Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Kampen om Grønlands undergrund
- Grønlands undergrund er blevet centrum for en global magtkamp, hvor kritiske mineraler gør øen strategisk vigtig for USA, Kina, Rusland og Vesten. Men jagten på licenser handler ikke kun om råstoffer. Den handler også om geopolitisk indflydelse - og penge.
- Ifølge flere eksperter, Danwatch har talt med, er størstedelen af selskaberne i råstofbranchen dygtige og seriøse, men de ser også en tendens til, at der kommer flere ”skruppelløse lykkeriddere” til.
- 57 virksomheder ejer lige nu tilsammen 122 aktive råstof-licenser i Grønland, og en gennemgang viser, at flere af licenshaverne deler både bestyrelsesmedlemmer, ejere og finansielle bagmænd.
- Danwatch undersøger det magtfulde netværk bag licenserne.
Det var med en løftet hånd og klar tale, at Robert Price undveg pressens spørgsmål, da TV 2 og KNR i samarbejde med Danwatch forsøgte at få ham i tale til den årlige erhvervskonference Future Greenland, som i denne uge afvikles i Nuuk.
Først forsøgte vi i den store hall:
“Jeg har ingen kommentarer lige nu, jeg er i et møde”, lød det.
Men da han efter mødet spadserede udenfor, var det heller ikke noget godt tidspunkt:
“Vi giver en kommentar senere, men vi arbejder meget hårdt, og vi bruger mange midler i Grønland, og vi er her for at respektere landet og folket, ok?”, sagde han og stak en tommel i vejret, hvorefter han vendte om.
Robert Price er direktør i Greenland Energy, som – stik imod Grønlands ønske – planlægger olieboringer i et af arktis’ mest uberørte områder.
16 millioner tønder olie, mener han, der gemmer sig under overfladen i Jameson Land i Østgrønland. Og står det til troende, er det et af de største olieprojekter i verden.
Mødes med entreprenører
Projektet har tiltrukket sig stor opmærksomhed, fordi Grønland i 2021 indførte et fuldt stop for nye olieprojekter af hensyn til miljøet. Det fik alle olievirksomheder til at opgive deres licenser, på nær amerikanske Greenland Energy, som udnytter tre efterforskningslicenser, som blev givet, inden forbuddet trådte i kraft.
Derfor har det også vakt opsigt, at Robert Price og bestyrelsesformand Larry Swets er at finde på ugens deltagerliste ved den grønlandske erhvervsmesse.
Og ikke mindst, at de i en pause onsdag – fra en balkon i Nuuk – gjorde det klart, at kapital, kontrakter og udstyr er på plads, og at Greenland Energy efter et års arbejde endelig er klar.
Det sagde Robert Price i en live-streaming med et sponsoreret amerikansk medie om aktier og investeringer:
“Vi er her for at mødes med mange af vores entreprenører, fordi vi er ved at gøre os klar til at skulle bore vores to første oliebrønde i år”, lød det.
Og noget tyder på, at projektet reelt har fået fart på.
Hænger sammen med Trumps ønske
Det er nemlig kun godt en måned siden, at Robert Price i en regn af konfetti og med en halv milliard investorkroner i ryggen på børsen i New York udtalte, at projektet får afgørende geopolitisk betydning.
Tirsdag kunne Danwatch så fortælle, at en af verdens rigeste finansmænd, den amerikanske mangemilliardær Kenneth Griffin, nu har investeret massivt i projektet.
Samme dag dukkede Robert Price altså op i Nuuk, hvor han ifølge Danwatch oplysninger sad på en af de forreste rækker til åbningen af konferencen. I selskab med blandt andre USA’s særlige udsending, Jeff Landry.
Og torsdag deltog han, ifølge KNR, i indvielsen af det amerikanske konsulat i Nuuk, som omkring 500 personer demonstrerede imod.
Ifølge Gorm Winther, professor emeritus ved Aalborg Universitet og tidligere professor ved Grønlands Universitet, tyder meget på, at projektet er begunstiget af Trump-administrationens interesse for Grønland. Og derfor undrer Robert Prices afvisning af pressen ham ikke:
“Amerikanske økonomiske interesser i Grønland hænger tæt sammen med Trumps politiske ambitioner om at overtage den civile del af Grønland. Vi ved, at Trump foragter grøn omstilling og ser stort på internationale spilleregler om suverænitet, så det er ikke overraskende, at Robert Price ikke har lyst til at svare på kritiske spørgsmål”, siger han.
