Åbner i en ny fane
06/05/2026Podcast

Evas onkel udfordrede Tanzanias præsident. Så forsvandt han

Få uger før efterårets præsidentvalg i Tanzania blev den prominente regeringskritiker Humphrey Polepole kidnappet. Syd for Sahara diskuterer hans situation og Tanzanias autoritære kurs med Polepoles danske niece, Eva Maria Polepole Lerdorf.
Protest a day after Tanzania's general election at the Namanga One Post Border crossing point between Kenya and Tanzania
Samia Suluhu Hassan har været tanzaniansk præsident siden 2021Foto: Thomas Mukoya/Reuters/Ritzau Scanpix
Danwatch er et undersøgende medie. Vi afslører, hvordan danske virksomheder og andre magtfulde aktører påvirker mennesker, miljø og klima i verden. Vi dokumenterer brud på love, konventioner og etiske retningslinjer og viser konsekvenserne.

På en ukendt lokalitet i Kigamboni i Dar es Salaam, Tanzanias største by, sidder Humphrey Polepole fanget på ottende måned. Hans sundhedstilstand er uvis. 

Den tanzanianske regering har igen og igen afvist at kende til hans situation, men hans danske niece, Eva Maria Polepole Lerdorf, og resten af hans familie er overbevist om, at Humphrey Polepole er blevet offer for en politisk motiveret kidnapning. 

Det fortæller Eva Maria Polepole Lerdorf, der er født i Tanzania, men til daglig bor i Aarhus, hvor hun studerer teologi, i dagens udgave af Syd for Sahara. 

“En af de mænd, der medvirkede til kidnapning – en politimand – har fortalt min anden onkel, at han og de andre, der var med, handlede på ordre fra højere oppe i systemet”, siger hun. 

Humphrey Polepole var i mange år medlem af regeringspartiet CCM og er tidligere tanzaniansk ambassadør i Malawi og Cuba. I sommer brød han ud af CCM i protest over præsident Samia Suluhu Hassans ledelse af partiet og landet. 

Polepole blev kidnappet før uger før, Tanzania skulle til præsidentvalg – et valg, der førte til de voldsomste demonstrationer i landets historie. Officielt døde 518 mennesker, men ifølge den tanzanianske opposition, civilsamfundsorganisationer og uafhængige iagttagere er det reelle tal snarere flere tusinder. 

Præsident Samia Suluhu Hassan blev udråbt som vinder af valget med 98 procent af stemmerne. 

Syd for Sahara kan høres her på Danwatch hver onsdag – eller fra klokken 5 om morgenen som podcast og kl 12:30 på FM hos Radio IIII. Vært er Afrika-journalist på Danwatch, Oscar Rothstein. Programmet er produceret i et samarbejde mellem Danwatch og Radio IIII. 

Gå ikke glip af den næste afsløring.
Få vores nyhedsbrev

Få ugens historier fra Danwatch direkte i din indbakke hver søndag.

Nedenfor kan du tilvælge vores månedlige tematiske nyhedsbreve.

Uanset hvor mange, du vælger, skriver vi højst til dig tre gange om ugen.