På overfladen ser det ikke ud til, at en verdensberømt wrestler, en storimportør af velduftende olier og Tvind-organisationen Planet Aid har noget til fælles.
Men det har de. De har nemlig alle tre sagsøgt små medier for at skrive kritisk om dem, og det har givet genlyd ned igennem både den amerikanske medieverden og det europæiske journalistsamfund. Ligesom sagerne efterlader et principielt spørgsmål: Skal rige personer og organisationer kunne sagsøge et lille medie til stilhed – også selvom milliardæren står til at tabe i retten?
Man kan kalde det en slags David og Goliath med tryksværte på fingerspidserne. Spørgsmålet er bare, hvem der er David, og hvem der er Goliath.
For mens wrestleren, milliardæren og Planet Aid reagerer med civile søgsmål for millioner af dollars for injurier, krænkelse af privatlivets fred og bagvaskelse, mener de små medier, at de er udsat for det de kalder SLAPP. Det står for Strategic Lawsuits Against Public Participation, altså et strategisk anlagt søgsmål, der skal koste kritiske røster så meget tid og penge, at de til sidst stopper de kritiske historier.
Hvad er Planet Aid?
Planet Aid er blandt USAs største tøjindsamlingsvirksomheder. Planet Aids formand hedder Ester Neltrup og direktøren hedder Fred Olsson. Tidligere hed direktøren Maria Lichtenberg. Både danske Ester Neltrup og danske Maria Lichtenberg er kendte medlemmer af Tvinds Lærergruppe.
Ifølge Planet Aids årsrapporter, som ligger på deres hjemmeside, indsamlede de i 2018 cirka 45 millioner kilo tøj i de 19.000 gule indsamlingscontainere, der står spredt ud over hele USA.
Det med Hulk Hogan
Ifølge det amerikanske undersøgende medie Reveal er Planet Aids søgsmål imod dem altså sådan en SLAPP-sag. Den slags oplever vi nu også i Europa, mener den europæiske organisation for journalister, EFJ. 25. juni 2020 råbte EFJ vagt i gevær, fordi mediet EU Observer er under beskydning fra et PR-firma og et sikkerhedsfirma, som føler sig forkert behandlet af mediet.
Men den oprindelige historie om SLAPP starter med en hemmelig sexvideo.
I 2012 landede der et søgsmål hos det amerikanske webmedie Gawker. Søgsmålet kom fra Terry Gene Bollea. Selvom det navn næppe ringer en klokke, så gør hans alter ego nok. Bollea var nemlig i mange år kendt som den hårdtslående wrestler Hulk Hogan.
Nogen havde lækket en sexvideo, hvor Hogan var sammen med en anden kvinde end sin kone, til Gawker. Hogan sagsøgte sladdermediet Gawker for at have offentliggjort videoen og vandt. 140 millioner dollars blev Gawker dømt til at betale i erstatning, og mediet endte med at dreje nøglen om.
Afgørelsen kan man mene om, hvad man vil, men finansieringen af sagen er interessant. Manden, der betalte Hulk Hogans advokatregninger, var it-milliardæren og medstifteren af PayPal, Peter Thiel. Ifølge bogen Conspiracy af forfatter og marketingsdirektør Ryan Holiday var det som hævn for, at Gawker 11 år tidligere havde afsløret, at Peter Thiel var bøsse, før han selv havde offentliggjort det.
Også det uafhængige undersøgende medie Mother Jones blev i 2012 sagsøgt af en milliardær. I 2016 var Frank Vandersloot en af de stærke pengemænd, som spyttede i kassen for at få Donald Trump valgt ind i Det Hvide Hus. Men det var en anden støttesag, som fik ham til at trække Mother Jones i retten.
Mediet blev nemlig sagsøgt for at have offentliggjort, at Vandersloot, der har tjent sin formue på at importere velduftende olier, sæber og rengøringsmidler, havde doneret 1 million dollars til Mitt Romneys præsidentkampagne, og at Vandersloot tidligere havde brugt meget energi på at modarbejde bøsser og lesbiskes rettigheder.
Ifølge Mother Jones har sagen kostet mediet og dets forsikringsselskab 2,5 millioner dollars i omkostninger. På trods af, at Mother Jones vandt sagen.
