Undersøgelse
Støt Danwatch

Vores medicin smadrer miljø og menneskeliv ved en millionby i Indien

Flere danske lægemidler bliver fremstillet på medicinalfabrikker i Indien, som forurener voldsomt. Spildevandet fra fabrikkerne slår fisk ihjel og ødelægger rismarker i Hyderabad i Indien, hvor en stor del af vores lægemidler kommer fra. Eksperter melder om 400-500 gange højere niveau af forurening, end Danmark ville acceptere.
Dato
21. april 2022
Flere danske lægemidler bliver fremstillet på medicinalfabrikker i Indien, som forurener voldsomt. Spildevandet fra fabrikkerne slår fisk ihjel og ødelægger rismarker i Hyderabad i Indien, hvor en stor del af vores lægemidler kommer fra. Eksperter melder om 400-500 gange højere niveau af forurening, end Danmark ville acceptere.
Samarbejdspartner
P1 Orientering
Foto: Noah Seelam/AFP/Ritzau Scanpix
Redaktør: Jesper Hyhne | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark
En Danwatch-undersøgelse

Vores medicin smadrer miljø og menneskeliv ved en millionby i Indien

Floden flyder i blæksorte strømme hen over den rustrøde jord, hvor tynde, nøgne træstammer står i  lige rækker. De er døde. Akkurat som græsset, der ligger fladt langs flodbredden i samme rustrøde nuancer. En mand står ved søens kant i klipklapper, den hvide t-shirt er trukket op over det nederste af hans ansigt. 

Under mandens klipklapper flyder en cocktail af atenolol, carbamazepin, koffein, cimetidin, citalopram, clarithromycin, desvenlafaxin, diltiazem, fexofenadin, gabapentin, lidocain, metformin, nikotin, paracetamol, sitagliptin, trimethoprim og venlafaxin. 

Enkelte navne er velkendte fra morgenkaffen og hovedpinepillerne. Andre af stofferne kender kun eksperter. Fælles for dem er, at ingen kender konsekvenserne for miljøet, når stofferne er blandet sammen som her i floden, cocktaileffekten. Men mennesker og dyr mærker det. Gennem de sidste 20 år er fiskene forsvundet. 24 søer er erklæret stendøde. Kvæget dør, og rismarkernes underligt gule jord slår revner, hvor intet kan gro.

“Niveauet af de her stoffer ligger 400-500 gange højere, end det vi ser i Danmark”, siger Jeppe Lund Nielsen. Han er professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og ekspert i spildevand. 

“Det er voldsomt meget, og det er meget tydeligt, at det hænger sammen med, at de ikke renser deres spildevand”.

Jeppe Lund Nielsen har set data bag verdens hidtil største studie af medicinrester i floder. Det viser, hvad inderne i Hyderabad har vidst i årevis. Vandet i byens søer, floder og drikkevandsreservoirer er blandt de mest forurenede med medicinrester i verden. Spildevandet kommer både fra hospitaler og husholdninger, men en stor del kommer også fra Hyderabads flere end 800 medicinalfabrikker.

Og det er også her, en del af vores medicin kommer fra. Medicinalselskaber vil nødigt ud med, hvor de køber lægemidler eller får dem produceret, men Danwatch har lavet en omfattende gennemgang af shippingdata sammenholdt med information fra offentligt tilgængelige databaser for at finde ud af, hvilke danske firmaer, der køber medicin af de indiske medicinalvirksomheder. 

Gennemgangen viser, at mindst fire virksomheder i Danmark importerer medicin fra indiske virksomheder Hyderabad. To af dem fra virksomheder i Indien, der for nyligt har fået bøder for at udlede medicinrester direkte ud i miljøet.

Her er de fire virksomheder i Danmark, der importerer medicin fra Hyderabad

  • Orifarm får produceret paracetamol fra den indiske virksomhed Granules.
  • Xellia Pharmaceuticals importerer injektioner med antibiotika fra den indiske virksomhed Gland Pharma.
  • Orion Pharma køber mindst 14 forskellige lægemidler af den indiske virksomhed Aurobindo.
  • Viatris er en del af virksomheden Mylan, der producerer 54 lægemidler, som er til salg på det danske marked. 

Aurobindo og Mylan fik i februar 2022 en dom ved den indiske miljødomstol for forurening og en bøde, der skal kompensere landmænd for tab af afgrøder.

Musi floden anses for at være en af Indiens mest forurenede floder. Spildevand fra kloakker ledes ud i floden, der fører kemikalier, menneskelig afføring og store mængder medicinrester fra Hyderabads medicinalindustri med sig. Foto: Changing Markets

Den danske forbindelse

Langs metroens skinner på Ørestads Boulevard i København har Orion Pharma adresse i en bygning af glas og stål kaldet Business Center Winghouse. Virksomheden blev grundlagt i 1917 af finske farmaceuter og er i dag en af Nordens største medicinalproducenter, som “ønsker at levere innovative og omkostningseffektive stoffer, der kan bidrage til at øge livskvaliteten hos dem, der er ramt af sygdom og smerte”.

Orion Pharma markedsfører blandt andet lægemidler mod knogleskørhed, depression,  hjerte/kredsløbslidelser og forstørret prostata fra firmaet Aurobindo, der har filialer i mange forskellige lande, men hovedsæde i Hyderabad. Præcis hvor mange lægemidler, de får fra Aurobindo,  er svært at sige. Ligesom andre medicinalselskaber er Orion Pharma ikke forpligtet til at oplyse, hvor de producerer deres medicin. I stedet må vi finde oplysningerne via Lægemiddelindustriforeningens database, minmedicin.dk og shippingdata, som vi køber os til. 

Orion Pharma lover på deres globale hjemmeside, at de gør alt, hvad de kan for at rense spildevandet fra deres medicinske produktion. Og de rådgiver også deres leverandører. 

“Hos Orion har vi investeret i rensningen af vores spildevand, og i processen fokuserer vi på at gøre tingene rigtigt med det samme”. 

Men noget må være gået galt. For så sent som for to måneder siden, den 22. februar 2022, fik Aurobindo en dom og to bøder af de indiske miljømyndigheder for at bryde miljøloven i Indien. Bøderne på 150.000-300.000 danske kroner pr virksomhed er kompensation til indiske landmænd, der hævder, at deres afgrøder er ødelagte på grund af virksomhedernes forurening.

Vi har bedt Orion Pharma om et interview. Vi vil gerne vide, hvorfor Orion Pharma, på trods af deres investeringer i rensning af spildevand, har en leverandør, der bliver dømt for forurening? Og hvordan de i så fald investerer i rensning af spildevand. 

Men Orion Pharma ønsker ikke at stille op til interview med Danwatch. I et mailsvar skriver de blandt andet: 

“Hvis niveauer krævet af Orion og myndighederne ikke bliver mødt, så kræver vi øjeblikkelig handling, og vi trækker os fra samarbejdet med den pågældende leverandør”, skriver Terhi Ormio Vice President for Communications i en mail til Danwatch.

Det var ikke kun Aurobindo, der blev dømt den dag i februar. Flere andre indiske virksomheder fik en dom og en bøde på knap 150.000 danske kroner, og en af dem ligger blandt andet i Ballerup. 

Mylan, som virksomheden hedder, har til huse i en flad, grå betonbygning på Borupvang og mange andre steder i verden, og vi har bedt både den danske og indiske afdeling om et interview. Men trods mange henvendelser fra Danwatch, er der ingen svar. 

Mylan går også ind for rent drikkevand skriver de i deres Global Water Policy : “De samfund, vi opererer i, kræver adgang til rene, uforurenede naturressourcer”. 

Vi ville gerne have spurgt Mylan i Indien og Viatris i Danmark, der altså er en og samme virksomhed,  hvordan det kan være, at de har fået en dom for at bryde miljøloven. Vi ville også gerne have spurgt, hvad de har gjort for at rette op på forholdene, men virksomheden ikke vendt tilbage siden 22. februar, hvor den indiske virksomhed lovede et svar.

