Et hormonforstyrrende stof har vist sig i babysokker. Ingen ved med sikkerhed, hvordan det er endt der

I foråret 2019 gjorde et hold spanske forskere et foruroligende fund. Da de testede knap 100 børnesokker for kemikalier, fandt de aktivt østrogen. Altså det kvindelige kønshormon. Hvor mærkværdigt det end lyder, var det ikke det, der var mystisk.

For forskerne fandt også en forklaring på de hormonelle sokker. I næsten alle sokkerne var der et kemisk stof ved navn bisphenol-A (BPA). Det er et stof, der minder om østrogen. Og det er et stof, der kan være så hormonforstyrrende, at det er farligt for små børn og gravide. Derfor er det på EU’s lister over særligt problematiske stoffer.

Østrogenet i sokkerne kom altså, fordi der var BPA i sokkerne. Det mystiske var, at forskerne ikke vidste, hvor BPA’en kom fra.

Det spanske studie overraskede også Miljøstyrelsen i Danmark.

“Vi havde simpelthen ikke tænkt på, at det kunne være der”, siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder for kemikalier i Miljøstyrelsen.

BPA kan hærde plastik. Og derfor bruges det normalt i plastikprodukter af polykarbonat som plastikflasker og andre plastbeholdere, men det findes også i konservesdåser og i kasseboner. Men fordi BPA er hormonforstyrrende, kan det have en række skadelige effekter på børns udvikling: De kan give misdannede kønsorganer, nedsat fertilitet, øge risikoen for fedme og diabetes og påvirke hjernens udvikling.

Derfor har Miljøstyrelsen løbende testet plastikprodukter som sutteflasker, sutter og kopper til børn. Her er BPA nu forbudt at bruge. Men styrelsen har aldrig før testet tekstiler for det hormonforstyrrende stof.

Efter det spanske fund vælger Miljøstyrelsen også at teste et udvalg af undertøj og sokker til børn og gravide for BPA. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres i december 2020, og også her finder man BPA – i 3 ud af 21 testede par sokker.

Miljøstyrelsen har stadig ikke nogen forklaring på, hvorfor BPA dukker op i børnesokkerne. Faktisk er de ret forundrede over, at det overhovedet findes der. Derfor gik Danwatch på jagt efter et svar. Vi har fulgt sporet af BPA, gennemtrawlet rapporter og videnskabelige artikler, og vi har talt med førende eksperter på området. Vi har ikke fået noget endeligt svar, til gengæld tyder noget på, at de problematiske kemikalier, der flere andre steder udfases, får nyt liv i vores tøj.

Hormonpille blev til plastik

Det er teknisk set ikke en bivirkning, når BPA forstyrrer vores hormoner. Oprindeligt er det fremstillet som netop et kunstigt hormon. Tilbage i 1930’erne testede en britisk biokemiker ved navn Edward Charles Dodds BPA som kunstigt østrogen. Ideen var, at BPA skulle gives til kvinder, der havde svært ved at blive gravide på grund af lav østrogenproduktion. Men BPA virkede ikke så stærkt, som Edward Charles Dodds ønskede. I 1950’erne begyndte man i stedet at bruge BPA i produktionen af blandt andet polykarbonat plastik, fordi man havde opdaget, at det kunne gøre plastik hårdt og varmeresistent, og så var det meget billigt. Det blev derfor hurtigt populært.

“Så man har altså lavet plastik af noget, som vi faktisk oprindeligt fremstillede, for at det skulle have en hormoneffekt. Og derfor har vi altså balladen”, siger Hanne Frederiksen.

Som kemiker på afdelingen for vækst og reproduktion på Rigshospitalet undersøger Hanne Frederiksen, hvad der sker hos børn og voksne, som har været eksponeret for hormonforstyrrende stoffer som BPA. Selvom BPA ligner det kvindelige kønshormon, forstyrrer det også hormonbalancen hos drenge og mænd.

