber våben for enorme beløb”.

Næste artikel i Yemen-serien handler om krigens jura, og om hvordan en våbenfabrikant bliver sagsøgt for medvirken i krigen i Yemen. Meld dig til vores nyhedsbrev nederst på siden og få at vide, hvornår næste artikel udkommer.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice

Månedligt bidrag

Årligt bidrag

Du kan bakke op om Danwatchs arbejde ved at blive fast bidragyder ved et månedligt eller årligt beløb. Som fast bidragsyder får du gratis adgang til arrangementer.

Husk, at du kan trække det fra i skat, hvis du tilføjer dit CPR nr.