Redaktion
En sen novemberdag i 2021 står Munir og spejder ud over det, der engang var hans land.
Hans blik vandrer hen over jorden og de frugtbare marker, der for 20 år siden tilhørte ham og resten af de 1.200 indbyggere i den lille palæstinensiske landsby Fasayil.
Kilometer efter kilometer strækker rækker af dadelpalmer sig langs horisonten i Jordan-dalens sandede jord, kun afbrudt af felter med plastik-drivhuse og den snorlige hovedvej 90, der skærer sig gennem dalen fra syd til nord.
Vi befinder os tæt ved jordens laveste punkt, og fordi området ligger flere hundrede meter under havets overflade, er her varmt hele året. Sammen med den sandede, lidt salte jord udgør det de optimale forhold til at dyrke dadler.
Markerne er i dag konfiskeret af Israel og dyrkes blandt andet af israelske bosættere fra den ulovlige bosættelse Tomer, som troner mod himlen på en bakketop under hundrede meter fra den palæstinensiske landsby.
“I dag ejer vi kun den jord, landsbyen ligger på. Vi har ikke længere marker, hvor vi kan dyrke dadler eller anden frugt og grønt”, fortæller Munir og deler kardemommekaffe ud i bittesmå kopper.
“Nu har hver familie måske to eller tre dadelpalmer, lige nok til eget forbrug, men ingen marker og heller ikke vand nok til at dyrke jorden”.
Ilt til bosættelserne
Jordan-dalen på den israelsk-besatte Vestbred
De israelske firmaer Hadiklaim og Mehadrin producerer en betragtelig del af deres lækre Medjoul-dadler i ulovlige israelske bosætter i den frugtbare Jordan-dal.
Israelske bosættelser som Tomer er ulovlige i henhold til international lov, ligesom det er ulovligt at konfiskere ulovligt land til for eksempel dadelplantager. Det har FN slået fast mange gange, og både FN og en lang række menneskerettighedsorganisationer fraråder derfor enhver form for handel med bosættelserne.
Ellers risikerer man at komme på kant med folkeretten, forklarer FN’s særlige rapportør for Palæstina, den canadisk juraprofesssor Michael Lynk.
“Virksomheder, der handler med bosættelserne, forsyner dem med den økonomiske ilt, de skal bruge for at trives og udvide. Man bør derfor ikke importere nogen form for bosættervarer. Det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre at handle med bosættelserne og samtidig overholde menneskerettighederne”, siger han.
Den internationale menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch er helt enig i den vurdering. Hvis man importerer varer, der kan stamme fra bosættelser, bør man derfor omgående stoppe det for ikke at medvirke til menneskeretskrænkelser, siger Omar Shakir, der er Human Rights Watchs direktør for Israel og Palæstina:
“Enhver forretning, som foregår i en bosættelse, vil uundgåeligt foregå på konfiskeret eller stjålet område. Bosættelserne er en overtrædelse af Genéve-konventionerne og en krigsforbrydelse. Hvis du bistår dem på nogen måde, medvirker du til at overtræde palæstinensernes rettigheder”.
Alligevel kan Danwatch afsløre, at de to store israelske dadel-eksportører, Hadiklaim og Mehadrin — som sælger dadler til alle de største danske supermarkeder — opkøber dadler fra ulovlige bosætter-plantager som dem ved Tomer.
Sammen med de palæstinensiske medier Y-Plus and Jerusalem 24 har Danwatch besøgt den besatte Jordan-dal. Gennem besøg i flere dadelproducerende bosættelser samt omfattende gennemgang af producenternes sociale medier kan vi bevise, at en del af dadlerne fra Hadiklaim og Mehadrin er dyrket på besat land.
Det har dog ikke været muligt at forbinde konkrete leverancer af dadler til danske supermarkeder til enkelte bosættelser.
Og hos Coop, Salling og Dagrofa vælger man at stole på de to leverandøreres forsikringer om, at de dadler, der sendes til Danmark, er dyrket i selve Israel og ikke på besat, palæstinensisk land.
“Vi ser ingen grund til at betvivle, at de dadler, vi modtager og sælger i vores butikker, ikke kommer fra besatte områder”, skriver Coop’s chef for CSR, Anne Mette Brasen.
ALDI mener heller ikke, at der er bevis for, at lige netop deres dadler er produceret i de besatte områder. Alligevel reagerer supermarkedskæden nu på Danwatchs undersøgelse.
“Vi ønsker vi ikke, at der er tvivl omkring vores etik, og vi vil derfor bede vores leverandør undersøge mulighederne for at få Medjoul dadler fra en anden producent i 2022”, skriver kommunikationschef Louise Wendelbo.
Siden Seksdageskrigen i 1967 har Israel holdt de syriske Golan-højder samt de palæstinensiske områder Gaza og Vestbredden, herunder Østjerusalem, under militær besættelse.
Siden 1967 har Israel løbende bygget mere end 131 officielle bosættelser eller kolonier og omkring 110 uofficielle i de besatte områder, som nu huser mere end 620.000 israelske bosættere. Heraf bor cirka 209.000 i det besatte Østjerusalem.
Ifølge det internationale samfund, heriblandt FN’s Sikkerhedsråd og EU, er både besættelsen og bosættelserne i strid med international ret og anerkendes ikke af andre lande end Israel selv.
