Danwatch Journalistik

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

nyhedsoverblik

Din laksemad gemmer på en uhyggelig historie om menneskets forhold til naturen. Nu er naturen ved at tabe

I denne uges nyhedsoverblik samler vi op på en række historier om havbrug, særligt for laks, der har store konsekvenser for naturen.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
Jonathan Tybjerg
Jonathan Tybjerg
Journalistik

Få dyr siger mere om menneskets påvirkning af naturen, end laksen gør. Som en af meget få dyr lever en laks i løbet af sit liv både i ferskvand og havvand. På den måde forbinder den landjord og hav, men er også meget følsom over for menneskets påvirkning af naturen begge steder, og mange laksebestande er derfor truet af udryddelse, fortæller The Guardian

Laksen er de seneste 50 år blevet industrialiseret. I Norge, som har været en af foregangslandene, begyndte det i 1970’erne som en udvidelse af normale landbrug. Bønder fik licens til et enkelt anlæg med et stort cirkulært net. Men da det krævede stor kapital at starte op, blev bøndernes licenser i stedet opkøbt af større firmaer, der lavede store industrielle anlæg med flere net. 

Havbrug verden over har udviklet sig til enorme fiskefabrikker, og det, der begyndte som en drøm om at brødføde folk, risikerer nu at få den modsatte effekt. For med fiskefabrikkerne følger der forurening – og det har med at slippe ud i naturen.

Forureningen kommer naturligt nok i form af fiskeekskrementer, men ekskrementerne kommer i unaturligt store mængder, når man samler 200.000 fisk på et meget lille område. Det er dog det mindste problem. Havbrug har det med at tiltrække havlus, der spiser laksens hud omkring hovedet med døden som følge. I nogle havbrug dør op mod halvdelen af laksene af havlus, og derfra spreder havlusene sig ud til de vilde laks. 

Det sker også, at laksene selv tager flugten fra havbruget, og det skaber en genetisk forurening. Fiskene i havbrug er opdrættet med det mål, at de skal vokse hurtigt, men de har sjældent det, der skal til for at overleve i naturen. Ofte når laksene fra havbruget at befrugte æg, før de dør – med det resultat, at deres efterkommere vil få sværere ved at overleve.

I Danmark opdrættes der primært regnbueørred, men havbrug forurener også i Danmark i en grad, at miljøministeren vil sikre, at der ikke kommer flere eller større havbrug. En stor del af de laks, vi spiser i Danmark, kommer dog fra havbrug i udlandet, og flere nylige historier fortæller om konsekvensen af det.

Sådan ser den ud, Atlanterhavslaksen. Foto: Depositphoto
  • Dårlige gener: Et nyt studie viser, at svenske laks på grund af havbrug har mistet så meget af den genetiske diversitet, at de måske ikke vil være i stand til at tilpasse sig til klimaforandringerne, skriver The Guardian
  • Lusepest: Undersøgelser omkring havbrug i Skotland viser, at skotske laks i tiltagende grad er plaget af havlus. En af konsekvenserne er, at så længe man har opgjort det, har der aldrig været færre laks i de skotske farvande, skriver The Herald
  • Foder: I Norge vil opdrætterne ikke længere købe soja fra selskaber, der medvirker til afskovning, skrev Aftenposten tidligere på året. Sidste sommer beskrev Danwatch, hvordan flere danske pensionsselskaber investerede i sojaselskaberne, som de norske opdrættere nu dropper. 
  • Retsopgør: I december tog den canadiske fiskeriminister Bernadette Jordan den fulde konsekvens af problemerne med smitte fra opdrættede fisk ved Discovery-øerne. Efter at have konsulteret oprindelige folk i området, tog hun licenserne fra en række havbrug. Det var dog imod hendes egets ministeriums rådgivning, og derfor har tre af firmaerne bag havbrugene taget sagen i retten, hvor de nu har fået medhold, så de må fortsætte med at opdrætte, skriver CBC.  
  • En mulig løsning: Kloden er ved at løbe tør for steder, hvor man kan lave havbrug, som vi kender dem i dag. Derfor begynder flere firmaer at undersøge muligheden for offshore havbrug langt fra kysterne, men det er dyrt og risikabelt. Ifølge forskere vil det være både billigere og mere bæredygtigt at opdrætte ferskvandsfisk i isolerede damme på land.

