Yemen: Den glemte krig med danske spor

15. marts 2025 iværksatte USA en omfattende luft- og flådekampagne mod Houthi-kontrollerede områder i Yemen. Ifølge houthierne kostede angrebene 53 personer livet, herunder flere børn.

Fra Det Hvide Hus lød det, at USA ikke længere vil acceptere, at houthierne terroriserer amerikansk skibstrafik i Det Røde Hav. Præsidentens pressesekretær understregede efter de første angreb: “Der er en ny sherif i byen, og hans navn er Donald Trump”. 

Houthi-bevægelsen, der officielt kaldes Ansar Allah (Guds Partisaner), tog i 2014 kontrollen over Yemens hovedstad Sanaa, hvilket udløste en krig mellem oprørsgruppen og den internationalt anerkendte yemenitiske regering. Konflikten udviklede sig hurtigt til en af verdens værste humanitære katastrofer, og en saudi-ledet koalition indledte i 2015 en militær intervention mod houthierne – uden succes.

Siden konflikten begyndte i 2014, har mere end 377.000 mennesker mistet livet, og over 11.000 børn er blevet dræbt eller såret som følge af militære kampe. FN estimerer også, at mere end 19 millioner mennesker er afhængige af nødhjælp, hvilket svarer til ca. halvdelen af landets befolkning. 

Trods den humanitære katastrofe, der har udspillet sig i mere end et årti, bliver situationen i Yemen ofte refereret til som ‘den glemte krig’, der sjældent er i fokus.

Det var også først i november 2023, at houthi-bevægelsen for alvor blev genstand for international opmærksomhed, da de begyndte at angribe handelsskibe i Det Røde Hav og Bab al-Mandab-strædet. 

Angrebene tvang flere internationale rederier til at omdirigere deres skibe i området, og der kom da også hurtigt en reaktion fra det danske folketing, da Mærsk-skibe kom under houthi-angreb.

Danmarks militære engagement i Yemen

Indtil efteråret 2023 var den danske indsats i Yemen fokuseret på diplomatiske og humanitære indsatser, hvor Danmark støttede op omkring FN’s forsøg på at mægle mellem houthierne og den yemenitiske regering.

Det ændrede sig dog i starten af 2024, da et flertal i Folketinget vedtog, at Danmark skulle bidrage militært til den amerikansk-ledede Operation Prosperity Guardian (OPG) – en task force under den maritime koalition Combined Maritime Forces (CMF), som Danmark allerede i forvejen var en del af.

Konkret betød beslutningen, at fregatten Iver Huitfeldt fra februar til april sidste år deltog i flådeoperationer i Det Røde Hav og Adenbugten. Derudover stillede Danmark en stabsofficer til rådighed for Operation Poseidon Archer, en mere offensiv operation under amerikansk ledelse, der havde til formål at bekæmpe Houthi-bevægelsen.

Forsvarskommandoen oplyser i en mail til Danwatch, at Danmark ikke længere bidrager til de to militære operationer. Dog deltager to danske stabsofficerer fortsat i CMF, hvis primære opgave er at sikre fri sejlads gennem Det Røde Hav, Bab al-Mandab-strædet og Adenbugten.

Nadwa Al-Dawsari er tilknyttet forsker ved Middle East Institute, en tænketank i Washington, og har fulgt den politiske udvikling i Yemen de sidste 20 år. Ifølge hende har Vestens tilgang til konflikten været præget af manglende strategi.

”Man har forladt sig på FN’s forhandlinger de sidste ti år, og her er der blevet givet for mange indrømmelser til houthierne, hvilket kun har styrket dem,” siger hun og tilføjer, at FN flere gange har ignoreret Yemens regering til fordel for oprørsgruppen.

”Den yemenitiske regering var ved at opnå kontrol over den strategisk vigtige havneby Hodeidah, men i stedet pressede FN Stockholm-aftalen igennem i 2018. Det betød, at houthierne endte med at fastholde kontrollen over havnen. Fem år senere truer de nu international skibstrafik fra netop Hodeidah”.

Hodeidah-havnen er afgørende for Yemen, da den er landets vigtigste indgang for humanitær nødhjælp og handel. Ifølge flere vestlige efterretningstjenester udnytter houthierne havnen til smugling af våben fra Iran, hvilket har bidraget til gruppens voksende militære kapacitet.

Udsigterne til fred

Ligesom den kortvarige danske militære indsats for at bekæmpe Houthi-bevægelsen ikke bar frugt, så tyder det heller ikke på, at oprørsgruppen er villige til at opgive magten efter amerikanernes seneste angreb. 

Houthi-bevægelsen er en del af den såkaldte modstandsakse, et iransk-støttet netværk som blandt andet også tæller Hizbollah og Hamas. Efter USA’s seneste offensiv i Yemen i marts har houthierne intensiveret deres angreb på internationale skibe, ligesom de har affyret missiler mod Israel og nu også truer nabolandet Saudi-Arabien med angreb.

“Gennem de seneste ti år har houthierne lært, at de kan bruge vold som en forhandlingsteknik. Selv hvis det lykkes Trump at ramme Houthi-ledere og ødelægge militært udstyr, vil det ikke ændre på situationen i Yemen, så længe houthierne fortsat har kontrol over en så stor del af landets territorium”, fortæller Nadwa Al-Dawsari.

Hun peger også på en anden alliance, der er vokset frem i Yemen siden 2017, som bør vække bekymring: samarbejdet mellem houthierne og Al-Qaeda. 

“De har samme ideologiske målsætning: at bekæmpe Israel og vestlige interesse i regionen samt etablere et islamisk styre på tværs af landegrænser. Houthierne har udstyret Al-Qaeda i Yemen med våben til kampen mod den yemenitiske regering”, siger hun.

Det betyder også, at selv hvis houthiernes angreb i Det Røde Hav stopper, så er der stadig lang vej til fred og stabilitet for den yemenitiske civilbefolkning.

BAGGRUND

Yemen-krigens hovedpersoner

Krigen i Yemen er præget af skiftende alliancer og rivaliserende fraktioner. Houthi-bevægelsen, der er støttet af Iran, kontrollerer store dele af det nordlige Yemen, mens den internationalt anerkendte regering får støtte fra en saudisk-ledet koalition. Dertil kommer separatister i den sydlige del af landet, som er støttet af De Forenede Arabiske Emirater.

Dette persongalleri giver et overblik over de vigtigste aktører: