Varmtvandsrejer har et blakket ry

Maren Urban Schwart


Husk at dele
Tema
Branche
Duften af indbagte tigerrejer og synet af et fad velmarinerede kongerejer kan få tænderne til at løbe i vand hos mange. I Danmark sælges de i stor stil, mens svenskerne boykotter varmtvandsrejer. Nogle steder produceres rejer med store mængder antibiotika.
Maren Urban Schwart


I 2012 importerede Danmark 5300 tons varmtvandsrejer. Det svarer til, at hver dansker årligt sætter tænderne i 13 wokretter med varmtvandsrejer, der er den fælles betegnelse for tigerrejer, kongerejer, vannamei- og kæmperejer. På den anden side af Øresund ser tallene helt anderledes ud. Her ligger forbruget tæt på nul.

Efter den svenske naturfredningsforening i 2012 kørte en kampagne med fokus på de negative konsekvenser af varmtvandsrejeproduktionen, har de fleste forbrugere i Sverige fravalgt varmtvandsrejerne. Flere svenske supermarkeder – herunder Coop – har fjernet dem fra køledisken, mens restauranter som Pizza Hut og hoteller som Scandic, har slettet dem fra menukortet.

Bag om temaet Store rejer - store problemer

DanWatch har været i Thailand og Ecuador for at dokumentere forholdene i produktionen af store varmtvandsrejer.

Undersøgelsen er finansieret af Forbrugerrådet Tænk og sammenslutningen af forbrugermagasiner ICRT.

Bag om temaet Store rejer - store problemer

DanWatch har været i Thailand og Ecuador for at dokumentere forholdene i produktionen af store varmtvandsrejer.

Undersøgelsen er finansieret af Forbrugerrådet Tænk og sammenslutningen af forbrugermagasiner ICRT.

Ud over at produktionen – ifølge forskellige rapporter fra en række internationale ngo’er (ikke-statslige organisationer) – har miljømæssige konsekvenser i form af udryddelse af mangroveskov, forurening og overfiskning, er produktionen også berygtet for dårlige arbejdsforhold og for at fjerne eksistensgrundlaget for de lokale fiskere. Men de negative konsekvenser sætter sig ikke kun spor lokalt, de kan også sætte sig spor i de rejer, som vi putter i munden.

Intensiv brug af antibiotika

De intensivt drevne rejefarme består af tætte rejebestande i damme, som kan blive fyldt med slam og ramt af skadedyrsangreb af parasitter. Konsekvensen er udbrud af sygdomme, der kan udslette dele eller hele rejebestanden på farmen, hvilket kan have fatale økonomiske følger.

For at bekæmpe sygdommene på rejefarmene benytter farmerne kemikalier og antibiotika, der på nogle farme når et alarmerende niveau. I 2012 viste en stikprøve af rejer, der var eksporteret fra Thailand til USA rester af antibiotika, der er ulovlig i fødevarer i USA og Thailand.

Farmerne anvender antibiotika for at begrænse sygdomme, men det kan have den modsatte effekt, fordi mikroorganismerne kan blive resistente, og infektioner kan udvikle sig og sprede sig til mennesker gennem indtagelsen af fødevarer, ved fysisk kontakt eller gennem naturen. Resistente mikroorganismer er en af de største bekymringer hos verdenssundhedsorganisationen WHO, når det gælder overforbrug af antibiotika.

Kontrol i Danmark

Problemer med produktionen af varmtvandsrejer

  • Brud på arbejdstagerrettigheder herunder børnearbejde
  • Udnyttelse af migrantarbejdere
  • Lokalbefolkningen bliver frataget deres land og levebrød
  • Store udslip af CO2
  • Brug af antibiotika der er ulovlig i menneskeføde
  • Trawling, der ødelægger økosystemet
  • Overfiskeri
  • Ulovlig fiskeri
  • Udryddelse af mangrove

Problemer med produktionen af varmtvandsrejer

  • Brud på arbejdstagerrettigheder herunder børnearbejde
  • Udnyttelse af migrantarbejdere
  • Lokalbefolkningen bliver frataget deres land og levebrød
  • Store udslip af CO2
  • Brug af antibiotika der er ulovlig i menneskeføde
  • Trawling, der ødelægger økosystemet
  • Overfiskeri
  • Ulovlig fiskeri
  • Udryddelse af mangrove

I Danmark foretager Fødevarestyrelsen årligt 60 stikprøver på de millioner af tons importerede varmtvandsrejer og tjekker for pesticider og antibiotika. Én sending om året har i de sidste par år været over et acceptabelt niveau.

Et af de steder, hvor man kan købe varmtvandsrejer i Danmark, er i Coops supermarkeder for eksempel SuperBrugsen og Irma. Hos Coop udtager man jævnligt prøver til analyse, fortæller kvalitetschef Karin Frøidt.

”De rejer, vi importerer, kommer fra Kina, og vores leverandører skal overholde reglerne om brugen af antibiotika indenfor EU. Men da vi betragter varmtvandsrejer som højrisiko, har vi gennemført vores egne analyser, der ikke har givet anledning til at betvivle, at brugen af antibiotika er acceptabel,” siger hun.

I modsætning til den svenske Coop har Coop i Danmark valgt at fortsætte salget af varmtvandsrejer, fordi Coop i Danmark tror på, at man gør den største forskel i forhold til bæredygtig produktion ved at være aktive.

”Vi køber rejerne fra to leverandører, der gør brug af en uafhængig certificeringsordning for Best Aquaculture Practices, hvor virksomheder og farme får kontrolbesøg, og hvor der også er en uafhængig tredje part inde over for at vurdere bæredygtigheden af produktionen og herunder brugen af antibiotika,” fortæller Karin Frøidt.

Bæredygtige rejer på vej

En ASC-certificeringen – det højeste man kan opnå indenfor bæredygtig fiskeriproduktion – træder formentlig i kraft i 2014, og herefter vil Coop have rejer med dette certifikat i frysedisken.

”Tilgængeligheden af de certificerede rejer sker ikke fra den ene dag til den anden, men det bliver en gradvis proces. ASC-certificeringen stiller krav om genplantning af mangrove, begrænsning af forurening, mindsket brug af antibiotika og arbejdstagerrettigheder og den uafhængige kontrol skal financieres. Det vil give en prisstigning, som vi håber, at vores kunder vil acceptere, for det er den vej, vi skal,” siger Coops kvalitetschef.

Relaterede nyheder
Mere om samme ...
Tema
Branche

Når du nu er nået langt ...

Så har vi en lille tjeneste at bede dig om. Flere end nogensinde læser Danwatch’ journalistik,  men få betaler for det. Det er ok, da vi ikke, som mange andre medier, ønsker at ”låse” vores journalistik inde bag en digital betalingsmur. Vi laver vores journalistik i offentlighedens interesse, og derfor er det også vigtigt for os, at den er frit tilgængelig.

Og det er her, vi har brug for dig.

Danwatch’ uafhængige undersøgende journalistik koster tid, penge og hårdt arbejde at producere. Hvis alle der læser og værdsætter vores undersøgende journalistik, også støtter op økonomisk, vil vores særlige journalistiske fokus og Danwatch' fremtid være mere sikker.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.