Sådan har vi gjort

Her kan du få et indblik i de metoder, der er anvendt i denne undersøgelse og hvilke data, der er fremkommet.
Her kan du få et indblik i de metoder, der er anvendt i denne undersøgelse og hvilke data, der er fremkommet.
Samarbejdspartner
I samarbejde med The Wire og IrpiMedia med støtte fra Journalismfund.eu
Redaktør: Adam Dyrvig Tatt | Ansv. chefredaktør: Jesper Nymark

Undersøgelsen af forholdene i den italienske kiwi-industri er gennemført i samarbejde med det undersøgende italienske medie IrpiMedia og det uafhængige indiske medie The Wire.

I løbet af sommeren og efteråret 2022 har vi ad flere omgange besøgt Lazio-regionen i Italien, hvor vi har interviewet tolv indiske migrantarbejdere om deres arbejds- og leveforhold, heraf ti som arbejder på forskellige kiwi-plantager, hvis frugt eksporteres til Danmark. 

Af hensyn til deres sikkerhed og jobafhængighed optræder arbejderne under pseudonym i vores artikler. Eneste undtagelse er Balbir Nikah Singh, der har valgt at stå frem med navn.

Af samme grund har vi ikke navngivet de frugtplantager, hvor arbejderne er ansat.  

Kiwi-arbejderne fortæller, at:

  • Arbejdsforholdene på de forskellige kiwi-plantager er meget ens
  • Lønningerne ligger typisk på 5-5,5 euro (37-42 kr) i timen
  • Enkelte tjener ned til 4,5 euro i timen (33,50 kr) 
  • Månedslønnen ligger typisk på mellem 700-1.100 euro (5.200-8.200 kr)
  • I de fleste tilfælde udbetales en del af lønnen i kontanter (sort) 
  • Arbejdstiden ligger typisk 10-11 timer om dagen
  • Enkelte arbejder 12 timer om dagen
  • Arbejdsdagen er på seks dage om ugen. 
  • Enkelte arbejder syv dage om ugen.
  • Ingen af arbejderne kunne ikke fremvise en kontrakt.
  • De fleste har fremvist lønsedler, som beviser deres ansættelsesforhold 
  • De fleste har betalt en stor sum penge for at komme til Italien
  • Beløb mellem 60.000 og 103.000 euro er nævnt  (rejseagenter i Indien angiver priser på 100.000-135.000 kr i 2023)

For at fortælle hele kiwi-arbejdernes historie, rejste vi også til Punjab for at interviewe nogle af de familier, der har sendt deres mænd og sønner til Italien og for at tale med nogle af de lokale rejseagenter, der tjener store summer på at formidle migrationsrejser til Italien.

Vi har desuden interviewet en række eksperter i migrantarbejderes vilkår i Italien, danske og udenlandske eksperter i moderne slaveri og virksomhedsansvar, italienske fagforeningsrepræsentanter samt repræsentanter for politi og carabinieri.

Derudover har vi læst og anvendt en lang række videnskabelige rapporter, artikler og dokumentarer om forholdene i den italienske landbrugssektor samt gennemgået italiensk, europæisk og dansk lovgivning på området.

Ved hjælp af avanceret internetresearch (OSINT) har vi fået adgang til registre over kiwi-plantager i hele Italien samt oplysninger om, hvilke grossister, der aftager deres produktion. 

En omfattende gennemgang af firma-websites og konti på sociale medier tilhørende grossister, eksportører og supermarkedskæder samt oplysninger fra danske supermarkedskæder har derefter gjort det muligt at kortlægge kiwiernes vej fra Lazios frugtplantager til hylderne i Lidl, Salling, Føtex, Netto, Bilka, Spar, Menu, Letkøb, Min Købmand og Rema 1000.

Alle firmaer, som optræder i artiklerne, har haft mulighed for at kommentere forholdene og redegøre for, hvad de har tænkt sig at gøre for at rette op på dem. Ingen af dem har ønsket at stille op til interview og har i stedet svaret på mail. 

Projektet har modtaget økonomisk støtte fra Journalismfund.eu.

Undersøgelsen delt op i artikler
Denne undersøgelse har fået et efterspil

Dokumentation

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercross