Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Brændstof til krigsforbrydelser?
- De danske selskaber Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt af en gruppe syriske øjenvidner, som hævder, at selskabernes jetbrændstof, der blev leveret til det russiske militær i Syrien, blev brugt til luftangreb mod civile mål i Syrien i 2016.
- Luftangrebene kostede mange civile livet, og vidnerne peger på, at brændstoffet fra de danske selskaber kan have gjort angrebene mulige. Anmeldelsen sigter derfor på mulig medvirken til krigsforbrydelser.
- En ny dansk lov, der trådte i kraft i 2025, gør det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser, herunder krigsforbrydelser, når danske aktører er involveret. Det er på baggrund af denne lov, at politianmeldelsen nu indgives i Danmark.
Har du oplysninger, der kunne være relevante i sagen om politianmeldelsen af Torben Østergaards selskaber, så kontakt os gerne.
En politianmeldelse om krigsforbrydelser i Syrien rammer nu to danske selskaber, der er ejet af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen.
Selskaberne Dan-Bunkering og Bunker Holding er blevet politianmeldt efter en ny lov, som fra 1. januar har gjort det muligt at retsforfølge internationale forbrydelser som tortur, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Det er første gang, at to danske selskaber bliver politianmeldt efter den nye lovgivning.
Det kan Danwatch afsløre i samarbejde med Ekstra Bladet.
Anmeldelsen omhandler levering af jetbrændstof til russiske styrker i Syrien, der var med til at gennemføre angreb tilbage i 2016. De to selskaber er tidligere blevet dømt for at levere jetbrændstof til det russiske militær i Syrien i strid med EU’s sanktioner.
Bag anmeldelsen står syv syrere, der har været vidner til en række ødelæggende angreb i Syrien tilbage i 2016 og mistet nære familiemedlemmer, venner og kollegaer. Det er advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, der har en fortid i Justisministeriet og hos Rigsadvokaten, der har indgivet anmeldelsen på vegne af gruppen af syrere, der i dag er bosat i Europa.
”Dan-Bunkering har leveret flybrændstof, med Bunker Holdings viden, til de russiske styrker i Syrien, og i perioden fra 2015 til 2017 efter alt at dømme som eneste leverandør. Dette brændstof er anvendt i de fly, der i samme periode har foretaget angreb mod uskyldige civile i Syrien. Efter min opfattelse viser det materiale, der indgår i mine klienters anmeldelse, klart, at Dan-Bunkering indgik aftale med to russiske statskontrollerede selskaber, hvorefter brændstoffet blev leveret, losset og fragtet til Syrien til brug for russiske og syriske fly, der gennemførte angreb i direkte strid med den humanitære folkeret i Syrien”, udtaler han i et skriftligt svar.
Også organisationen Syrian Archive har været involveret i anmeldelsen og bidraget med dokumentation fra deres omfattende undersøgelser af russiske angreb i Syrien under borgerkrigen i landet.
“Angrebene har haft enorme konsekvenser for civilbefolkningen, men der har været meget lidt fokus på at placere et ansvar på de udenlandske aktører. Ofrene fortjener at få en følelse af retfærdighed. En anerkendelse af hvad der skete. Vi vil gerne være med til at sikre, at aktører, der indirekte har påvirket den syriske konflikt og bidraget til den civile skade, stilles til ansvar”, siger Hadi al-Khativ, stifter og leder af Syrian Archive, der i flere år har samlet og verificeret digital dokumentation af krigsforbrydelser og menneskerettighedsovertrædelser i Syrien begået af alle parter i konflikten.
Han håber, at de danske myndigheder indleder en efterforskning af, hvorvidt der er en forbindelse mellem Dan-Bunkerings levering af jetbrændstof og en række angreb i Syrien, der kostede flere civile livet.
“Vi ved, at der var en regelmæssig forsyning af jetbrændstof til russiske aktører, der blev sendt til Syrien mellem 2015 og 2017. Det var i den periode, at de russiske luftangreb intensiverede. Mængden af brændstof var absolut nok til at forsyne det russiske luftvåben og endda det syriske luftvåben. De danske myndigheder har muligvis adgang til beviser og dokumentation, som kan være relevante for sagen”, siger han.
Østergaards ejerskab
- Torben Østergaard-Nielsen ejer Bunker Holding og Dan-Bunkering, der har hovedsæde i Middelfart og blandt andet tjener penge på at levere brændstof til skibe i hele verden.
- Han stiftede Dan-Bunkering for 40 år siden og står nu i spidsen for den verdensomspændende koncern, United Shipping and Trading Company, som de to selskaber indgår i.
- Torben Østergaard-Nielsen var tidligere eneejer af holdingselskabet bag Dan-Bunkering. I dag er døtrene Mia Østergaard Rechnitzer og Nina Østergaard Borris trådt ind i selskabet og ejer en tredjedel hver.
- Torben Østergaard-Nielsen er i dag en af Danmarks rigeste personer med en formue på 29,6 milliarder kroner.
Vidner ønsker retfærdighed
Ekstra Bladet og Danwatch har interviewet fire af de syriske ofre bag anmeldelsen. De mistede alle familie, venner eller kollegaer under koordinerede luftangreb fra Rusland og Assad-styret i Syrien rettet mod byerne Hass og Aleppo tilbage i 2016.
En af dem er 35-årige Ahmed Drash, der var sygeplejerske på Al-Quds hospitalet i Aleppo, da det blev bombet den 27. april 2016. For ham handler politianmeldelsen både om, at verden skal kende til Assad-regimets rædsler og holde regimets støtter ansvarlige for deres handlinger.
“Vi ved godt, at det er et meget lille skridt på vejen, men hvorfor ikke forsøge at opnå retfærdighed, så de mennesker ved, at næste gang skal de ikke blande sig i andre landes forhold og ikke hjælpe med at slå folk ihjel”, siger han.
En anden er 40-årige Abdullah Haj Sulaiman, der arbejdede som advokat i Syrien inden angrebene. Han mistede 13 familiemedlemmer, da bomberne ramte byen Hass d. 26. oktober 2016.
“Jeg håber, at sagen kan vise, hvor blodigt det syriske regime har været og vise verden de blodbad, civile i Syrien har været udsat for”, siger han og uddyber, at de har beviser på, hvilke type fly, hvilke våben, hvilke bomber og hvilke faldskærme, der blev brugt under angrebene. Alt dette indgår i politianmeldelsen.
“I mange år vidste vi ikke, hvem der forsynede regimet med brændstof og våben. Det ved vi nu, og alle aktører bør holdes ansvarlige, også direktører af virksomheder, der har hjulpet regimet”, siger han.
Danwatch og Ekstra Bladet har forelagt anklagerne og politianmeldelsen for Dan-Bunkering og Bunker Holding.
“Anklager af denne karakter er selvfølgelig noget, vi tager meget alvorligt. Vi har dog endnu ikke modtaget nogen formelle henvendelser og kender derfor kun til sagen fra Danwatch/Ekstra Bladets henvendelse. Med den viden, vi har på nuværende tidspunkt, er vi meget uforstående overfor anmeldelsen, som jo sker på en meget tragisk baggrund. Sagen om de leverancer af brændstof, som fandt sted for snart 10 år siden, og dommen i 2021 for uagtsomt at have brudt på EU-sanktionerne er allerede grundigt belyst og endeligt afsluttet,” skriver Bunker Holding og tilføjer:
“Juridisk kan vi slet ikke se, at lovgivningen kan anvendes i denne sammenhæng. Hverken politi eller domstolene fandt dengang anledning til at rejse spørgsmål om den type lovovertrædelser, som anmeldelsen drejer sig om, og der er ikke fremkommet nye informationer eller begivenheder, som kan retfærdiggøre, at sagen tages op igen.”
Vanskeligt at efterforske
Politianmeldelsen er indgivet til Fyns Politi, og det er nu op til myndighederne at vurdere, hvorvidt der skal rejses en sigtelse mod selskaberne. Strafferammen i den nye lov afhænger af den enkelte forbrydelse, men kan være helt op til livstid. Når sagen lander på en anklagers bord, skal personen vurdere, hvordan man løfter bevisbyrden i sagen, hvordan man får fat på alle beviserne, hvorvidt der er ressourcer til at løfte det arbejde, og om det er i samfundets interesse at gå videre med sagen.
Ifølge den danske jurist Jacques Hartmann, der er professor i folkeret ved University of Dundee i Storbritannien og har en baggrund som jurist i det danske udenrigsministerium, er der ikke en forældelsesfrist, og derfor kan forbrydelser som disse, der er sket for næsten ti år siden, godt efterforskes.
Han vurderer dog, at det kan blive svært at få anklagemyndigheden til at gå videre med sagen.
“Med Danmarks fortid og praksis på det her område, tror jeg ikke, at anklagemyndighederne er ellevilde for at tage sagen. Det er en ny lov, så man har ikke en praksis at læne sig op af. Derudover er denne sag meget mere kompliceret og detaljerig, hvilket gør den svær at føre. I den tidligere retssag mod de to selskaber handlede det om overtrædelse af EU-sanktioner, men nu handler det om, hvorvidt selskaberne har medvirket til forbrydelser i Syrien”, siger han.
Han nævner blandt andet, at det kan være meget vanskeligt for danske efterforskere at få tilladelse til at starte en efterforskning i et andet land. I dette tilfælde Syrien. Det afhænger af, hvilket forhold danske myndigheder har til den nye regering i landet.
Dog er der også ting, der taler for, at anklagemyndigheden går videre med politianmeldelsen, slår Jacques Hartmann fast.
“Det kunne være interessant at få en prøvesag og se, hvordan den nye lov fungerer i praksis. Derudover har anklagemyndighederne allerede nogle beviser fra den tidligere sag mod de to selskaber, som de kan bruge”.
