Den største landbrugslobby i EU hævder at repræsentere alle landbrugsarbejdere i unionen, men Stela Zămoiu mener ikke, at den taler på vegne af bønder som hende.
Zămoiu, der er en 61 årig landmand fra Rumænien, husker dengang området omkring hende var fyldt med små landbrug. I dag er hendes tre hektar i det østlige Rumænien omgivet af store industrielle landbrug. Når hun dør, forventer hun, at hendes ejendom bliver opslugt af en af hendes naboer.
“Landsbyen er blevet gammel,” siger hun. “Når de ældre dør, går jorden til børnene, og de sælger den … Jeg ved ikke, om der vil være jord, der ikke bliver taget af store landmænd.”
Hun siger, at hun godt kunne bruge noget hjælp fra den rumænske regering eller EU, men hun ser det ikke komme. “Politikerne tager kun hensyn til det, de hører fra de store landbrug,” siger hun. “De repræsenterer kun sig selv. Ikke os.”
I Danmark og resten af EU fortæller landmænd fra mindre gårde den samme historie. De kæmper for overlevelse og er ved at blive fortrængt at kæmpe industrielle landbrug.
I Bruxelles, cirka 2.000 kilometer fra Zămoius gård, er Pekka Pesonen, lederen af landbrugsorganisationen Copa-Cogeca, ikke uenig. Europæisk landbrug skal blive rentabelt, siger den 60-årige finne til Politico. Og i det store og hele betyder det større landbrug.
Pesonen, der leder en lobbyorganisation, der beskriver sig selv som “den forenede stemme” for EU’s landbrugsarbejdere, siger, at han gerne vil se småbønder som Zămoiu overleve. “Men er det realistisk på nuværende tidspunkt?” spørger han. “Nej, det er det ikke. Fordi markedet belønner det simpelthen ikke.”
Copa-Cogeca blev født i 1960’erne, da Europas landbrugsorganisationer fusionerede og skabte en suveræn lobbymagt, der der har haft enorm indflydelse på politikudformningen lige siden. På deres hjemmeside hævder Copa-Cogeca at tale på vegne af “over 22 millioner europæiske landmænd og deres familiemedlemmer”.
Der er bare ét problem med den påstand: Den er ikke sand. Og de politiske beslutninger, som Copa-Cogeca taler for, er ikke altid i alle Europas landmænds interesse.
Ifølge de seneste data fra 2016 repræsenterer Copa-Cogeca tre fjerdedele af arbejdsgiverorganisationerne i landbrugssektoren. Men nyere data fra Finland, Frankrig, Irland og Holland tyder på, at Copa-Cogecas medlemstal falder. Og når man spørger sig for i den europæiske landbrugssektor, er Copa-Cogeca ikke landbrugets samlede stemme længere. Det viser interviews med næsten 120 landmænd, insidere, politikere, forskere og aktivister.
“Jeg tror Copa stadig lever i den drøm, at de repræsenterer alle landmænd, som de gjorde i fortiden. Det er ikke helt tilfældet”, siger en tidligere embedsmænd for Europa-kommissionens landbrugsorgan, DG Agri.
Interviewene er blevet lavet i forbindelse med et pan-europæisk samarbejde koordineret af Lighthouse Reports med deltagelse af Danwatch, Politico Europe, El Confidencial, Libertatea, NRC og OKO.Press. De 120 kilder fortæller en historie om den magt, som Copa-Cogeca stadig har. En magt som de, ifølge kilderne, bruger til at kæmpe for store, intensive, miljøskadende landbrug og ikke mindst til at underminere grønne reformer og fastholde en central position, hvorfra de for eksempel bekæmper EU’s Green Deal og en kommende forordning for naturgenopretning.
I Danmark er historien den samme som i EU. Hos Copa-Cogecas danske medlem Landbrug & Fødevarer er det mildt sagt uigennemsigtigt, hvem der er repræsenteret.
Mens EU har mistet en tredjedel af unionens landbrug det seneste årti, hvilket svarer til, at tre millioner gårde i alt er forsvundet, hævder Landbrug & Fødevarer at repræsentere flere og flere landmænd i Danmark.
En gennemgang af landbrugsorganisationens seneste årsrapporter viser, at Landbrug og Fødevarer i 2021 hævdede at repræsentere 28.500 landmænd. Det er en stigning på 5.000 fra 2016. I den seneste årsrapport er antallet af medlemmer, som Landbrug og Fødevarer repræsenterer, pludselig forsvundet ud.