Blandt andet er det ulovligt at overføre en del af sin egen befolkning til besat land, og FN og menneskerettighedsorganisationer har løbende dokumenteret, hvordan bosættelsespolitikken fører til fordrivelse af den palæstinensiske befolkning, ulovlig tyveri af palæstinensisk land og begrænsning af palæstinensernes bevægelsesfrihed.
Kilder: FN, EU, B’tselem
Omringet af bosættelser
Fasayil, den lille landsby med de forblæste skure, brægende geder og indtørrede marker er omringet af bosættelser på alle sider. Og bosættelserne har alle kastet sig over produktionen af de store og saftige Medjoul-dadler, som gror så godt i den hede Jordan-dal, og som alverdens supermarkeder og helsekostforretninger efterspørger i større og større grad.
Følger man rækkerne af svajende palmer og de store arealer med nyplantede skud mod nord, kommer man til Petza’ell, en israelsk bosættelse med cirka 300 indbyggere, hvis navn er en hebræisk version af navnet på Munirs landsby Fasayil.
Vi besøger Petza’el under dække af at være turister og forsøger først at finde den dadelbutik, som bosættelsen ifølge Google Maps skulle huse. Den er sværere at finde end som så, og vi vader derfor rundt i, hvad der allermest minder om et amerikansk forstadskvarter med grønne græsplaner og veltrimmede hække – alt imens vi her og der kan få øje på Fasayil og dens udtørrede opland på den anden side af bosættelsens pigtrådshegn.
En ung kvinde tilbyder at ringe efter en af de familier, der står for dadelproduktionen, og kort efter bliver vi hentet af en meget venlig ung mand, som fragter os i en lille golfvogn til Petzaéls store pakhus i udkanten af bosættelsen.
Petza’els dadelproduktion foregår blandt andet på et område, der har tilhørt palæstinenserne i Fasayil. Ifølge en undersøgelse foretaget af Applied Research Institute i Jerusalem (ARIJ) er 124 hektar af Petza’els jord konfiskeret fra Fasaiyel, mens andre 18 hektar er konfiskeret fra en anden palæstinensisk landsby, Jiftlik. En hektar svarer til 10.000 kvadratmeter.
Det nævner den unge lagerforvalter ikke noget om, men han fortæller, hvordan bosættelsens mange tons dadler bliver sorteret, pakket og sendt videre til eksport.
Lige nu er kølehusene næsten tomme, for årets høst er for længst forbi. Men i en af de store kummefrysere, som står i et hjørne af lagerhallen, viser han os kasserne af lækre Medjoul-dadler og forærer os flere pakker, før han kører os tilbage til bosættelsens indkørsel, hvor synet af en israelsk soldat med et maskingevær minder besøgende om, at vi befinder os på besat område.
Da vi senere ringer forvalteren op og spørger, om det kan lade sig gøre at importere Petza’els dadler til Danmark, bekræfter han, at det bestemt er muligt og gentager, at bosættelsens dadler eksporteres til Europa via det israelske firma Mehadrin.
Det er det samme firma, som leverer dadler til de danske supermarkedskæder Salling og Dagrofa, der ejer blandt andet Føtex, Netto og Spar.
“De fleste af vores dadler sælges til Europa og resten af verden”, fortæller han, men tilbyder også at sælge Petza’els dadler direkte til os, uden om Mehadrin, hvis vi hellere vil det.
Fasayil i Jordan-dalen. Video: Jihad Muhatseb og Mahmoud Adameh
Dadler på besat land
Mens Petza’el tjener gode penge på at eksportere medjoul-dadler fra Jordan-dalen, må Munir og de andre indbyggere i Fasayil tage til takke med at arbejde som sæsonarbejdere i Petza’el eller de mange andre bosættelser, der er skudt op, siden Israel besatte Vestbredden i 1967.
Munir fortæller, at han og landsbyens andre mænd ikke har andre muligheder end at arbejde i bosætternes dadelplantager og pakkerier.
“Der er intet andet arbejde at få heromkring”, fortæller han.
Munir er heller ikke den 34-årige tidligere bondes rigtige navn. Det vil han ikke have frem, da han er bange for, at det vil koste ham det job, som han og familien lever af. Af samme grund vil hverken han eller de tre andre landarbejdere, som Danwatch taler med i Fasayil, fotograferes.
Til gengæld vil de gerne fortælle om arbejdsforholdene i bosættelserne. Her ligger timelønnen på 17-21 kroner, hvilket betyder, at Munir og hans naboer kan tjene mellem 200 og 250 kroner på en tolv timers arbejdsdag.
Normalt arbejder han og de andre landsbybeboere seks dage om ugen — eller syv, når det er høstsæson — og kan på den måde tjene 5.000-6.000 kroner om måneden, fortæller han.
Da de hverken har kontrakt eller lønsedler, har det ikke været muligt at bekræfte løn og arbejdsforhold, men hvis Munirs oplysninger passer, svarer lønnen til omkring halvdelen af den israelske minimumsløn. Det stemmer meget godt overens med tidligere undersøgelser af palæstinenseres arbejds- og lønforhold i bosættelserne, som Human Rights Watch blandt andre har lavet.
Sælger til Hadiklaim
En anden bosættelse, som Munir og de andre mænd fra Fasayil arbejder i, er føromtalte Tomer, der huser cirka 275 bosættere og ligger på en bakke et stenkast fra landsbyens yderkant.
