“Ved daggry, da de første solstråler brød horisonten, samledes de i små grupper på deres motorcykler og i pickupper. Gennem knitrende walkie-takies fik de den afgørende ordre: at angribe og sætte deres mission i gang, at være parate til at skabe kaos og ødelæggelse.”
Sådan beskriver den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp i sin bog fra oktober 2024 Hamas – terror indefra det afgørende øjeblik, inden terrorangrebet den 7. oktober 2023 fandt sted.
Resten er historie.
En omfattende rapport fra Human Rights Watch fra sommeren 2024 beskriver, hvordan fem palæstinensiske grupper, med Hamas i spidsen, den 7. oktober stod bag brutale angreb på civile. De satte ild til hjem, og beboere blev brændt ihjel. Folk, der forsøgte at flygte, blev skudt. Rapporten dokumenterer desuden, at de militante begik seksuelle overgreb under angrebene.
Dermed skydes også en pil igennem Hamas’ påstand om, at man ikke gik efter civile den 7. oktober.
Magnus Ranstorp indleder sin bog med flere beretninger fra den timelange massakre. Om bagbundne unge kvinder, der voldtages for derefter at blive brændt levende og efterladte notesbøger tilhørende Hamas med kommandoer som – “tag tøjet af”, “spred benene” og “læg dig ned”. Det skulle ifølge forfatteren ikke bare være en massakre, men også en skånselsløs ydmygelse.
I alt blev 1.200 mennesker dræbt den 7. oktober 2023 – og cirka 250 fik en brutal skæbne som gidsler.
Det er grusom læsning.
Hvem er Hamas?
I bogen stiller Ranstorp, der er en af Sveriges førende eksperter i terrorisme og voldelig ekstremisme, spørgsmålene: Hvad er Hamas egentlig? Og hvordan har denne organisation udviklet sig gennem årene?
Bevægelsen, som oprindeligt var en palæstinensisk gren af Det Muslimske Broderskab, og som i dag er en af verdens mest omtalte terrorgrupper, der ifølge FN også har begået krigsforbrydelser siden den 7. oktober 2023.
Via talrige besøg hos Hamas-ledere gennem tiden giver Magnus Ranstorp et indblik i bevægelsen, der styrer Gaza, og bogen giver dermed også brikker til det ufattelige lidelsesportræt, som udspiller sig i Israel og Palæstina har skabt og stadig skaber.
Som Danwatch i flere artikler har beskrevet indgående, så har Israels efterfølgende krigsførelse ført til enorme lidelser for de mere end to millioner mennesker, der bor i Gaza.
FN og de Hamas-kontrollerede sundhedsmyndigheder beretter om mere end 50.000 dræbte – herunder 15.000 børn (ifølge Unicef) – efter at det israelske militær siden krigens start den 7. oktober 2023 har kastet tusindvis af bomber over Gaza. Bombardementer, der har ført til en lang række anklager fra bl.a. Den Internationale Domstol (ICJ) og de største menneskerettighedsorganisationer om at Israel begår krigsforbrydelser og folkemord i Gaza.
Kompromisløs tilgang
Amnesty har bl.a. peget på, at hvis man vil sætte en stopper for konflikten i Gaza, kræver det et opgør med Israels besættelse af Palæstina.
I bogen forstår man, at en central årsag til Hamas’ magt og opbakning er den kompromisløse tilgang, som ikke bare præger terrorbevægelsen handlinger, men også dens religiøse forståelse af, at Palæstina skal være fuldt befriet fra israelsk kontrol og styres ud fra islamiske principper.
“From the river to the sea”. Der eksisterer ikke noget midt imellem.
“Mens Fatah og PLO engagerede sig i diplomatiske forhandlinger og fredsprocesser, forblev Hamas fast besluttet på at fortsætte kampen, indtil deres mål om en islamisk stat i hele Palæstina var nået. Denne holdning appellerede til mange palæstinensere, som var skuffede over de gentagne og mislykkede fredsforhandlinger mellem israelere og palæstinensere og den fortsatte israelske besættelse,” skriver Ranstorp.
Mens Hamas sidder på Gaza, så styrer Fatah Vestbredden og er en politisk bevægelse i paraplyorganisationen PLO (Palestine Liberation Organization).