Udover Mylan/Viatris og Orion Pharma er der mindst to andre medicinalselskaber i Danmark, der også importerer fra Hyderabad. Det ene er Orifarm der importerer mange lægemidler fra forskellige indiske virksomheder, herunder Granules i Hyderabad. Den anden er Xellia Pharmaceuticals, der har hovedkvarter i København og køber injektioner til blandt andet antibiotika fra Gland Pharma, der også ligger i Hyderabad. Vi vil gerne have at vide, hvordan de to selskaber i Danmark kan garantere, at deres leverandører ikke bidraget til den massive forurening.  Læs Orifarms svar her og Xellia Pharmaceuticals svar her.

Læs medicinalfirmaernes fulde svar

Orion is actively working for a better environment and we continuously work on developing the sustainability of the supply chain according to the UNGP and OECD Guidelines for Multinational Enterprises. As a full member of the Pharmaceutical Supply Chain Initiative (PSCI), we endorse the PSCI principles and standards for suppliers on environment and management systems among other things. Orion’s Third Party Code of Conduct and Supplier Sustainability Requirements are in line with the PSCI principles. We expect our suppliers, distributors, and other partners to commit to Orion’s Third Party Code of Conduct, which defines company’s minimum sustainability requirements. Furthermore, we expect our product and raw material suppliers to acknowledge and adhere to Orion’s Supplier Sustainability Requirements.

Sustainability is integrated in our procurement processes and clear expectations are set to our suppliers through our sustainability requirements, which are part of supplier contract clauses. Orion’s Third Party Code of Conduct and Supplier Sustainability Requirements address, in part waste and emissions and states that ”any waste, wastewater or emissions with the potential to adversely impact human or environmental health shall be appropriately managed, controlled and treated prior to release into the environment.” We expect the companies in our supplier network to take a similar approach across their whole business involved in the manufacturing of goods and services for Orion, and to promote environmental responsibility, and to oversee the practices of their own suppliers as well as to demonstrate progress and achievements.

We are identifying, assessing and managing sustainability risks systematically in our supply chain. In our risk-based approach of our supply chain, we carry-out risk-based questionnaires, assessments and onsite factory audits to find out suppliers’ and their operations performance in the area of sustainability, including the issue of waste water management. We conduct risk-based on-site audits at our 1st tier suppliers but also at selected 2nd tier suppliers if appropriate. The on-site audits are therefore commonly carried out on formulated products of pharmaceutical substances, active pharmaceutical ingredients and at intermediate supplier sites.  Our risk-based approach is designed to identify gaps in a supplier’s implementation of sustainability programs, enabling the supplier to enhance management of relevant risks. We also ensure that necessary corrective actions identified in audits are addressed and follow implementation of actions. In addition, as stated above, we offer sustainability related capability building opportunities to support suppliers on key topics that include topics such as waste water management.

We are reporting on progress annually in our Sustainability Report, https://www.orion.fi/en/Sustainability/sustainability-reports/sustainability-report/.

We have an active dialogue with our key suppliers and are also utilizing tools such as Ecovadis 360° watch to monitor sustainability of our supply chain. We take seriously any suspicions about potentially illegal or unethical practices, and we encourage bringing these to our attention, whenever there are grounds for doing so. We process all reported cases quickly and impartially and, to the extent possible, confidentially. We take measures to end the conduct and activities that are in breach of our operating principles and the action is on a case-by-case basis, in the manner most appropriate for the situation in question.

The factories of all of our current Indian suppliers are sustainability audited and any new suppliers are subject to risk-based auditing. If the level required by Orion and the authorities in environmental matters is not met, we require immediate corrective measures to be taken or we withdraw our cooperation with the supplier in question. We continuously and systematically assess suppliers’ manufacturing facilities.

Our value chain network is considered company confidential and we do not share the names of our partners publicly. We demand responsible operations and high EHS (environmental, occupational health and safety) standards from our partners, which also naturally includes adherence to applicable environmental and other legislation and other regulatory requirements. If we would receive information that these matters are not adhered to, we would investigate and deal with the matters immediately. Therefore, if we would become aware of a case involving our partner as described, we would take the made judgment seriously and without delay contact the partner. We would process the reported case quickly and impartially. And we would take measures to end the conduct and activities that are in breach of our operating principles and the action is on a case-by-case basis, in the manner most appropriate for the situation in question. In such cases the essence for a sustainable supply chain is continuous dialogue with the partner, to make sure that corrective actions are in place with an agreed timeline and active follow up of corrective actions. If the level required by Orion and the authorities in environmental matters is not met, we require corrective measures to be taken or we withdraw our cooperation with the supplier in question.