Tomer har en stor dadel- og delikatessebutik ved kanten af Hovedvej 90, hvor man kan købe kasser med diverse dadelsorter, dadelsirup og dadelsyltetøj i fine gaveæsker og gavekurve.
Den beslutter vi at besøge for at finde ud af, hvor bosætterne i Tomer dyrker deres dadler, og hvem de sælger dem til.
Indenfor i den hyggelige butik handler alt om dadler, og vi får blandt andet øje på masser af forskellige typer pakker fra det israelske firma Hadiklaim.
Vi fortæller, at vi er turister fra Danmark og falder i snak med butiksindehaveren, der beretter, at alle butikkens dadler kommer fra området omkring Tomer. Det vil sige, at de alle er dyrket på besat område, for Tomer ligger ligesom Petza’el på den israelsk besatte Vestbred. Butikschefen pakker en stor kasse friske medjoul-dadler af Hadiklaim-mærket King Solomon Dates til os og fortæller, at Tomer sælger sine dadler via Hadiklaim.
Det er det firma, som både Coop og ALDI får deres dadler fra.
Da vi efterfølgende ringer butiksejeren op for at høre, om vi kan importere Tomers dadler til Danmark, bekræfter han, at det er muligt, og at bosættelsens dadler eksporteres til Europa, blandt andet gennem Hadiklaim.
Billeder fra Tomers Facebook-side og fra butikkens profil på Google Maps viser, at bosættelsen over de senere år har solgt dadler fra både Hadiklaim og Mehadrin.
Ligesom Petza’el er Tomer også bygget på konfiskeret jord, som oprindelig tilhørte Fasayil. Ifølge undersøgelsen fra Applied Research Institute Jerusalem har de israelske myndigheder konfiskeret 105 hektar jord fra Fasayil, som nu dyrkes af bosætterne i Tomer.
Da vi får vi et lift fra Tomer med en lokal israelsk forretningsmand, der lever af at printe labels til blandt andet Hadiklaims dadelpakker, konstaterer han da også tørt, at det område, vi kører igennem, “egentlig ikke er vores.”
Affolkning af Jordan-dalen
Fasayil er blot et af mange palæstinensiske samfund, som har mistet deres livsgrundlag, fordi Israel har konfiskeret deres jord og overladt dyrkningen af de frugtbare marker til bosættelserne
Da Israel besatte Jordan-dalen under Seksdageskrigen i 1967 levede her ifølge tal fra Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation PLO omkring 250.000 palæstinensere. Ifølge det palæstinensiske statistiske bureau var der i 2018 mindre end 60.000 palæstinensere tilbage i det, der ifølge blandt andet det israelske medie The Times of Israel og og nyhedsbureauet IPS, skulle have været en kommende palæstinensisk stats spisekammer.
“Den palæstinensiske befolkning i Jordandalen er dramatisk reduceret siden besættelsen. Og en årsag til dette er helt bestemt bosættelsespolitikken, og at palæstinensere ikke må få byggetilladelser, men får revet deres huse ned af det israelske militær”, siger Omar Shakir fra Human Rights Watch.
I langt størstedelen af Jordan-dalen skal palæstinensere søge byggetilladelser hos det israelske militær, og ifølge israelske menneskerettighedsorganisationer får de afslag i 98 procent af tilfældene.
FN’s kontor for koordinering af humanitær nødhjælp (OCHA) har opgjort, at israelske myndigheder har revet 2.601 palæstinensiske bygninger ned i Jordandalen mellem 2009 og 2020 på grund af manglende byggetilladelser. Ifølge FN fordrev nedrivningerne mere end 3.700 mennesker og påvirkede 23.000 flere.
Lidt uden for Fasayil viser Munir os resterne af et blikskur til geder, som det israelske militær rev ned sidste år.
“Vi bygger kun med de billigste materialer, for vi ved, de nok vil blive revet ned, når vi bygger her udenfor landsbyen”, siger han.
En opdateret blog fra den israelske menneskeretsorganisation B’tselem bekræfter, at det sker hele tiden.
Vandet, der forsvandt
Bag Munirs hus i Fasayil har familien stadig cirka 30 geder og får i en lille indhegning. Og så har de et par høns, et hvidt æsel og et lille, uldent æselføl, som børnene elsker at lege med.
Lidt borte står familiens vandvogn, som de fylder op, når der er vand i hanerne, hvilket sker cirka hver tredje dag.
“Vi samler vandet til flere dage ad gangen, for de israelske myndigheder åbner kun for vandet hver tredje dag, og så må vi spare, indtil de åbner igen”, fortæller Munir.
Overalt på hans lille jordlod ligger vandslangerne derfor spredt ud, så familiens få buske og dyr kan få de dyrebare dråber i en dal, hvor temperaturen selv denne vinterdag sniger sig op på 25 grader.
“Vi plejede at dyrke bananer, druer og grøntsager som auberginer, tomater og squash. Men nu er der ikke noget vand tilbage. Førhen fik vi vand fra en kilde her i byen, alle levede af at dyrke jorden. Men efter de byggede alle bosættelserne, er vandet forsvundet”.
Bosætternes overtagelse af vandressourcerne på den besatte Vestbred bekræftes af utallige studier, heriblandt en omfattende rapport fra menneskerettighedsorganisationen Amnesty International.
