En Danwatch-undersøgelse

Myanmars miljøproblemer eksporteres til Vestens grønne omstilling

Jauman Naw

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

Denne artikel er blevet til i samarbejde med freelance journalist Emily Fishbein og mediet Frontier Myanmar.
Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
24. juni 2021
Afgørende sjældne jordarter, der driver den grønne omstilling i Danmark, er til fare for lokalbefolkningen og miljøet i Myanmar.

Man kan se på satellitbilleder, at der foregår noget i skovene i Myanmars Kachin-region. Et stort bælte af træer er væltet i det bjergrige område og erstattet af sand og små søer fyldt med farvestrålende kemikalier. Nogle steder er der mandshøje huller ind i bjergsiderne, og hist og her løber rør. 

Det er udvindingen af sjældne jordarter, der har skabt et ar i landskabet mellem byerne Pangwa og Chipwi. Mellem dammene går arbejderne og pumper kemikalier ind i bjergene for nærmest at vaske sjældne jordarter ud, så de kan bruges blandt andet i den grønne omstilling i vesten.

“Vores arbejde går ud på at grave en masse huller og fylde dem med et kemikalie. Jeg ikke har fået at vide, hvad det er, men der er både en væske og et pulver, som skal blandes. Det hælder vi ind i bjerget, så kommer det ud af et hul længere nede af bjerget og så har det metallet med ud, fordi det ætser metallerne ud af bjerget”, siger Seng Awng til Danwatch og Frontier Myanmar. 

Han arbejdede med udvindingen af sjældne jordarter i 2019.

Professor ved University of Manitoba, Anton R. Chakhmouradian, der er ekspert i udvinding af sjældne jordarter, bekræfter, at det er sådan sjældne jordarter udvindes i det sydlige Kina, og dermed også i Myanmar. Men væsker, der kan ætse bjerge er ikke ufarlige. Hverken for arbejderne eller for naturen rundt om minerne:

“Jeg tror, den væske, som kommer ud af bjergene, er farlig. Jeg har i hvert fald set nogle hundehvalpe drikke det, og de døde. Jeg har prøvet at røre ved det, og det fik min hud til at brænde en smule”, siger Seng Awng og fortsætter:

“Der er ikke noget, som kan leve i det område, hvor minerne er. Vi fjerner alle træerne, og dyrene forsvinder. Når vi arbejdere selv skal i bad, så bruger vi vand, der kommer et andet sted fra, hvor man endnu ikke har udvundet sjældne jordarter”.

Artiklen fortsætter under satellitbillederne

På få år er antallet af miner, hvor der udvindes sjældne jordarter eksploderet i området mellem byerne Chipwi og Pangwa i Myanmar. Minerne kan kendes på de farvestrålende små søer.

Men samtidigt med, at udvindingen af sjældne jordarter i Myanmar efterlader jorden gold og vandet forurenet, er de sjældne jordarter også afgørende for teknologi, vi bruger i hverdagen og for den grønne omstilling i Vesten. De bruges nemlig blandt andet til såkaldte permanente magneter, der sidder i havvindmøller, til at drive elbilernes motorer og til computere, telefoner og tv-skærme.

Kuppet skabte mere

Da militæret 1. februar 2021 kørte ind i gaderne i Myanmar og overtog magten, forventede verdensmarkedet, at produktionen af sjældne jordarter i landet ville blive voldsomt påvirket, og at vi kom til at mangle sjældne jordarter. Men i stedet er det gået stik modsat.

Kinesiske importdata viser, at Kina officielt i 2014 importerede 300 tons sjældne jordarter fra Myanmar. To år senere i 2016 var mængden steget til 19.900 tons. Siden er tallet steget yderligere, således at Kina i 2020 har registreret 35.500 tons importerede sjældne jordarter fra Myanmar.