“Der er mange studier, der tyder på, at det også har antiandrogene effekter, og det vil sige, at det kan virke imod de mandlige kønshormoner. Men det er svært at bevise,” siger Hanne Frederiksen.

I samarbejde med andre forskere har Hanne Frederiksen testet en stor gruppe gravide kvinder for BPA. Målingerne viste, at drenge, der var født af mødre, som havde været udsat for en større mængde BPA, havde en større risiko for at blive født med kryptorkisme – en tilstand hvor testiklerne ikke er på plads i pungen ved fødslen. Det giver øget risiko for infertilitet og testikelkræft senere i livet.

Læs mere: Kemikalieportræt: Mød plastens hårde og bløde drenge. De er overalt og forstyrrer dine hormoner.

I 2011 besluttede EU-kommissionen at forbyde BPA i sutteflasker og kopper beregnet til børn under 3 år, fordi det netop kan skade barnets udvikling. Men det forbud gælder ikke for tøj. Det viser der sig, at være en rigtig god grund til. For der findes kun meget få videnskabelige studier, der undersøger BPA i børnetøj.

Bisphenol-A (BPA) i hverdagen

Det årlige forbrug af bisphenol-A er omkring 3,8 mio. tons på verdensplan.
BPA er det stof, der gør plastik hårdt og varmeresistent. Derfor bruges det i emballage, køkkengrej, brilleglas, mobiltelefoner, biler, kufferter, cd’er, legetøj og meget andet.
Hos miljøstyrelsen har de tidligere undersøgt mængden af BPA i konservesdåser, termokander, drikkedunke og kagedåser af metal, og i drikkeflasker i plastik.

Kilder: Miljøstyrelsen og Plastindustrien (brancheorganisation)

Få kender til det og ingen kender kilden

Normalt vil man blive mødt af en byge af resultater, når man leder efter forskning om BPA og børn. Sådan er det ikke, når det handler om tøj. Efter en grundig gennemgang af relevante forskningsdatabaser og hjælp fra eksperter på området er det kun lykkedes at finde fire studier, hvor forskere har fundet det hormonforstyrrende stof i børnetøj. Udover Miljøstyrelsen og de spanske forskere, er der tale om et amerikansk studie og et kinesisk studie.

Ingen af studierne har fundet det endelige svar på, hvordan BPA ender i børnetøj, men de har alle deres teorier og mulige bud.

Det var det spanske studie, der i 2019 fik problemet på radaren hos Miljøstyrelsen. Det er det første studie, der er lavet i Europa, og resultatet var slående: Forskerne fandt BPA i 91% af de børnesokker, de testede. De oplister en række forskellige bud på, hvor det hormonforstyrrende stof kan komme fra:

Syntetiske fibre som polyester og elastan, som dybest set er en slags plastik og i stadig større grad erstatter naturlige fibre som bomuld.
BPA kan være tilføjet under produktionen af sokkerne for at gøre dem mere fleksible og slidstærke og for at holde bedre på farven.
BPA kan stamme fra plastikflasker, der er genanvendt som polyesterfibre i sokkerne.

De spanske forskere ved ikke hvilket af budene, der gemmer på forklaringen, men særligt et af dem var i fokus, da amerikanske forskere et par år forinden som de første opdagede problemet med BPA i tøj.

I 2017 publicerede Xue Jingchuan og Kurunthachalam Kannan fra School of Medicine ved New York University en artikel, der ser ud at være den allerførste undersøgelse af BPA i børnetøj.

Forskerne var gået i lokale butikker i Albany i den amerikanske delstat New York og havde købt bodystockings, t-shirts, bukser, stofbleer, kjoler og sokker til børn under 1 år. De ville undersøge, om de syntetiske fibre, som tøjindustrien i stigende grad anvender, efterlader problematiske kemikalier i tøjet. Og som de andre forskere, var det børnetøj, de ville undersøge, fordi børn er mere følsomme over for påvirkning af kemikalier.