Det er egentlig ikke fordi, Vestbredden ikke har vandressourcer nok, forklarer FN’s særlige rapportør for Palæstina, Michael Lynk. Det handler om, at israelske myndigheder kontrollerer vandet og fordeler det ekstremt ulige mellem palæstinensere og bosættere og kanaliserer store dele ind i selve Israel.
“Det er en overtrædelse af international lov, fordi et folk har ret til dets egne naturressourcer”, siger han.
Kæmpe efterspørgsel
Omkring 20.000 af palæstinenserne i Jordan-dalen bor i den historiske oaseby Jericho. Beliggende 258 meter under havets overflade er den Palæstina og Israels varmeste by, og med få kilometer til Det Døde Hav er her en særlig bade- og feriebystemning med støvede badedyr til salg i byens gader, på trods af at palæstinenserne selv har begrænset adgang til den verdenskendte salt-sø, som også er under fuld israelsk kontrol.
Ved et stort pakhus i udkanten af byen møder vi Ibrahim Daayiq, der er formand for de palæstinensiske dadelbønder på Vestbredden og i Gaza og ejer af Al-Wadi Farms, der producerer over 12.000 tons dadler til palæstinensisk forbrug og eksport om året.
Han bekræfter, at de israelske bosættelser har langt bedre adgang til vand end de palæstinensiske bønder. Bosættelserne får tilladelser til grave dybe brønde og pumpe grundvand op, mens de palæstinensiske bønder ikke kan få tilladelse til det samme. Og både nu og på længere sigt har bosætternes overtagelse af landbrugsjorden og vandet i Jordan-dalen store konsekvenser for palæstinenserne, fortæller han.
“Den internationale efterspørgsel på Medjoul-dadler er enorm. Vi kunne producere mindst tre gange så mange dadler, men vi kan ikke udvide, fordi israelerne har taget vores jord og vores vand”, siger Ibrahim Daayiq.
Ifølge ham er der omkring 40.000 hektar brugbar landbrugsjord i Jordan-dalen, men palæstinenserne har kun adgang til cirka en tiendedel. Og af dem bruges omkring halvdelen – 2.500 hektar – på at dyrke dadler.
“Hvis vi kunne dyrke hele Jordan-dalen, ville der ikke være nogen arbejdsløshed i hele Palæstina. Vi kunne plante dadler på 20.000 hektar og blive den vigtigste bidragyder til Palæstinas økonomi.”
- EU er et af Israels vigtigste eksportmarkeder, også når det gælder dadler.
- Europæerne spiser især dadler til jul men den søde frugt sælger i stigende grad som “superfood” og et alternativ til sukker.
- Israels produktion af dadler er seks gange større end palæstinensernes.
- I 2019 producerede Israel 43.412 tons dadler på 4.799 hektar jord, mens den palæstinensiske produktion var på 7.729 tons på 676 hektar jord.
- Både EU og Danmark importerer langt flere dadler fra Israel end fra de besatte områder.
- I 2020 importerede EU israelske dadler for 456.735.694 kr og palæstinensiske dadler for 105.817.734 kr.
- Samme år importerede Danmark israelske dadler for 7.073.131 kroner i 2020 og palæstinensiske dadler for 179.351 kr.
Kilder: FAO, Eurostat, Danmarks Statistik.
“Men vi kan ikke dyrke de 90 procent af jorden, som er kontrolleret af Israel. Forsøger vi, risikerer vi, at vores plantager og bygninger bliver revet ned, og at vi selv bliver arresteret”, siger han.
En god forretning
Dadelproduktionen i Jordan-dalen er også vigtig for Israels økonomi. Ifølge FNs fødevareorganisation producerer Israel seks gange så mange dadler som palæstinenserne.
I 2019 producerede Israel 43.412 tons dadler, mens palæstinenserne producerede 7.729 tons, og fordelingen af jord, der anvendes til produktionen er lige så ulige.
I 2019 anvendte Israel 4.799 hektar jord til dadelproduktion, mens palæstinenserne måtte nøjes med 676 hektar.
Hvor stor en del af den israelske dadelproduktion, som foregår på den besatte Vestbred, har det ikke været muligt at fastslå.
Går man på nettet og kigger nærmere på Hadiklaims og Mehadrins hjemmesider, reklamemateriale og sociale medier, er der dog masser af indikationer på, at begge firmaer fortsat henter en betragtelig del af deres eksportdadler på den besatte Vestbred.
Et af de tydeligste eksempler er Hadiklaims reklamevideo ‘Have a Date with us’, som virksomheden har lagt op på sin Youtube-kanal i 2019.
I videoen kan man man blandt andet se droneoptagelser af nogle af Hadiklaims dadelplantager. Sætter man videoen på pause, kan man tydeligt se den nordlige del af Det Døde Hav i baggrunden og den karakteristiske kystlinje med de Jordans røde bjergkæde bagved.
Sammenligner man droneoptagelserne med satellitbilleder på Google Earth fra det samme område, kan man ud fra de geografiske pejlemærker tydeligt se, at dronevideoen er optaget i nærheden af bosættelsen Kalya, som ligger på den besatte Vestbred.
DOKUMENTATION
Afspil video
I Hadiklaims reklame-video viser drone-optagelser i et kort glimt Det Døde Hav bag dadelplantagerne. Kyststrækningen til venstre i billedet, Jordans bjerge på den anden side af havet og et karakteristisk ‘hul’ uden palmer midt i plantagen gør det tydeligt, at vi er ved bosættelsen Kalia på den besatte Vestbred, når vi sammenligner med satellitbilleder. Foto: Hadiklaim og Google Earth Pro
En anden reklamevideo, som springer i øjnene,når man søger på Hadiklaim, er en video, som det israelske udenrigsministeriums officielle Youtube-kanal har lagt op i december 2019.