Xellia opgiver som princip hverken navne på eller oplysninger om vores leverandører.

Xellia er meget opmærksom på antibiotikaresistens og dets udfordringer, både i forhold til produktion og brug af anti-infektionsmidler. Virksomheden bruger kontraktproducenter (CMO’er) i Indien for at omdanne API’er, produceret på Xellias egne anlæg, til sterile injicerbare færdigvarer. Det er vigtigt for Xellia at udvikle og bevare etiske leverandørsamarbejder, som del af vores ambition om at være en bæredygtig virksomhed for at kunne opretholde sikre og etiske arbejdsforhold i vores værdikæde; både på egne anlæg og hos vores globale CMO’er.

Vi har udviklet en politik, der fastlægger vores forventninger til samarbejdspartnere. De overordnede principper er: 1. Fair arbejdsforhold 2. Anlægs- og processikkerhed 3. Produktsikkerhed 4. Fair konkurrence og anti-korruption 5. Reducering af miljøpåvirkning 6. Gennemsigtighed i værdikæden. For at sikre at vores leverandører overholder politikken har virksomheden et monitoreringssystem. Derudover kræver vores købsbetingelser, at leverandørerne overholder vores standarder, der også inkluderer en compliance-klausul. I tilfælde af at der bliver identificeret en afvigelse, håndteres det med relevante kontroller, korrigerende handlinger og inspektioner. Leverandøren skal omgående sætte alt ind på at løse og rette alle identificerede afvigelser. Xellia Pharmaceuticals kan også vælge at afbryde samarbejdet.

Forureningens fødsel

I 2006 besluttede en svensk forsker at tage til Hyderabad for at undersøge spildevand fra medicinalindustrien. Joakim Larsson er ikke en hvilken som helst forsker. På Gøteborgs Universitets  Biomedicinske Institut er han en stor kanon med en gruppe forskere omkring sig kaldet The Larsson Group. De er alle voldsomt optagede af vores spildevand, og de rester af medicin og bakterier, der lever, trives og endda formerer sig i spildevandet.

Larsson og hans team tog vandprøver fra et rensningsanlæg, der dengang skulle rense spildevand fra 90 medicinalvirksomheder i Hyderabad. Det, de fandt i vandet, var hårrejsende. Koncentrationerne af medicinrester i spildevandet fra 90 medicinalselskaber var større end i blodet hos patienterne, der tog medicinen. Man skulle tro, at Larssons forskning ville få alvorlige konsekvenser, da studiet blev udgivet i 2007. Det gjorde det ikke.  

I 2018, elleve år efter Larssons første undersøgelse, viste en rapport fra ngo’en Changing Markets, Hyderabad’s pharmaceutical pollution crisis, så høje niveauer af de giftige stoffer, at forureningen udgjorde en “betydelig risiko for mennesker og miljø”, står der i studiet. Folkene bag rapporten havde taget 33 vandprøver i nærheden af medicinalselskabers udledning i Hyderabads søer, og prøverne viste fund af en række tungmetaller og industrielle opløsningsmidler, der anvendes i farmaceutisk fremstilling. I nogle tilfælde i langt højere koncentrationer og niveauer, end hvad der er tilladt og kan vurderes sikkert for menneskers sundhed, konkluderede studiet. 

KORT

De døde søer og udledningen fra medicinalfabrikkerne

En lang række rapporter og historier i lokale medier fortæller om forureningen ved Hyderabad. Se en række eksempler og læs mere ved at føre musen over tegnene.

Virksomhederne MSN Pharmachem, Dr Reddy’s Plant og SMS Pharma blev anklaget for forurening i rapporten sammen med Aurobindo, Mylan og Hetero, der netop har fået en dom ved den indiske miljødomstol. 

