Overblik: Krigen i Yemen

Krigen i Yemen bliver ført på flere fronter af lande og aktører med vidt forskellige interesser. Læs med her og bliver klogere på krigens ‘hvem, hvad og hvorfor?’.

En eksplosion i Sana’a, Yemen, 2016.

Foto: Fahd Sadi/Wikimedia Commons

Derfor skal du bruge 4 minutter på denne artikel:

Danwatch Perspektiv undersøger i en ny serie den glemte krig i Yemen. Hvad handler den om, og hvem tjener penge på den? EU-lande eksporterer våben til lande, der bomber i Yemen – men må de godt det? Har våbenindustrien et ansvar for de tusinder, der er blevet dræbt i luftangreb? Og hvad er Danmarks rolle i egentlig i krigen?

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Foto: Fahd Sadi/Wikimedia Commons

Jeg opfordrer jer… til straks at bidrage med støtte i enhver form og tage de nødvendige foranstaltninger, inklusiv militær intervention, til at beskytte Yemen og dets folk mod den igangværende Houthi-aggression […] og hjælpe Yemen med at konfrontere Al-Qaeda og ISIL.

Den internationalt anerkendte præsident Hadi til de seks golfstater d. 24. marts, 2015.

Når man taler om den nuværende krig i Yemen, taler man formelt set om en periode fra d. 25. marts 2015 til i dag, hvor en koalition af afrikanske lande og golfstater, herunder Saudi-Arabien, har udført luftangreb og indsat landstyrker mod en oprørsgruppe i Yemen kendt som houthierne.

Men hvorfor beslutter ni lande sig pludseligt for at gå ind i Yemen med militær magt? 

Da Saudi-Arabien udførte sit første luftangreb mod Yemens hovedstad Sana’a i slutningen af marts, 2015, var det faktisk på direkte opfordring af Yemens siddende præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, som var blevet drevet på flugt.

Yemen havde dengang været i en prekær fredsproces siden 2012 i kølvandet på det arabiske forår. Parterne i fredsprocessen var bl.a. houthierne, men også flere andre stammer og fraktioner, der udgjorde et politisk fragmenteret Yemen. 

Det viste sig at blive stigende benzinpriser, der i slut 2014 fik houthierne til at droppe fredsprocessen og indtage hovedstaden Sana’a. 

Præsident Hadi, som flygtede fra landet, bad om hjælp fra verdenssamfundet. Ni lande, herunder alle golfstaterne, svarede på hans bønner og sendte d. 25. marts, 2015, jagerfly til hovedstaden for at bekæmpe houthierne.

Yemen har altså siden 2015 været kamparena for en krig mellem houthierne og Hadis allierede, som får militær støtte fra den saudisk-ledede koalition. Hadi har dog ikke været i Yemen siden 2015, og sidder i øjeblikket i husarrest i Riyadh, Saudi-Arabiens hovedstad.

Hvor kommer navnet houthi fra?

Hvem er med i den saudisk-ledede koalition?

  • Saudi-Arabien
  • De Forenede Arabiske Emirater

  • Bahrain

  • Kuwait

  • Qatar

  • Egypten

  • Jordan

  • Marokko

  • Senegal

  • Sudan

Houthierne er en stamme og en oprørsgruppe fra det nordlige Yemen, der har taget navn efter grundlæggeren Hussein Bader Addian al-Houthi. Gruppen tilhørte oprindeligt en gren af shia-islam, der kaldes zaidisme, men udgøres også af sunni-muslimer. Gruppen føres nu an af sønnen Abdul Malik al-Houthi

Det er en udbredt opfattelse, at Iran støtter houthierne i kampen mod koalitionslandene, men det er svært at afgøre omfanget.

FNs generalsekretær Antonio Guterres rapporterede allerede i 2017, at rester fra missiler affyret af houthierne mod Saudi-Arabien potentielt har været af iransk oprindelse. Iran nægter dog at have leveret våben til houthierne.

Siden 2004 har houthierne kæmpet mod den yemenitiske regering, som først var ledt an af præsident Ali Abdullah Saleh, og senere hans vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi. Det blev til i alt 6 krige mellem houthierne og regeringen, før Saleh blev væltet under det arabiske forår i 2011. Herefter overtog Hadi, som regerede fra 2012 til 2015.

Al-Qaeda og IS

Krigen mellem houthierne og den saudisk-ledede koalition, sidstnævnte som i øvrigt er støttet af USA og Storbritannien, er dog ikke den eneste faktor, der har ført Mellemøstens fattigste land til randen af kaos.

Magtvakuumet, som opstod efter krigens begyndelse, tillod både IS og Al-Qaeda at forankre deres tilstedeværelse i den sydlige og østlige del af Yemen.

Fraktionen Al-Qaida på den Arabiske Halvø (AQAP), som man forbinder med angrebet på Charlie Hebdo i Paris, var dog langt mere succesfuld med at få fodfæste hos lokalbefolkninger end Islamisk Stat, men har senere mistet en del af deres større landerobringer.

USA og Iran – hvorfor er de involveret?

Saudi-Arabien har længe været en af USA’s allierede i Mellemøsten på trods af landets vanskelige forhold til eksempelvis menneskerettigheder. Og USA har da også bidraget til krigen i Yemen med logistisk støtte, efterretninger og sine egne luftangreb mod netop Al-Qaeda.

USA’s interesse i konflikten i Yemen stikker i mindst to retninger: Iran og Al-Qaeda.

Men for at forstå USA’s interesse i at hjælpe den saudisk-ledede koalition, må man først forstå en af Saudi-Arabiens store geopolitiske kæpheste, som er Iran. Konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien er årelang, men kan ultrakort opsummeres til at handle om regional dominans gennem shia eller sunni-dominerede nabolande.

Iran er overvejende shia-muslimsk, mens Saudi-Arabien er overvejende sunni-muslimsk. Mange af konflikterne i Mellemøsten har disse to hovedgrene af islam på hver sin side, og Saudi Arabien og Iran har i flere år kæmpet mod hinanden via såkaldte stedfortræderkrige eller proxykrige, hvor Irak, Syrien og nu Yemen er eksempler herpå.

Faktaboks: Hvad er en proxykrig? 

  • En proxykrig er når en krig officielt er mellem to krigende parter, som dog er allieret med andre stormagter, som har en interesse i at skubbe til en magtbalance i området eller regionen, hvor krigen finder sted.
  • I Yemens tilfælde foregår stedfortræderkrigen på flere fronter. På én side står den saudisk-ledede koalition, støttet af USA, der kæmper for genindsættelsen af sunni-muslimske Hadi. På den anden side står houthierne, som potentielt bliver støttet af Iran. 
  • USA hjælper også koalitionen, fordi stormagten ligesom Saudi-Arabien helst ikke ser Iran få for meget indflydelse og magt i Yemen – især ikke efter, Trump trak sig ud af atomaftalen med Iran i maj sidste år og genindførte alle sanktioner mod landet. 

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.