De testede i alt 77 stykker tøj og fandt BPA i 82% af prøverne – det var børnesokker, der indeholdt mest BPA. Og de tre forskere havde, ligesom spanierne, en lang række bud på, hvordan BPA kan være endt i tøjet. Men det amerikanske studie skiller sig ud. For her har forskerne fundet en sammenhæng mellem det hormonforstyrrende stof og syntetiske fibre.

De sokker, som de amerikansk forskere fandt mest BPA i, bestod overvejende af fibre af polyester og spandex. Faktisk var indholdet af BPA 72 gange højere i sokker af syntetiske fibre sammenlignet med sokker af 60-100% bomuld.

Det amerikanske studie

I 2017 publicerede forskerne Xue Jingchuan og Kannan Kurunthachalam fra New York University School of Medicine sammen med Liu Wenbin fra Det Kinesiske Videnskabsakademi en artikel i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology. Det er det allerførste studie af BPA i børnetøj.

Her er det måske en god ide at se på, hvad der typisk er i disse syntetiske fibre. Syntetiske fibre består af råolie blandet med forskellige kemiske komponenter, herunder også polycarbonat, der er en slags hård plast, hvor BPA ofte er en af de faste bestanddele.

Sammenhængen mellem BPA og de syntetiske fibre er altså ikke helt ude i hampen. Men de amerikanske forskere kunne ikke bevise, om BPA rent faktisk stammede fra de syntetiske fibre, de kunne kun sandsynliggøre det.

Som forskerne selv bemærker, har de taget et lille udsnit af de børnesokker, der er på markedet. Det samme gælder for det spanske og det danske studie. Alligevel mener amerikanerne, at deres fund er bekymrende, fordi børnesokkerne kan udgøre en væsentlig kilde til børns eksponering for den hormonforstyrrende kemi.

Plastiksokker

De amerikanske forskere har altså en plausibel teori. Derfor ringer vi til hovedforfatteren til det amerikanske studie, Kurunthachalam Kannan, der er professor i miljømedicin ved School of Medicine på New York University. Han bliver kaldt for en af verdens førende kemikere, når det kommer til bæredygtighed, og så er han også specialiseret i pædiatri, der er læren om sygdomme hos børn.

“Når vi kigger efter problematiske kemikalier i vores hverdag, glemmer vi ofte tøj og tekstiler. Men faktisk består vores tøj nogle gange af 20-30% kemikalier”, siger Kurunthachalam Kannan i telefonen.

Han har specialiseret sig i at undersøge de kemikalier, vi mennesker er eksponeret for i vores hverdag, og han har ikke sluppet sit fire år gamle fund af BPA i børnesokker. Han har siden testet strømpebukser til kvinder, og også her har han fundet BPA i størstedelen af prøverne. Men da han var den første, som testede tøj for BPA, vidste han ikke rigtig, hvad han skulle stille op med sine fund.

“Vi vidste ikke, om vi overhovedet ville finde BPA. Vi var virkelig overraskede over, at der var så meget. Det fik mig til at tænke, hvorfor tilføjer man så meget BPA i tøjet? Hvor kommer det fra?”

Kurunthachalam Kannan begyndte derfor at undersøge, hvad man bruger BPA til i tøjproduktionen. Det viste sig, at det næppe blev tilføjet direkte som kemikalie til tøjet. I stedet kom han frem til, at det hormonforstyrrende stof sandsynligvis stammede fra genanvendte plastikflasker.

“Der er ikke særlig sandsynligt, at man har tilført ren BPA under produktionen af tøjet. Det er mere sandsynligt, at BPA i stedet kommer fra genanvendt plastik, som er endt i tøjet som fibre”, siger han og fortsætter:

“I Kina bliver mange brugte plastikflasker lige nu omdannet til polyesterfibre, som så bliver brugt i tekstilproduktionen.”