Den har titlen ‘Israel – a global powerhouse of the Majhoul date’ og viser blandt andet, hvordan Hadiklaims dadler bliver pakket til eksport i pakkehallerne i Tomer — en af de bosætterler som vi har besøgt — lige uden for Fasayil.
På videoen kan man se, hvordan arbejderne pakker blandt andet King Solomon dadler — det samme mærke, som du kan købe op til jul hos både Coop og ALDI.
DOKUMENTATION
Afspil video
I en video på det israelske udenrigsministeriums Youtube-kanal ser vi dadler blive pakket i bosættelsen Tomer. På minuttal 5:37 ses det tydeligt, at der er tale om Hadiklaims King Solomon dadler – de samme som forhandles i Coops og ALDIs butikker herhjemme.
Men Youtube er ikke det eneste sted, de israelske dadeleksportører fortæller om deres fantastisk eksportsucces. Det gør de også i flere opslag på Facebook.
Et opslag på Hadiklaims Facebook-profil fra 2021 viser deres dadelplantager og er geo-tagget i netop bosættelsen Tomer. I et andet Facebook-opslag fra i år skriver firmaet direkte, at deres dadler er høstet i Almog, som også er en ulovlig israelsk bosættelse, der ligger på den besatte Vestbred. Det er langt fra første gang, at Hadiklaim er i søgelyset på grund af firmaets produktion af dadler på den besatte Vestbred.
Virksomheden er nemlig en af kun 112 virksomheder, som FN har sat på sin officielle liste over firmaer med økonomiske forbindelser til de israelske bosættelser. Det er en ret snæver liste, som blev udgivet af FN’s Menneskerettighedsråd i februar 2020 efter flere års forberedelse og modstand fra Israels side.
En løsning på boykot
I Coops svar til Danwatch skriver supermarkedskæden, at man ikke ser nogen grund til at betvivle, at Hadiklaim-dadlerne i Coops butikker skulle være fra selve Israel.
Men det sår en af Hadiklaims ansatte selv tvivl om i en artikel om de israelske Medjoul-dadlers sejrsgang over hele verden, som det israelske business-medie Calcalist bragte sidste år.
Her fortæller en chef for et af Hadiklaims pakhuse i den israelske by Beit Shean, at Hadiklaim har fundet en måde at omgå de europæiske mærkningsregler på.
Han forklarer, hvordan Hadiklaim transporterer dadler fra de besatte områder til selve Israel og pakker dem der, så de stadig kan sælges i Europa, hvor mange butikker ikke vil sælge bosætterdadler.
“Vi tilbyder en løsning til alle de britiske forhandlere, der har forpligtet sig til at boykotte produkter fra bosættelser, fordi bygningen her ikke er placeret på besat land”, siger chefen for pakhuset Nirel Moshe til det israelske magasin.
Danwatch har forgæves forsøgt at få Hadiklaim til at kommentere på den udtalelse.
Diskret produktion
Mehadrin skilter ikke på samme måde som Hadiklaim med dets produktion på Vestbredden. Til gengæld har den israelske NGO Who Profits og den britiske organisation Corporate Occupation i årene 2010-2018 gentagne gange dokumenteret, hvordan firmaet producerer dadler i ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
Senest fandt Corporate Occupation i 2018 en køleafdeling for dadler i Gilgal, en tredje bosættelse, som ligger lige syd for Fasayil, hvor skilte og mærkninger viste, at bosættelsen eksporterede sine dadler gennem Mehadrin.
Da vi besøger en lokal butik, som tilhører den dadelproducerende bosættelse Almog nærmere Det døde Hav, finder vi da også masser af Mehadrin-dadler.
Hvis man kigger lidt nærmere på Mehadrins officielle reklamemateriale, kan man blandt under overskrifterne “Natures treasures” og “Thinking Green” læse på adskillige sprog, at firmaets “dadelplantager breder sig langs Jordan-dalen, Arava-dalen og området omkring Det Døde Hav”.
Men på det officielle kort over Mehadrins plantager, som findes på deres hjemmeside, er plantagerne i Jordan-dalen på mystisk vis forsvundet.
Her er kun landbrug, som ligger inden for Israels international anerkendte grænser, markeret. Heller ikke ved det Det døde Hav har Mehadrin angiveligt produktion, selvom de altså efter eget udsagn har dadelplantager her.
Og det samme gælder bosættelsen Petzaél, som vi besøgte og hvor bosætterne selv fortalte, at de eksporterer via Mehadrin.
DOKUMENTATION
På Mehadrins officielle kort findes der ingen plantager i Jordandalen.
Mehadrin-dadler i en dadelbutik i bosættelsen Almog. Foto: Danwatch
Danwatch har forgæves forsøgt at få en kommentar fra både Hadiklaim og Mehadrin til de indikationer, vi har fundet på, at de to firmaer producerer på Vestbredden, men ingen af de to firmaer er vendt tilbage på vores henvendelser.