Samme år slog flere organisationer i Indien alarm i et åbent brev til den største indkøber af medicin i verden, nemlig EU. 

“Vi appellerer til, at god medicinsk praksis fremover inkluderer forurening af miljøet”, stod der i brevet, der er underskrevet af ngo’er, forskere og flere regeringer.

Det er ikke kun medicinrester, der findes i spildevandet fra medicinalfabrikkerne. Også tungmetaller, krom og opløsningsmidler flyder ud i søer og vandløb, og forskere har mange gange dokumenteret alt for høje mængder af de farlige stoffer i vandet omkring Hyderabad. 

Det seneste eksempel på alvorlig forurening af Hyderabads 158 søer er fra marts 2022, hvor miljømyndighederne, Telangana State Pollution Control Board (TSPCB) indleverede en rapport til miljødomstolen. Iltindholdet i 24 søer er nu så lavt på grund af forurening – fra alle mulige kilder – at fiskene i søerne døde. Søerne kan kun bruges til nedkøling af industrien, vanding eller som kontrolleret losseplads.

Mange af stofferne, der er fundet i Indien, finder vi også i søer og vandløb herhjemme, men vi ville være bekymrede, hvis vi fandt dem i samme mængder, siger Jeppe Lund Nielsen fra Aalborg Universitet. 

“Når man finder dem i meget højere mængder i Indien i forhold til herhjemme, så hænger det sammen med, at inderne har ingen eller meget ringe spildevandsrensning. Mange af stofferne er måske ikke farlige for omgivelserne i sig selv, men i kombination med andre stoffer kan de have såkaldte synergetiske effekter, som er langt mere skadelige. Desuden kan mange stoffer være mere toksiske over for andre organismer, end de er for mennesker. Sagen er, at vi kender ikke effekten af denne cocktail”, siger Jeppe Lund Nielsen.

Pharma city – drøm eller mareridt? 

Hyderabad er en by med knap 10, 5 millioner indbyggere. Og selv for en by af den størrelse kan 800 medicinalvirksomheder lyde af meget, men det er intet imod, hvad der er på vej. Lokale politikere har i årevis kæmpet for et prestigeprojekt, Hyderabad Pharma City, der vil fylde tusindvis af hektar jord, hvor køer tidligere græssede, og ris og andre afgrøder groede. 

Politikerne bag Hyderabad Pharma City lover omkring 560.000 arbejdspladser i en særlig frihandelszone, der skal tiltrække for 9,2 milliarder dollars i udenlandske investeringer. For ikke at ende i den sump af medicinrester, som Hyderabad er i dag, skal Hyderabad Pharma City udstyres med state of the art rensningsanlæg, biogasanlæg og opvarmes af solcelleenergi. 

Flere indiske medicinalvirksomheder siger, at de allerede renser deres spildevand ved hjælp af nye teknologier, men meget tyder på, at kapaciteten ikke er tilstrækkelig. Problemet er, siger Narasimha Reddy Donthi, professor, uafhængig konsulent og miljøaktivist i Hyderabad, at der er for mange medicinalvirksomheder til for få rensningsanlæg.

“Endnu mere spildevand skal håndteres på de enkelte rensningsanlæg, og når volumen og mængden af spildevand stiger, så kan systemerne ikke følge med”, siger Narasimha Reddy Donthi.

Et foto af udledning af spildevand, angiveligt fra medicinalvirksomheden Hetero Pharma i industriområdet, Guddapatharam. Her ligger også en antibiotikafabrik ejet af Aurobindo. Udledning af antibiotika fører til resistente bakterier, som WHO spår til at slå flere mennesker ihjel end kræft inden 2050. Foto: Changing Markets

Spildevand udledt i ly af natten

Samtidig kører nye retssager for Indiens miljødomstol, The National Green Tribunal. 

Senest har lokale landmænd sendt fotos til domstolen af, hvad de mener, er ulovlig udledning af spildevand fra 10 medicinalvirksomheder i Hyderabad. En advokat, der repræsenterer lokalbefolkningen, Sravan Khumar, sagde til avisen Times of India:

“Befolkningen har informeret myndighederne om, at fabrikkerne lukker kemiske gasser ud om aftenen og morgenen, hvilket har ført til alvorlige helbredsproblemer”. 