Syntetiske fibre

For bare 25 år siden var bomuld det mest populære materiale, når det kom til at sy en t-shirt. Men bomuldens popularitet er siden overgået af de syntetiske fibre nylon, akryl, elastan og polyester, der på verdensplan nu udgør mere end to tredjedele af de fibre, vi bruger til tøjproduktion.
Langt størstedelen af de syntetiske fibre er polyester. Ifølge en opgørelse fra Textile Exchange blev der i 2019 produceret knap 60 millioner tons polyester på verdensplan. Og i 2020 blev der produceret tre gange så meget polyester som bomuld, viser tal fra Tecnon Orbichem.

Kurunthachalam Kannan har altså en overbevisende teori, men han kan ikke bevise, at det er tilfældet med børnesokkerne. Hvis Kurunthachalam Kannan har ret i sin påstand om, at fundene af BPA i børnesokker stammer fra brugte plastikflasker, så står vi imidlertid med det, vi kan kalde et kritisk genbrugsparadoks.

“Det er nok de færreste, der tænker, at det faktisk er plastikflasker, vi går med på kroppen,” siger Kurunthachalam Kannan.

Plastflaskepost til modeindustrien

Netop plastikflasker har de seneste år været genstand for massiv kritik fra ngo’er og FN’s miljøprogram, fordi de hober sig op i verdenshavene, findes i dyrs maver og skaber bjerge af plastik i lande som Kenya og Malaysia. Et studie fra 2019 viser, at der på verdensplan bliver købt 1 million plastikflasker i minuttet. Det er virkelig meget plastik.

Sideløbende har internationale modebrands markedsført stadig flere produkter lavet af netop brugte plastikflasker. Fra 2009-2016 blev 4 milliarder plastikflasker årligt omdannet til mere end 100.000 tons polyester og nylon. Det er typisk sodavandsflasker, der bliver smeltet om til syntetiske fibre og genanvendt i tøj.

Hvis der er BPA i den plastik, der bliver genanvendt, er det et problem, som er mere vidtrækkende end børnesokker, fordi genanvendt plastik bliver brugt i stadig flere kropsnære forbrugerprodukter som eksempelvis beholdere til kosmetik. Den gode intention om at genanvende kan altså indebære en risiko for, at det hormonforstyrrende stof ender i nye forbrugerprodukter.

I 2018 strammede EU reglerne for, hvor meget BPA der må være i fødevareemballage – herunder vandflasker. Men det gælder kun for flasker, der er produceret eller solgt inden for EU.

Da Danwatch graver sig ned i den undersøgelse, som den danske Miljøstyrelse udgav sidste år, finder vi en mulig forbindelse mellem BPA, syntetiske fibre og plastikflasker.

Da Miljøstyrelsen finder BPA

I løbet af foråret 2020 testede Miljøstyrelsen i alt ni underbukser, ni par voksen- og ni par børnesokker med et højt indhold af bomuld for BPA. De fandt det hormonforstyrrende stof i to par børnesokker og et par voksensokker. Det er altså et betydeligt mindre studie end det spanske og amerikanske. Men ikke desto mindre bekræfter Miljøstyrelsens fund, at BPA i børnesokker også i Danmark er en realitet.

Danwatch har søgt aktindsigt i Miljøstyrelsens undersøgelse, og her kan vi se, at de to par børnesokker med BPA er produceret i henholdsvis Kina og Pakistan. Derudover kan vi se, at Miljøstyrelsen har købt sokkerne på amazon.com, og at begge par sokker er fra amerikanske mærker. Det ene fra Carter’s, der også kan købes på Zalando.dk, og det andet er fra Burt’s Bees Baby. Begge brands sælger sig selv på at være bæredygtige, fordi de genbruger og genanvender.

Det første brand, Carter’s, har en ambition om at være 100% bæredygtig i 2030. Til den tid skal alle polyesterfibrene i deres produkter stamme fra – du har måske allerede gættet det – genbrugsplast. Som en del af målsætningen vil de også begrænse mængden af kemikalier. De har derfor sendt en liste ud til en stor del af deres leverandører, hvor de blandt andet sætter en grænse for, hvor meget BPA, der må være i deres produkter.

Her oplyser de, at BPA kan indgå i deres produkter som epoxybelægning, polykarbonat plastik, flammehæmmere og PVC-print. Carter’s skriver altså, at BPA kan blive brugt i deres produkter, men de kæder det ikke umiddelbart sammen med polyesterfibre til brug i tøj.

Vi ville gerne spørge folkene bag Carter’s, hvorfor der er BPA i sokkerne, men de har ikke svaret på vores henvendelser på telefon og mail. Så det er ikke til at vide, om den BPA, Miljøstyrelsen har fundet i sokkerne fra Carter’s, rent faktisk stammer fra polyesterfibre af genbrugsplast.

Det andet mærke, Burt’s Bees Baby, skilter tydeligt med, at de bruger polyester af genanvendte plastikflasker i knapperne og tråden i deres babytøj. De skriver på deres hjemmeside:

“Vi bruger polyestertråd, fordi det holder bedre. For at give dig den bedste kvalitet og samtidig levere det bedste øko-produkt, bruger vi genanvendt polytråd” og dernæst:

“Har du nogensinde tænkt over, hvad der bliver af dine brugte plastikflasker? Nu ved du, hvor nogle af dem ender”.

Burt’s Bees producerer tøj og kosmetik, der efter deres eget udsagn er skånsomt over for miljøet med det formål at beskytte klodens bier. Deres slogan lyder “True to Nature”. Det emmer af gode intentioner, men det fremgår ikke noget sted, hvordan de håndterer muligt indhold af problematiske kemikalier som BPA.

Danwatch har spurgt Burt’s Bees Baby, hvorfor BPA findes i deres børnesokker. De har lovet at vende tilbage med svar, men efter to uger og flere rykkere, er de stadig ikke vendt tilbage.

Hvad fandt Miljøstyrelsen?

30 (ng/g) og 38 (ng/g) BPA i børnesokker af 72% bomuld fra Carter’s købt på amazon.com
252 (ng/g) og 235 (ng/g) BPA i børnesokker i 72 % bomuld fra Burt’s Bees Baby købt på www.amazon.com. Amerikansk mærke: https://www.burtsbeesbaby.com/. De skriver at de bruger organisk bomuld, der er GOT certificeret.
17 (ng/g) og 21 (ng/g) BPA i voksensokker af 90 % bomuld fra Debra Weitzner købt på amazon.com

Kilde: Aktindsigt hos Miljøstyrelsen.

Ingen kender risikoen

Det er vigtigt at understrege, at Miljøstyrelsen endnu ikke ved, om der kan være en sundhedsmæssig risiko ved, at børn bruger sokker, der indeholder BPA. For de ved endnu ikke, om det hormonforstyrrende stof lækker fra sokkerne og eksempelvis trænger ind i huden.

“Nu har vi så fundet de her stoffer. Men vi ved ikke, om det fund, vi har gjort, er problematisk.” siger Elisabeth Paludan, der er funktionsleder hos Miljøstyrelsen.

Hun fortæller, at de netop nu med hjælp fra eksperter undersøger, om der er risiko for, at sokkerne lækker BPA. Og om den mængde, de potentielt lækker, kan være sundhedsskadelig.

Miljøstyrelsen har ikke meget viden at bygge sin vurdering på, for der findes kun ét eneste studie, der har undersøgt, hvordan BPA lækker fra tøj. Det er samtidig det eneste studie, der undersøger indholdet af BPA i vasket og brugt tøj. Det er det sidste af de fire studier, vi har fundet. Det, der er lavet i Kina.

Det kinesiske studie

De kinesiske forskere Lei Wang, Yilei Zhang, Yubin Liu, Xinying Gong og Hongwen Sun fra Nankai universitetet i Tianjin og Tao Zhang fra Sun Yat-Sen universitetet i Guangzhou udgav i 2019 artiklen “Widespread Occurrence of Bisphenol A in Daily Clothes and Its High Exposure Risk in Humans” i det videnskabelige tidsskrift Environmental Science & Technology.

