I sommerferien faldt jeg over bogen “Det ulykkelige Arabien – Yemen, et land i klemme” af forfatter og journalist John Njor.
Jeg købte bogen for 39 kroner, men det viste sig hurtigt at være det eneste positive ved den oplevelse.
Forfatteren havde ikke meget tilovers for landet og dets indbyggere. Yemenitterne er beskrevet som uhygiejniske, bevæbnet til tænderne og analfabeter.
Et kapitel i bogen har endda titlen “Et land af narkomaner” med henvisning til, at mange folk i Yemen tygger qat.
“Om eftermiddagen er stort set alle i Yemen så skæve af gumleriet, at øjnene er ved at forlade hovederne”, skriver Njor.
Bogen udkom i 1981, og de mange stereotyper og generaliseringer bærer præg af, at det var en anden tid dengang.
Én ting har dog ikke ændret sig de seneste 45 år – Yemen er stadig i krig, og denne sommer brød den skrøbelige våbenhvile fra 2022 mellem houthi-bevægelsen og den yemenitiske regering for alvor sammen.
Houthierne har de seneste uger angrebet saudiske mål og erklæret en blokade af saudisk skibstrafik, mens regeringsstyrker med saudisk støtte har besvaret offensiven med luftangreb.
Ifølge nyhedsmediet Reuters har begge parter i slutningen af juli oprustet deres styrker langs en frontlinje, der strækker sig fra kysten ved Det Røde Hav op til den saudiske grænse.
Ørkenens Manhattan
Men mens ord som krig, død og ødelæggelse i årtier har beskrevet situationen i landet, er der også folk i Yemen, der prøver at bevare håbet.
En af dem er “Mohammed”, som jeg i de seneste år har været i kontakt med.
Vi har aftalt, at hans rigtige navn ikke indgår i artiklen, fordi ingen af de stridende parter i Yemen ønsker, at befolkningen taler med udenlandske journalister.
“Jeg er turistguide i Yemen. Hvordan tror du, at det går?” griner Mohammed, da jeg ringer til ham over beskedtjenesten Signal.
Den 50-årige mand bor i byen Seiyun, der ligger i Hadramout-regionen i det sydvestlige Yemen, hvor han har sit eget rejsebureau.
Et modigt karrierevalg for en mand, hvis land nærmest har befundet sig i én lang borgerkrig siden etableringen af republikken Yemen i 1990.
Dengang lykkedes det at forene Nord- og Sydyemen, men freden varede kun fire år, før aktører i syd forsøgte at løsrive sig igen.
Regeringen i nord vandt slaget i 1994 og sad på magten indtil Det Arabiske Forår nåede til Yemen i 2011.
Dengang boede Mohammed i det nordlige Yemen, hvor han sammen med sin far arrangerede rejser til landet for udenlandske turister. Men efter oprøret i 2011 gik der få år, før houthi-bevægelsen overtog kontrollen med den nordlige del af Yemen og hovedstaden Sanaa.
Nabolandet Saudi-Arabien var ikke begejstret for udsigten til at få houthierne, der er støttet af Iran, som naboer, og i 2015 indledte en saudisk-ledet koalition en militær intervention til støtte for den yemenitiske regering.
Krigen udviklede sig til en af verdens største humanitære katastrofer med omfattende sult, sygdom og ødelæggelser.
Derfor flyttede Mohammed og hans familie til Seiyun, hvor krigen ikke var lige så voldsom som i nord.
Yemen regnes som et af den arabiske verdens vigtigste historiske og kulturelle centre med en kulturarv, der går flere tusinde år tilbage, og Mohammed deler – som den guide, han er – altid lidt fun facts, når vi taler sammen:
“Vidste du godt, at det var i Yemen, verdens første skyskraber blev bygget?”, spørger Mohammed denne gang, og jeg må tilstå, at den oplysning er ny for mig.
“Det er derfor, man kalder byen Shibam for ‘ørkenens Manhattan”, forklarer han og tilføjer, at skyskraberen angiveligt var på ni etager.
Mohammed fortæller mig også, at hans forretning selvfølgelig er påvirket af situationen i landet. Siden 2014 har de fleste lande lukket deres ambassader i Yemen, så alene det at skaffe visaer kan være en udfordring.
Alligevel har han haft besøg af omkring 120 turister de seneste par år. De kommer primært fra Europa og Kina, ligesom der er enkelte fra USA.
“Jeg er sikker på, at danskere vil elske Yemen, og jeg er sikker på, at landet nok skal åbne op for alle en dag”, siger han.
Mohammeds positive og ikke mindst poetiske indstilling står i skærende kontrast til min deprimerende sommerlæsning.
“Jeg er optimistisk for fremtiden. Yemen er som et skib, der altid formår at styre gennem alle storme med visdom og omtanke”, afslutter han.