Imens USA og Danmark er på vej ud af Afghanistan vokser Islamisk Stat frem

Det seneste år har en forgrening af Islamisk Stat gennemført en række markante angreb i Afghanistan. Imens er USA, Danmark og resten af den vestlige koalition på vej ud af landet. Eksperter og efterretningstjenester frygter, at det kan destabilisere Afghanistan og omdanne landet til igen at være hjemsted for international terrorisme

De blodige spor efter et terrorangreb på en fødeklinik i maj 2020.

Læger uden Grænser (MSF)
Jonathan Tybjerg
Jonathan Tybjerg
Journalistik

Asad Kosha

Derfor skal du bruge 14 minutter på denne artikel:

For 20 år siden gik USA i krig i Afghanistan for blandt andet at udrydde ekstremister og terrororganisationer i landet. D. 11 september 2021 vil USA og dets allierede trække sig ud af Afghanistan, men ekstremismen og de kræfter, som USA ville af med, findes stadig i landet. Måske i endnu værre form.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Læger uden Grænser (MSF)

Denne historie er skrevet og researchet i samarbejde med det afghanske medie Kabul Now, som især har stået for kontakten med kilder i Afghanistan.

Den 12. maj 2020 lige omkring klokken 10 gik et spøgelse gennem den vestlige del af Afghanistans hovedstad, Kabul. Et monster, som man troede var slået ihjel, viste et af sine uhyggelige ansigter frem igen.

Tre mænd klædt som politibetjente gik ind på en fødeklinik, som blev drevet af Læger uden Grænser. Inde på klinikken trak de deres automatvåben og gik fra rum til rum og skød mod personale, gravide, fødende, nybagte mødre og nyfødte børn. 

Afghanske sikkerhedsstyrker nåede at evakuere 100 personer, men inden de dræbte terroristerne efter fire timers ildkamp, var 24 blevet slået ihjel, herunder tre spædbørn. 

Godt en time senere i Nangarhar-provinsen i det østlige Afghanistan, var hundredvis af mennesker stimlet sammen til et begravelsesoptog for Shaykh Akram, lederen af den lokale politistyrke, der var død af et hjerteanfald aftenen før. Midtvejs gennem begravelsen detonerede en selvmordsbomber bæltet omkring sit liv og udløste en eksplosion, der dræbte 32 mennesker og sårede 133. 

Den dag gik billederne af spædbørn i blodige klæder og sårede sørgende verden rundt. Sent på aftenen kom der en besked fra Islamic State in the Korasan Province (ISKP), hvor de tog ansvaret for angrebet på begravelsen. Ingen tog offentligt ansvaret for angrebet på fødeklinikken, men alle de vestlige efterretningstjenester og den amerikanske udenrigsminister pegede på ISKP.

Tre spædbørn døde under angrebet på fødeklinikken og Læger uden Grænser valgte efterfølgende at trække sig ud. Foto: Læger uden Grænser

Året forinden var både ISKP og Islamisk Stat, som de har svoret troskab til, ellers blevet erklæret færdige. I marts 2019 havde Donald Trump sagt, at Islamisk Stat og drømmen om et kalifat var døde, og i november 2019 sagde Afghanistans præsident Ashraf Ghani, at ISKP var blevet “udslettet”. 

Selvom eksperter understregede, at der stadig var livstegn fra Islamisk Stat og ISKP havde de færreste dengang forestillet sig, at ISKP kunne lave et storstilet angreb i Kabul. Men det gjorde de, og det seneste år har ISKP stået for nogle af de største, mest dødelige og mest markante angreb i Afghanistan. 

Det sker alt imens, at USA’s nye præsident Joe Biden d. 15 april fortalte, at de resterende amerikanske tropper vil forlade Afghanistan inden den 11. september, der er 20-året for det terrorangreb, som fik en amerikansk-ledet koalition til at indtage Afghanistan. Et flertal i Folketinget bakker op om, at de 135 danske soldater, der er tilbage i Afghanistan, også skal hjem.