Én ting er, at indiske virksomheder udleder forurenet spildevand, men et endnu større problem er de selskaber, der går fri, påpeger T. Sudhakar, en anden advokat, der repræsenterer landmændene, i avisen:

“Fabrikkerne har kontinuerligt forurenet miljøet, men Telangana Pollution Control Board (miljøstyrelsen i Hyderabad red.) har ikke grebet til effektive midler for at stoppe dem”.

Telangana Pollution Control Board er, hvad der svarer til Miljøstyrelsen i regionen Telangana, hvor Hyderabad ligger, og flere har kritiseret styrelsens arbejde. Én af dem er Dr Gudavarthy Vijay, der er assisterende professor og økonom på Hyderabad Universitet. 

Dr Gudavarthy Vijay har i flere år iagttaget myndighedernes forsøg på at regulere forurening fra virksomheder, herunder medicinalindustrien. Forureningen har foregået siden midten af 1990’erne, forklarer han, og alligevel griber myndighederne for sjældent ind. Det er meningen, at Telangana Pollution Control Board skal måle forureningen i søer, inspicere medicinalselskaberne og rensningsanlæggene hvert halve år og derefter offentliggøre deres rapport på hjemmesiden. 

“Det er ikke sket endnu”, hævder Dr Gudavarthy Vijay og fortsætter:

“Det er ikke loven, der er problemet, den er tydelig nok, men eksekveringen halter. Det er ikke nok, at der bliver givet en bøde i ny og næ. Medicinalvirksomhederne indregner i deres budgetter, at de får bøder, og så fortsætter de med at forurene”, siger Dr Gudavarthy Vijay.

Vi ville gerne vide, hvilke niveauer af forurening de indiske miljømyndigheder har målt i Hyderabad, og vi har derfor sendt en aktindsigt til de statslige indiske miljømyndigheder, hvorpå de svarer: 

“TPCB (Telangana State Pollution Control Board red.) overvåger kun regelmæssigt de stoffer, der fremgår af CPCB Monitoring Protocol, og analyser af antibiotika, giftigt skum, multiresistente bakterier og tungmetaller bliver ikke foretaget”.

Med andre ord, de undersøger det ikke. De oplyser heller ikke hvilken anden myndighed, der holder øje med stofferne. Telangana Pollution Control Board har ikke svaret på nogle af Danwatchs mails eller opkald.

De danske virksomheders ansvar

Uanset om de indiske myndigheder og virksomheder lever op til loven, så har de internationale virksomheder, der importerer fra Hyderabad, et ansvar for at sikre, at de ikke bidrager til forureningen, siger Andreas Rasche, professor i Business and Society på Copenhagen Business School.

Han nævner tre internationale retningslinjer, som danske medicinalselskaber er på kant med, når de importerer lægemidler fra indiske firmaer, der er dømt for at forurene. 

FNs Retningslinjer for Erhverv og Menneskerettigheder – også kaldet UNGP – kræver, at de danske medicinalvirksomheder selv undersøger, om deres leverandører i Indien forurener eller bryder menneskerettighederne. Og i særdeleshed når forurening tidligere er dokumenteret, siger Andreas Rasche.  

Dernæst skal de indgå i dialog med deres leverandører og lægge pres på dem, så de lever op til loven. Det kan blive et krav i EU’s nye due diligencelov, der endnu ikke er vedtaget, og er det allerede i  OECDs retningslinjer for Multinationale Selskaber

“Det er en ret klar sag”, siger Andreas Rasche:

“Hvad de danske selskaber skulle have gjort, og hvad de bør gøre nu, er det samme: Lave en grundig risikovurdering af deres miljømæssige aftryk i varekæden. De skal se på deres leverandører og finde ud af, om og hvordan de bidrager til forureningen og i hvilket omfang. De danske selskaber må stille krav til deres indiske leverandører. Den dialog er langt vigtigere”.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross