Perdanas ven, 16-årige Yin Mong, er på en anden rejefabrik, hvor der også arbejder børn under den lovpligtige minimumsalder på 15 år.
“På min arbejdsplads arbejder der børn på 12 år. De tjener det samme som resten af os, fordi vi aflønnes pr. kilo. Når de store forsendelser kommer ind, arbejder vi fra fem om morgenen til syv om aftenen,” fortæller Yin Mong.
Udnyttelse af billig arbejdskraft
Børnearbejde er dog langt fra det eneste brud på arbejdstagerrettigheder, der sker på rejefabrikkerne i Samut Sakhon. En stor del af forarbejdningen af rejer til eksport sker på uformelle fabrikker, hvor migrantarbejderne, der udgør 90 procent af fiskeindustriens arbejdsstyrke, ikke er beskyttet mod tvangsarbejde, vold og uforklarlige og ulovlige fradrag af deres løn.
Phil Robertson, vicedirektør i den asiatiske afdeling af Human Rights Watch, påpeger, at misbrug af migrantarbejdere er udbredt.
“Den thailandske fiskeindustri har længe været stærkt afhængig af migrantarbejdere, der får en lav løn og kan arbejde døgnet rundt, når det er nødvendigt, ” siger han.
Skønsmæssigt er kun 70.000 af de 200.000 til 400.000 af migrantarbejderne i Samut Sakhon lovligt registreret. I betragtning af de konstante trussel om politichikane, vold og deportation tør arbejderne ikke at sige deres chefer imod og tør ikke at henvende sig til myndighederne, fordi de er indvandret illegalt.
Human Rights Watch rapporterer, at også de registrerede migranter udsættes for vold og trusler og ikke er herre over deres egen skæbne. Da migranternes juridiske status er bundet til deres ansættelse, har arbejdsgiverne ukontrollabel magt og kan tilbageholde arbejdernes ID eller nægte at underskrive de papirer, som er nødvendige for lovligt at skifte job.
Regeringen skal træde i karakter
[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]
Tuomo Poutiainen er projektleder hos den internationale arbejdsorganisation ILO på området vedrørende børnearbejde, tvangsarbejde og velfærd hos migrantarbejdere. Han fortæller, at både industrien og den thailandske regering anerkender, at børnearbejde, tvangsarbejde og menneskehandel er et problem i branchen.
“Den thailandske regering behøver ikke at opfinde nye love, men skal sikre en passende juridisk dækning gennem de eksisterende. Der er også et stort behov for at motivere de lokale myndigheder til at retsforfølge overtrædere og uddanne arbejdstagere og arbejdsgivere i, hvad der er minimumsstandarder i branchen,” siger han.
På grund af korruption og et lavt niveau af retshåndhævelse, når det kommer til beskyttelse af migranter, er det ifølge Phil Robertson ikke en simpel opgave at bekæmpe de yderst kritisable arbejdsforhold i Thailand.
“På den ene side vil man opretholde orden og sikkerhed, og samtidig udnytter man fordelene ved sårbare og lavtlønnede migrantarbejdere. Det lokale politi håndhæver den nuværende struktur i kontrollen af migrantarbejderne, samtidig med at de profiterer på dem gennem et systematisk bestikkelsessystem, hvor de lokale betjente hver måned opkræver et gebyr pr. udokumenteret migrantarbejder ” forklarer han.
Maren Urban Schwart