Stigningen står i modsætning til stort set alle danske statistikker over landbrugets udvikling. Ifølge Danmarks Statistik er antallet af selvstændige landmænd faldet med 39 procent fra 2010 til 2020, og de seneste tal fra Statistikbanken viser, at antallet landbrugsbedrifter er faldet fra 43.000 til under 31.000.
Trods gentagne henvendelser vil Landbrug og Fødevarer ikke svare på, hvad deres tal dækker over. De svarer kun, at de ikke kan gå dybere ned i medlemstallene, og sender et link til Danmarks Statistik over antallet af bedrifter i Danmark.
”Det forekommer mig mystisk,” siger landbrugsøkonom og lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, Jan Holm Ingemann om tallene.
Han har ikke noget bevis for, at Landbrug & Fødevarer pumper deres tal op, “Men jeg kan bare sige, at der er en interesse i at blæse sig selv op og se så stor ud som overhovedet mulig, for at holde fast i en række politikeres frygt for, at regulering af landbruget vil gå ud over arbejdspladser”, siger Jan Holm Ingemann, der bakkes op af andre eksperter, der fortæller, at høje medlemstal giver legitimitet og demonstrerer magt.
Taktikken lader til at være den samme som i Copa-Cogeca. Ifølge kritikere og mindre landbrugsorganisationer bruger Landbrug & Fødevarer legitimiteten i de store medlemstal til at påvirke den danske landbrugspolitik på en måde, så de små landbrug bliver undermineret, og den grønne omstilling bliver tilsidesat
D. 7. September 2015 rullede omtrent 1.500 traktorer ind i Bruxelles og skabte trafikpropper, der angiveligt strakte sig flere hundrede kilometer. Foran EU’s hovedkvarter hovedkvarter samlede godt 5.000 landmænd sig for at protestere over prisen på mælk blandt andet.
Landmændene satte ild til halmballer. De skød med hø, kastede med æg og sprøjtede med mælk ud over politiets uropatruljer, der prøvede at dæmpe gemytterne. Politiet måtte blandt andet svare igen med vandkanoner over for aggressive traktorførere.
I udkanten af det hele stod Landbrug & Fødevarers daværende formand Martin Merrild. Demonstrationen var arrangeret af Copa, og folk var mødt op for fredeligt at vise, at landbruget stod i en dyb krise, men Copa mistede ifølge Martin Merrild “kontrollen” med demonstrationen.
To uger senere tog Martin Merrild selv kontrollen, da han blev valgt som ny formand for Copa.
“Jeg vil gå efter at sikre, at Copa bliver stærkere og mere magtfuld”, sagde han efter valget.
Landbrug & Fødevarer har næsten altid været tæt forbundet til Copa-Cogeca. To gange tidligere har en dansker stået i spidsen for Copa. Christian Høegh-Andersen er i dag vicepræsident i Cogeca og også medlem af Landbrug og Fødevarers øverste politiske ledelse, fællesformandskabet. Og Landbrug & Fødevarers europæiske kontor har historisk set arbejdet tæt sammen med Copa-Cogeca.
I årtier blev traditionelle industriorganisationer som Landbrug & Fødevarer og Copa-Cogeca set som de mæglere og mellemmænd, der bestemte, hvad landmændene ønskede og havde brug for, og de var en del af et lukket netværk, der fastlagde EU’s landbrugspolitik.
Denne “jerntrekant”, hvor den lovgivende magt i form af Europa-Parlamentet og landenes regeringer, den udøvende magt i form af Europa Kommissionen og interessegrupper som Copa-Cogeca har tætte forbindelser, har bremset mange nødvendige reformer, siger Jeroen Candel, lektor i fødevare- og landbrugspolitik ved Wageningen Universitet i Holland.
“Der er tydelige tegn på stor indflydelse i EU’s landbrugspolitik. Politikere i forskellige EU-institutioner, herunder Europa-Parlamentets landbrugsudvalg, har konsekvent foretrukket de kortsigtede økonomiske interesser for bestemte sektorer frem for den større offentlige interesse i at løse de enorme udfordringer i vores fødevaresystem,” siger han.
Europas landbrug, hvoraf to tredjedele er mindre end fem hektar, kæmper med flere kriser: høje priser på gødning, energi og pesticider, stadig mere uforudsigelige vejrforhold, en hastigt aldrende og svindende landbrugsbefolkning samt en krig mellem to vigtige landbrugsproducenter på Europas dørtrin.
