Jeg opfordrer jer… til straks at bidrage med støtte i enhver form og tage de nødvendige foranstaltninger, inklusiv militær intervention, til at beskytte Yemen og dets folk mod den igangværende Houthi-aggression […] og hjælpe Yemen med at konfrontere Al-Qaeda og ISIL.
Når man taler om den nuværende krig i Yemen, taler man formelt set om en periode fra d. 25. marts 2015 til i dag, hvor en koalition af afrikanske lande og golfstater, herunder Saudi-Arabien, har udført luftangreb og indsat landstyrker mod en oprørsgruppe i Yemen kendt som houthierne.
Men hvorfor beslutter ni lande sig pludseligt for at gå ind i Yemen med militær magt?
Da Saudi-Arabien udførte sit første luftangreb mod Yemens hovedstad Sana’a i slutningen af marts, 2015, var det faktisk på direkte opfordring af Yemens siddende præsident, Abd-Rabbu Mansour Hadi, som var blevet drevet på flugt.
Yemen havde dengang været i en prekær fredsproces siden 2012 i kølvandet på det arabiske forår. Parterne i fredsprocessen var bl.a. houthierne, men også flere andre stammer og fraktioner, der udgjorde et politisk fragmenteret Yemen.
Det viste sig at blive stigende benzinpriser, der i slut 2014 fik houthierne til at droppe fredsprocessen og indtage hovedstaden Sana’a.
Præsident Hadi, som flygtede fra landet, bad om hjælp fra verdenssamfundet. Ni lande, herunder alle golfstaterne, svarede på hans bønner og sendte d. 25. marts, 2015, jagerfly til hovedstaden for at bekæmpe houthierne.
Yemen har altså siden 2015 været kamparena for en krig mellem houthierne og Hadis allierede, som får militær støtte fra den saudisk-ledede koalition. Hadi har dog ikke været i Yemen siden 2015, og sidder i øjeblikket i husarrest i Riyadh, Saudi-Arabiens hovedstad.
De Forenede Arabiske Emirater
Bahrain
Kuwait
Qatar
Egypten
Jordan
Marokko
Senegal
Sudan
Houthierne er en stamme og en oprørsgruppe fra det nordlige Yemen, der har taget navn efter grundlæggeren Hussein Bader Addian al-Houthi. Gruppen tilhørte oprindeligt en gren af shia-islam, der kaldes zaidisme, men udgøres også af sunni-muslimer. Gruppen føres nu an af sønnen Abdul Malik al-Houthi
Det er en udbredt opfattelse, at Iran støtter houthierne i kampen mod koalitionslandene, men det er svært at afgøre omfanget.
FNs generalsekretær Antonio Guterres rapporterede allerede i 2017, at rester fra missiler affyret af houthierne mod Saudi-Arabien potentielt har været af iransk oprindelse. Iran nægter dog at have leveret våben til houthierne.
Siden 2004 har houthierne kæmpet mod den yemenitiske regering, som først var ledt an af præsident Ali Abdullah Saleh, og senere hans vicepræsident Abd-Rabbu Mansour Hadi. Det blev til i alt 6 krige mellem houthierne og regeringen, før Saleh blev væltet under det arabiske forår i 2011. Herefter overtog Hadi, som regerede fra 2012 til 2015.
Krigen mellem houthierne og den saudisk-ledede koalition, sidstnævnte som i øvrigt er støttet af USA og Storbritannien, er dog ikke den eneste faktor, der har ført Mellemøstens fattigste land til randen af kaos.
Magtvakuumet, som opstod efter krigens begyndelse, tillod både IS og Al-Qaeda at forankre deres tilstedeværelse i den sydlige og østlige del af Yemen.
Fraktionen Al-Qaida på den Arabiske Halvø (AQAP), som man forbinder med angrebet på Charlie Hebdo i Paris, var dog langt mere succesfuld med at få fodfæste hos lokalbefolkninger end Islamisk Stat, men har senere mistet en del af deres større landerobringer.
Saudi-Arabien har længe været en af USA’s allierede i Mellemøsten på trods af landets vanskelige forhold til eksempelvis menneskerettigheder. Og USA har da også bidraget til krigen i Yemen med logistisk støtte, efterretninger og sine egne luftangreb mod netop Al-Qaeda.
USA’s interesse i konflikten i Yemen stikker i mindst to retninger: Iran og Al-Qaeda.
Men for at forstå USA’s interesse i at hjælpe den saudisk-ledede koalition, må man først forstå en af Saudi-Arabiens store geopolitiske kæpheste, som er Iran. Konflikten mellem Iran og Saudi-Arabien er årelang, men kan ultrakort opsummeres til at handle om regional dominans gennem shia eller sunni-dominerede nabolande.
Iran er overvejende shia-muslimsk, mens Saudi-Arabien er overvejende sunni-muslimsk. Mange af konflikterne i Mellemøsten har disse to hovedgrene af islam på hver sin side, og Saudi Arabien og Iran har i flere år kæmpet mod hinanden via såkaldte stedfortræderkrige eller proxykrige, hvor Irak, Syrien og nu Yemen er eksempler herpå.
Nikolaj Skydsgaard