“Soldater skød, og folk flygtede. Jeg flygtede også, da jeg så soldaterne skyde mod en motorcykel og føreren. De dræbte ham. Han vendte tilbage fra sin gård med bananer, han vidste ikke, at soldaterne havde invaderet landsbyen”, fortæller 30-årige Richard, der var øjenvidne til et angreb fra camerounske soldater i landsbyen Dadi nær Mamfé.
I december 2017 var den mangeårige konflikt mellem den fransktalende, autoritære præsident Paul Biya og engelsksprogede separatister blevet til en blodig borgerkrig.
Adskillige landsbyer stod i brand, og tusindvis af civile var på flugt – ikke kun fra separatisternes hærgen, men også regeringshærens brutale modsvar.
Kampenes epicenter var rykket til Mamfé og de omkringliggende landsbyer i det sydvestlige Cameroun.
Danwatch kan nu fortælle, at 24 dansk-trænede soldater i slutningen af 2017 blev indsat mod egen befolkning i netop Mamfé, og at en leder i Camerouns militær lod det danske forsvar vide, at han var ligeglad med civile tab. Det viser en aktindsigt fra Forsvarskommandoen, som Danwatch har fået.
Alligevel fortsatte Danmark sin træningsmission i Cameroun i marts 2018, tre måneder efter kampene omkring Mamfé, hvor dansk-trænede specialstyrker deltog og civilbefolkningen ifølge Amnesty International blev udsat for tortur og vilkårlige henrettelser af den camerounske hær.
Menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch er bekymret over Danmarks træning af borgerkrigstropper, og en ekspert kalder Danwatchs afsløringer “chokerende” og et “lavpunkt for det danske forsvars aktiviteter i Afrika”, mens en camerounsk menneskerettighedsfortaler mener, at Danmark gør sig medskyldig i forbrydelser begået under konflikten.
I et svar til Danwatch forholder Forsvarsministeriet sig ikke til kritikken af Danmark, men ministeriet skriver, at Forsvaret under selve træningen af COPALCO ikke overværede menneskerettighedsovertrædelser begået af camerounske specialstyrker.
Og under alle omstændigheder var Danmarks kontrolmuligheder ifølge ministeriet begrænset:
“De danske styrkebidrags mulighed for selvstændigt at kontrollere, om personel i de camerounske partnerenheder har været involveret i menneskerettighedskrænkelser og andre uacceptable aktiviteter, var dog meget begrænset”, skriver Forsvarsministeriet.
Forsvarsministeriet svarer ikke på, hvorfor man i januar 2018 gav Forsvaret grønt lys til at fortsætte træningen, selvom der måneden inden, i december 2017, florerede nyhedsartikler om, at hæren beskød civile med helikoptere i Mamfé.
Forsvaret oplyser til Danwatch, at man ikke ved, hvad de dansk-trænede styrker præcis foretog sig i Mamfé.
“Forsvaret har ikke detaljeret kendskab til de 24 camerounske soldaters aktiviteter i Mamfé”, skriver Forsvaret i et skriftligt svar.
Til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark gjorde en eksplicit indsats for at forhindre, at de 24 COPALCO-soldater blev indsat mod egen befolkning, lyder det, at Forsvaret havde begrænsede muligheder:
“Forsvarets personel er underlagt handle- og meldepligt, som gør, at hvis der opstår kendskab til overtrædelser af den humanitære folkeret eller/og menneskerettighederne, så skal dette om muligt forhindres eller rapporteres. Forsvaret har dog begrænset muligheder for at kontrollere andre nationers styrker”, skriver Forsvaret til Danwatch.
Danwatch afslørede for nyligt, hvordan Frømandskorpset og Jægerkorpset i 2016 og 2017 over flere omgange trænede de kontroversielle camerounske specialstyrker BIR, som både før, under og efter den danske træning har stået bag systematiske drab, voldtægter og tortur på civile i det nordlige Cameroun.
Læs mere her: Trods drab, voldtægter og tortur: Frømænd trænede brutal specialstyrke i Cameroun
Men selvom en Amnesty International-rapport fra 2017 om overgreb begået af en dansk-trænet underenhed i BIR, tilsyneladende fik Forsvaret til at indstille træningen af netop BIR, fastholdt Danmark træningen af andre camerounske specialstyrker i 2018.