Tydelig mærkning
I øjeblikket er de fleste dadelpakker, som vi har fundet hos ALDI, Coop, Salling og Dagrofa, mærket med “Oprindelsesland Israel.” Ifølge Fødevarestyrelsen er det faktisk ikke obligatorisk at angive oprindelsesland på tørrede medjoul dadler, der sælges i Danmark. Men hvis man angiver oprindelse, må der ifølge Danmarks og EU’s regler ikke stå ’Israel’, hvis produktet faktisk er fra en bosættelse på Vestbredden. Det bekræfter fuldmægtig i Fødevarestyrelsen Erik Andersen.
“Hvis nogle af dadlerne i virkeligheden kommer fra bosættelser på Vestbredden, så må de ikke mærkes med ’Israel’ som oprindelsesland,” siger han til Danwatch.
Hvis producenten angiver oprindelseslandet, er det ifølge EU’s regler heller ikke nok bare at skrive “Produceret på Vestbredden”, hvis et produkt kommer fra en bosættelse. I stedet bør man skrive “Produceret på Vestbredden (israelsk bosættelse)” eller noget tilsvarende. Men Danwatch har indtil videre ikke fundet en eneste dadelpakke i danske supermarkeder, som er mærket på denne måde.
- Reglerne for mærkning af fødevarer fra Israel og de israelsk besatte områder fremgår af en vejledning fra Fødevarestyrelsen, som blandt andet henviser til EU’s regler på området.
- Den slår fast, at det ikke er ulovligt at indføre og sælge produkter, der er produceret i de israelske bosættelser. Men hvis varen angiver oprindelsesland, må man ikke skrive ‘Israel’, hvis varen faktisk er fra bosættelser i de besatte områder Vestbreden, Golan eller Østjerusalem.
- Ifølge EU’s regler er det i så fald heller ikke nok fx bare at skrive “Produceret på Vestbredden”, hvis et produkt kommer fra en bosættelse i området. Derimod bør man skrive “Produceret på Vestbredden (israelsk bosættelse)” eller noget tilsvarende.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Både Coop, Salling, ALDI og Dagrofa svarer Danwatch, at de stoler på Mehadrin og Hadiklaim, når de siger, at de dadler, der sendes til Danmark, stammer fra selve Israel og ikke fra de besatte områder.
“Vi har forhørt os om sagen hos Mehadrin. De garanterer, at de dadler vi modtager i Dagrofa er produceret og pakket inden for Israels internationalt anerkendte grænser”, lyder det kortfattede svar fra Dagrofas kommunikationskonsulent Mie Rasmussen.
Fra Salling skriver presseansvarlig Jacob Krogsgaard Nielsen også, at Salling stoler på, at de dadler, de sælger, er fra selve Israel:
“Vi har foretaget en ekstra dokumentationskontrol af sporbarheden og ikke fundet uregelmæssigheder på hverken private label-varer eller Mehadrins egne brands”.
Ifølge Jacob Krogsgaard vil Mehadrin stoppe med at sælge dadler fra ulovlige bosættelser.
“Vi har løbende lagt pres på vores leverandør, der erklærer, at de fremadrettet ikke vil have aktiviteter i de besatte områder. Det er vi naturligvis meget tilfredse med.”
Det har ikke været muligt for Danwatch at bekræfte den oplysning, da Mehadrin ikke er vendt tilbage på vores henvendelser.
Pakker i Israel
Men kan de danske supermarkeder være sikre på, at deres dadler kommer fra selve Israel?
Danwatch har spurgt ALDI og Coop, hvordan de kan stole på, at Hadiklaims dadler ikke er fra de besatte områder, når nu en chef for et Hadiklaim pakhus som nævnt har udtalt, at man pakker dadlerne inde i Israel, så de kan sælges til europæiske supermarkeder, som ikke vil forhandle bosætter-varer.
DOKUMENTATION
Hvad siger de danske supermarkeder?
Supermarkedskæden Aldi sælger dadler fra den israelske leverandør Hadiklaim, der producerer i israelske bosættelser og er på FNs liste over firmaer med forbindelser til israelske bosættelser. Her svarer Louise Wendelbo, ALDI’s kommunikationschef, på Danwatchs spørgsmål.
“Vi ønsker naturligvis at overholde Fødevarestyrelsens regler og har derfor rakt ud til vores leverandør, Unifood, som har taget kontakt til Hadiklaim for at opklare enhver tvivl.
Unifood oplyser, at Hadiklaim sender GPS-koordinater for hver levering, som dokumentation for at dadlerne til ALDI ikke kommer fra de besatte områder. Hadiklaim understreger desuden, at der er fuld transparens ift. dadlernes oprindelse: ‘All shipments are fully documented with the origin of the dates (grower’s origin, and not the packing house) as required by law. The origin of the dates is determinate by the ORIGIN OF THE GROWER and not where the actual product was packed, and all the information you can find in the shipping paperwork you are getting by law.’
På baggrund af dialogen og materiale modtaget fra Hadiklaim (vedhæftet) er det vores klare opfattelse, at dadlerne, vi sælger i ALDI, med al sandsynlighed er dyrket i Israel.
Det er tydeligt, at I har gjort et grundigt stykke researcharbejde, og vi betvivler ikke den dokumentation, du har præsenteret. Men Hadiklaim er verdens største eksportør af Medjoul dadler og sælger dadler til mange lande både i og uden for EU, så jeres information om, at nogle af Hadiklaims dadler bliver pakket og eksporteret fra en række bosættelser på den besatte Vestbred, kan sagtens være korrekt, selvom det ikke er tilfældet for de King Solomon dadler, vi sælger i ALDI.”