Alligevel ser Copa-Cogeca og dets tilknyttede organisationer ud til primært at varetage interesserne for store landbrug og ikke dem, der rammes hårdest af problemerne. Det fortæller en lang række af tidligere insidere i organisationerne, tilknyttede og uafhængige landmænd, EU-embedsmænd og eksperter, som vi har talt med.
En almindelig klage er, at Copa-Cogeca konsekvent har bekæmpet bestræbelser på at reformere EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som giver tilskud primært baseret på landbrugsstørrelse og som ifølge forskere favoriserer store landbrug i uforholdsmæssig grad.
I slutningen af april sendte Ole Faergemann et brev til EU’s landbrugskommissær, Janusz Wojciechowski. Den tidligere hjertelæge og nuværende landmand og næstformand for organisationen Frie Bønder Levende Land havde et år forinden lagt mærke til noget problematisk i Danmarks udmøntning af landbrugsstøtten, også kendt som CAP, der nu var blevet stemt igennem.
I den nye udformning af landbrugsstøtten er der lagt op til at medlemslandene skal omfordele 10 procent af det, der hedder hektarstøtten, fra de store landbrug til de små landbrug. Hektarstøtten udgør størstedelen af landbrugsstøtten og i Danmark er den på 4,8 milliarder i 2023. Det er altså et afgørende værktøj til at holde liv i de små landbrug, men i Danmark vil regeringen ikke bruge det værktøj, fordi de små landmænd ifølge landbrugsstyrelsen bliver støttet på andre måder.
Det ærgrede Frie Bønder Levende Land, der repræsenterer 500 mindre landbrug.
Der var dog også flere af vendingerne i udmøntningen, som Ole Faergemann og ledelsen i Frie Bønder Levende Land genkendte fra et andet sted.
“Vigtige dele af den endelige version (af Danish Strategic CAP Plan) er blevet taget fra 80 sider langt høringssvar fra Landbrug & Fødevarer”, skrev Ole Faergemann i brevet til den europæiske landbrugskommissær.
En lignende klage kom fra Familielandbruget Sydvest. Det er ifølge de små organisationer et eksempel på, at i Danmark, hvor mere end halvdelen af landbrugene er under 30 hektar og bliver betragtet som små, lobbyer Landbrug & Fødevarer for de store landbrug og imod de små.
Hos Landbrug & Fødevarer fastholder Niels Lindberg Madsen, EU-politisk chef, at det ikke gav mening at omfordele hektarstøtten:
”Den seneste reform af EU’s landbrugspolitik betød både et markant lavere budget og en stor omlægning af blandt andet hektarstøtten. Den omlægning har berørt alle landmænd – store som små. Men især visse grupper som eksempelvis mælkeproducenterne”, skriver han og tilføjer, at Landbrug & Fødevarer støttede Danmarks tilgang, fordi omfordelingen simpelthen ville flytte for store beløb mellem landmænd oven i det, der allerede var blevet rykket rundt på.
Et andet eksempel, de små landbrugsorganisationer fremhæver, kommer fra dette forår. I marts offentliggjorde den danske regering planerne for udmøntningen af nye ejendomsvurderinger, der ville ramme små landmænd hårdt. Ifølge planerne skulle landbrug på under 15 hektar, omklassificeres fra landbrug til ejerbolig med den konsekvens, at skatten ville stige med 40 procent.
Det ville ramme 11.800 små landbrug, og det skabte et ramaskrig, mens nogle på sociale medier begyndte at spekulere i, om de skulle tvinges ud, så store gårde kunne købe deres land.
Skatteminister Jeppe Bruus forsøgte at dæmpe gemytterne ved at forsikre, at landbruget var blevet hørt, og i et brev til Frie Bønder Levende Land forsikrede han, at “der havde været en tæt dialog med Landbrug & Fødevarer”.
For de små landbrug var det dog ingen forsikring.
“Alt det her tilføjer bare endnu en dimension til den systematiske forsømmelse eller endda undertrykkelse af små-skala landbrug i det her land”, siger Ole Faergemann.
Hos Landbrug & Fødevarer hævder de dog, at de netop kæmpede for de små landbrug:
”Omkategoriseringen af 15.000 ejendomme er bekymrende mange, og derfor har vi også, i vores dialog med Skatteministeriet både før og efter udsendelsen af de nye kategorier, bedt om, at kravene til at blive kategoriseret som landbrug nedsættes, så flere mindre landbrug kan vedblive med at være landbrug,” skriver Morten Holm Østergaard, Erhvervspolitisk chef i Landbrug & Fødevarer.
I kølvandet på ramaskriget fra de små landbrug og en hidsig debat blev regeringen d. 3. maj enige om at udskyde skattestigningen for de små landmænd.
I Copa-Cogeca lader strategien til at være den samme, som Landbrug & Fødevarer kritiseres for: Kæmp for de store.
I 2021 forlod den tjekkiske landbrugsorganisation APF Copa-Cogeca, fordi Copa-Cogeca ikke var interesseret i at begrænse den direkte støtte til store landbrug. Tre andre medlemmer af Copa-Cogeca har udtrykt lignende bekymringer i forbindelse med denne undersøgelse.
Medlemmer fra Øst- og Centraleuropa, der har en større andel af små landmænd, har også klaget over, at de føler sig marginaliserede i Copa-Cogeca. I Rumænien ses det tydeligt: Alliance for Agriculture and Cooperation (AAC), der er medlem af Copa-Cogeca repræsenterer kun 0,12 procent af de rumænske landbrug, men de ejer omtrent 30 procent af landets landbrugsjord.
Copa-Cogecas generalsekretær Pekka Pesonen kender godt til kritikken, men, siger han til Politico: “Vi har de samme klager i den anden ende” med henvisning til de store landbrug. Han understreger, at for dem handler det om at indtage “den mest effektive” lobbyposition.
I begyndelsen af juni stimlede landmænd igen sammen for at protestere i Bruxelles. Denne gang var de mødt op foran EU-parlamentet, der stod foran en vigtig afstemning om en ny forordning, der skulle lede til en genopretning af naturen, blandt andet på landbrugsland.
Det var en plan landbrugsektoren ikke kunne støtte, fortale Pekka Pesonen, da han trådte frem foran forsamlingen.
“Vi ville reducere vores mulighed for at producere mad”, sagde han til de fremmødte og fortsatte med at fortælle, at det var umuligt at forudse omkostningerne for landbruget.
Det argument er også blevet fremført af Landbrug & Fødevarer, men det har også vundet gehør i Europa-Parlamentets største gruppe EPP, der kæmper indædt mod forordningen og hos en lang række EU-landes regeringer, herunder Danmarks, der ifølge kritikere har udvandet Kommissionens forslag.
Det er et eksempel på den lydhørhed, som Copa-Cogeca stadig møder i EU, hvor de har god kontakt til mange embedsmænd, parlamentarikere og politikere i centrale europæiske institutioner.
Indtil for nylig havde de det største antal pladser i ekspertgrupper for Europakommissionens landbrugsafdeling, der ligger kun en kort gåtur fra deres hovedkvarter i Bruxelles
I forbindelse med denne undersøgelse har vi sendt detaljerede forespørgsler til Kommissionen angående dens påståede tætte forhold til Copa-Cogeca, herunder ansættelsen af mange tidligere medarbejdere fra organisationen.
Kommissionen fortæller, at de opererer med nye ekspertgrupper under en ramme, der “skulle være åben, gennemsigtig og inkluderende”, men bekræfter eller afviser ikke klager om, at Copa-Cogeca for eksempel blev tildelt dobbelt så mange aktive deltagere som andre til et arbejdsgruppemøde om oksekød.
“Kommissionen følger som regel op på hver eneste henvendelse, brev eller mødeanmodning, vi modtager. Hvis en organisation kontakter os oftere end andre, kan interaktionerne virke hyppigere,” tilføjer en talsperson.
Copa-Cogecas lobbyister sender regelmæssigt e-mails til medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP’er) med detaljerede forslag til ændringer, og hvordan de skal stemme. På ministerplan er Copa-Cogeca den eneste organisation, der bliver inviteret til uformelle møder med medlemmer af AGRIFISH-Rådet, hvor EU-landenes landbrugsministre sidder.
Denne privilegerede adgang har givet Copa-Cogeca og nationale landbrugsfagforeninger som Landbrug & Fødevarer mulighed for at udskyde nye miljøregler om afgrøderotation og braklagt jord ved blandt andet at henvise til fødevaresikkerhed. Copa-cogeca har også haft succes med at lobbye for at udsætte ambitionen om at halvere brugen af pesticider inden 2030, på trods af opbakning fra forskere og offentlighed til netop det.