Gawker skabte præcedens
At civile sager mod medier rent faktisk ender i amerikanske retssale er nyt. Tidligere har medierne kunnet overtale en dommer til at afvise sagen på forhånd. Men siden 2010 er det kun lykkedes i 39 procent af de civile søgsmål, viser tal fra the Media Law Resource Center.
Margaret Sullivan, der er medieskribent hos Washington Post, har kaldt det ‘The Gawker Effect’.
Hun har talt med flere medier og navngivne kilder, der ikke tør offentliggøre historier af frygt for at ende i retten. Blandt andet henviser hun specifikt til historien om, at R&B-sangeren R. Kelly angiveligt skal have voldtaget og forgrebet sig på en række mindreårige. Historien blev ifølge Margaret Sullivan afvist af tre medier, før netmediet Buzzfeed gik med til at køre den.
“Masser af mennesker væmmedes ved, at Gawker bragte Hulk Hogans sextape, og derfor var de heller ikke kede af at se mediet gå nedenom og hjem. Men nogle af de mennesker ville være mindre tilfredse, hvis de vidste, at en historie som den om R. Kelly og mange andre, som vi ikke kender til, måske aldrig ville komme for en dag”, skriver hun.
Den danske forbindelse
Og det er altså i en af disse sager, at vi finder amerikanske Planet Aid, der har tætte bånd til danske Tvind.
Sammen med den malawianske ulandsorganisation, DAPP, der også har tætte bånd til Tvind, kom Planet Aid i vælten, da det undersøgende amerikanske medie Reveal i 2016 skrev en række kritiske historier om, hvordan ulandsorganisationerne angiveligt havde misbrugt amerikansk ulandsstøtte til landbrugsprojekter i stor stil.
Men det er langt fra sandheden, lyder det fra Planet Aid, og sammen med landechefen for DAPP i Malawi, Lisbeth Thomsen, har Planet Aid derfor sagsøgt Reveal:
“Målet med den her historie var at tilintetgøre Planet Aids forretning og at ødelægge Lisbeth Thomsens ry – alt sammen for at tiltalte løgnagtigt kan bryste sig af at have afdækket svindel, korruption og udnyttelse af en stats ulandsstøtte, så man kan tiltrække flere donorer til tiltaltes nyhedsorganisation,” lyder det i anklageskriftet, som Danwatch har fået indsigt i.
Hvad er Tvinds Lærergruppe?
Når man i Danmark taler om Tvind, er det som regel Lærergruppen, man henviser til. Lærergruppen er ikke en organisation i juridisk forstand, men det er en gruppe mennesker, der har viet deres liv til tre principper, nemlig fælles tid, fælles økonomi og fælles fordeling.
Ifølge Tvinds egen hjemmeside er det ”en unik formation af mennesker, der giver hinanden håndslag på, at de holder sammen i tykt og tyndt”.
Det vil sige, at det er lærergruppen, der suverænt bestemmer over det enkelte menneske. Hvor det skal arbejde, hvornår det skal arbejde og hvad der skal ske med medlemmets penge.
Fem ledende medlemmer af Tvinds Lærergruppe er efterlyst gennem Interpol. Det drejer sig om Mogens Amdi-Petersen, Sten Byrner, Marlene Gunst, Christie Pipps født Kirsten Fuglsbjerg og Kirsten Ambrosius Larsen.
Sagen kort
Historien om Planet Aids sagsanlæg mod Reveal starter i marts 2016, da Reveal skriver en afslørende historie om, hvordan amerikansk ulandsstøtte angiveligt er gået til enten organisationen Planet Aids projekter i Malawi, der aldrig blev udført eller til projekter, hvor arbejderne blev tvunget til at indbetale en stor del af deres løn på en konto, som var ejet af Tvinds lærergruppe. Nu kræver Planet Aid og Lisbeth Thomsen 25 millioner dollars i erstatning for tort og svie.
“På vores reportagerejse til Malawi var vores reportere ikke i stand til at finde beviser for, at amerikansk ulandsstøtte til Planet Aid havde skabt forbedringer i landet”, skriver Reveal i dag på deres hjemmeside om historierne, som blev til i samarbejde med BBC.
