Ud over at produktionen – ifølge forskellige rapporter fra en række internationale ngo’er (ikke-statslige organisationer) – har miljømæssige konsekvenser i form af udryddelse af mangroveskov, forurening og overfiskning, er produktionen også berygtet for dårlige arbejdsforhold og for at fjerne eksistensgrundlaget for de lokale fiskere. Men de negative konsekvenser sætter sig ikke kun spor lokalt, de kan også sætte sig spor i de rejer, som vi putter i munden.
Intensiv brug af antibiotika
De intensivt drevne rejefarme består af tætte rejebestande i damme, som kan blive fyldt med slam og ramt af skadedyrsangreb af parasitter. Konsekvensen er udbrud af sygdomme, der kan udslette dele eller hele rejebestanden på farmen, hvilket kan have fatale økonomiske følger.
For at bekæmpe sygdommene på rejefarmene benytter farmerne kemikalier og antibiotika, der på nogle farme når et alarmerende niveau. I 2012 viste en stikprøve af rejer, der var eksporteret fra Thailand til USA rester af antibiotika, der er ulovlig i fødevarer i USA og Thailand.
Farmerne anvender antibiotika for at begrænse sygdomme, men det kan have den modsatte effekt, fordi mikroorganismerne kan blive resistente, og infektioner kan udvikle sig og sprede sig til mennesker gennem indtagelsen af fødevarer, ved fysisk kontakt eller gennem naturen. Resistente mikroorganismer er en af de største bekymringer hos verdenssundhedsorganisationen WHO, når det gælder overforbrug af antibiotika.
Kontrol i Danmark
[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]
I Danmark foretager Fødevarestyrelsen årligt 60 stikprøver på de millioner af tons importerede varmtvandsrejer og tjekker for pesticider og antibiotika. Én sending om året har i de sidste par år været over et acceptabelt niveau.
Et af de steder, hvor man kan købe varmtvandsrejer i Danmark, er i Coops supermarkeder for eksempel SuperBrugsen og Irma. Hos Coop udtager man jævnligt prøver til analyse, fortæller kvalitetschef Karin Frøidt.
”De rejer, vi importerer, kommer fra Kina, og vores leverandører skal overholde reglerne om brugen af antibiotika indenfor EU. Men da vi betragter varmtvandsrejer som højrisiko, har vi gennemført vores egne analyser, der ikke har givet anledning til at betvivle, at brugen af antibiotika er acceptabel,” siger hun.
I modsætning til den svenske Coop har Coop i Danmark valgt at fortsætte salget af varmtvandsrejer, fordi Coop i Danmark tror på, at man gør den største forskel i forhold til bæredygtig produktion ved at være aktive.
”Vi køber rejerne fra to leverandører, der gør brug af en uafhængig certificeringsordning for Best Aquaculture Practices, hvor virksomheder og farme får kontrolbesøg, og hvor der også er en uafhængig tredje part inde over for at vurdere bæredygtigheden af produktionen og herunder brugen af antibiotika,” fortæller Karin Frøidt.
Bæredygtige rejer på vej
En ASC-certificeringen – det højeste man kan opnå indenfor bæredygtig fiskeriproduktion – træder formentlig i kraft i 2014, og herefter vil Coop have rejer med dette certifikat i frysedisken.
”Tilgængeligheden af de certificerede rejer sker ikke fra den ene dag til den anden, men det bliver en gradvis proces. ASC-certificeringen stiller krav om genplantning af mangrove, begrænsning af forurening, mindsket brug af antibiotika og arbejdstagerrettigheder og den uafhængige kontrol skal financieres. Det vil give en prisstigning, som vi håber, at vores kunder vil acceptere, for det er den vej, vi skal,” siger Coops kvalitetschef.
Maren Urban Schwart