De kinesiske forskere finder som de første indhold af BPA i brugt og vasket tøj, også børnetøj. Doserne er mindre sammenlignet med fundene i de tre andre studier, men pointen er her, at man ikke kan forvente, at al BPA forsvinder ved at man vasker sit nyindkøbte tøj, inden man bruger det. (Det er dog stadig en god idé, påpeger Kurunthachalam Kannan).

Men de kinesiske forskere gør også en anden vigtig opdagelse: Når det vaskede børnetøj med indhold af BPA er svedigt i to timer, så lækker det BPA.

De kinesiske forskere viser altså, at BPA kan lække fra tøj. Derfor konkluderer de også, at vores tøj kan udgøre en væsentlig kilde til BPA i vores kroppe, og at det bør tages alvorligt.

Men forskerne kan ikke vise, om der faktisk er en sundhedsmæssig risiko ved at bære tøj, der lækker BPA. Det er der fortsat ingen, der ved.

EU vurderer BPA

Alligevel har det kinesiske studie fået opmærksomhed i EU. Europa Kommissionen har på baggrund af studiet bedt EU’s videnskabelig komite for forbrugersikkerhed (SCCS) om at komme med en udtalelse om BPA i tøj. Den kom i foråret 2021:

“BPA er fundet i tøj, og taget stoffets fare i betragtning, kan det give anledning til bekymring, da tøj er i direkte og langvarig kontakt med huden. Desuden kan små børn være udsat for større eksponering, fordi de sutter på tøjet”, står der i udtalelsen.

Men det er dog komiteens vurdering, at der ikke umiddelbart er nogen særlige sundhedsmæssige følger ved at bære tøj med BPA. De mener, at værdierne i det kinesiske studie er sat lige lovlig højt, og at studiet bør efterprøves.

“Baseret på den estimerede eksponeringer af BPA for voksne og børn, som er identificeret her, er der ingen risiko for systematiske sundhedseffekter på grund af brugen af tøjartikler”, skriver SCCS i deres udtalelse.

Fordi det kinesiske studie er den eneste vej til at vurdere sundhedsrisikoen for BPA i tøj, anbefaler komiteen, at der skal laves mere forskning. Og de mener, at hvis EU-kommissionen på nuværende tidspunkt kommer med et lovforslag om en europæisk grænseværdi for, hvor meget BPA, der må være i tøj, kan det blive misvisende.

Hvis Miljøstyrelsen i mellemtiden vurderer, at deres fund af BPA i børnesokker udgør en sundhedsmæssig risiko, vil de advare forbrugerne og dernæst melde det til EU.

“EU Kommissionen har aftaler med de store webshops om, at hvis der er noget, der er farligt eller forbudt, så skal de tage det af deres sider. Så på den måde kan de måske stoppe det. Men de kan jo ikke rende rundt med bål og brand i hele verden,” siger Elisabeth Paludan, funktionsleder for kemikalier hos Miljøstyrelsen.

De hormonforstyrrende sokker er et relativt nyt problem. Det ældste studie er kun fire år gammelt, og netop derfor er der mange ting, vi endnu ikke ved. Problemerne ser dog ikke ud til at blive mindre, og fundene af BPA peger ind i et af fremtidens paradokser: Genbrug og genanvendelse er godt for kloden, men ikke nødvendigvis for os mennesker. Ikke fordi genanvendelse i sig selv er et problem, men fordi der kan være kemikalier i produkterne, som vi ikke ved er der.

Det kan du selv gøre …

Selvom der ikke er beviser for, at BPA i tøj er sundhedsskadeligt, så råder kemikeren Kurunthachalam Kannan til, at man ikke bruger nyt tøj, før det er blevet vasket.

“Man kan ikke fjerne eksponeringen helt ved at vaske tøjet, men det kan reducere den betydeligt.”

Han understreger, at det er særligt vigtigt, når det kommer til tøj til små børn, for de er mere følsomme overfor kemikalierne i tøjet.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.