Regeringen betalte falsk firma 71 millioner kroner for granater til Ukraine

Ramstein-basen i Tyskland har i årtier været et af NATO’s vigtigste samlingspunkter. Ikke nok med, at USA’s styrker er massivt til stede der, så ligger basen centralt placeret i Europa.

Derfor har den også været hovedsæde for en arbejdsgruppe af Ukraines allierede, der oftest blot kaldes ‘Ramstein-gruppen’.

Og det var på et møde netop her, at den estiske forsvarsminister Hanno Pevkur en dag i marts 2024 bad Danmark og andre allierede om at donere penge til artillerigranater, som Estland ville købe til Ukraines hær. 

Daværende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kvitterede et år senere med et løfte om en donation på over 300 millioner kroner til de estiske våbenindkøb. 

Estland brugte ifølge flere estiske medier hurtigt 71 millioner kroner af den danske donation på granater til Ukraines svindende ammunitionslagre, som den estiske forsvarsminister hævdede at kunne fylde lynhurtigt. 

Danwatch har gennemgået sagen og kan nu fortælle, at ikke en eneste granat er blevet leveret til Ukraine for danskernes penge. Det bekræftede flere estiske embedsfolk først i avisen Postimees, ligesom Estland har lagt sag an mod producenten. Danwatch har selv bekræftet forløbet med flere kilder. 

De 71 millioner danske skattekroner er i stedet endt hos et mistænkeligt italiensk selskab ved navn Datasel, der officielt deler kontorfælleskab med en Audi-forhandler i byen La Spezia, og som er ejet af en indisk selvudråbt ammunitionsproducent. 

De indiske ejere nægter nu at betale pengene tilbage.  

Danwatch har forsøgt at få et svar ud af flere danske myndigheder på, hvordan man kunne ende med at sende flere millioner kroner til et selskab i Indien uden at få noget for pengene. Det har ikke været muligt at få en forklaring. 

Forsvarsministeriet ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, men adspurgt specifikt om de 71 millioner kroner lyder det i en mail:

“Forsvarsministeriet kan oplyse, at Danmark i 2025 gennemførte et finansielt bidrag til anskaffelse og donation af artilleriammunition via Estland. Processen for det danske finansielle bidrag har fulgt samme modus som for øvrige finansielle donationer”.

Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) har ikke svaret på nogle spørgsmål. I stedet henviser Forsvarsministeriet til Estland for at få mere at vide om sagen.

Det Estiske Center for Forsvarsinvesteringer (RKIK) oplyser til Danwatch, at de arbejder på at få pengene igen for at kunne refundere beløbet til “donorlandet”. 

“Vi kan bekræfte, at 9,5 millioner euro i forudbetalinger under Datasel-kontrakterne er knyttet til finansiering fra donorlande”, skriver en talsperson fra RKIK i en sms. De kan ikke kommentere sagen yderligere, da der er et retsligt efterspil i gang for at få pengene igen, lyder det.

Uanset hvad er der tale om en “alvorlig sag”, mener professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage.

“Det er stærkt beklageligt. Det er jo rigtig mange af statskassens midler, der er forsvundet op i den blå luft. Hvis det her passer, så må kontrollen med statens midler strammes”, siger han.

Om pengene kommer tilbage eller ej, så bør der ses på de interne linjer i den danske oprustning, vurderer Frederik Waage, som kalder på en dybdegående granskning af sagen.

“Der er tale om rigtig mange penge. 71 millioner kroner er så stort et beløb, at Rigsrevisionen bør forholde sig til det. Man må undersøge, hvor stort problemet egentlig er, og om der er flere lignende sager”, siger han.

Kendte allerede til svindel 

Da Troels Lund Poulsen den 23. april 2025 gav hånd på at sende flere millioner kroner til Estlands artilleriprogram for Ukraine, havde det estiske forsvarsministerium allerede underskrevet to kontrakter med Datasel. 

Det skete i august og oktober 2024, hvor Estland forudbetalte 187 millioner kroner for ammunition. 

Datasel leverede ikke en eneste granat og brød dermed kontrakterne, men da esterne fik penge fra den danske regering, sendte de alligevel endnu en forudbetaling til selskabet. Denne gang med de 71 millioner danske kroner.

“Det kræver en redegørelse fra forsvarsministrene. Både fra Troels Lund Poulsen, der indgik aftalen med Estland, og fra Jeppe Bruus, der må se på, hvordan donationerne skal foregå fremover. Måske er ministrene uden skyld, men det må undersøges, om den nuværende kontrol er god nok”, siger Frederik Waage. 

Troels Lund Poulsen (V) ønsker ligesom Jeppe Bruus ikke at forholde sig til sagen.

Venstres presseafdeling skriver dog til Danwatch, at sagen om de 71 millioner kroner formelt ligger inde hos Forsvarsministeriet. Den tidligere forsvarsminister vil derfor ikke udtale sig, men vil dog gerne stå til rådighed, hvis ministeriet ønsker at stille ham yderligere spørgsmål, lyder det.  

Men der skal altså en forklaring på bordet fra myndighederne, mener Frederik Waage.

“Når der er tale om så mange penge, kræver det en redegørelse”, siger han.

Forsvarsministeriet oplyser til Danwatch, at der ved overførslen af det enorme pengebeløb til Estland forelå en række betingelser, herunder at midlerne skal anvendes til “gennemførelse af den konkrete donation”, altså artillerigranaterne.

