Amalie Linde
André Campos
Om undersøgelsen
Danwatch har spurgt de danske importører af tropisk træ Keflico, Global Timber, Wennerth Wood Trading, Timber Rex og Timber Team International om de kan bekræfte, at de køber træ af eksportører, der er dømt for dokumentfalsk samt savværker, der er sigtet for slavelignende forhold.
De tre førstnævnte svarer først, at de ikke er bekendt med forholdene. De sidste to svarede ikke på vores henvendelser. Efterfølgende svarer Keflico, at de var bekendte med, at deres leverandører har fået bøder for dokumentfalsk.
Danwatch har forholdt Keflico, Global Timber og Wennerth Wood Trading dokumentation for dokumentfalsk og slavelignende forhold i deres varekæde. Importørerne afviser at stille op til interview. De skriver, at de undersøger sagen nærmere, men de vil ikke svare på, om de fortsat vil handle med de dømte brasilianske virksomheder.
Danske importører af tropisk træ skal undersøge, om der er uregelmæssigheder i deres varekæde såsom dokumentfalsk. Gør de ikke det grundigt nok, kan importen være ulovlig.
Ifølge Miljøstyrelsen skal danske træimportører kræve dokumentation af sin leverandør for, at alt er lovligt. Har leverandøren fået bøder, skal man undersøge, hvad der er gjort efterfølgende for at få styr på tingene, så det ikke sker igen.
“Hvis forklaringen ikke er god nok, må man fravælge den leverandør”, siger Niels Bølling, fuldmægtig i Miljøstyrelsen og den primære tilsynsførende med danske træimportører.
En vurdering af, hvorvidt de danske virksomheder har brudt loven kræver nærmere undersøgelser, oplyser Miljøstyrelsen.
I værste fald kan virksomhederne politianmeldes.
Importører uvidende om dokumentfalsk
Uanset om de danske tømmerimportører var klar over, at deres leverandører har fået bøder for dokumentfalsk eller ej, så har de et ansvar i henhold til FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv, fastslår ekspert i virksomheders ansvarlighed og direktør i virksomheden Global CSR, Sune Skadegård Thorsen
De danske importører skal stille krav til eksportørerne om, at de skal overholde FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv i alle led af deres forretning – og det ansvar lader de til at svigte ifølge Sune Skadegård Thorsen.
“Der er et øget ansvar for at agere på væsentlige indvirkninger i ens direkte varekæde. Men virksomheden har også et ansvar for at få leverandøren til at stille krav til alle leverandørens forretningsrelationer”, siger Sune Skadegård Thorsen.
Et varekæde ansvar fungerer altså således: Byggemarkederne kan ikke lægge ansvaret over på importørerne, som igen ikke kan lægge ansvaret over på eksportørerne. Alle har ansvar for at handle lovligt og moralsk ansvarligt hele vejen ned i kæden. Fra regnskoven til byggemarkedet.
Sådan forholder importørerne sig til afsløringerne
Global Timber og Wennerth Wood Trading bekræfter at have handlet med de pågældende brasilianske træeksportører.
“De seks leverandører, du lister op, har vi ganske rigtigt – eller har haft – samhandel med”, skriver direktør i Global Timber, Peter Bæk i en mail til Danwatch.
Jeg skal blankt indrømme, at dette viser et helt andet billede af situationen, end det vi løbende får præsenteret.
Allerførst siger Peter Bæk:
“Vi kan uden problemer garantere, at det træ vi handler med, er skovet og forarbejdet, så det lever op til de krav, der stilles af både lokale og danske myndigheder.“
Men til dato har Peter Bæk fra Global Timber ikke fremlagt dokumentation for, at deres varekæde er fri for problemer. Danwatch og Ekstra Bladet har senere fremlagt bøderne for Global Timber, og nu siger direktør Peter Bæk:
“Jeg skal blankt indrømme, at dette viser et helt andet billede af situationen, end det vi løbende får præsenteret – både når vi går stederne efter ved selvsyn, og når vi får rapporter udarbejdet af den brasilianske NGO Imaflora”, skriver direktør og partner i Global Timber Peter Bæk i en e-mail.
“Et solidt system”
Keflicos kommercielle direktør Camilla Hyldgaard Thomsen oplyser også først, at de “efter deres overbevisning har et solidt system, som løbende udvikles, og at de aktivt arbejder på at blive mere bæredygtige”. Men der er til dato ikke fremlagt dokumentation for denne påstand.
Hyldgaard Thomsen vil ikke udtale sig om Keflicos leverandører, og hun vil ikke svare på, hvorfor de har købt træ af eksportører, der har brudt miljøloven i Brasilien gentagne gange, og om de stadig handler med disse leverandører.
Til Ekstra Bladet skriver Hyldgaard Thomsen i en mail:
“Vi har indtil videre ikke fundet forhold hos vores leverandører, der viser, at de har leveret træ til os, som ikke har levet op til lovgivningen i den periode, de har været vores samhandelspartnere”.
Importør er overrasket
Direktør i Wennerth Wood Trading Morten Lind er overrasket over, at deres handelspartner, savværket Compensados Guararapes, der producerer krydsfiner, har købt træ af en virksomhed, der ejer en plantet skov – en plantage – hvor myndighederne i 2016 har fundet slavelignende forhold.
Efter Danwatch har oplyst Morten Lind om problemerne, har han konfronteret savværket om viden om slavelignende forhold.
Ejerne af Compensados Guararapes afviste blankt over for Morten Lind, at der skulle være nogle problemer. Men da Danwatch og Reporter Brasil talte med ejeren af savværket erkendte han at have købt træ fra plantagen og sagde, at det var “et isoleret tilfælde”.
Morten Lind forklarer, at han jævnligt besøger savværket, senest i januar 2018.
“Der så tingene ud som de sidste mange år, jeg har handlet med dem”, siger han og tilføjer, at hans indtryk var, at forholdene levede op til standarderne.
Det er imidlertid heller ikke på Compensados Guararapes egne områder, at inspektører fra Arbejdsministeriet fandt problemer med arbejdsforholdene, men derimod hos deres leverandør Sao Miguel Farm.
I 2010 havde virksomheden dog selv problemer, og myndighederne reddede fire arbejdere fra deres egen plantage.
Galleri
Slavearbejde i Brasilien fortsætter udenfor Amazonas
I det sydlige Brasilien findes træ, der anvendes til krydsfiner. Herfra har danske byggemarkeder fået træ fra leverandører, der handler med savværker, der er dømt for slavelignende forhold.
