Sanktionerne mod Rusland er blevet kaldt historisk hårde.
En bureaukratisk jernmur adskiller Rusland fra Vesten, og alle de vigtige varer, som russerne normalt kan købe, er svære at finde andre steder.
Det drejer sig især om kritisk teknologi. Heriblandt såkaldte dual use-produkter, hvilket betyder, at de udover deres civile formål også kan bruges militært eller til udvikling af masseødelæggelsesvåben.
Det omhandler ting som mikrochips, forskellige maskindele og andet, der kan bruges til at holde den russiske militærindustri kørende.
Rusland er simpelthen blevet lukket ude af de vestlige markeder. Alligevel strømmer varerne ind i landet.
Så hvordan i alverden kan russerne blive ved med at købe kritiske produkter fra europæiske og amerikanske virksomheder, når det er blevet forbudt?
Svaret skal blandt andet findes i Ruslands nabolande, herunder lande som Tyrkiet, Kasakhstan og Kina. Her er der efterhånden en hel industri for import af vestlige produkter, der er forbudt i Rusland, og som sælges videre til russerne.
Det er lukrativt både for køber og sælger, men det er langt fra risikofrit. Der er allerede rejst mange sager om sanktionsbrud i hele Europa, og størstedelen af sagerne handler om salg af sanktionerede produkter, der kommer til Rusland gennem tredjelande.
En aktindsigt hos Erhvervsstyrelsen viser, at de danske myndigheder har undersøgt og afsluttet hundredvis af sager om potentielle sanktionsbrud, men kun meget sjældent politianmelder virksomhederne.
“Styrelsen har siden februar 2022 til d. 22. april 2026 afsluttet ca. 210 sager om mulig overtrædelse af EU’s sanktioner mod Rusland. 10 af disse sager har ledt til politianmeldelse”, oplyser Erhvervsstyrelsen.
Med andre ord er det kun hver 21. sag, der fører til politianmeldelse. Sagerne omhandler eksempelvis indirekte salg af sanktionerede produkter, der er kommet til Rusland.
Det russiske transitland
I Danmark er den mest spektakulære sag i øjeblikket DR’s afsløring om Flügger Farver, der solgte flere tusinde tons sanktioneret maling, der er endt i Rusland.
Flügger Farvers direktør, Sune Shnack, er blevet sigtet for at bryde sanktionerne mod Rusland. Selskabet benægter dog at have handlet overlagt og skyder skylden videre til deres distributører.
“Det er fuldstændig uacceptabelt. Vi har forladt Rusland, og vores politik er helt klar i forhold til, at vi ikke vil have noget med det marked at gøre. Det er også kommunikeret tydeligt til vores samarbejdspartnere”, skrev Flügger gennem sin presseafdeling til DR.
Sagen om den danske malingsgigant illustrerer rigtig fint, hvordan sanktionerede produkter kan ende i Rusland.
Flügger havde sendt en stor mængde maling til en lokal distributør i den estiske by Narva, der ligger klods op af den russiske by Ivangorod.
De to byer er så tæt på hinanden, at kun en smal flod adskiller dem.
Her skulle den lokale distributør angiveligt sende malingen videre til Kazakhstan, Tyrkiet og Kirgisistan.
Med fragtbreve til disse destinationer kørte malingen på lovlig vis over grænsen til Ivangorod og gennem Rusland, der ifølge papirerne blot var transitland.
Der endte Flüggers farver dog ikke. I stedet blev malingen kørt til Moskva, hvor DR gennem toldbreve kunne afsløre, at det blev behandlet som importvarer, der skulle sælges i russiske butikker.
Salg af dual use-varer
En anden sag, som er væsentligt mindre i omfang, men alligevel af ganske alvorlig karakter, omhandler Koldings største virksomhed, Alfa Laval.
Selskabet udvikler specialudstyr til energi-, søfart- og fødevareindustrien, og de blev i 2025 idømt en bøde på 100.000 kroner for at have sendt reservedele til centrifuger til et russisk søsterselskab.
Nogle typer af centrifuger er betegnet som såkaldte dual use-varer og kan blive brugt af den russiske militærindustri.
De europæiske myndigheder er generelt særligt opmærksomme på salg af sanktionerede dual use-varer, fordi det tidligere er dokumenteret, at Rusland producerer ammunition, missiler og artilleri med vestlige komponenter.
I 2023 kunne det amerikanske medie PBS afsløre, hvordan vitale maskiner fra amerikanske Haas var endt hos den russiske våbenproducent NPZ. Selskabet havde brugt maskinerne til at producere natoptik til russiske specialstyrker, sigter til rifler og optiske systemer til kampvogne.
Haas modtog en bøde på knap 16 millioner kroner.
Andre eksempler omhandler tyske Siemens og italienske FPT Industrie, hvis produkter fortsat bliver brugt i Ruslands missilindustri. Blandt andet til at udvikle det berygtede hypersoniske Oreshnik-missil.
Ingen samlede tal for Europa
Rusland har gjort det til sin spidskompetence at omgå vestlige sanktioner.
Det gælder både olie, som det ses med skyggeflåden, men også hverdagdsprodukter og vitale maskinprodukter.
De sælger B&O i Moskva, der købes fly fra franske Airbus, der produceres våben med vestlige maskiner, og det kan virke som, at Vesten har svært ved at få det stoppet.
Trods der ikke findes nogle officielle tal for antallet af sager i hele Europa, så viser tal fra de individuelle lande, at det vrimler med sager – især, jo tættere man kommer på grænsen til Rusland.
I Letland er der eksempelvis mere end 600 politisager om sanktionsbrud, mens der i begyndelsen af 2025 var over 900 undersøgelser i gang i Finland.
Men hvad er så konsekvenserne ved det hele?
Selvom flere virksomheder er blevet straffet, så tyder det på, at tusindvis af sager ender ud i ingenting.
En ny analyse fra tænketanken Centre for Economic Policy Research konkluderer, at selvom det er blevet mere besværligt for russerne at købe sanktionerede varer, så fortsætter importen alligevel.
I store træk er den største konsekvens, at det for Rusland er blevet cirka en femtedel dyrere at købe vestlige produkter, lyder det.
Rapporten slutter desuden af med en kritisk note om, at EU’s sanktioner fremstår hårdere, end de er i praksis.
“Da EU fortsat bruger sanktioner som et centralt redskab i udenrigspolitikken, fortjener udformningen og implementeringen af eksportforbud mindst lige så meget opmærksomhed som deres annoncering”, står der.
Spørgsmålet er, om de få politianmeldelser af virksomheders sanktionsbrud i Danmark skyldes, at der ikke er mange, der bryder sanktionerne.
Eller om det skyldes, at mange ikke bliver opdaget.