Lønnen til arbejdere på et amerikansk finansieret udviklingsprojekt, der skulle hjælpe med at udvikle landbrug i Malawi, endte altså ifølge Reveal i pengekassen hos Tvinds lærergruppe, som er den betegnelse, der bruges om en gruppe mennesker, der har viet al deres tid og alle deres penge til Tvind.
Et kompliceret puslespil
Det redegør Reveal blandt andet for ved at trække tråde til de forskellige indblandede organisationer:
Underleverandøren, som Planet Aid samarbejder med i Malawi, hedder DAPP og er ligesom Planet Aid en del af Humana People to People. Alle tre organisationer hænger uløseligt sammen med Tvinds Lærergruppe.
DAPP står for Development Aid from People to People. På dansk oversætter vi det med Ulandshjælp fra Folk til Folk – forkortet UFF. Måske du har set deres indsamlingscontainere stå rundt omkring i Danmark. De to organisationer kalder sig søsterorganisationer,
Internationalt er UFF en del af Lærergruppens fælles udviklingsorganisation, Humana.
Ulandshjælp fra Folk til Folk siger selv, at de i dag ikke rigtigt har noget med Tvinds lærergruppe at gøre. På deres hjemmeside skriver de: “UFF-Humana og Tvind har således en fælles oprindelse, men er separate juridiske og økonomiske enheder.”
Men kigger man i UFFs senest offentliggjorte regnskab, kan man finde navne på mindst tre lærergruppemedlemmer i bestyrelsen, og det er også et lærergruppemedlem, der er direktør for organisationen. På DAPP Malawis hjemmeside optræder flere UFF-afdelinger som samarbejdspartnere og også et medlemsskab af Humana, som Planet Aid også er medlem af. Og også her går navne på lærergruppemedlemmer igen.
Og det er ikke kun regnskaberne, der viser de mange forbindelser. Planet Aid kobles endvidere til Tvind i en ældre FBI-efterforskning.
Hvem, der er medlem af lærergruppen, og hvem der ikke er medlem af lærergruppen, kan være svært at definere, da lærergruppen ikke er en enhed i juridisk forstand, men under byrets- og landsretssagen mod en række ledende lærergruppemedlemmer i perioden 2002-2013, tog anklageren udgangspunkt i en liste over medlemmer på en kontoforening, hvor lærergruppens medlemmer kunne indbetale deres løn, som derefter blev fordelt mellem projekter og medlemmer.
Sagen fortsætter
Omkostningerne ved sådan et civilt søgsmål løber hurtigt op i millioner af dollars. Reveal vurderer selv, at prisen i november 2019 ramte 7 millioner US-dollars. Reveal har dog advokater, som har taget sagen pro bono.
Sagen er nu på vej gennem retssystemet i USA. Det har den været siden juni 2017. Den seneste offentlige afgørelse viser, at Planet Aid har fået afvist at bruge 15 yderligere vidner, end de oprindeligt havde anført.
Fra Reveals side er meldingen, at Planet Aid ikke har været i stand til at bevise, at historierne ikke er sande.
“Før vi publicerede vores historier, gav vi Planet Aid alle muligheder for at udfordre de ting, vi havde opdaget, og de havde al mulighed for at komme med modbeviser, for sådan er vores praksis. Flere gange i løbet af vores research , startende i 2015, har vi kontaktet Planet Aid, flere tilknyttede parter og også de myndigheder, som har finansieret organisationen, for at få kommentarer til de ting, vi har fundet,” skriver Reveal på deres hjemmeside.
Danwatch ville gerne have haft kommentarer fra Planet Aid og de involverede parter. Planet Aid tilbød selv et interview, men aflyste et minut før, interviewet skulle have fundet sted, med en e-mail, hvori talsperson for Planet Aid Andrew Rice skriver, at Planet Aids officielle udmelding i forbindelse med retssagen er, at “søgsmålet og anklagen taler for sig selv. Planet Aid kommenterer ikke igangværende sager.”
Det har heller ikke været muligt at få Reveal i tale trods flere henvendelser.