Afghanistans regering er ved at forhandle en fredsaftale med landets store militante islamistiske bevægelse Taleban, men eksperter og kilder i afghanske og vestlige efterretningstjenesterne tror ikke på nogen succesfuld aftale, eller at det vil holde ISKP tilbage. Forsvarets Efterretningstjeneste forventer, at militante islamistiske grupper som ISKP vil udnytte “en vestlig tilbagetrækning til at opbygge deres kapaciteter og bruge Afghanistan som base”, ligesom at fredsforhandlingerne kan styrke deres “vækstbetingelser”. Derfor vil terrortruslen både i og udenfor Afghanistan blive øget. 

“Det er meget sandsynligt, at der efter en vestlig tilbagetrækning vil opstå flere træningsmuligheder for tilrejsende militante islamister og også mulighed for at slutte sig til grupper som al-Qaida og ISKP”, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste i sin seneste risikovurdering.

ISKP er på mange måder et mysterium. Ingen ved helt præcist, hvordan de er i stand til at lave så store angreb, eller hvem de står i ledtog med. Regeringen, Taleban og nabolande som Pakistan beskylder alle sammen hinanden for at arbejde sammen med ISKP, og konspirationsteorier er der nok af. Ét står dog klart: ISKP er en destabiliserende faktor, der kan få store og uhyggelige konsekvenser for Afghanistan i et sårbart øjeblik. Det seneste år har Danwatch i samarbejde med Kabul Now fulgt ISKP’s aktiviteter, og ved hjælp af kilder i det afghanske og det vestlige efterretningsmiljø har vi forsøgt at finde et svar på, hvilken trussel de udgør. 

En kaotisk dannelseshistorie 

I oktober 2001 fløj amerikanske jagerfly over Afghanistan og bombede udvalgte mål. Bombeangrebene var USA’s umiddelbare reaktion på al-Qaedas terrorangreb på World Trade Center den 11. september. Snart efter fulgte en decideret invasion med amerikanske tropper på jorden i Afghanistan. Målet var lige så enkelt, som det var svært: Tilintetgør Al Qaeda og vælt Taleban, der dengang sad på magten i Afghanistan og husede al-Qaeda.

Inden for seks måneder havde USA med hjælp fra Nato og blandt andet danske specialtropper invaderet Afghanistan og sendt de ledende figurer i al-Qaeda og Taleban i graven, i fangenskab eller i skjul. Alligevel skulle det amerikanske og danske engagement i Afghanistan fortsætte og udvide sig i de næste 19 år, og krigen kom til at handle om mange andre ting.

I 2012 havde Afghanistan en semi-demokratisk regering, der så småt var begyndt at forhandle med Taleban om en fredsaftale. Der var mere end 100.000 Nato-soldater, der hjalp med sikkerheden i landet, men efter planen skulle de forlade landet inden for de næste år.

I Afghanistans østlige region begyndte en stor gruppe flygtninge fra 2012 at bevæge sig ind i landet fra Pakistan og slog sig ned i provinsen Nangarhar. De var på flugt fra en offensiv fra det pakistanske militær, der jagtede medlemmer af den militante islamistiske gruppe Tehreek-e-Taliban Pakistan (TTP). Strømmen af flygtninge fortsatte de efterfølgende år, hvor de afghanske myndigheder og lokalsamfund tog overraskende godt imod de nye gæster.

Nangarhar: ISKP’s hjemsted og højborg

 

Det var dog ikke kun almen medmenneskelighed, der førte til den pæne velkomst fra de afghanske myndigheder. Til Kabul Now og Danwatch fortæller kilder i Afghanistans militær og efterretningstjeneste, at Afghanistan husede krigere fra TTP for at hævne sig på Pakistan, der havde støttet Taliban i Afghanistan, og for rent militært at bruge dem i krigen mod Taliban i Afghanistan. Det skulle dog vise sig at være en dårlig beslutning. 