Foderet til laks i havbrug kommer også med store miljøkonsekvenser. Det viste Danwatch i en stor undersøgelse i efteråret.

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Hungersnøden stiger i konfliktområder

Ifølge en ny FN-rapport sulter mere end 155 millioner mennesker rundt om i verden, skriver Al Jazeera. Det er en stigning på 20 millioner siden 2019. Det især konfliktområder som Yemen, DR Congo, Afghanistan, Syrien og Sudan, der er ramt. Ifølge rapporten, betegnes situationen flere steder som hungersnød. Både covid-19 og ekstremt vejr forårsaget af klimaforandringer er årsag til den stigende sult.

Læs også: Danmarks største forsvarsvirksomhed bidrager til mulige krigsforbrydelser i Yemen

Mere

Den danske smykkevirksomhed Pandora, som er en af verdens største, vil udfase deres brug af minede diamanter. I stedet vil de bruge sten, der er kemisk fremstillet i et laboratorie. Det skriver BBC. Beslutningen skyldes et hensyn til den forurenende minedrift og de ofte meget dårlige arbejdsforhold, der er i diamantminerne.

Direktør Alexander Lacik udtaler til BBC, at Pandora vil være en low-carbon virksomhed. Men det handler også om at gøre smykker tilgængelige for en større gruppe mennesker, skriver Pandora i en pressemeddelelse. Det er nemlig meget billigere at producere de kemiske smykkesten. Pandora er indtil videre den første store smykkevirksomhed, der melder at de vil gå over til kemisk fremstillede sten.

Temaer:
Brancher: |
Virksomheder:
Mere

EU-medlemslande har siden januar 2020 ulovligt tvunget mindst 40.000 asylansøgere væk fra de europæiske grænser, skriver The Guardian. Ved at analysere oplysninger fra FN og flere uafhængige organisationer har de fundet frem til, at flere asylansøgere har været udsat for overgreb og grov vold, og mere end 2000 er døde som følge af de ulovlige push-backs. Med covid-19 pandemien har de fleste europæiske lande lukket grænserne helt eller delvist, og det har ifølge The Guardian ført til en strengere kontrol og mere vold ved grænserne.

Mere

I dag og i morgen er sidste mulighed for at streame dokumentarer fra den danske dokumentarfestival CPH:DOX. Men fra den 6. maj og en uge frem kan udvalgte film i stedet ses i biografer rundt om i landet. Her kan man blandt andet se filmen Writing with fire, om Indiens eneste nyhedsmedie drevet af kvinder. Også filmen The New Corporation: The Unfortunately Necessary Sequel, der undersøger, hvad kapitalisme og multinationale selskaber egentlig er, kan nydes i et blødt biografsæde.

Læs også: Seks film fra CPH:DOX, du kan se hjemme i sofaen

Mere

Verdens 60 største banker har i 2016-2020 investeret 3,8 billioner dollars i fossile brændstoffer som gas og olie, viser en ny rapport fra NGO’en Rainforest Action Network. Det svarer til 23.517.105.600 milliarder danske kroner. Hvert år siden Paris-aftalen trådte i kraft, har Rainforest Action Network regnet på bankernes investeringer i gas og olie. I 2016-2019 havde bankernes investeret 2,7 billioner dollars i fossile brændstoffer, skriver Business & Human Rights Resource Centre.

Flere af de 60 banker har forpligtet sig til, at deres investeringer i 2050 skal være CO2-neutrale. Ifølge Rainforest Action Network må bankerne allerede i år minimere deres investeringer i olie og gas, hvis bankernes mål om CO2-neutrale investeringer i 2050 skal nås.