I USA vurderer det nationale geologiske informationscenter U.S. Geological Survey, at Myanmar officielt producerede 30.000 tons sjældne jordarter i 2020, hvilket placerer dem som det land i verden, der producerer tredje mest sjældne jordarter.

Kinas eksport af sjældne jordarter går især videre til Japan (36 procent), USA (33,4 procent) samt Holland (9,6 procent), Sydkorea (5,4 procent) og Italien (3,5 procent). Tilsammen udgør de fem lande de største importører af kinesiske sjældne jordarter og det giver i alt mere end 87 procent.

“Den vigtigste forandring, der er sket på området siden kuppet, er, at udvindingen af sjældne jordarter er gået i vejret. Antallet af miner er tredoblet. Selv da corona-pandemien var på sit højeste, kørte lastbiler fyldt med sjældne jordarter i rutefart mellem Kina og Myanmar”, siger en talsperson fra den lokale organisation Transparency and Accountability Network Kachin State til Danwatch og Frontier Myanmar. 

Ifølge det lokale medie Eleven Media kører lastbilerne ind med svovlsyre og ammoniumsulfat – og altså ud med de sjældne jordarter.

David Merriman er ekspert i sjældne jordarter hos det internationale konsulentbureau Roskill Information Services, der beskæftiger sig med varekæder af kritiske råstoffer. Han hører også, at produktionen er steget i området, og, siger han, nærmest alt det, der pumpes ud af bjergene, lander på det kinesiske marked:

“Da kuppet først skete, tænkte vi, at nu kommer konflikten til at påvirke produktionen i landet. Og lige den første måned skete der også en nedgang, men det skyldes i højere grad, ifølge vores kilder, at der var problemer med at få materialet over grænserne, og altså ikke at få det hen til grænserne. Men det, vi ser nu, er ganske rigtigt, at produktionen er accelereret”, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

Stigningen, mener han, skyldes også, at prisen på sjældne jordarter er steget, og så skyldes det også, siger han, den manglende kontrol med produktionen af sjældne jordarter i Kachin.

“Det har betydet, at alle mulige virksomheder har kunnet rykke ind.”

Kineserne kommer

For Seng Awng, der arbejdede i minerne i 2019, kunne det allerede dengang være alle mulige virksomheder, som ejede minerne. Han fik jobbet gennem en af sine venner, og til Danwatch og Frontier Myanmar fortæller han, at han ikke ved, hvem der ansatte ham. Han er dog ret overbevist om, at der er tale om en kinesisk virksomhed:

“De andre arbejdere var fra Kina og fra Myanmar. For hver kinesiske arbejder var der to Myanmar-arbejdere. Men de kinesiske arbejdere havde som udgangspunkt højere stillinger, ligesom cheferne i minerne også var fra Kina”.

Kinesisk import fra Myanmar​

Ifølge data fra FNs handelsdatabase, er Kinas import af sjældne jordarter steget mærkbart over de seneste syv år. Det sker, efter Kina i 2015 indførte miljøreguleringer, som gjorde det mindre rentabelt at udvinde jordarter på kinesisk jord.


Den oplevelse har også Sut Hting på 60 år, som arbejdede i minerne for sjældne jordarter i 2018 med at reparere ødelagte rør og med at rydde buskområder, så der i stedet kunne være veje:

“Jeg kender ikke navnet på det sted, jeg arbejdede, men jeg ved, det var kinesisk. Der var flere skilte på kinesisk, cheferne og sjakbajserne var kinesere, og så var der ansat en tolk til at tale med os”, siger han til Danwatch og Frontier Myanmar.

Ifølge David Merriman fra Roskill er det især tre af de store statsejede kinesiske firmaer for sjældne jordarter, der køber de sjældne jordarter, som kommer ud af Myanmar, nemlig China Southern Rare Earths Group, Chinalco og Guangdong Rare Earths.

“Man kan nærmest kalde det, der foregår i Myanmar, en erstatning for den sydkinesiske produktion. Nu importerer man fra Myanmar, og miljøudfordringerne med at udvinde sjældne jordarter har man altså eksporteret”, siger han.

Tidligere udvandt man i Kina selv mange sjældne jordarter. Men en række miljøreguleringer fra centralt hold i Kina i 2015 har gjort det besværligt at drive minedrift efter især de tunge sjældne jordarter på de tidligere minesteder i Kina.

Det kan man aflæse i tallene. Af kinesiske importdata fremgår det, at Kina i 2014 importerede 300 tons sjældne jordarter fra Myanmar. I 2018 var det tal steget til 19.900 tons, og siden er tallet steget yderligere til 35.500 tons i 2020.

Kan ende i Europa

Det er netop den kinesiske import, der gør, at sjældne jordarter fra Myanmar ifølge eksperter med med stor sandsynlighed lander i Europa. Det er nemlig svært at spore, hvad der sker med de sjældne jordarter, efter de forlader Myanmar via grænsen til Kina. Det skyldes, siger David Merriman, at Kina er en sort boks:

“De sjældne jordarter bliver flyttet rundt flere gange, hvor registreret materiale kan blive blandet med uregistrerede sjældne jordarter fra forskellige kilder. Alt får et stempel, som indikerer, at det kommer fra en virksomhed, der har overholdt miljøregulativerne, som Kina har vedtaget, og så får magneterne et eksportcertifikat, før de sælges enten på Kinas interne marked eller internationalt”.

Samtidigt viser tal fra det amerikanske geologiske informationscenter U.S. Geological Survey, at Kina i stigende grad importerer uforarbejdede råstoffer med sjældne jordarter.

Kan lande i din mobil, din bil eller din strøm

I Danmark er det for eksempel virksomheder som vindmølleproducenterne Vestas og Siemens Gamesa , og Grundfos, der laver pumper og Danfoss, der laver termostater, der importerer permanente magneter og bruger dem i produkter, som skal give danskerne en grønnere hverdag.

Og de magneter kan indeholde sjældne jordarter, som kommer fra konfliktplagede Myanmar.

Artiklen fortsætter under billederne

En af årsagerne, siger David Merriman, har med såkaldte tunge sjældne jordarter at gøre. Der er nemlig forskel på sjældne jordarter. Nogle er tunge, andre er lette, og de har forskellige egenskaber og forekommer i højere eller lavere grad i forskellige områder. I Myanmar er der store forekomster domineret af tunge sjældne jordarter – det er især de to, som hedder terbium og dysprosium – og dem er der på globalt plan markant mindre af, end der er af andre sjældne jordarter:

“Det er næsten helt sikkert, at magneter med tunge sjældne jordarter fra Myanmar såsom dysprosium lander i Europa. Lige nu ser det ud til, at størstedelen af verdens tunge sjældne jordarter kommer fra Myanmar. Kina har enten lukket eller suspenderet størstedelen af deres udvinding af tunge sjældne jordarter og erstattet det med at importere fra Myanmar”, siger David Merriman.

Ifølge konsulentbureauet Adamas Intelligence kom halvdelen af de tunge sjældne jordarter, som Kina udvinder, faktisk fra Myanmar, selvom de fleste på papiret kommer fra Kina selv.

Også Per Kalvig, der er chefkonsulent på Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) under Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS) mener, at de sjældne jordarter, som bliver udvundet i Myanmar, kan lande i europæiske havvindmøller, computerskærme eller el-biler:

“Det er forholdsvist sandsynligt, at der kommer noget. Men da råmaterialerne til magneterne er blandet fra mange forskellige miner, vil det med de gældende protokoller ikke være muligt at opgøre i hvilke vindmøller, biler, smartphones der har indhold af råstoffer fra Myanmar”.

Stilhed fra danske virksomheder

Danwatch har kontaktet Vestas, Grundfos, Danfoss og Siemens Gamesa. Det er nemlig fire store danske virksomheder, som bruger permanente magneter, og som derfor er i risiko for at importere permanente magneter med sjældne jordarter fra Myanmar. 

Artiklen fortsætter under grafikken

periodisk2
Sjældne jordarter

På trods af navnet er sjældne jordarter faktisk hverken sjældne eller jordarter. De findes overalt på kloden og er 17 grundstoffer i form af metaller.

De 17 såkaldte sjældne jordarter er lanthanium, cerium, praseodymium, promethium (forekommer ikke naturligt), neodymium, samarium, europium, gadolinium, terbium, dysprosium, holmium, erbium, thulium, ytterbium, lutetium, yttrium og scandium.

Vestas henviser efter gentagne henvendelser på mail og telefon til en bæredygtighedsrapport fra 2020, som ikke indeholder oplysninger om deres varekæde. Grundfos og Siemens Gamesa har afvist at udtale sig til denne artikel.

Danfoss oplyser til Danwatch, at virksomheden ikke selv køber sjældne jordarter eller permanente magneter. 

Alligevel har de på baggrund af Danwatch’s henvendelse kontaktet deres leverandører og fået bekræftet, at de permanente magneter, som leverandørerne køber til Danfoss’ produktion, ikke kommer fra Myanmar eller fra de tre kinesiske virksomheder China Southern Rare Earths Group, Chinalco, Guangdong Rare Earths. 

Men, skriver Kasper Elbjørn, kommunikationschef hos Danfoss, det er krævende at holde styr på varekæden, og derfor underskriver alle leverandører en code of conduct erklæring, hvorefter Danfoss ifølge Kasper Elbjørn overvåger leverandørerne samt laver løbende due diligence på leverandørerne.

Vi har desuden spurgt Danfoss, om der er hold i påstanden fra David Merriman om, at der snydes på vægten i sammenblandingen af de sjældne jordarter, der bliver til permanenter magneter:

“Jeg har haft kontakt til vores interne eksperter over de seneste dage, som bekræfter, at det er et forhold, man skal være opmærksom på, og det kan indgå i den løbende due diligence proces”, svarer han i en mail til Danwatch.

En stakket frist

Men for de lokale indbyggere i Kachin-regionen i Myanmar er det lige meget, hvor de sjældne jordarter forsvinder hen. For det er de lokale, der står tilbage med konsekvenserne, som på grund af kuppet ser ud til at blive endnu mere ødelæggende, end de hidtil har været. Og når en mine har udvundet, hvad der var at udvinde, efterlader virksomhederne kun den golde jord, forklarer en lokal miljøaktivist til Danwatch og Frontier Myanmar:

“Bjergene kan ikke bruges til noget, når de her virksomheder er færdige med at udvinde sjældne jordarter. Jorden bliver udpint, træerne tørrer ud og dør, og insekterne har forladt stedet. Andre lande ville ikke finde sig i de konsekvenser, der følger med udvindingen, såsom massiv miljøødelæggelse og forurenet grundvand.“

Men, siger han, det må de lokale i Kachin finde sig i.

Denne artikel er blevet til i samarbejde med freelance journalist Emily Fishbein og mediet Frontier Myanmar. Alle lokale kilder optræder anonymt i denne artikel. Det gør de, fordi sikkerhedssituationen i Myanmar lige nu er yderst tilspidset, og offentlig kritik af den nuværende situation kan medføre omfattende konsekvenser såsom fængsling. Danwatch kender deres sande identitet.

Har du oplysninger om sjældne jordarter og udvinding af konfliktmineraler i verden, så kontakt Ronja Pilgaard på mail rp@danwatch.dk 

De farvestrålende bassiner, som er afgørende for den første bearbejdning af de sjældne jordarter gør, at minerne er synlige på satellitbilleder. Men de kemikalier, der bruges til udvindingen, forurener grundvandet og efterlader jorden gold.

Foto leveret af Emily Fishbein

billedtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksstbilledtekst billedteksst.

en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.