“Det er GO-time!”
Greenland Energy præsenterede deres tidsplan for godt en måned siden. Her fremgår det, at de planlægger at sende to fragtskibe af sted med boreudstyr, trucks og kraner til september, og i den første uge af oktober vil de begynde deres første boringer i det vestlige Jameson Land.
Det er fortsat planen, bekræfter Larry Swets i live-sessionen:
“Vi har nu rejst kapital(70 millioner dollars, red.), og det var en virkelig vigtig milepæl. Og nu har holdet sikret alle kontrakter med entreprenører, og alt det nødvendige udstyr, så vi kan starte til efteråret. For mig som investor ser jeg frem til september, når skibene bliver sendt af sted mod Grønland. Det er ‘go time!'”
Ifølge Robert Price er noget af udstyret allerede rykket tættere på. Blandt andet campen, der skal opstilles i Jameson Land, og som skal kunne huse 50 mennesker.
“Bestemt realistisk”
Som Danwatch tidligere har kunnet afsløre, står Greenland Energys tidsplan dog i skærende kontrast til virkeligheden.
I hvert fald hvis man spørger chefen for Grønlands Råstofdepartement, Jørgen Hammeken-Holm.
For selvom Greenland Energy har licens til at foretage to boringer for at undersøge forekomsten af olie, så mangler de fortsat de tilladelser, der baner vej for at få udstyret derop og reelt gå i gang.
Greenland Energy har således ikke tilladelse til at gå i gang, før der foreligger fyldestgørende VVM- og VSB-redegørelser. Det er rapporter, hvor virksomheden skal redegøre for forventede miljø- og samfundsmæssige konsekvenser af både borearbejdet og de tilknyttede aktiviteter.
De er ifølge Jørgen Hammeken-Holm langt fra færdige, og overfor Danwatch kalder han Greenland Energys udmeldinger for “et stunt”.
Men man skal passe på med at undervurdere de amerikanske planer, siger Anne Merrild Hansen, der tidligere har arbejdet med olieefterforskning i Vestgrønland og nu er professor på Aalborg Universitet:
“Amerikanerne er ikke ude efter kortsigtet profit, de er ude på at sidde på en ressource i lang tid, så jeg mener bestemt, det er realistisk, at de sætter en efterforskning i gang”, siger hun.
Samtidig udtrykker professoren bekymring for lokalbefolkningen i nabobyen Ittoqqortoormiit, og for de miljømæssige konsekvenser et så stort projekt kan have:
“Østgrønland har en særlig hård natur og er meget uudforsket. Det er derfor svært at forudse konsekvenserne af så stort et projekt, men hvis der skulle ske et oliespild, er der på nuværende tidspunkt ikke et sikkerhedsberedskab i Arktis, som kan hjælpe.”
Danwatch har i ugevis forsøgt at få Greenland Energys forklaring på, hvordan de kan starte boringer, før de har de nødvendige tilladelser på plads, men de har ikke ønsket at svare på vores spørgsmål.
De vil dog gerne svare på investorernes.
En hilsen til Grønlands folk
I live-sessionen på balkonen i Nuuk understreger Larry Swets, at han mener, at olieprojektet er godt for Grønland:
“Jeg vil bare lige sende en hurtig hilsen til befolkningen i Grønland. Vi er blevet utrolig godt modtaget, folk er fantastiske. (…) Man kan mærke, at der er stort fokus i Grønland på, hvordan økonomien kan udvikles fremad – og der kommer vi til at spille en stor rolle. Vores virksomheder bruger over 70 millioner dollar i den lokale økonomi ved at bringe udstyr hertil og bruge penge på lokale medarbejdere, og vi er virkelig begejstrede for partnerskabet, så en stor tak”, slutter han.
Da TV 2’s journalist følger efter Robert Price ude foran konferencesalen og spørger til, hvornår han forventer at give den kommentar, han har lovet, lyder det:
“Jeg har lige svaret, ok? Tak,” hvorefter han igen vender ryggen til og spadserer ned ad gaden.
Ifølge Christian Kjeldsen, der er direktør for Grønlands Erhverv, og dermed arrangør af Future Greenland, har Greenland Energy ikke spillet en rolle i selve konferencen. De har været der som almindelige deltagere.