I 2014 voksede Islamisk Stat frem i Syrien og Irak. I det østlige Afghanistan begyndte tidligere medlemmer af TTP at tilslutte sig bevægelsen, og Hafiz Saeed, en tidligere hærfører fra TTP, blev udnævnt til den første emir i Islamisk Stat. Hafiz Saed havde gode forbindelser på begge sider af grænsen til stammeledere og krigere i både TTP og Taleban. I oktober 2014 svor han sammen med en række andre medlemmer af TTP sin troskab til Abu Bakr al Baghdadi, Islamisk Stats kalif, og få måneder efter erklærede Islamisk Stat, at de indlemmede Korasan-provinsen, et område der historisk set har omfattet Afghanistan, samt dele af Pakistan, Iran og andre centralasiatiske lande. ISKP var født.

I krig med alle

I de følgende år lagde ISKP sig først ud med Taleban, dernæst de afghanske sikkerhedsstyrker og den vestlige koalition.

I slutningen af 2014 forsøgte Taleban at få ISKP til at forlade Nangarhar. Da ISKP nægtede, udviklede det sig i midten af 2015 til kampe, og ISKP vandt kontrollen over otte distrikter i det østlige Afghanistan. Taleban reagerede ved at sende et brev til Abu Bakr al Baghdadi og bad ham om enten at forbyde ISKP eller få dem til at slutte sig til Taleban. Baghdadi skrev ikke tilbage, men Islamisk Stat svarede via en talsmand ved at kalde Taleban en allieret af Pakistans efterretningstjeneste – en fornærmelse, der optrappede konflikten og fik Taleban til at indsætte 3000 elitetropper mod ISKP. 

Samtidig blev ISKP uvenner det afghanske politi og de sikkerhedsstyrker, som de få år forinden havde fået støtte fra. D. 12. juni 2015 offentliggjorde ISKP en video, hvor de henrettede to mænd, der angiveligt var afghanske soldater.

Ifølge en kilde i den afghanske efterretningstjeneste var ISKP blevet infiltreret af den pakistanske efterretningstjeneste og angreb derfor de afghanske sikkerhedsstyrker. De afghanske sikkerhedsstyrker svarede igen med luftstøtte fra amerikanske fly. 

Sådan fortsatte krigen for ISKP på flere fronter de næste år, og organisationen udviklede sig på en måde, der minder om det græske sagnmonster Hydra, der har ni hoveder, og hver gang man hugger et af, så vokser to nye frem. ISKP led store tab, men blev ved med at dukke op nye steder og vinde vigtige sejre, og bevægelsen fandt hele tiden nye steder at rekruttere krigere: Andre islamistiske grupper, foreign fighters og afhoppede Taleban-krigere. 

Men til sidste blev ISKP trængt op i det nordøstlige hjørne af Afghanistan, og i 2018 havde gruppen mistet kontrollen med så godt som alle de territorier, som de havde vundet de foregående år. Men Islamisk Stat var ikke væk.

En aftale om fred og død

29. februar 2020 stod Talebans mullah Abdul Ghani Baradar i Qatars hovedstad Doha og gav hånd til USA’s særlige udsending i Afghanistan, Zalmay Khalilzad. Ved siden af stod USA’s daværende udenrigsminister Mike Pompeo og så til.

USA og Taleban var lige blevet enige om den aftale, der skulle sætte gang i de amerikanske troppers hjemrejse fra Afghanistan. Taleban havde til gengæld skrevet under på, at de ville indgå i forhandlinger om en fredsaftale med Afghanistans regering, og at ekstremistiske grupper såsom ISKP ikke skulle have lov at operere de steder, Taleban kontrollerede. 

I de efterfølgende måneder blev ISKP trængt tilbage af amerikanske luftangreb, afghansk militær og Taleban-offensiver. Det ene hoved af uhyret efter det andet blev hugget af, men som så mange gange før, dukkede nye op.

Fredsforhandlingerne mellem Taleban og den afghanske regering gav også nye muligheder for ISKP. Nogle måneder forinden havde Forsvarets Efterretningstjeneste vurderet, at forhandlingerne kunne give bedre vækstbetingelser for ISKP, “idet utilfredse elementer i Taliban kan bryde ud, og da det militære fokus på Taliban kan svække koalitionens og ANDSF’s (de afghanske sikkerhedsstyrker) fokus på ISKP”. 

“ISKP vil sandsynligvis konsolidere sit kerneområde i den østlige del af Afghanistan, ligesom ISKP fortsat vil gennemføre mange angreb i større byer som Kabul og Jalalabad”, skrev Forsvarets Efterretningstjeneste i en trusselsvurdering for de danske styrker i Afghanistan.

En voksende styrke

Den. 12. maj kom angrebet på fødeklinikken og på begravelsen, og d. 2. august 2020 kørte en bil op foran porten til et fængsel i Jalalabad, hovedstaden i Nangarhar, og detonerede en stor mængde sprængstof. Derpå blev fængslet stormet af jihadister fra ISKP, der de næste 20 timer belejrede fængslet, mens størstedelen af de 1.793 fanger flygtede. Mindst 29 personer døde under angrebet, herunder civile, fanger, fængselsbetjente, afghanske sikkerhedsstyrker og otte af jihadisterne fra ISKP.

En stor del af de undslupne fanger, der primært var medlemmer af ISKP eller Taleban, blev fanget igen, men angrebet viser, hvad ISKP er i stand til i Afghanistan i dag.

Officielt har de afghanske sikkerhedsstyrker og efterretningstjenesten sagt, at ISKP er intet andet end et navn, en paraply for forskellige grupper, som med støtte fra andre landes efterretningstjenester angriber mål i Afghanistan. På samme måde siger nogle eksperter, at Islamisk Stat ikke har rigtige rødder i Afghanistan. 

På trods af den slags kommentarer har ISKP det seneste år bekræftet vurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste og vist, at de har kapaciteten og viljen til at gå efter store mål, der flugter med gruppens ideologi. Amira Jadoon, lektor ved Combating Terrorism Center og Department of Social Sciences på US Military Academy, West Point, har samlet data på angreb fra ISKP, og de viser en stigning det seneste år.

I 2020 tog ISKP æren for 80 angreb, mens de alene i de to første måneder af 2021 har gennemført 47 angreb. 32 af angrebene i 2020 var på afghanske sikkerhedsstyrker eller afghanske myndigheder, resten af angrebene var rettet mod minoriteter såsom shia-muslimer og sikher eller vestlige mål, som den amerikanske ambassade i Kabul. 

Ifølge Human Rights Watch sker der i disse måneder en eskaleringi målrettede drab fra ekstremistiske organisationer som ISKP. Det går udover etniske minoriteter som shiamuslimer og kvinder i offentlige hverv. Særlig kvindelige journalister har været udsat de seneste måneder.

Hvad er salafisme? 

Salafisme er en ortodoks, fundamentalistisk sunnimuslimsk retning, der læser Koranen meget ordret og bogstaveligt, og som vil praktisere islam på samme måde som profeten Muhamed og hans samtidige. Salafismen vil på den måde leve som de første muslimer og afviser andre læsninger af Islam, såsom shia, da det ikke betragtes som “rent”.

Salafismen udspringer af en politisk bevægelse i Egypten, der udviklede sig i slutningen af 1900-tallet som en reaktion på vestlig kolonialisme.

En salafistisk drøm

Islamisk Stat og ISKP tilhører den salafistiske del af Sunni Islam. De tror på et “rent Islam”, hvor der ikke er plads til andre skoler inden for Islam, såsom shia.  

Afghanistan har en lang række etniske grupper, men omkring 90 procent af befolkningen er sunni-muslimer, mens blot 7 procent er shia-muslimer. Siden 1980’erne, hvor Afghanistan var under invasion fra Sovjetunionen, har der været større eller mindre grupper af salafister i landet. I 1990’erne overtog Taleban, der er sunni-muslimsk ligesom Islamisk Stat, magten i Afghanistan, og de valgte hurtigt at yde beskyttelse til salafistiske krigere, der havde kæmpet mod Sovjetunionen. Den mest prominente af salafisterne var Osama bin Laden, der udviklede et tæt forhold til Talebans emir Mullah Omer.

Da USA og Nato invaderede Afghanistan i 2001 begyndt salafismen så småt at brede sig i det afghanske samfund, særligt til universiteterne. Her er der, ifølge et studie fra United States Institute of Peace (USIP), i dag en generation af unge afghanere, der støtter ISKP og deres salafistiske agenda, ligesom at de udtrykker et had til landets shia-muslimer, som de ser som en trussel.  

 

Ifølge eksperter som Amira Jadoon, så er ISKP’s storstilede angreb det seneste år en måde at rekruttere studerende og andre afghanere, der er interesserede i salafismen, så bevægelsen igen kan få ressourcerne til at genvinde territorial kontrol i Afghanistan. 

Og angrebene er ikke den eneste måde, som ISKP rekrutterer og viser deres voksende styrke. ISKP har øget deres propaganda, og de har for eksempel genetableret deres radiokanal Voice of the Khorasan, og de er begyndt at producere dokumentarer, der skal rekruttere medlemmer af Taleban.

Mulige alliancer og rænkespil

25. oktober 2020 sprængte en en selvmordsbomber sig selv ihjel ved et læringscenter i et shiamuslimske kvarter i Kabul og dræbt 30 studerende. Blot en uge efter, d. 2. november, gik en eksplosion af ved indgangen til Kabul University. Samtidig med at studerende flygtede, blev universitetet stormet af krigere fra ISKP bevæbnet med pistoler og Kalashnikovs. De tog gidsler, inden de i over fem timer kæmpede med afghanske sikkerhedsstyrker. 22 mennesker døde under angrebet.

På trods af den kaotiske situation i Afghanistan er det kompliceret at gennemføre de storstilede angreb, som Islamisk Stat har stået bag det seneste år. Blandt kilder i både Afghanistans efterretningstjeneste og vestlige efterretningstjenester er den mest udbredte analyse, at ISKP ikke har kapaciteten til den slags angreb alene, og derfor får de hjælp fra andre.

Særligt én historie går igen og Sajjan Gohel har hørt den så mange gange, at han efterhånden synes, “det er bizart at ignorere det”.

Sajjan Gohel er International Security Director for tænketanken Asia-Pacific Foundation og har en Ph.d. fra London School of Economics. Begge steder har han fokuseret på international terrorisme og fået et bredt kildenetværk i efterretningstjenesterne. 

Ifølge Sajjan Gohel er ISKP en del af et netværk af terrororganisationer, der koordineres af den mest militante del af Taleban, Haqqani-netværket. Oprindeligt havde han selv svært ved at tro på det, men han mener, at det efterhånden er umuligt at ignorere. Særligt efter angrebet på fødeklinikken, hvor samarbejdet ifølge Sajjan Gohel var meget tydeligt.

Ifølge Sajjan Gohels kilder blev terroristerne trænet af den pakistanske terrororganisation Jaish-e-Mohammd (JeM), fødeklinikken blev udpeget som mål og undersøgt af en anden terrororganisation, Lashkar-e-Taiba (LeT). Haqqani-netværket sørgede for våben, politiuniformer, logistik og koordination, mens ISKP havde det overordnede ansvar og gennemførte selve angrebet. 

“Angrebets kolde, kalkulerende natur er i høj grad Islamisk Stats stil, men det passer også ind i det her netværk. ISKP har ikke kapaciteten til at gennemføre den slags angreb uden assistance”, forklarer Sajjan Gohel.

“ISKP har oplevet en række tilbageskridt de seneste år. De har mistet en række af deres ledere og deres territorium. Men i stedet for, at de er blevet elimineret, så er der sket det, at de i højere grad arbejder sammen med andre”, siger Sajjan Gohel.

Blandt andre kilder bliver samarbejdet med Taleban i højere grad betragtet som en konspirationsteori eller noget, som afghanske myndigheder bruger til at fremstille Taleban i et dårligt lys. Sidste sommer udsendte Forsvarets Efterretningstjeneste dog en trusselsvurdering for de danske tropper, der bakker op om Sajjan Gohels udlægning. Ifølge deres vurdering vil ISKP “samarbejde med medlemmer af Taliban og Haqqani-netværket, som er utilfredse med aftalen mellem USA og Taliban samt de intra-afghanske forhandlinger”.

“ISKP vil sandsynligvis i takt med koalitionens tilbagetrækning forsøge at styrke deres indflydelse i regionen ved at samarbejde med eller rekruttere radikale oprørere fra Taliban, Haqqani-netværket og andre militante islamistiske grupper”, skrev Forsvarets Efterretningstjeneste og tilføjer:

“Om det lykkes, vil afhænge af det militære pres på ISKP”.

Hydraen lever

ISKP har ikke officielt reageret på USA og Danmarks beslutning om at trække tropper ud af Afghanistan, og hverken de amerikanske eller danske myndigheder har udtalt sig om, hvilken betydning det vil have for truslen fra ISKP, at de trækker sig tilbage.

Men når man læser den seneste trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, står det klart, at ISKP vil blive en større trussel i Afghanistan såvel som i resten af verden:

“ISKP’s oprørskamp får sandsynligvis bedre vækstbetingelser, når koalitionen trækker sig ud af Afghanistan, og det får også indvirkning på terrortruslen fra ISKP og andre militante islamistiske grupper”, skriver Forsvarets Efterretningstjeneste.

Kort før beslutningen om at trække tropperne ud skrev Amira Jadoon, lektor ved Combating Terrorism Center og Department of Social Sciences på US Military Academy, West Point, at netop en fuld tilbagetrækning kunne have skræmmende perspektiver, fordi det kunne lede til en eskalering i kampene i Afghanistan, hvor Taleban vil prøve at vinde magten i landet “hvilket vil skabe det mest eftergivende miljø for IKSP at blomstre i”.

I løbet af det seneste år har vi set, hvordan ISKP selv arbejder for at skabe det miljø. Med deres gentagne angreb og konstante trussel har de destabiliseret fredsforhandlingerne og selve situationen i Afghanistan.

Monsteret, den uhyggelige Hydra, lever stadig.

ISKP vil sandsynligvis i takt med koalitionens tilbagetrækning forsøge at styrke deres indflydelse i regionen ved at samarbejde med eller rekruttere radikale oprørere fra Taliban, Haqqani-netværket og andre militante islamistiske grupper

Forsvarets Efterretningstjeneste

Hjælp os med at bringe dig tættere på verden

På Danwatch sætter vi ikke bare tingene ind i en større sammenhæng. Vi sætter også dig ind i en større sammenhæng. Vi laver journalistik, der forbinder dig til verden ved at se nærmere på de forhold, vores fødevarer, tøj og teknologi bliver til under. Og vi perspektiverer det til de grundlæggende problemer, det skaber for sårbare mennesker, vores miljø og vores klima.

Vi tror på, at alle skal have fri adgang til kritisk journalistik, der forbinder os til verden. Derfor har vi som et af de eneste medier i Danmark valgt, at vores journalistik skal være gratis. Det holder vi fast i, selvom nedlukningen af vores samfund også har store økonomiske konsekvenser for os.

Vi tror på, at vores journalistik skal være uafhængig af økonomiske og politiske interesser. Vi mener ikke, vi troværdigt og kritisk kan dække danske virksomheder og samtidig være økonomisk afhængige af dem. Derfor er Danwatch fri for annoncer. Det betyder, at du kan læse uden at blive forstyrret, og at vi har friheden til at udfordre de rige og magtfulde.

Danwatch har kun kunnet forblive uafhængige, kritiske, gratis og annoncefri, fordi vi får støtte fra fonde, donorer og støttemedlemmer. Nu mere end nogensinde har vi også brug for din hjælp. Støt Danwatch med et en enkelt donation eller et fast månedligt beløb.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.