Mere

Den 6. maj skal klima, energi- og forsyningsministeren Dan Jørgensen redegøre for, hvordan dansk eksportstøtte til kraftværker i udlandet, passer ind i regerings klimaprogram.

Klimaministeren er kaldt i samråd af regeringens støttepartier efter Danwatch i samarbejde med Politiken afslørede at den danske stat finansierer oliefyrede kraftværker, der truer både klima, miljø og folkesundhed på Bermuda og i Mali. Kraftværkerne kører på en tjæreagtige brændselsolie, og udleder hvert år næsten lige så meget Co2 som hele København.

Også erhvervsminister Simon Kollerup er kaldt i samråd. Han skal blandt andet svare på, om han vil sætte en stopper for den danske støtte til de klimaskadelige, fossile energiformer i udlandet.

Samrådet bliver livestreamet kl. 13.30 på Folketingets hjemmeside.

Temaer:
Mere

En stor del af den brasilianske del af regnskoven Amazonas ryddes årligt for at gøre plads til græssende kvæg. Som vi også har beskrevet på Danwatch betyder det, at oksekød fra Brasilien risikerer at have bidraget til skovrydning. Nu sætter en rapport fra Rainforest Foundation Norway fokus på læderindustrien, der ellers har været overset i den sammenhæng.

Mens det kun er 20 procent af det brasilianske oksekød, der eksporteres, bliver 80 procent af læderet fra det brasilianske kvæg sendt ud af landet, hvor det især ender i europæiske biler. Det betyder, at de største bilproducenter i Europa såsom Volkswagen og Renault risikerer at bidrage til rydningen af Amazonas – de ved det bare ikke, fordi de ikke har styr på, hvor de præcis får deres læder fra.

Temaer:
Virksomheder:
Lande:
Mere

Ved hjælp af undervandsdroner har et hold af amerikanske forskere udforsket et område af havbunden ved den sydlige del af Californien, der mentes at være blevet brugt til at dumpe affald. Det lykkedes forskerne at finde mere end 25.000 tønder, der indeholder et biprodukt til insektgiften DDT, som blev forbudt i 1970’erne, fordi den påvirkede mennesker i en farlig grad. Det vides endnu ikke, hvor meget tønderne har lækket, og hvordan det har påvirket naturen, skriver The Guardian.

Temaer:
Brancher: |
Lande:
Mere

Ifølge den internationale valutafond IMF har den igangværende pandemi øget den kløft, der er mellem den gennemsnitlige indkomst i Afrika syd for Sahara og den gennemsnitlige indkomst i resten af verden. Det er foruroligende nyt, da pandemien allerede har skubbet millioner af mennesker Syd for Sahara ud i fattigdom, skriver Quartz.

Mere

Dansk Boldspil Union (DBU) har sendt et brev til FIFA og bedt organisationen om at få styr på forholdene for de migrantarbejdere, der bygger stadions til VM i 2022 i Qatar, skriver TV2. Ifølge en række undersøgelser har 6.000 migrantarbejdere mistet livet, mens de byggede stadions. Det er Fifa, der har tildelt VM til Qatar, og DBU kræver blandt andet, at Fifa:

  • forlanger en komplet implementering af lovgivning om arbejderes rettigheder i Qatar
  • sikrer at arbejdstageres menneskerettigheder bliver overholdt i forbindelse med alle byggerier til VM
  • anmoder Qatar om at overholde grundlæggende frihedsrettigheder 
  • gennemfører en omfattende undersøgelse af det påståede antal dødsfald blandt arbejdstagere i Qatar
Virksomheder: |
Lande:
Mere

EU beskylder AstraZeneca for ikke at have overholdt aftaler om leveringer af covid-19 vaccine, skriver Ritzau. EU’s vaccineaftaler har i store træk været holdt hemmelige for offentligheden, hvilket Europa-parlamentarikere, ngo’er og eksperter har kritiseret over for Danwatch.

Mere
Ikke flere "Kort Nyt"
No more articles to load

Få vores nyhedsbrev

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.