Fra begyndelsen var Copa-Cogeca imod nogle af de mest ambitiøse forsøg på at gøre europæisk landbrug mere bæredygtigt og mere modstandsdygtigt over for klimaforandringerne, som blev fastlagt under Farm-to-Fork-strategien, en vigtig komponent i den markante europæiske Green Deal.
Lobbyvirksomhed imod strategien var “voldsom”, “bevidst” og “meget ubehagelig”, siger det hollandske medlem af Europa-Parlamentet Anja Hazekamp, der var parlamentarisk ordfører for strategien under miljøudvalget.
Copa-Cogeca siger, at deres adgang til beslutningstagere “ikke er anderledes end det, som alle enheder, der er registreret i det europæiske gennemsigtighedsregister, har adgang til.” De tilføjer, at det eneste sted, hvor de har særlig status som “repræsentant” er efter invitation fra EU, og at det at have kontakt med parlamentsmedlemmer er “en almindelig praksis for lobbyvirksomhed.”
Som Pekka Pesonen siger det til Politico, er det grunden til, at Copa-Cogeca er i Bruxelles:
“Alle lobbyister er her for at hjælpe folk i EU-institutionerne med at forstå deres side af sagen”
Hvad angår Farm to Fork-strategien, forklarer Copa-Cogeca, at de er enige med Kommissionen “om retningen”, men at deres uenighed “mere er et spørgsmål om tilgang og metode.”
“Vi går ikke imod Green Deal. Nej, det vi siger er, at vi skal have det til at fungere”, siger Pekka Pesonen til Politico.
Som Copa-Cogeca har Landbrug & Fødevarer også foreløbig modstået bestræbelser på at begrænse landbrugets aftryk, på trods af at landbruget står for en relativ stor del af de drivhusgasemissioner, som skal være bragt i nul i 2045.
Landbrug & Fødevarer har selv forpligtet sig til at opnå klimaneutralitet inden 2050 og lover at “levere danske løsninger på globale udfordringer”. I organisationens nye klimaplan skriver de, at landbruget med kendte virkemidler og teknologiske løsninger kan indfri de klimamål, der er for landbruget. Dermed mener de også, at landbruget ikke bør omfattes af ekstra regulering eller en CO2-afgift.
Det er ifølge flere kilder symptomatisk for den måde, landbrugslobbyen reagerer på klimaforandringer.
Landbrug besætter 62% af landet i Danmark, men udgør mindre end 2% af beskæftigelsen, ifølge OECD, der også påpeger, at landbrug og arealanvendelse er “de sektorer med højeste drivhusgasintensitet i Danmark i forhold til deres produktion”. De fleste emissioner – 77% – stammer fra animalsk produktion.
Det er med andre ord et oplagt sted at gribe fat, hvis man vil nedsætte de danske udledninger. Alligevel har både Danmark, og Landbrug & Fødevarer ifølge eksperter været langsomme til at handle.
“Hver gang der er forsøg på at regulere landbruget – primært med hensyn til miljø og klima – kommer Landbrug & Fødevarer med argumenter om, at det vil påvirke visse landmænd og arbejdspladser. Dette er et argument, som nogle politiske partier tager meget alvorligt,” siger landbrugsøkonomen Jan Holm Ingemann.
“Dette har tilladt landbrugsindustrien gentagne gange at udskyde enhver plan om at indføre en CO2-afgift på landbruget og at gøre noget effektivt for at reducere landbrugsindustriens klimapåvirkning.”
Klima-aktivisterne i Den Grønne Ungdomsbevægelse er også begyndt at rette deres opmærksomhed mod Landbrug & Fødevarer. I en ny kampagne har de stiftet Rådet for Sikker Lobbyisme, hvor de kritiserer Landbrug og fødevarer for at have “for meget magt”, arbejde imod klimaet, sundheden og den danske økonomi, samt at sprede misinformation.
“Landbrug & Fødevarer udgør i dag den største trussel mod dansk landbrug, fordi de modsætter sig den omstrukturering, der er nødvendig for at sikre fremtiden for dansk landbrug,” udtalte de sidste måned.
En dag i maj står Anders Højlund Andersen ved Øm Klostergaard lidt nord for Osted og spejder ud over, hvad han kalder “klimamarken”. De fleste andre ville nok kalde det en græsmark, hvilket det også er, men det er netop det, der gør den til en mulig “kulstofmotor”, som den 34-årige landmand kalder det.