I mellemtiden var den camerounske regeringshærs fokus flyttet fra Boko Haram i det nordlige Cameroun til et oprør blandt engelsktalende separatister i den vestlige del af landet, som i oktober 2017 udråbte en selvstændig stat, Ambazonien, og antændte borgerkrigen.
To måneder efter borgerkrigens begyndelse, i december 2017, rejste Forsvaret på fact-finding mission til Cameroun forud for Frømandskorpsets planlagte træning af camerounske maritime specialstyrker (COPALCO) i foråret 2018.
På et møde den 7. december 2017 mellem danskerne, amerikanerne og repræsentanter fra COPALCO, opstod en uventet situation, fremgår det af en aktindsigt, som Danwatch har fået af Forsvarskommandoen.
COPALCO oplyste Forsvaret om, at 24 soldater fra enheden skulle lånes ud til en anden hærenhed og indsættes i borgerkrigen mod engelsksprogede separatister i byen Mamfé.
En person i “ledelseslaget” i COPALCO vækkede endnu mere opsigt, da han under mødet “bramfrit udtaler vilje til at ignorere følgeskader (collateral damage)”, som der står i et mødereferat. Lederen var altså ligeglad med civile tab.
Det fik orlogskaptajn i Specialoperationskommandoen, Kristoffer Kruuse, til at sende en “bekymringsmail” til sine kolleger i Forsvarskommandoen. I den opfordrer han til, at Forsvaret forholder sig til, at “COPALCO er indsat overfor egen befolkning”.
I en efterfølgende intern rapportering udtrykkes der bekymring for, at de dansk-trænede COPALCO-soldater muligvis kan indgå i forhold med “overgreb og inhuman behandling af egen befolkning”.
Men seks uger senere opfordrede Forsvarskommandoen, i en orientering til Forsvarsministeriet den 26. januar 2018, alligevel til at fortsætte Frømandskorpsets planlagte træningsmission i foråret 2018.
“Det er Værnsfælles Forsvarskommandos anbefaling at fortsætte samarbejde jævnfør bevillingsnotitsen fra 2018 trods de bekymrende udtalelser”, lyder det i orienteringen, der understreger, at Forsvaret læner sig op af amerikanernes vetting (forhåndsgodkendelse) af COPALCO.
Separatister angriber den camerounske regeringshær i Mamfé og dræber fire soldater.
Den camerounske hær udsteder dekret, der beordrer folk til at flygte fra 15 landsbyer omkring Mamfé, ellers vil de blive behandlet som kriminelle. Dagen efter trækker hæren dekretet tilbage, men ifølge Amnesty International var det for sent, og tusindvis af civile var allerede flygtet til Nigeria.
Forsvaret er på fact finding mission i Douala og Limbe 4.-9. december for at møde amerikanske og camerounske militære samarbejdspartnere. Forsvaret informeres om, at 24 COPALCO-soldater skal indsættes i Mamfé. Under mødet mellem Forsvaret og COPALCO udtrykker en “person i ledelseslaget” fra COPALCO “bramfrit” ligegyldighed over for civile tab.
Hæren invaderer adskillige landsbyer omkring byen Mamfé i Manyu-distriktet. Ifølge en Amnesty International rapport bliver mange civile dræbt, arresteret og tortureret under militæroperationerne, der ledes af specialenheden BIR og andre uidentificerede camerounske hærenheder.
Landsbyen Kwakwa brændes ned af specialenheden BIR, kun 53 km fra basen Idenau, hvor Forsvaret i de forgangne år har trænet samme enhed. Internationale medier beretter om hændelsen få dage efter.
Forsvarskommando udtrykker bekymring i en orientering over situationen til Forsvarsministeriet, men opfordrer til, at forårets træningsprogram fortsætter som planlagt.
Frømandskorpsets træningsmission af COPALCO gennemføres i regi af den amerikanske militærøvelse Obangame Express og et selvstændigt dansk-amerikansk træningsprogram.
I tiden mellem det bekymrende møde i Cameroun i december 2017 og Forsvarskommandoens opfordring til at fortsætte træningen af camerounske tropper i januar 2018, stormer den camerounske hær Mamfé.
Faktisk har den camerounske hær, en uge inden mødet med Forsvaret, udstedt en advarsel til lokalbefolkning i 15 landsbyer i Manyu-distriktet, hvor Mamfé er den største by, med en opfordring om at flygte til sikre områder. Og hvis de ikke gør det, får det konsekvenser:
“I så fald vil de blive behandlet som medskyldige eller udøvere af igangværende kriminelle handlinger, som er registreret mod sikkerheds- og forsvarsstyrker”, hedder det i en befaling fra det camerounske militær den 1. december 2017.
Dagen efter mødet med Forsvaret går operationerne i Manyu-distriktet for alvor i gang.
Hærens helikoptere angriber civile. Huse sættes i brand. Mænd, kvinder og børn flygter ud i bushen. Den camerounske regeringshær bruger Mamfé som centrum for operationer i de omkringliggende landsbyer Kajifu, Dadi og Bodam, hvor Amnesty International har dokumenteret vilkårlige henrettelser og omfattende tortur af civile.
I landsbyen Bodam nær grænsen til Nigeria, beretter øjenvidner, at hæren ankom med speedbåde fra Mamfé og begyndte at henrette civile, herunder en 60-årig mand.
“Han sad udenfor sit hus, da han blev skudt. Han var en gammel mand. Han kunne ikke gå ordentligt. Soldaterne bad ham om at stå op, så han brugte sin træstok til at hjælpe sig selv op, og så skød militæret ham sådan”, fortæller et øjenvidne til Amnesty International.
I landsbyen Dadi var en 9-årig pige blandt de civile, der blev dræbt af den camerounske hær.
Emma Osong, en sydcamerounsk menneskerettighedsfortaler og grundlægger af en organisation for konfliktens ofre, fortæller i et interview med Danwatch, at militæroperationerne i Mamfé-området var et vendepunkt i borgerkrigen.
“Det var i Mamfé, man så den første massefordrivelse af civile i konflikten, som til den dag i dag lever som flygtninge på den nigerianske side af grænsen”.
Frømandskorpsets træning af COPALCO i 2016-2018 har både foregået i regi af de årlige amerikanske militærøvelser Flintlock og Obangame Express samt en række selvstændige danske træninger af COPALCO i “kampsvømning og bådhåndtering”.
Det officielle formål med den danske træning af maritime specialstyrker i Cameroun var at styrke landets evne til at bekæmpe pirateri i Guinea-bugten, hvor danske rederier har kommercielle interesser.
I et svar til Danwatch skriver Frømandskorpset, at de i 2017-2018 har trænet COPALCO i “overfladesvømning”.
Danwatch har fået aktindsigt i træningsprogrammerne, men træningernes konkrete indhold har Forsvarskommandoen streget over med sort. Det fremgår dog af andre dokumenter i aktindsigten, at der også har indgået “omskoling/repetition” i brug af de sovjetiske geværer AK-47 og AK-74 i frømændenes forberedelse før træningen.
Frømandskorpset har dog kun i begrænset omfang undervist COPALCO i, hvordan de skal forholde sig til menneskerettigheder:
“Danske operatører har ikke undervist særskilt i emner som krigens love og menneskerettigheder, men har i stedet tilstræbt at indarbejde elementer heraf i opbygningen af de taktiske færdigheder”, står der i en redegørelse fra Forsvarskommandoen om træningen.
Alligevel bliver menneskerettigheder et emne, som Forsvaret bliver nødt til at forholde sig til i løbet af sin involvering med de camerounske styrker.
Under det tidligere omtalte møde mellem Forsvaret og COPALCO, hvor der informeres om COPALCO-styrkers indsættelse i Mamfé og en COPALCO-leder udtaler vilje til at ignorere civile tab, vælger Forsvarets repræsentanter at drøfte “human rights” som reaktion på de bekymrende udtalelser, fremgår det af et referat i aktindsigten.
Hvad Forsvarets repræsentanter præcist drøfter om menneskerettigheder i samtalen med COPALCO-lederne, er streget over med sort.
I sit svar til Danwatch oplyser Forsvarsministeriet, at Frømandskorpset ligeledes øgede sit fokus på menneskerettigheder i træningen af COPALCO efter det bekymrende møde:
“Som reaktion på udtalelsen, skærpede Forsvaret i samarbejde med USA derfor dialogen med COPALCO om overholdelsen af menneskerettigheder samtidigt med, at der kom et ekstra fokus på dette element i træningsaktiviteterne”.
Det har ikke været muligt for Danwatch at fastslå om de samme soldater som COPALCO indsatte i Mamfé tog aktivt del i menneskerettighedsbrud, som blev begået under militæroperationer i byen og de omkringliggende landsbyer, som det er dokumenteret af Amnesty International og omtalt af internationale medier allerede i december 2017.
Og det kan der være en god grund til, fortæller Billy Burton, en Cameroun-ekspert som er medgrundlægger af databasen Cameroon Database of Atrocities.
Han er overrasket over de informationer, som kommer frem i Danwatchs aktindsigt fra Forsvaret:
“COPALCO er en af de mest hemmelighedsfulde enheder i den camerounske hær”, siger Burton.
“Mens vi har et kæmpe datasæt af overtrædelser begået af hæren, gendarmeriet og BIR, har COPALCOs rolle i borgerkrigen i høj grad været skjult. Dette er første gang, at vi kan forbinde dem til en konkret udstationering i konflikten”.
Og det skyldes blandt andet, at COPALCO ikke har sine egne uniformer:
“De bruger uniformer, der er identiske med den almene camerounske hærs. Det er ikke ligesom BIR, som har et meget distinktivt logo på deres uniformer, der gør dem lettere at identificere og genkende”, forklarer Burton.
At Danmark trænede soldaterne fra COPALCO til trods for, at man var advaret om, at de skulle indsættes i borgerkrigen, kritiseres af Human Rights Watch, Cameroun-eksperten Billy Burton og den camerounske menneskerettighedsfortaler Emma Osong.
“Det er bekymrende, at soldater trænet af Danmark blev udstationeret i de engelsktalende regioner, hvor camerounske sikkerhedsstyrker siden 2017 har begået et hav af menneskerettighedskrænkelser, herunder at brænde landsbyer ned, ulovlige drab på civile og vilkårlige anholdelser”, siger Ilaria Allegrozzi, som er Cameroun-ekspert hos Human Rights Watch.
Billy Burton har også kun kritiske ord tilovers for Forsvarets træningsindsatser under borgerkrigen:
“Det er chokerende afsløringer, at det danske forsvar har trænet den camerounske hær, selvom der var så mange åbenlyse alarmklokker om menneskerettighedsovergreb og at de var klar over, at COPALCO skulle indsættes i borgerkrigen”, siger Burton.
“At man valgte at træne camerounske soldater, selvom de skulle bruges i en borgerkrig, hvor der er begået så mange uhyrligheder, må være et nyt lavpunkt for det danske forsvars aktiviteter i Afrika”, tilføjer han.
Den camerounske menneskerettighedsfortaler Emma Osong kalder Danmark for “medskyldig” i forbrydelserne begået af den camerounske hær under borgerkrigen. Samtidig efterspørger hun, at Danmark fordømmer Camerouns regering offentligt.
“Det gør mig ked af det at se, at Danmark på den ene side var hurtig til at tilslutte sig fordømmelsen af Rusland, da krigen i Ukraine brød ud, men på den anden side har vi aldrig hørt Danmark offentligt fordømme sin partner, den camerounske regering, som begår alle disse krigsforbrydelser”.
Imens fortsætter borgerkrigen i Cameroun på sit femte år.
Efter et par uger med stilhed i konflikten, dræbte regeringssoldater tidligere på måneden ni civile i landsbyen Missong i den vestlige del af landet, herunder fire kvinder og et spædbarn.
Soldaterne bag massakren er blevet anholdt. Det er første gang i den femårige konflikt, at regeringshæren indrømmer en massakre, før at den er blevet afsløret af internationale medier eller rettighedsorganisationer.
Onsdag blev det centrale hospital i Mamfé brændt ned. Angiveligt stod separatister bag angrebet.
FAKTA
Florian Elabdi
Oscar Rothstein
