“Det vigtigste værktøj du skal have med i køkkenet er din hjerne. Det er den, der kan sætte råvarer sammen og kombinere rester fra køleskabet”, fortæller Adam Aamann til Danwatch, da vi besøger ham på en af hans smørrebrødsrestauranter i København.
“Når først man begynder at interessere sig for at lave mad, og opdager, hvor stor betydning råvarene har, så tror jeg heller ikke, du kan undgå at tænke over, hvor råvarerne kommer fra, og hvordan de er produceret.”
Adam Aamann er kok og restaurantindehaver og han har sagt ja til at medvirke i tredje afsnit af Danwatchs nye podcastserie Frås. I Frås undersøger vi, hvordan forskellige danskere gennem deres forbrug kan være indirekte forbundet til menneskerettighedskrænkelser ude i verden. I tredje afsnit taler vi med Adam Aamann om produktionsvilkårene i den globale fødevareindustri, og om hvad vi kan gøre ved det.
En af de råvarer, vi taler med Adam Aamann om, er chokolade. På Danwatch har vi i 2020 dokumenteret børnearbejde i kakaoplantager i Elfenbenskysten, der sælger deres kakao som bæredygtig.
Børnearbejde er forbudt i Elfenbenskysten, men alligevel fandt Danwatch børn, der arbejdede, i 8 ud af 10 kakaoplantager, vi besøgte. 6 af plantagerne leverer til Fairtrade-certificeret chokolade. Der var børn, der arbejdede på 4 af de 6 Fairtrade-plantager.
Selv hvis Elfenbenskysten ikke havde en lov, der forbyder børnearbejde, så skal virksomhederne, der i sidste ende sætter deres mærke på chokoladen, ifølge FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv reagere på børnearbejde. Retningslinjerne siger nemlig, at selvom stater ikke lever op til menneskerettighederne, eksempelvis ved at lave en lov om børnearbejde, så skal virksomheder respektere menneskerettighederne. Virksomhederne skal altså gøre alt, hvad de kan, for at sikre, at børn ikke arbejder noget sted i deres varekæde.
Adam Aamann mener, at der skal gennemgribende forandringer til, hvis vi skal kunne rette op på eksempelvis børnearbejde i kakaoplantagerne. Det vigtigste er politisk pres på de ansvarlige virksomheder, siger han, men vores alle sammens indstilling til produkterne skal også have en tur.
“Vi har vænnet os til, at vi kan få, det vi vil have, ligegyldigt hvad. Vi må ikke løbe tør for chokolade, vi må ikke løbe tør for kaffe. Der er ikke den vare, vi må undvære. Sæsoner og alt det er ophørt, hvad det angår”, siger Adam Aamann.
Men den vane skal der laves om på.
“Vi kan ikke blive ved med at forlange, det vi gør nu. Der er nogle ting, vi i fremtiden må vænne os af med, hvis det her skal blive bedre”, siger han.
Nye vaner er ikke det eneste sted, hvor vi forbrugere kan selv kan spille ind. Ifølge Adam Aamann skal vi slet og ret blive bedre til at lave mad. I fire år rejste han rundt i Danmark sammen med Madmagasinet på DR og åbnede folks køleskabe:
“Jeg blev chokeret og bedrøvet over at finde en total mangel på køkken-’know how’. Vi har smidt vores madkultur ud med badevandet simpelthen”, siger han og fortsætter:
“Folk skal bruge deres næse. Derhjemme kan jeg da godt bruge en fløde der er 4 dage over mindste holdbarhedsdato, hvis den lugter lidt surt, den er perfekt i en sovs, og det samme med creme fraiche.”
Adam Aamann mener, at udover at blive bedre til at håndtere råvarer, skal vi også tænke over at købe råvarer, som er dyrket tæt på.
“Vi skal i højere grad fokusere på de ting, der er omkring os. Det er lokale råvarer, og råvarer der er i sæson. Og så kunne jeg godt tænke mig, at folk spiste bedre kød og langt mindre af det.”
Du kan høre mere om, hvordan Adam Aamann selv sikrer sig, at råvarene i hans restauranter er produceret under ordenligt forhold i tredje afsnit af Frås her eller i din foretrukne podcastapp.
Projektet er lavet med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsens udlodningsmidler.
Mie Obbekær