Coop Danmark står bag supermarkedskæderne Brugsen, Superbrugsen, Dagli Brugsen, Lokalbrugsen, Kvickly, Irma, Fakta og Coop 365.
Coop sælger dadler fra den israelske leverandør Hadiklaim, der producerer i israelske bosættelser og er på FN’s liste over firmaer med forbindelser til israelske bosættelser. Her svarer COOP’s CSR-chef Anne Mette Brasen på Danwatchs spørgsmål.
I skrev, at I ikke har haft nogen grund til at betvivle, om dadlerne kom fra ulovlige bosættelser. Hvad er jeres opfattelse nu?
“Vi er i konstant dialog med Hadiklam og modtager løbende dokumentation for efterlevelse af vores krav. Vi ser fortsat ingen grund til at betvivle, at de dadler vi modtager og sælger i vores butikker ikke kommer fra besatte områder.”
Burde det ikke have vakt mistanke, at jeres leverandør er på FN’s officielle liste over virksomheder med forretning i bosættelser?
“De fremgår af FN’s liste over virksomheder, der har forretning i besatte områder, men de har også forretning udenfor de besatte områder.”
Fødevarestyrelsen understreger, at man ikke må sælge produkter fra bosættelser som om, de er produceret i Israel. Hvad er jeres kommentar til det?
“Det er vi opmærksom på. Vores varer lever op til dette, idet vores dadler ikke oprinder fra besatte områder.”
Hvad er jeres kommentar til udtalelsen fra manageren fra Hadiklaims pakhus, der siger, at man kan mærke dadler fra bosættelser som israelske, så de kan komme ind på det europæiske marked?
“Vi har fuld gennemsigtighed i vores værdikæde, og monitorerer løbende de pakhuse, der anvendes til at pakke vores dadler og de farmere hvorfra vores dadler kommer.”
Mener I, at forbrugerne er godt nok tjent med, at I lige nu markedsfører Hadiklaims dadler i jeres butikker som produceret i Israel?
“Vores dadler er produceret og pakket i Israel og det fremgår også af mærkningen på vores varer.”
Kommer i fortsat til at forhandle dadler fra Hadiklaim?
“Ja, så længe de overholder vores krav.”
Har I nogen form for dokumentation for dette, eller er det bare en garanti fra Mehadrin?
Lever det op til Dagrofas etiske retningslinjer at handle med en virksomhed, der har som en del af sin forretningsmodel at sælge varer fra bosættelser?
“1. Vi benytter os af 3. part verificerede systemer som eksempelvis Global GAP og SMETA til at skabe gennemsigtighed i vores værdikæde.”
“2. Vores dadler er produceret og pakket i Israel.”
Men I svarer ikke mit andet spørgsmål: Selvom I stå stoler på, at lige netop jeres dadler kommer fra selve Israel, hvordan stemmer det så overens med Coops etiske retningslinjer at handle med en virksomhed, der har som en stor del af sin forretningsmodel at sælge varer fra bosættelser?
“Vi har svaret – og vi har ikke yderligere at tilføje.”
Salling Group står bag supermarkedskæderne Føtex, Netto, Bilka og Salling.
Salling sælger dadler fra den israelske leverandør Mehadrin, der producerer i israelske bosættelser. Her svarer Jacob Krogsgaard Nielsen, presseansvarlig i Salling, på Danwatchs spørgsmål.
I skrev, at I ikke har haft nogen grund til at betvivle, om dadlerne kom fra ulovlige bosættelser. Hvad er jeres opfattelse nu?
“Vi har fortsat ikke grund til at tro, at de dadler, der sælges i vores butikker har en anden oprindelse, end det der er anført på emballagen. Vi har foretaget en ekstra dokumentationskontrol af sporbarheden og ikke fundet uregelmæssigheder på hverken private label-varer eller Mehadrins egne brands.
Det er ikke ulovligt at sælge produkter fra de besatte områder, og Mehadrin har som mange andre israelske leverandører aktivitet i områderne, men det er varer, der omsættes på andre markeder og derfor ikke sælges til Salling Group.”
Fødevarestyrelsen understreger, at man ikke må sælge produkter fra bosættelser som om, de er produceret i Israel. Hvad er jeres kommentar til det?
“Vi er helt enige med Fødevarestyrelsen i den betragtning.”
Mener I, at forbrugerne er godt nok tjent med, at I lige nu markedsfører Mehadrins dadler i jeres butikker som produceret i Israel?
“Ja, vi stiller krav om, at vores produkter skal være produceret/høstet i Israel udenfor de besatte områder, og hverken Danwatch eller vi har ikke fundet uregelmæssigheder i forhold til sporbarheden af de produkter, der sælges i vores butikker.”
Kommer i fortsat til at forhandle dadler fra Mehadrin?
“Vi overvejer hele tiden vores produkter og leverandører og kan derfor ikke kommentere på, hvem vi handler dadler med fremover.”
Dagrofa står bag supermarkedskæderne Meny, Spar, Min Købmand og Let-Køb. Dagrofa sælger dadler fra den israelske leverandør Mehadrin, der producerer i israelske bosættelser. Her svarer kommunikationskonsulent i Dagrofa, Mie Rasmussen, på Danwatchs spørgsmål.
Kan I garantere, at jeres dadler fra Mehdrin ikke kommer fra ulovlige bosættelser?