“Herefter er det pågældende partnerland ansvarlig for at indgå de nødvendige kontrakter med leverandører til gennemførelse af donationerne”, lyder det fra ministeriet. De ønsker ikke at svare på, hvorvidt de var bekendt med, at Estland betalte netop Datasel pengene.  

Sagen kostede 3. september i år Estlands forsvarsminister Hanno Pevkur jobbet, og i en redegørelse fra de estiske myndigheder er det tydeligt, at ingen ved, hvorfor Datasel fik nogle af kontrakterne til at begynde med. 

For hverken Datasel eller dets indiske moderselskab Neco Defence har nogensinde produceret artillerigranater. 

Indtil 2024, hvor selskabet blev købt af den indiske våbenproducent, havde det ikke et eneste ord om ammunition på sin hjemmeside. Faktisk er Datasel i virkeligheden registreret som et softwarefirma.

Fra 2005 til 2024 udviklede Datasel forskellige softwareløsninger til både civil- og forsvarsindustri i Italien og blev blandt andet nævnt i et magasin om Italiens rumindustri som et mindre ingeniørfirma på markedet. 

Den dag i dag er firmaet stadig certificeret som en softwareudvikler i Italiens virksomhedsregister og har hverken tilladelse til at producere eller sælge våben. 

Det er meget problematisk, at donationen til Ukraine er endt i hårknude, og at Danmark og Estland tilsyneladende er blevet taget ved næsen, mener lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen. Han siger, at tilliden mellem EU-landene er nødt til at være så stærk, at man kan donere penge til de her initiativer, uden at der sker svindel. 

“Det her må selvfølgelig ikke ske. Der skal være styr på de her ting. De danske myndigheder skal kunne stole på sine allierede og gå ud fra, at Estland har lavet kontrol af virksomhederne selv”, siger han. 

Han er også overrasket over sagen, fordi “esterne ellers generelt er meget pålidelige”, lyder det. 

Hvad vidste Danmark?

De estiske statsrevisorerer har i to år i træk kritiseret landets forsvarsministerium for at have fumlet med store pengesummer i forbindelse med oprustningen – og altså ikke kun i sagen om Datasel.

Danwatch har derfor også forsøgt at få svar på, hvor resten af Danmarks donation til artilleri-fonden er endt henne, der udover de omstridte 71 millioner kroner lyder på yderligere 246 millioner kroner. 

Men det ønsker hverken Forsvarsministeriet i Danmark eller RKIK i Estland at oplyse. I stedet henviser Danmark til Estland, som ikke må svare på spørgsmålene grundet en fortrolighedsaftale med det danske forsvarsministerium.

RKIK oplyser, at “de ubrugte midler fra donorlandene stadig er på Estlands Center for Forsvarsinvesteringers (ECDI) konti”.

Hele sagen giver dog anledning til mere åbenhed hos myndighederne, mener Frederik Waage, der kalder det her et spørgsmål om politik og ikke national sikkerhed.

“Det er relevant at få afklaret, hvad Estland egentlig har oplyst. Har de for eksempel oplyst firmanavnet, så de danske myndigheder havde en chance for at se nærmere på virksomheden? Det må man kunne svare på, for her handler det jo om processen og ikke om rigets sikkerhed. Der røbes næppe nogen statshemmeligheder ved, at staten forklarer sin indkøbspolitik”, siger han.

Efter indiske Neco Defence købte Datasel ændrede hjemmesiden sig pludselig. Fra den ene dag til den anden blev Datasel pludselig beskrevet som den foretrukne leverandør af ammunition i Italien, som derudover handlede med en lang række NATO-lande. 

Hjemmesiden er i dag slettet, men en arkiveret udgave på Waybackmachine viser, at der både blev brugt billeder lavet med kunstig intelligens og fra compuerspil til at reklamere for militært udstyr, der altså ikke fandtes.

Under “om os”-siden viste den eksempelvis et åbenlyst computeranimeret billede af fem jagerfly under sloganet “kvalificeret forhandler”. Billedet er imidlertid snuppet fra forsiden af det knap 20 år gamle Xbox-spil ‘Ace Combat 6’, hvor spillerne skal skyde hinanden ned i flyvemaskiner i en fiktiv udgave af Jorden, som er blevet smadret af en asteriode.

I bunden lød en opfordring til at skrive for at få en god handel. Det stod skrevet i en tekstboks ovenpå et AI-genereret billede af to kampvogne, som var hentet fra en hjemmeside, der tilbyder gratis baggrundsskærme til computere. 

Med andre ord, så var der mange ting, der indikererede, at virksomheden formentlig ikke var en toptjekket leverandør af artillerigranater. 

Artilleri-sagen illustrerer ifølge Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, et problem for den fælles oprustning blandt EU-landene.

“Estland er med i EU. Derfor bør danske myndigheder kunne forvente, at esterne har styr på tingene. Det er på en måde pointen i EU-samarbejdet. Det er derfor, at vi har fælles EU-regler om GDPR, udbud, forbud mod statsstøtte og så videre”, siger han. 

Danwatch har rakt ud til Datasels tidligere direktør og de indiske ejere Neco Defence. Ingen af dem er vendt tilbage på vores henvendelser. 

Hverken Statsministeriet eller Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse har ønsket at udtale sig.