En Danwatch-undersøgelse

Kakaobørnene & de brudte løfter

Abou Traore

Journalist ved det undersøgende journalistiske netværk i Vestafrika Cenozo og direktør for mediet LE SURSAUT.

Abou Traore

Journalist ved det undersøgende journalistiske netværk i Vestafrika Cenozo og direktør for mediet LE SURSAUT.

Redaktør: Jesper Hyhne | Executive Editor: Jesper Nymark | Vil du vide mere om denne undersøgelse, kan du kontakte Danwatch her

I samarbejde med
24. juli 2020
I år er det 20 år siden, at chokoladeindustrien lovede, at børnearbejde i Elfenbenskystens kakaoplantager skulle være slut. I dag er der flere børnearbejdere end nogensinde før. Danwatch og TV2 dokumenterer, at børn høster kakao i certificeret bæredygtige plantager, der kan ende hos danske forbrugere.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email

Sagen kort

  • ​I juni 2020 var Danwatch i Elfenbenskysten for at undersøge omfanget af børnearbejde på kakaoplantager, der sælger deres kakao som bæredygtig.
  • Børnearbejde er forbudt i Elfenbenskysten, men alligevel fandt Danwatch børn, der arbejdede, i 8 ud af 10 kakaoplantager, vi besøgte.  I alt mødte vi 15 børn og interviewede 13 af dem.
  • Alle plantager er en del af et bæredygtighedsprogram, der skal afskaffe børnearbejde. 6 af plantagerne levere til kooperativer, som er certificeret af mærkningsordningen Fairtrade. Der var børn, der arbejdede på 4 af de 6 Fairtradeplantager.
  • I 2001 skrev chokoladeindustrien under på, at det skulle være slut med børne- og tvangsarbejde i kakaoplantagerne i Elfenbenskysten, hvor størstedelen af verdens kakao produceres, men der er flere børnearbejdere i Elfenbenskysten end nogensinde før.
  • Af hensyn til børnenes sikkerhed har vi valgt at skjule deres identitet og ansigter, samt navne og adresser på plantager og kooperativer. Fairtrade er orienteret om disse oplysninger, så de har mulighed for at udbrede vilkårene for familierne.

Der er plads til store løfter på bagsiden af en plade Marabou. 

Med grøn skrift nederst på papiret lover chokoladeproducenten, at “vi arbejder for en bæredygtig udvikling for de kakaobønder, der dyrker vores kakao”. 

“Vi” er Mondeléz, tidligere Kraft Foods og én af verdens største chokoladeproducenter. Et par klik på deres hjemmeside viser, at “bæredygtig udvikling” konkret betyder, at Mondeléz har investeret 400 millioner dollars over 10 år i at gøre kakaoproduktion bæredygtig i seks lande.

Mondeléz er ikke alene om bæredygtighedsprogrammer med store løfter. Nestle’s Cocoa Plan lover “bedre landbrug, bedre liv” til kakaobønderne. Verdens største chokoladeproducent, Barry Callebaut’s Cocoa Horizons, lover nul børnearbejde og støtte til bønderne, så de kan fortsætte med at dyrke chokolade. Og Mars’ bæredygtighedsplan, Cocoa for Generations skød i 2018 én milliard dollars efter at passe på børn og skov i kakaoproduktionen. 

Dertil kommer de penge, som chokoladefirmaerne bruger på mærkningsordninger som Rainforest Alliance og Fairtrade, der også arbejder for blandt andet at miminere brugen af børnearbejde. 

Stort set alle chokoladeproducenterne lover, at deres chokolade er lavet af bæredygtig kakao. 

Bæredygtighed er i vild vækst, ihvertfald som marketingstrategi.

“Når du vælger Cocoa Life logoet, betyder det, at alle kan elske vores chokolade ligeså højt, som vi gør, fordi den er produceret på den rigtige måde”.

Marabou, produceret af Mondeléz

Men en ting er, hvad der står på bagsiden af chokoladen, eller i et bæredygtighedsprogram. Noget andet er, hvad der sker på jorden. I verdens største kakaonation, Elfenbenskysten, hvor mere end 40 procent af verdens kakao kommer fra, lever langt de fleste kakaobønder under fattigdomsgrænsen, og der er mere og farligere børnearbejde end nogensinde før. 

Det viser en endnu ikke udgivet rapport fra University of Chicago bestilt af den amerikanske regering, Assessing Progress in Reducing Child Labor in Cocoa Production in Cocoa Growing Areas of Côte d’Ivoire and Ghana, som Danwatch er i besiddelse af.

Og det viser de besøg på 10 kakaoplantager, som Danwatch foretog i starten af juni. Alle plantager var omfattet af bæredygtighedsprogrammer i en eller anden form. Vi fandt børn, der arbejder, på 8 af de 10 plantager. 

En lille gut bærer kakaobønner

Et af de børn, vi møder, er en lille gut i åbentstående grøn skjorte, der bærer kakaobønner i en sæk fastspændt på en gren over sit hoved. Han er 8 år, siger hans far. Drengen og hans brødre på 12 og 14 år hjælper faderen med kakaohøsten, der skal sendes videre til kooperativet, som igen sælger kakaobønnerne til Cargill og Nestle. Begge virksomheder har flere kunder i Danmark. 

Kooperativet er Fairtrade-certificeret. Det betyder, at børnearbejde ikke er tilladt. 

“Børnearbejde er strengt forbudt ifølge Fairtrades standarder, og vi tager sagen meget alvorligt”,  siger direktør for Fairtrade Danmark, Camilla Erika Lerberg.

