Vi er mest optaget af, hvad der ikke er i krukken. Er det fri for parabener og parfume? Er det allergitestet, men ikke på dyr? Og frem for alt: Er det uden hormonforstyrrende stoffer? Producenter af hudpleje og kosmetik har i de senere år forsøgt at imødekomme vores krav til rene produkter, der hverken skader os, kommende generationer eller miljøet.
Men det kan være en gratis omgang at skrive “økologisk” eller “naturlig hudpleje” på pakken. Kosmetik og hudpleje er nemlig ikke omfattet af det røde ø-mærke eller underlagt statslig kontrol.
Der findes ingen officiel definition af “økologisk” eller “naturlig” kosmetik eller hudpleje, kun retningslinjer fra Forbrugerombudsmanden, så virksomhederne slipper for at blive beskyldt for falsk markedsføring. Reglen er, at mindst 95 procent af produktets ingredienser bortset fra vand skal være økologisk. Men der er ingen, der holder øje med det.
Man kan læse ingredienslisten på krukken, men der står intet om hvorvidt de lever op til reglen om at 95 procent skal være økologisk. Derfor er det faktisk ikke muligt for forbrugerne at vide, i hvilket omfang hudplejeprodukter og kosmetik indeholder naturlige og økologiske ingredienser. Og det er et problem, mener forbrugerordfører fra Venstre, Anne Honoré Østergaard.
“Det er problematisk, at forbrugerne ikke kan gennemskue virksomhedernes økologiske og naturlige udsagn, og at disse ikke er retvisende. Det er vigtigt, at man kan stole på disse mærkningsordninger, for når man først mister tilliden, er den svær at genvinde”, siger Anne Honoré Østergaard.
FAKTA
Hvad lover mærkerne på pakken?
Der er ingen lov, der bestemmer, hvad naturlig eller økologisk kosmetik skal indeholde, til gengæld er der en del private certificeringsmærker, der har deres egne standarder for, hvornår et produkt indeholder naturlige ingredienser nok til at være “naturligt”. Du kan se fire af dem her.
Ecocert stiller krav om økologisk indhold og økologisk produktion af en række produkter, herunder kosmetik og hudpleje. For at få en Ecocert certificering skal hele forsyningskæden være kendt fra råmaterialer til det færdige produkt, og mindst én gang om året udfører Ecocert en inspektion, hvor der eksempelvis kan tages prøver til laboratorieanalyse. Uanmeldte kontrolbesøg kan også foretages. Herefter bliver det vurderet, om produktet fortsat kan kaldes certificeret økologisk.
COSMOS Natural eller Organic er et brancheinitiativ, der certificerer økologisk eller naturlig kosmetik og hudpleje. Flere end 22.000 produkter i 70 lande er i dag COSMOS certificeret. COSMOS har blandt andet retningslinjer for hvilke ingredienser, der må anvendes, og hvordan produkterne skal produceres, pakkes og opbevares for at kunne COSMOS certificeres. Test på dyr er forbudt, og der er regler for udvinding af naturlige mineraler, herunder mica, som bruges til glimmer i makeup.
BDIH er en tysk brancheforening, der stiller krav til kosmetik og hudpleje for at kunne karakteriseres som naturlige. Produkter mærket med BDIH skal være fremstillet af naturlige råvarer, som vegetabilske olier, fedtstoffer og voks, urteekstrakter, æteriske olier og aromatiske materialer. Alle skal være dyrket uden brug af pesticider.
Svanemærket blev stiftet af Nordisk Ministerråd i 1989 og er det officielle miljømærke i hele Norden, hvilket betyder, at mærket har myndighedernes opbakning. Svanemærket og EU-Blomsten er de to eneste officielle miljømærker i Danmark – ligesom det røde Ø er det officielle danske mærke til fødevarer. Svanemærket sætter grænser for udledning af giftige stoffer i naturen samt for indholdet af uønskede stoffer i varer, der kan være sundhedsskadelige.
Hvorfor er vi så vilde med naturlig og økologisk kosmetik og cremer?
Opfattelsen af naturlig kosmetik som renere og sikrere har særligt under covid19 fået salget af naturlig og økologisk hudpleje og kosmetik til at stige i Europa, siger konsulent fra analysebureauet Euromonitor International, Gabriella Beckwith.
Euromonitor måler blandt andet tendenser i europæernes forbrug. I 2019 var “naturligt” vores krav nummer ét til kosmetik og hudpleje, stærkt efterfulgt af “fugtgivende” og “parabenefri” viser en survey fra Euromonitor mellem 700.000 forbrugere i EU.
“Vi har set en kæmpe bølge af naturlige skønhedsmærker, der er kommet på markedet i de seneste år, og som har infiltreret alle kategorier. Naturkosmetik har været tættest knyttet til certificering og oprindelsen af ingredienser og har primært været drevet af forbrugere, der stræber efter at opretholde en sundere livsstil og bliver mere vidende om ingredienser”, siger Gabriella Beckwith.
Men den tidligere begejstring for kosmetik, der bliver brandet og solgt som “naturlig”, er ved at vende.
“Manglen på standardisering af forskellige certificeringer og erkendelsen af, at “naturligt” ikke altid er sundt og “grønt” ikke altid er godt, betyder at forbrugerne nu prioriterer sikkerhed, gennemsigtighed og etisk producerede råvarer”.
Forbrugerne ved mere om ingredienserne i produkterne, og derfor vil de også vide, hvad der gør produktet naturligt, hvor ingredienserne er hentet osv.
“COVID-19 har også forværret efterspørgslen efter ingredienser, sikkerhed, oprindelse, bæredygtighed og gennemsigtighed, så fremtidige mærker bliver nødt til at være endnu mere gennemsigtige og specifikke om de ingredienser, de bruger, og de påstande, de hævder om deres produkter”, siger Gabriella Beckwith.
S: Ikke behov for lovgivning
Hvor mange naturlige og økologiske kosmetikprodukter, der sælges i Danmark, er der intet overblik over, fortæller Helle Fabiansen, direktør i brancheforeningen Kosmetik og Hygiejne branchen.
Netop fordi det er op til producenten selv at forklare, hvad de mener med “naturlig”, forklarer hun.
“Vores holdning er, at mærker som udgangspunkt er gode til at guide forbrugeren. Og her er de etablerede nordiske og europæiske miljømærker, EcoCert og kravene til økologiske anprisninger anvendelige. Et dansk Ø-mærke er kun kendt i Danmark og her vil markedet nok være for lille”, siger Helle Fabiansen.
“Miljøanprisninger af kosmetik skal kunne begrundes og dokumenteres som enhver anden anprisning, men det kan være vanskeligt for forbrugeren præcis at gennemskue, hvad der ligger bag en miljøanprisning. Så en opdateret vejledning fra forbrugerombudsmanden og flere domme på området, vil kunne gøre det nemmere for virksomheder og forbrugere”.
I Forbrugerrådet Tænk er projektleder Stine Müller enig i, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer og de private certificeringer er gode rammer for virksomhederne. Det er kontrol, der mangler.
“Vi ved, at det kan være svært for forbrugeren, for der står mange forskellige ting på de produkter, så det ville være rart at vide, om virksomhederne faktisk overholder Forbrugerombudsmandens retningslinjer. Systematisk kontrol ville være rigtig fint”, siger Stine Müller.
Forbrugere må vælge med fødderne
Socialdemokratiets forbrugerordfører, Malte Larsen (S) er enig med brancheorganisationen.
“Forbrugerne skal kunne have tillid til, at der er det i kosmetik, som der står på pakken. Hvis de ikke har det, så må de vælge med fødderne og lade være med at købe det”, siger Malte Larsen.
– Men det sker jo, at virksomheder overskrider reglerne for det røde ø-mærke i fødevarer. Hvad får dig til at tro, at reglerne for økologisk kosmetik overholdes?
“Når der er en mærkningsordning, så må vi forvente at have tillid til den. 95 procent af varerne være økologiske, og hvis det ikke er sådan, så er det vildledende forbrugerinformation, og så ender det hos Forbrugerombudsmanden. Anprisninger med lånte fjer er forbudt”, siger Malte Larsen.
Men Forbrugerombudsmandens opgave er ikke at kontrollere økologisk og naturlig kosmetik, det er at håndhæve markedsføringsloven, siger Danielle Berggreen, specialkonsulent fra Forbrugerombudsmanden.
Og reglerne er simple.
“Virksomhederne må ikke vildlede eller udelade væsentlige oplysninger”, siger Danielle Berggreen og henviser til Forbrugerombudsmandens vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande, hvis man vil læse videre.
Forbrugerombudsmanden kan tage sager op af egen drift, men tilsynet bygger primært på klager. Siden 2019 har Forbrugerombudsmanden fået to klager om vildledende markedsføring af naturlig og økologisk kosmetik og hudpleje, oplyser Daniella Berggren.
Venstre: Der skal strammes op
I partiet Venstre mener forbrugerordfører Anne Honoré Østergaard, at tilsyn er nødvendigt.
“Forbrugerne er en drivkraft for virksomhedernes sunde, naturlige og grønne valg, og det er vigtigt, at forbrugere kan navigere ordentligt, så det er nemt at tage dette valg. Derfor er det vigtigt med tilsyn, der skal sikre, at forbrugerne kan stole på virksomhederne”, siger Anne Honoré Østergaard.
“Der er sket en markant udvikling af forbrugere, der kræver naturlig og bæredygtig kosmetik. Det er en udvikling, der stiller større krav til tilliden af branchen”, siger hun og peger på lignende problemer i tøjbranchen.
“Jeg tror, løsningen til problemet skal findes gennem EU. Men vi skal stadig have stor fokus på problemet i Danmark”, siger Anne Honoré Østergaard.
