Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Brændstof til krigsforbrydelser?
- De danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt af en gruppe syriske øjenvidner, som hævder, at selskabernes jetbrændstof, der blev leveret til det russiske militær i Syrien, blev brugt til luftangreb mod civile mål i Syrien i 2016.
- Luftangrebene kostede mange civile livet, og vidnerne peger på, at brændstoffet fra de danske selskaber kan have gjort angrebene mulige. Anmeldelsen sigter derfor på mulig medvirken til krigsforbrydelser.
- En ny dansk lov, der trådte i kraft i 2025, gør det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, når danske aktører er involveret. Det er på baggrund af denne lov, at politianmeldelsen nu indgives i Danmark.
I sidste uge kritiserede SF’s retsordfører, Karina Lorentzen, at National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) ikke har nok ressourcer til at løfte opgaven med at efterforske og retsforfølge internationale forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Eksempelvis sager som den politianmeldelse, som syv syrere har indgivet mod de danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding.
Men justitsminister Peter Hummelgaard (S) afviser kritikken og udtaler i et skriftligt svar til Danwatch, at der ikke er behov for flere ressourcer til enheden, der skal stå for at efterforske den slags sager.
“Der er allerede i dag en International Sektion i NSK, der håndterer sager om blandt andet krigsforbrydelser. Og når der ikke er tilført flere ressourcer til den indsats i flerårsaftalen, så skyldes det blandt andet, at Rigspolitiet har vurderet, at der ikke er et konkret behov”, lyder det fra Hummelgaard.
I den nye politiaftale, der blev præsenteret tidligere på måneden, fremgik det, at politiet og anklagemyndigheden i 2030 vil have en samlet bevilling, der er knap 1,5 milliarder kroner større end i dag. Det er ifølge Peter Hummelgaard det største løft af området i nyere tid.
Men der bliver altså ikke afsat flere ressourcer til NSK, og det mener retsordfører Karina Lorentzen og det danske institut mod tortur DIGNITY er bekymrende.
De vurderer, at der er behov for flere ressourcer og en specialenhed hos NSK, der kan fokusere på udelukkende at efterforske krigsforbrydelser. Ellers vil den nye lov på området, der trådte i kraft for snart et år siden, ikke komme til at virke i praksis.
Justitsminister Peter Hummelgaard lover at se på ressourcerne, hvis politiets vurdering skulle ændre sig.
“Hvis politiet vurderer, at der er et konkret behov for at tilføre yderligere ressourcer til indsatsen mod krigsforbrydelser, så er jeg helt åben over for at drøfte i forligskredsen, hvordan vi kan prioritere midler dertil”, siger han og slår fast i den skriftlige udtalelse, at det er et område, som er vigtigt at have fokus på.
”Danmark tager selvsagt folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden dybt alvorligt. Det er også derfor, at vi i år har tilføjet et helt nyt kapitel til straffeloven herom. Det har vi gjort for at vise omverdenen og ofrene, at vi fra dansk side ikke accepterer den slags forfærdelige forbrydelser”, udtaler han.
Den 27. november indgav syv syvere en politianmeldelse mod to danske selskaber, der er ejet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen. Selskaberne Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt efter en ny lov, som fra 1. januar har gjort det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er første gang, at to danske selskaber bliver politianmeldt efter den nye lovgivning.
Det er uvist, hvor lang tid det vil tage NSK at vurdere politianmeldelsen mod Dan-Bunkering og Bunker Holding. NSK ønsker ikke at kommentere på, hvor lang behandlingstiden er.







