Når du køber tunfisk, så er der risiko for, at fisken kommer fra ulovligt fiskeri eller ligefrem slavearbejde. Det viser en række undersøgelser de senere år af bl.a. Thailands fiskeri-industri.
Verdensnaturfonden WWF har arbejdet med problemet i årevis og vil nu tage helt nye metoder i brug. Fondens afdelinger i Australien, Fiji og New Zealand har nemlig startet et samarbejde med software-virksomhederne ConsesSys og TraSeable for at udnytte den nye blockchain-teknologi til at følge tunfisk fra de bliver fanget på skibet, over behandlingen og til sidst distributør og forbruger.
“Dette innovative projekt har potentiale til at forbedre menneskers liv og beskytte miljøet gennem smart, bæredygtig fiskeri,” siger Verdensnaturfonden New Zealands direktør Livia Esterhazy på fondens hjemmeside.
[INSERT_ELEMENTOR id=”9015″]
“I årevis har der været foruroligende rapporter om, at forbrugere uvidende har købt tun fra ulovlige, urapporterede og uregulerede fiskere, og at bagmændene har brugt slavearbejde,” siger Livia Esterhazy.
“Med blockchain teknologi vil det snart være muligt simpelthen at scanne en dåse tun med sin mobiltelefon og få hele historien om tunfisken – hvor og hvornår fisken blev fanget, af hvilket skib og hvilken metode. Forbrugere vil få vished om, at de køber lovligt fanget bæredygtig tunfisk uden brug af slaver eller undertrykkende forhold,” siger hun.
Teknologien bag Verdensnaturfondens pilotprojekt hedder blockchain. Det er kort fortalt en åben, digital logbog, hvor alle godkendte deltagere i en varekæde kan tilføje informationer, som ikke kan ændres eller manipuleres.
F.eks. ved hjælp af en såkaldt rdfi-chip, som vi bl.a. kender fra vores dankort, kan den enkelte tunfisk simpelthen spores lige fra den bider på krogen til den ender på forbrugerens tallerken. Den billige, lille chip kan automatisk uploade informationer om f.eks. fiskens temperatur hvert femte minut, så sushi-restauranten i Japan ikke behøver at stole på leverandøren men selv kan kontrollere det direkte i den åbne logbog.
“Blockchain giver mulighed for at erstatte usikkerhed med viden,” forklarer Roman Beck, der leder Københavns IT-Universitets ambitiøse nye European Blockchain Center.
“Ikke fuldstændig, selvfølgelig. En blockchain er ikke bedre end de informationer, der bliver tilføjet. Men blockchain kan være med til at mindske usikkerhed, da den kan øge tilgængeligheden af information i hele varekæden,” siger han.
Nogle mener, at blockchain-teknologien nærmest har potentiale til at skabe varekæder uden brug for tillid, men det er ifølge Roman Beck en misforståelse.
“Det er ikke rigtigt. Der er altid brug for tillid til modparten, og der vil også være elementer, som ikke kan løses med en blockchain. Men det vil øge mængden af tilgængelige informationer, der er svære hvis ikke umulige at manipulere,” siger han.
Verdensnaturfondens projekt handler specifikt om tunfisk, men ifølge Roman Beck så har teknologien potentiale til at skabe åbne, gennemsigtige varekæder i stort set alle brancher.
“Når du som forbruger køber noget i dag, så ved du ikke, hvad der er i det. Hvis du f.eks. køber tun, vildlaks eller økologisk kød, så må du stole på producenten, som har økonomisk interesse i at skære hjørner og snyde på vægten,” siger Roman Beck.
“Vi har forskellige måder at håndtere det på med love og certificeringsordninger, men i sidste ende er du nødt til at stole på leverandøren,” siger han.
Og ofte viser den tillid sig at være en fejl, siger Roman Beck og nævner et nyligt eksempel med olivenolie, hvor 12 ud af 35 testede produkter ifølge Fødevarestyrelsen ikke var egnet til menneskeføde.
De fleste mennesker kender blockchain-teknologien fra Bitcoins, der har fyldt meget i medierne det seneste år. Blockchain er Bitcoins underliggende teknologi, der tillader overførsel og opbevaring af digital værdi som f.eks. informationer om produkter og ejerskab.
“I modsætning til kryptovaluta, som udelukkende lever i den digitale sfære, så er blockchain i varekæder forbundet til virkeligheden. Det kan f.eks. være igennem billeder eller id-chip, så vi kan identificere f.eks. fisk og gemme informationer på blockchain til igen og igen at verificere, at det er den rigtige fisk,” forklarer Roman Beck.
Han forklarer, at man med transport af olivenolie f.eks. automatisk kunne kontrollere, at når bilen kører fra Palermo til Milan, så ved vi, at bilen skal dukke op efter måske otte timer. Hvis det ikke sker, så er der måske grund til mistanke om uregelmæssigheder, som skal undersøges.
Ifølge Roman Beck har blockchain-teknologien store fordele for forbrugerne, der får mulighed for selv at tjekke produkters varekæder i supermarkedet.
“Som normal forbruger vil du måske ikke være i stand til at læse blokkæden selv, men hvis du vil, så kan du lære det. Og det er den store forskel. Hvis du går ned i supermarkedet nu og siger, at du gerne vil se en bestemt vares oprindelse og vej til butikken, så får du ikke lov. De informationer er gemt for dig. Men snart vil blockchain-teknologi give dig mulighed for at se alle informationer gemt på varens blokkæde,” siger han.
Også mange virksomheder ser stort potentiale i teknologien. F.eks. har der været flere store skandaler med mælkepulver i Kina, nævner Roman Beck. Danske virksomheder, der vil sælge mælkepulver i Kina, er derfor meget interesseret i at lægge alt åbent frem for at give forbrugerne større tiltro til produktet.
Verdensnaturfondens pilotprojekt er stadig i opstartsfasen, men den nye teknologi forventes klar til brug i fiskeindustrien i slutningen af året.
Mikkel Bahl