For mens mange andre afgrøder høstes hen over sommeren, vokser græsset hele året rundt, laver fotosyntese og optager CO2.
“Vi skal jo forvalte vores virkemidler og naturbaserede systemer, og der er fotosyntesen jo en afgørende hjørnesten”, forklarer han.
Anders Højlund taler ikke, som man forestiller sig en landmand gør. De landbrugsfaglige termer krydres med udtryk som “planetære grænser”, “biodiversitetskrise” og “systemiske fejl”.
Øm Klostergaard er en del af spil-millionæren Sylvester Rishøjs projekt Arkaia, der skal vise vejen til en bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden. Anders Højlund Andersen er ansat til at lave landbrug på klimaets og naturens betingelser på Øm Klostergaards 100 hektar land.
“Landbruget er så stort i Danmark med sine 2,5 millioner hektar, og så kunne det være et ret stort klimaredskab, hvis vi bruger det til at flytte kulstof”, siger Anders Højlund Andersen, der på den måde ser et enormt stort potentiale i landbruget.
Vi sætter os ved et bord i haven for at tale om Landbrug & Fødevarer. På den anden side af et lille hegn står vinterrugen og svajer i den lerede jord.
Anders Højlund Andersen og Øm Klostergaard er ikke medlem af Landbrug & Fødevarer. Han håber, at der i fremtiden vil være plads til en som ham i Landbrug & Fødevarer tager, men, siger Anders Højlund Andersen, “deres klima-2030-plan er ikke den samme som vores”.
Anders Højlund Andersen er “meget forsigtig” med, hvordan han formulerer tingene, fordi det er “sprængfarligt” og samtidig er Landbrug & Fødevarer “en stor spiller”, som helst skal med, hvis der skal gøres nogen forskel.
“Jeg tøver med at svare, fordi jeg sidder i det dilemma at kende en virkelighed, der er næsten ufattelig forfærdelig, som vi godt kan ende med at kigge ind i, og så nogle status-quo-bevarende systemer, som man godt kan undre sig over”, siger han og tilføjer, at det er “meget at rumme”.
Netop status-quo er et ord, der går igen blandt forskere, når de skal beskrive Landbrug & Fødevarer.
“Det nuværende danske landbrugssamfund opfinder i øjeblikket måder at udskyde alt, der rusker op i status quo,” siger Rasmus Larsen, ph.d. i landbrugets rammevilkår, uafhængig forsker, forfatter og vært for podcasten Landbrugsmagasinet.
“Landbrugslobbyen er meget stærk, og det, de forestiller sig for fremtiden, er en slags teknologisk løsning, filtre til at begrænse emissioner, nye tilsætningsstoffer til foderet, så køerne ikke bøvser osv.,” tilføjer han.
“Alt bliver forhandlet bag lukkede døre, men det er meget svært at se, hvordan dansk landbrug kan følge i samfundets fodspor uden en form for reduktion. Jeg tror ikke, at teknologi kan løse alle disse problemer.”
Forandring er uundgåelig og påkrævet hurtigt, siger Olivier De Schutter, medformand for tænketanken IPES-Food (International Panel of Experts on Sustainable Food Systems) med base i Bruxelles.
“Landmænd har meget at vinde ved at være en del af forandringen og forudse den. Copa-Cogeca kan hjælpe med dette. Men det kræver, at man bevæger sig væk fra sin nuværende position, der ofte er defensiv og styret af frygt for forandring, og i stedet indtager en meget mere proaktiv position for at hjælpe med at identificere, hvordan landmænd kan drage fordel af overgangen til mere bæredygtige former for landbrug,” siger han.
Men tiden er ved at løbe ud, advarer miljøforkæmpere.
“Muligheden for at vende udviklingen i landbruget er ved at lukke hurtigt. Størstedelen af vores jord er allerede alvorligt beskadiget. De fleste insekter eller fugle på landbrugsjord er allerede forsvundet,” siger Ariel Brunner, chef for EU-politik hos BirdLife Europe & Central Asia.
Hos Europa-Kommissionen fortæller de også, at vi ikke kan fortsætte med ‘business as usual’, da det vil true fødevaresikkerhed, natur, vores helbred, klima og økonomien.
Jonathan Tybjerg
Nikolaj Houmann Mortensen