Med en overvældende valgsejr er den stærkt højreorienterede tidligere militærkaptajn Jair Messias Bolsonaro søndag blevet valgt som Brasiliens nye præsident.
Bolsonaro har især fået international opmærksomhed for hans stærkt diskriminerende udtalelser mod kvinder, homoseksuelle og andre minoriteter, samt for at se stort på demokratiske frihedsrettigheder. Men valget af ham kan også få store konsekvenser for Brasiliens skove og dens befolkninger. Og på længere sigt kan den udvikling være særligt dårligt nyt for verdens klima, for Brasilien huser 60 procent af verdens største tropiske regnskov, Amazonas, der optager enorme mængder drivhusgasser.
Det har op til valget fået regnskovsforskere som Oliver Phillips, der er professor ved Leeds Universitet, til at kalde udsigterne til Bolsonaro præsidentskab for “dybt foruroligende.”
Danwatch har tidligere i år dokumenteret, hvordan ulovligt træ fra den brasilianske del af Amazonas blandt andet havner i danske tømmerhandler. Mens Brasilien siden midten af 2000’erne har nedbragt ulovlig skovhugst drastisk, er afskovningen taget til over de seneste par år – ikke mindst som resultat af stigende global efterspørgsel på både oksekød og soja.
Iagttagere mener nu, at Bolsonaro vil få den udvikling til at accelerere. Den nyvalgte præsident har blandt andet luftet ideen om at nedlægge Miljøministeriet for at lægge det ind under Landbrugsministeriet, og miljøforkæmpere frygter derfor, at regnskoven vil blive åbnet op for en langt større grad af både skovhugst, minedrift og landbrug.
Bolsonaro har længe støttet, at de skovreservater, der er forbehold Brasiliens oprindelige befolkninger, nu skal åbnes op for landbrug og andre kommercielle aktiviteter.
”Hvor de oprindelige folks land er, ligger der rigdomme under jorden,” har han tidligere udtalt til New York Times.
Hans præsidentskab vækker nu bekymring blandt Brasiliens mange oprindelige folk.
“Bolsonaro har allerede sagt, at den føderale regering ikke længere skal støtte oprindelige folks rettigheder, såsom retten til land. Vi er meget bange. Jeg frygter for mit eget liv,” siger Dinamam Tuxá, national koordinator for Brasiliens Forening for Oprindelige Folk til mediet Climate Home News.
Skønt Brasilien er blevet kritiseret for et stadig mindre engagement på miljøområdet over de seneste år, har det længe været set som et foregangsland inden for bekæmpelse af klimakrisen. Med Bolsonaro som præsident, ser det renommé ud til at få dødsstødet: Den tidligere militærkaptajn har ifølge Reuters foreslået at nedsætte straffene for miljøforseelser, og han har åbent talt om at trække Brasilien ud af Paris-aftalen.
”En sejr til Bolsonaro vil uden tvivl betyde, at Brasilien mister sit lederskab på den globale klimadagsorden,” sagde Carlos Rittl, generalsekretær i den brasilianske miljøorganisation Climate Observatory til New York Times, før søndagens valg.
”Det vil være en enorm hindring for de internationale indsatser for at bekæmpe global opvarmning.”
Nikolaj Houmann Mortensen