22. december 2016

Vandskandale i USA: Drikkevandet er bly-forgiftet i en lang række stater

3.000 amerikanske områder har et skyhøjt niveau af bly i drikkevandet, viser en ny Reuters undersøgelse. En alvorlig afsløring, som kan have seriøse konsekvenser på befolkningens helbred, siger eksperter.


Pennsylvania, Texas, Indiana, Baltimore og Cleveland  er nogle af de steder, der viser alarmerende høje satser af bly-niveau  i blodet på en lang række børn, skriver Reuters i ny undersøgelse.

Reuters undersøgelse kommer i kølvandet på den store vandskandale i byen Flint i Michigan i 2014, hvor børn i byen blev alvorligt syge.

Sagen trak overskrifter både i USA og i resten af verden og præsident Barack Obama erklærede byen i undtagelsestilstand. Nu viser det sig, at Flints vandproblemer kun er toppen af isbjerget og der findes blyforurenet vand i mange flere byer i USA.

Eksponeringen for bly i disse nyligt undersøgte områder er uforholdsmæssig stor og har alvorlige, livslange sundhedspåvirkninger på borgerne. Grunden til de forhøjede mængder bly skyldes, at områder ligger i ‘the Rust Belt’ – en amerikansk betegnelse som henviser til det urbane forfald og den økonomiske krise på grund af den engang stærke industrielle sektor.

“Ud over de økonomiske faktorer, handler det også om en længere historie om miljøkatastrofer og politisk dysfunktionalitet, hvor meget af det er centreret omkring Flint River. Ingen af ​​disse faktorer er unikke for Flint. Det foregår i de underfinansierede byer i hele USA, med arven fra flere brancher, der har arbejdet med biler og kemikalier til kul og landbrug,” udtaler Andrew Highsmith, professor i historie ved University of California-Irvine og forfatter til bogen “Demolition Means Progress: Flint, Michigan and the Fate of the American Metropolis” til den Detroit-baseret radiostation Wdef.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Livslange konsekvenser

Philippe Grandjean, professor på Syddansk Universitet og adjungeret professor på Harvard University har forsket i giftstoffer i årtier. Han udtaler, at bly sandsynligvis er et af de mest undersøgte giftstoffer og at konsekvenserne for blyforgiftning ikke kun er alvorlige men også livslange. Ifølge Philippe Grandjean har tusindvis af undersøgelser påvist, at bly er særlig giftigt for hjernen – især hos børn.

Den opfattelse deler Dr. Helen Egger, formand for Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling på NYU Langone Medical Centers Child Study Center.

“Der hvor der er høj prævalens af blyforgiftning, vil man finde mange børn, der har udviklingsmæssige forsinkelser”, siger Helen Egger til Reuters.

Helen Egger fortæller, at børnene i de fleste tilfælde vil støde på seriøse problemer med at være på lige fod med jævnaldrende skolebørn.

Det er ikke kun de helbredsmæssige konsekvenser der er alarmerende. Philippe Grandjean vurderer, at USA går glip af enorme mængder af fremtidige ressourcer som et direkte resultat af blyforgiftning hos børn.
”De beregnede bly-associerede tab i IQ hos børn er værd en enorm mængde af dollars i USA”, fortæller Grandjean til Danwatch.

AF: STEVE CARMODY / MICHIGAN RADIO. Møde i Flint, Michigan, hvor borgerne udtrykker deres frustration over vandkrisen

Svigt og politisk modvilje

Tilbage i april 2014 besluttede staten Michigan i et forsøg på at spare penge at skifte Flints vandforsyning fra Lake Huron til Flint River – en flod som ifølge staten Michigans afdeling for naturressourcer var berygtet for “tilstedeværelsen af ​​fækale coliforme bakterier, lavt opløst ilt, plantenæringsstoffer, olier og giftige stoffer.”

I marts 2016 udgav Flint Water Advisory Task Force, en special enhed nedsat af Michigans guvernør Rick Snyder, en rapport,  om sagen, hvor deres klare konklusion var, at ”Flint-sagen er en historie om regeringens svigt, uforsonlighed, uforberedthed, forsinkelse, inaktivitet, og miljømæssig uretfærdighed.”

Kongressen godkendte dog i begyndelsen af december 2016 et lovforslag omhandlende vandprojekter i hele landet, hvori det indgik, at 170 millioner dollars skulle afsættes til at løse problemerne med blyforgiftning i Flint.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]

”Befolkningen i Flint har ventet alt for længe under hele denne forfærdelige krise, på at få fixet deres vandsystem. Det er på tide, at staten Michigan gør alt i sin magt for at opfylde sit ansvar og hjælpe byen med at komme ud af vandkrisen”, udtaler Michigans senator Debbie Stabenow i forbindelse med godkendelsen af lovforslaget.

Men lovforslaget gælder ikke alle de omtalte områder som Reuters skriver om i deres undersøgelse. Områder der altså derfor står uden hjælp til at sikre rent drikkevand.

Ifølge Reuters er myndighederne i nogle af områderne er overraskede over undersøgelsens fund.

Et af de ramte områder er South Bend, Indiana. Borgmester Pete Buttigieg fortæller til Reuters at deres resultater er “ […] en øjenåbner. Som et samfund med borgere med lav indkomst og en masse ældre boliger, så er vi meget sårbare.”

Også Viburnum i Missouri er et af de ramte områder. “Virkelig? Det vidste jeg intet om,” siger byens borgmester Johnny Setzer til Reuters, da han får præsenteret resultaterne.

En af korrespondenterne bag Reuters undersøgelse, Joshua Schneyer fortæller til Danwatch, at store tiltag for at forbedre vandsystemerne er meget dyrt.

”Jeg formoder, at det i sidste ende handler om den politiske vilje og offentlighedens bevidsthed om omfanget af problemerne. Når det er sagt, så er risikoen ved blyeksponering ingen hemmelighed. Bly er blevet bredt betragtet som den største miljømæssige gift-trussel mod børn i dette land i årtier. Nogle områder har brug for langt mere hjælp, end andre,” siger Joshua Schneyer.

Efter udgivelsen af undersøgelsen, har adskillige forskere fra flere universiteter og virksomheder vist en forøget interesse i yderligere undersøgelse af forekomsten af ​​blyforgiftning i forskellige områder, oplyser Joshua Schneyer.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down