Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Ruslands europæiske pengemaskine
- Russisk olie, gas, stål og andre råvarer er en central del af landets økonomi og bidrager til de indtægter, der holder krigsøkonomien i gang.
- Trods omfattende sanktioner spiller Europa stadig en vigtig rolle i den værdikæde, som skaffer russiske eksportindtægter. Det sker gennem shipping, finansiering, service og selskabskonstruktioner med forbindelser til europæiske lande, herunder Danmark.
- Danwatch undersøger, hvordan vestlige virksomheder indgår i Ruslands økonomiske kredsløb, hvilke danske og europæiske forbindelser der kan dokumenteres, og hvem der holder Ruslands pengemaskine kørende og selv profitterer på det.
Som det sidste værft i Europa fortsætter det danske værft Fayard med at servicere en række gasskibe, der sejler millioner af tons russisk LNG gennem Arktis og sender milliarder tilbage til Ruslands økonomi og krigskasse.
Men nu skal det være slut. EU’s nye sanktionspakke, der blev vedtaget den 23. april, kommer til at begrænse Ruslands gas- og olieprojekter og dermed også service og vedligehold af tankskibe og isbrydere, der transporterer flydende naturgas.
Men sanktionerne kommer ikke lige foreløbig til at stoppe Fayards muligheder for at servicere og vedligeholde skibene. De fartøjer, som Fayard servicerer, er nemlig på papiret ikke russiske og sejler ikke under russisk flag – selv om de transporterer gas for milliarder til gavn for Putin. Og til at begynde med indbefatter sanktionerne kun service af russisk ejede LNG-tankskibe og isbrydere og dermed ikke alle skibe, der sejler med flydende russisk naturgas i lasten fra det gigantiske russiske Yamal-anlæg. Det er først fra januar næste år, at andre skibe er omfattet. Præcis på det tidspunkt, hvor EU alligevel i forvejen havde besluttet at forbyde russisk LNG.
Det er problematisk, at alle sanktionerne ikke træder i kraft hurtigere, mener Sebastian Rötters, der er kampagneansvarlig hos den tyske ngo Urgewald.
“Det er en stor fejl, fordi EU faktisk har mulighed for mere eller mindre at stoppe Ruslands LNG-forretning fra Yamal-anlægget. Det er en velmenende foranstaltning fra EU’s side, men det kommer alt for sent. Mindst 6 ud af 14 Arc 7-skibe har ikke fået foretaget vedligeholdelse i tre år eller mere, og normalt får de service mere eller mindre hvert tredje år. Så der er en sandsynlighed for, at disse seks skibe vil haste til Fayard til sommer, inden sanktionerne træder i kraft”, siger han.
Ifølge Lars Brodersen, der er advokat og sanktionsekspert fra Trade Compliance, stiller de nye sanktioner store krav til virksomheder som Fayard.
“Der skal udføres en omhyggelig due diligence for at sikre, at man overholder sanktionerne. Hvis der kommer en isbryder eller et LNG-skib, så ved du, at det er et højrisikoområde, og der er en betydelig risiko for, at det har forbindelse til Rusland. Derfor skal man gøre meget for at sikre og dokumentere, at man er på den rigtige side af reglerne”, siger han.
Ser du nogle muligheder for, at værfter som Fayard kan omgå reglerne?
“Det bør ikke være muligt med så bredt et forbud. I princippet kunne man godt få ens kunde til at skrive under på, at det ikke bliver brugt i Rusland, eller har været i Rusland. Men en sådan erklæring kan i givet fald ikke stå alene”.
Lars Brodersen peger på, at der er mange redskaber til at tjekke, hvor skibe kommer fra, hvordan ejerforholdene er, og hvor de har sejlet.
“Derfor vil forventningen være, at aktører indenfor højrisikoområder benytter de tilgængelige redskaber for at sikre compliance. Der vil efter min opfattelse også være en betydelig opdagelsesrisiko, hvis et stort fartøj ligger til hos Fayard ved Lindø, hvor kan alle se det, og baseret på tidligere omtale og politisk fokus vil medierne og myndighederne nok også have ekstra bevågenhed på aktiviteten”, siger han.
I et skriftligt svar oplyser Fayard, at de “naturligvis følger de til enhver tid gældende regler”.
“Vi følger og bakker op om den linje, der bliver lagt i EU. Det er fortsat tilfældet med vedtagelsen af den nye 20. sanktionspakke”.
En “ubegribelig” forretning
Det danske værft Fayard, der ligger i Lindø nær Odense, har længe spillet en central rolle i forhold til at hjælpe Rusland med at holde deres moderne flåde af isbryder-gasskibe sejlende, der transporterer millioner af tons flydende russisk naturgas gennem Arktis til Europa.
Trods snart fire års krig i Ukraine fortsætter EU med at importere flydende gas (LNG) fra Rusland. Langt størstedelen af den flydende naturgas fra det gigantiske russiske Yamal-anlæg gik sidste år til EU, og Kreml tjente omkring 7,2 milliarder euro, svarende til omkring 53 milliarder kroner på at eksportere LNG til EU. Tendensen fortsætter, og importen i januar i år er 8 procent højere end sidste år. Det viser tal fra Urgewald.
Det danske værft, der ejes af milliardæren Thomas Andersen, er det sidste i Europa, der lige nu hjælper Ruslands flåde af isbryder-gasskibe med at transportere LNG. I 2025 besluttede det franske skibsværft Damen Shiprepair i Brest at stoppe servicering af Ruslands arktiske LNG-tankskibe på grund af krigen i Ukraine. Men Fayard fortsætter.
Det har tidligere mødt kritik fra flere sider. Blandt andet kaldte den nu fungerende statsminister Mette Frederiksen (S) det sidste år “ubegribeligt”, at et dansk værft servicerer skibe, der sejler med russisk gas.
Sebastian Rötters fra Urgewald er uforstående overfor, hvorfor Fayad ikke har afbrudt forretningen, selvom værftet ikke gør noget ulovligt.
“Fayard er et stort skibsværft, der betjener mange fartøjer, så i mine øjne virker det ikke afgørende for skibsværftets overlevelse at servicere skibe fra Yamal-anlægget, og derfor kan det undre en, at de ikke stopper. Fayard har et ansvar, fordi dens forretning i mine øjne er direkte forbundet til Ruslands økonomi og krig mod Ukraine”, siger han.
