Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Brændstof til krigsforbrydelser?
- De danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt af en gruppe syriske øjenvidner, som hævder, at selskabernes jetbrændstof, der blev leveret til det russiske militær i Syrien, blev brugt til luftangreb mod civile mål i Syrien i 2016.
- Luftangrebene kostede mange civile livet, og vidnerne peger på, at brændstoffet fra de danske selskaber kan have gjort angrebene mulige. Anmeldelsen sigter derfor på mulig medvirken til krigsforbrydelser.
- En ny dansk lov, der trådte i kraft i 2025, gør det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, når danske aktører er involveret. Det er på baggrund af denne lov, at politianmeldelsen nu indgives i Danmark.
Det er en særlig specialenhed i dansk politi, der er vant til at håndtere landet mest komplekse politisager, der skal stå for at vurdere, om der skal rejses en efterforskning på baggrund af den politianmeldelse, som syv syrere har indgivet mod de danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding.
Men der er ikke nok ressourcer i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) – som enheden hedder – til at løfte opgaven med at efterforske og retsforfølge internationale forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Sådan lyder kritikken fra SF’s retsordfører, Karina Lorentzen.
“Der mangler i høj grad noget på håndhævelsessiden. Der sidder to mand med det her område i NSK. Det er slet ikke godt nok. Det kan jeg ikke se er en tilstrækkelig indsats, selvom Rigspolitiet vurderer det”, siger hun.
Karina Lorentzen (SF) har under de netop afsluttede forhandlinger om en ny politiaftale presset på for, at der blev tilført flere specialiserede ressourcer til at løfte sager om krigsforbrydelser, så den nye lov, der trådte i kraft for snart et år siden, kan komme til at virke i praksis. Det var der ifølge hende ikke politisk vilje til.
Hun er bekymret for, at potentielle sager ikke bliver løftet, men blot bliver henlagt med undskyldningen om, at de er vanskelige at efterforske.
“Politiet bør som minimum gøre noget ved de sager, de får ind”, siger hun.
Elna Søndergaard, der er juridisk seniorrådgiver hos det danske institut mod tortur, DIGNITY, mener ligeledes, at der skal ske noget på området, hvis loven skal virke i praksis. Der bør afsættes flere ressourcer og oprettes en specialenhed hos NSK for efterforskning af krigsforbrydelser med efterforskere, der alene har til opgave at efterforske den slags sager.
“Hvis man virkelig vil løfte opgaven fremadrettet, skal der helt sikkert tilføres flere ressourcer til NSK, og man bør lære af nabolandenes erfaringer med selvstændige enheder. Status quo er ikke holdbart”, siger hun.
Hun oplever dog en vilje fra de forskellige aktørers side, heriblandt NSK, til at gøre mere på området og slår fast, at det også stadig er en ny lov.
“Der er sat skub i den her dagsorden. Vi i DIGNITY afholdt for nylig en konference om implementeringen af den nye lov, og der var positive takter hos anklagemyndigheden, dommerforeningen, politiet og civilsamfundet i forhold til at løse opgaven fremover”, siger hun.
Danwatch har rakt ud til NSK, men specialenheden har ingen kommentarer til manglen på ressourcer eller den konkrete politianmeldelse mod Dan-Bunkering og Bunker Holding om mulig medvirken til krigsforbrydelser.
Bør lære af nabolande
I flere europæiske lande, såsom Norge, Tyskland, Sverige og Holland, har man i en række år haft mulighed for at efterforske og retsforfølge internationale forbrydelser som eksempelvis krigsforbrydelser. Her er der givet en del ressourcer til politiet og anklagemyndigheden, så de kan løfte opgaven.
På DIGNITY’s konference på Christiansborg for nylig, hvor Danwatch deltog, gjorde en lang række af de deltagende efterforskere og anklagere fra de ovennævnte lande det klart, at det er altafgørende at have specialiserede og dedikerede medarbejdere i politiet, der kun har fokus på sager om krigsforbrydelser. I Norge har politiet eksempelvis oprettet en Krigsforbryterenhet med omkring 10 ansatte.
Enhederne efterforsker dels de politianmeldelser, der måtte komme ind fra advokater, men de laver også et omfattende opsøgende arbejde med fokus på at indsamle vidnesbyrd fra ofre og personer, der kan have vigtig viden, som kan bruges i efterforskning af internationale forbrydelser på et senere tidspunkt. Det har lande som Norge og Tyskland eksempelvis gjort med flygtninge fra Syrien og Ukraine, hvor der er et tæt samarbejde med asylmyndigheder og civilsamfundsorganisationer. Informationerne deles med EU’s politienhed Europol, Eurojust og bruges i efterforskninger ved Den Internationale Straffedomstol (ICC).
SF’s retsordfører Karina Lorentzen mener, at Danmark i højere grad bør lære af de andre europæiske landes erfaringer og være med til at løfte ansvaret for, at personer eller virksomheder, der opholder sig i Danmark og Europa, kan blive efterforsket og dømt for internationale forbrydelser.
“Det er enormt vigtigt. Danmark skal jo ikke være et helle for krigsforbrydere eller virksomheder, der bryder sanktioner og skider på den internationale retsorden. Vi er nødt til at bidrage. Når vi ikke gør det, sender vi et utroligt uheldigt og problematisk signal til andre europæiske lande”, siger hun.
Det er uvist, hvor lang tid det vil tage NSK at vurdere politianmeldelsen mod Dan-Bunkering og Bunker Holding. Politienheden ønsker ikke at kommentere på, hvor lang behandlingstiden er.