Hamas-kritik i Gaza
I slutningen af marts rapporterede flere medier – blandt andre Reuters og BBC – om opsigtsvækkende protester mod Hamas fra indbyggere i Gaza. Med den udvikling in mente kan man fristes til at spørge, om bevægelsen er blevet for kompromisløs for Gazas befolkning?
“Hamas ud!” har nogle af de kritiske tilråb lydt fra dele af Gazas befolkning mod bevægelsen, der har haft et fast greb om magten siden 2007, og som er opført på både EU’s og USA’s terrorliste.
I Berlingske mandag fortalte den palæstinensisk-amerikanske analytiker og Hamas-kritiker, Ahmed Fouad Alkhatib, der er tilknyttet tænketanken Atlantic Council i USA, at demonstrationerne er et råb om hjælp til det internationale samfund.
“De prøver desperat at gøre opmærksom på, at de vil af med Hamas. De ønsker ikke at være klemt mellem en nådesløs israelsk krigsmaskine og en hensynsløs terrororganisation,” siger han til avisen.
Hamas har allerede svaret igen på demonstrationerne. Den 2. april berettede familiemedlemmer til en ung palæstinenser til CNN, hvordan Hamas-krigere først havde kidnappet og siden slæbt 22-årige Uday Rabiem, med et reb om halsen, samtidig med at de havde pint og slået ham. Rabiem døde kort efter af sine kvæstelser.
Det var angiveligt prisen for, at den unge palæstinensiske mand havde deltaget i protesterne mod Hamas, og endnu et glimt af kompromisløs brutalitet fra den militante palæstinensiske islamistiske bevægelse.
Selv om protesterne ifølge beretninger “kun” omfattede hundreder af Gazas 2,1 mio. indbyggere, er de blevet kaldt den største anti-Hamas protest siden krigens begyndelse.
Hos Foreign Affairs kan du blandt andet læse, hvordan opbakningen til Hamas falder i Gazastriben. En undersøgelse fra Palestinian Center for Policy and Survey Research (PSR) viser således, at Hamas i januar kun havde støtte fra en femtedel af Gazas befolkning. Dette skal ses i forhold til at støtten i marts 2024 var mere end 50 procent. Artiklen forklarer også, hvordan fred med Israel trods udviklingen alligevel er blevet sværere. Læs den her.
Dyster profeti
Kontrasten mellem Hamas og den palæstinensiske befolkning kommer også til udtryk i slutningen af bogen, hvor Ranstorp beskriver, hvordan topfolk i Hamas lever et luksusliv på femstjernede hoteller i Qatar og rejser Mellemøsten rundt i private jetfly. Tre Hamas-folk – den ene nu dræbt af Israel – har ifølge bogen en formue på intet mindre end 11 milliarder dollars.
Hamas – terror indefra bygger bl.a. på viden fra unikke feltbesøg, som Magnus Ranstorp selv har foretaget, hvor han har talt med flere af Hamas’ ledere gennem tiden. Helt tilbage til 1998, hvor han i Gaza interviewede Sheikh Ahmed Yassin – en af Hamas’ grundlæggere, for at få en forståelse af, hvordan organisationen tænker og argumenterer.
“Palæstina er waqf for alle muslimske generationer indtil genopstandelsens dag. Det betyder, at ingen har ret til at give afkald på det eller en del af det,” fortalte Sheikh Yassin til Ranstorp, som får uddybet, at waqf er en slags “islamisk testamentarisk ejendom“ – dvs. en ejendom der er “permanent og ikke må sælges, overdrages eller fordeles på nogen måde, men skal bevares intakt”.
“Det er hver eneste muslims pligt at arbejde for Palæstinas befrielse,” uddyber Yassin.
Netop under det besøg blev Ranstorp introduceret til en profeti om, at Israels skæbne vil begynde i 2022: “Jeg forstår ikke på det tidspunkt, hvor meget han får ret,” skriver den svenske terrorforsker med reference til den det voldsomme terrorangreb, som dog ramte et år senere.
Magnus Ranstorp: Hamas – Terror indefra. Vejl. pris 249,95 kroner. Forlag: Gyldendal. Udkom 7. oktober 2024.