Fødevarestyrelsen understreger, at man ikke må sælge produkter fra bosættelser som om, de er produceret i Israel. Hvad er jeres kommentar til det?
Mener I, at forbrugerne er godt nok tjent med, at I lige nu markedsfører Mehadrins dadler i jeres butikker som produceret i Israel?
Kommer i fortsat til at forhandle dadler fra Mehadrin?
“Vi har forhørt os om sagen hos Mehadrin. De garanterer, at de dadler vi modtager i Dagrofa er produceret og pakket indenfor Israels internationalt anerkendte grænser.”
Har I nogen form for dokumentation for dette, eller er det bare en garanti fra Mehadrin?
Lever det op til Dagrofas etiske retningslinjer at handle med en virksomhed, der har som en del af sin forretningsmodel at sælge varer fra bosættelser?
“Vi har en kontrakt med vores leverandører, hvor de forpligter sig til at overholde gældende lovgivning. Derudover har vi en selvstændig erklæring på dette område.
Hvis der foreligger noget konkret fra Fødevarestyrelsen, vi skal forholde os til, gør vi naturligvis gerne det.”
I svarede ikke på, om det lever op til Dagrofas etiske retningslinjer at handle med en virksomhed, der har som en del af sin forretningsmodel at sælge varer fra bosættelser?
[Intet svar]
Hos ALDI svarer kommunikationschef Louise Wendelbo, at Hadiklaim sender GPS-koordinater for hver af deres leveringer til deres importør, Unifood, som dokumentation for, at dadlerne ikke kommer fra de besatte områder.
“Jeres information om, at nogle af Hadiklaims dadler bliver pakket og eksporteret fra en række bosættelser på den besatte Vestbred, kan sagtens være korrekt, selvom det ikke er tilfældet for de King Solomon dadler, vi sælger i ALDI”, skriver Wendelbo i et mailsvar.
Af etiske hensyn vælger ALDI nu som nævnt alligevel at lede efter en ny leverandør af medjoul-dadler.
Det er ikke tilfældet hos Coop. Som svar på, hvordan supermarkedskæden sikrer sig, at dadlerne ikke er fra de besatte områder, skriver CSR-chef Anne Mette Brasen, at man benytter sig af “3. part verificerede systemer som eksempelvis Global GAP og SMETA til at skabe gennemsigtighed i vores værdikæde”.
Skønt Danwatch har spurgt ad flere omgange, svarer Coop ikke på, hvordan det stemmer overens med detailkædens etiske retningslinjer at handle med en virksomhed, der har som en stor del af sin forretningsmodel at sælge varer fra bosættelse.
“Vores dadler er produceret og pakket i Israel”, lyder fra det korte mailsvar fra Coop, som ikke vil kommentere sagen yderligere.
Fødevarestyrelsen undersøger sagen
Ovenpå Danwatchs undersøgelse har Fødevarestyrelsen besluttet at se nærmere på, om de dadler, danske supermarkeder importerer fra Israel, kan stamme fra de besatte områder, sådan som Danwatchs dokumentation tyder på.
Fuldmægtig i Fødevarestyrelsen Erik Andersen fortæller, at styrelsen ved flere lejligheder har informeret fødevarebranchen om, hvordan varer fra de besatte områder skal mærkes.
Derfor vil Fødevarestyrelsen nu “undersøge de konkrete sager, som Danwatch beskriver”, siger han og understreger, at det er de danske forhandlere, altså supermarkedskæderne Salling, Coop, ALDI og Dagrofa, som er ansvarlige for, at reglerne for mærkning overholdes.
“Stop importen”
På Vestbredden er de palæstinensiske dadelfarmeres formand Ibrahim Daayiq ærgerlig over, at de store danske supermarkedskæder importerer dadler fra israelske firmaer, der har en del af deres produktion i de ulovlige bosættelser.
“Jeg vil ikke være spor overrasket, hvis det viser sig, at de danske supermarkeder importerer dadler, der stammer fra bosættelserne”, siger han og opfordrer derfor Coop, Salling og Dagrofa til helt at droppe salget af de eftertragtede Medjoul-dadler.
“Hverken Danmark eller EU bør tillade import af bosætterprodukter af nogen art,” siger han.
I den lille palæstinensiske landsby Fasayil har Munir, der er i midten af 30’erne, arbejdet med plukning og pakning af dadler fra bosætterne, siden han var helt ung og opgav en universitetsuddannelse, fordi der alligevel ikke var noget at bruge den til.
Og når dadelsæsonen er ovre, er det peberfrugter, han pakker – eller vindruer, squash og krydderurter. Alt sammen for bosættelserne.
For 20-årige Farid, der netop er færdig med gymnasiet, venter samme fremtid. Han ville gerne have læst videre eller dyrket sit fodboldtalent, men ingen af delene bliver til noget, erkender han.
“Jeg har hverken råd til at læse videre eller blive rigtig god til fodbold. Jeg er nødt til at arbejde i bosætterplantagerne ligesom alle andre mænd her,” siger han og trækker opgivende på skuldrene.
“Sådan er det bare, når man kommer fra Fasayil”.
[related_posts_by_tax post_types="post" taxonomies="serie_el_forside" posts_per_page="10" title="Denne undersøgelse har fået et efterspil:" show_date="true" before_title='
' after_title="
]Er denne undersøgelse noget værd for dig?
Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.
Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.
Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.
Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
