“Alle nye våbeneksporttilladelser strider klart mod Fællesholdningen”, siger Bodil Valero, EU-parlamentariker for svenske Miljøpartiet.
Valero refererer til våbeneksporttilladelser, der er udstedt efter krigen i Yemen brød ud i marts 2015 – samt EU’s egne regler om våbeneksport, kendt som Fællesholdningen fra 2008.
Og det har Europaparlamentet faktisk sagt i årevis. I 2016, 2017 og 2018 vedtog parlamentet i alt fire resolutioner om situationen i Yemen. Resolutioner har ikke nogen juridisk bindende funktion, men er parlamentets talerør til at tilkendegive sin holdning om visse emner.
Siden 2016 har Europaparlamentet desuden opfordret EU’s udenrigschef Federica Mogherini til at implementere en våbenembargo mod Saudi-Arabien.
Det er endnu ikke sket.
EUs Fælles Holdning fra 2008 er en bindende aftale, der forpligter landene til at implementere reglerne for eksportkontrollen af militært udstyr. Fællesholdningen er en beslutning under Rådet for den Europæiske Union.
Holdningen fremstiller 8 kriterier, der skal overvejes, når nationale myndigheder skal vurdere, om våben må eksporteres.
“Medlemsstater skal udvise særlig forsigtighed og årvågenhed og overveje det militære udstyrs karakter […] i udstedelsen af eksporttilladelser til lande, hvor seriøse menneskerettigheds-krænkelser er blevet etableret af kompetente organisationer i FN, af EU eller Europarådet (Europæisk menneskerettighedsorganisation, red.).”
“Medlemsstater skal nægte at udstede eksporttilladelser, hvis der er en klar risiko for, at den militære teknologi eller udstyr kunne blive brugt til at begå alvorlige overtrædelser af den humanitære folkeret”.
“Medlemsstater skal nægte at udstede eksporttilladelse, hvis der er en klar risiko for, at modtageren ville benytte den militære teknologi eller udstyr aggressivt mod et andet land […] Medlemslande skal overveje sandsynligheden for væbnet konflikt mellem modtagerlandet og et andet land”.
Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU, siger til Danwatch, at hun stemte for resolutionen i 2016, selvom den ikke får “stor praktisk betydning”, men:
“Jeg mener helt afgjort, at de bryder loven, og jeg synes, de burde holde op med det”, siger Rina Ronja Kari.
Læs artiklen fra denne serie: EU’s våbensalg til Saudi-Arabien traktatstridigt
Hun bakkes op af Bodil Valero, der i mange år har beskæftiget sig med våbenlovgivning i både Sverige og EU og været ordfører på området i EU-parlamentet.
Valero peger på, at problemet ikke ligger hos EU’s udenrigschef, men hos medlemsstaterne.
“De (medlemstaterne, red.) vil ikke have en embargo, for de sælger næsten alle sammen våben”, siger Valero.
Margrete Auken, EU-parlamentariker for SF, er bestyrtet over, at EU-landene ikke lever op til deres forpligtelser. Ifølge hende er det åbenlyst, at landene overtræder Fællesholdningen om våbeneksport:
“De skal holdes ansvarlige for det, så de omsider kan begynde at tage deres egne vedtagelser alvorligt”, siger hun til Danwatch.
Ifølge Auken er det i den enkelte medlemsstats retssystem, at man bør tage fat:
“Når vi laver noget, der er retligt bindende, så må det også have retlige konsekvenser, når det bliver overtrådt. Det er indlysende”, siger hun og fortsætter:
“Det er tydeligvis fordi, landene ikke selv tager deres forpligtelser alvorligt. De tror, de kan gemme sig bag EU, så det bliver en gratis omgang at tilslutte sig de de fælles erklæringer, og sådan må det naturligvis ikke være”.
Enkelte medlemslande – Tyskland, Danmark, Finland, Holland og, Norge – tog efter drabet på den saudiske journalist Jamal Khashoggi i oktober sidste år initiativ til en våbenembargo mod Saudi-Arabien.
Danwatch har spurgt EU-Kommissionen, hvorvidt Fællesholdningen om våbeneksport er juridisk bindende.
“Fællesholdningen er bindende for alle medlemslande og implementeret under deres ansvar”, skriver en EU-talsmand til Danwatch.
Talsmanden forklarer, at Fællesholdningen er en såkaldt ‘beslutning’, som er taget af Rådet for den Europæiske Union på området Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).
Beslutninger taget på FUSP-området kan ikke betegnes som ‘love’, men såkaldte ‘retsakter’, som dog “forpligter medlemsstater til de holdninger, der bliver vedtaget”, skriver talsmanden
Nikolaj Skydsgaard