“Jeg ville ønske, at jeg kunne love, at der ikke fandtes børnearbejde i vores system, men det kan jeg ikke. Og det er netop derfor, det er så vigtigt, at Fairtrade er til stede i fattige lande som Elfenbenskysten, hvor børnearbejde findes. Vi gør alt, hvad vi kan for at forbygge børnearbejde og håndtere det, når vi – eller andre – opdager det”.

I alt møder vi 13 børn og interviewer 11 af dem. De er mellem 8 og 15 år og de beskriver en  arbejdsdag fra 8-16, hvor de høster kakaobælge med skarpe macheter, bærer tunge kurve med bønner, der skal tørres, eller baljer med vand til arbejderne.

Børnene fortæller, at der bliver uddelt undervisningsmateriale i plantagerne, så børnene kan lære matematik og sprog, imens de høster kakao.

Enrique Uribe Leitz har set Danwatchs dokumentation. Han er landbrugsøkonom og ekspert i bæredygtighedsprogrammer fra Wageningen University i Holland.

“Certificeringsprogrammer og industriens bæredygtighedsprogrammer har ikke haft den ønskede effekt på jorden i Elfenbenskysten, og derfor er der stadig børnearbejde, faktisk endnu mere børnearbejde,” siger Enrique Uribe Leitz og refererer til studiet fra University of Chicago i USA. 

Læs artiklen: Mød børnene, der høster din Fairtrade kakao

Mere børnearbejde end nogensinde før 

På Københavns Universitet forsker Aske Skovmand Bosselmann bl.a. i værdikæder for kakao, kaffe og andre tropiske fødevarer som lektor ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi. Han har læst rapporten om stigningen i børnearbejde i Elfenbenskysten og fremhæver to ting: 

Det ene er den overraskende stigning i andelen af børn, der arbejder i  landbrugsfamilier. Det tal er steget med 31,7 procent, fra 820.000 børn i 2009 til 1.080.000 børn i 2019.  I kakaoplantagerne Elfenbenskysten har der arbejdet 1,1 millioner børn det seneste år. 

“Det burde være faldet”, siger Aske Skovmand Bosselman. 

FAKTA

Flere og flere børn arbejder

Antallet af børn i landbrugsfamilier i Elfenbensbenskysten, der arbejder, er steget fra 820.000 til 1.080.000 fra 2009 til 2019. Det svarer til en stigning på 31,7 procent.

Kilde: Assessing Progress in Reducing Child Labor in Cocoa Production in Cocoa Growing Areas of Côte d’Ivoire and Ghana, University of Canada.

Farlige skader, som børn udsættes for i kakaoplantagerne

  • Muskelskader fra gentagne og kraftfulde bevægelser og løft af tunge ting eller forkerte belastninger 
  • Udmattelse af varme
  • Høj soleksponering, som kan resultere i hudkræft 
  • Skader fra macheter, der spænder fra mindre snitsår til afhuggede lemmer 
  • Forgiftning og langvarige sundhedsmæssige problemer ved brug eller udsættelse for pesticider 
  • Rammes af faldende kakaobælg 
  • Slange og insektbid 
  • Lang arbejdstid
  • Stress
Kilde: ILO

Der er ikke alene flere børn, der arbejder. Det andet, Aske Skovmand Bosselmann peger på, er , at arbejdet er blevet farligere. Andelen af børn i kakaoproducerende husstande, der udfører farligt arbejde, er steget – fra 30 procent til 47 procent.

“Børnene bruger macheter, og de bærer vand, der skal blandes med pesticider, eller de opholder sig i plantagen sammen med forældrene, når der sprøjtes med pesticider. Derfor er der en stigning i antallet af børn, der udsættes for farligt arbejde”, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Børn må hverken arbejde med macheter, pesticider eller tunge løft, ifølge den internationale arbejderorganisation, ILO.

Netop pesticider er en del af chokoladeproducenternes bæredygtighedsprogrammer. Brugen af pesticider gør, at der skal luges mindre – hvilket burde gøre arbejdet lettere – og at produktiviteten stiger i kakaoplantagen. Men kemikalierne gør også kakaodyrkningen farligere, hvis ikke plantagearbejderne trænes i korrekt brug, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Flere børn i skole

  • Selvom flere børn arbejder, og arbejdet er blevet farligere, så går flere børn også i skole, hvilket tyder på, at de arbejder lidt færre timer og i højere grad også kommer i skole.
  • 81 procent af børnene i Elfenbenskystens kakaoområder i skole i dag, hvilket er en stigning på 23 procent de sidste 10 år.
Kilde: Assessing Progress in Reducing Child Labor in Cocoa Production in Cocoa Growing Areas of Côte d’Ivoire and Ghana, University of Canada.

“Det er ikke altid, at vejledninger i, hvordan man bruger pesticider forsvarligt, følger med, når man øger adgangen til pesticider”, siger Aske Skovmand Bosselmann, der selv har erfaring med kakaoproduktion fra feltarbejde i Ghana.

Omfanget af børnearbejde er primært steget i områder, der ligger udenfor de traditionelle kakaoområder, hvor myndigheder og ngo’er har mulighed for at kontrollere plantagerne oftere. 

Men ikke kun. Der er også sket en stigning i de traditionelle og bedre regulerede kakaoregioner, udleder Aske Skovmand Bosselmann efter at have læst rapporten.

“Alene det, at det efter 10 år ikke er faldet, er skræmmende”, siger Aske Skovmand Bosselmann.

Bønnernes vej til Danmark

Som forbruger kan man nærmest ikke undgå at have spist chokolade med kakao fra Elfenbenskysten. 40 procent af verdens kakao kommer herfra, og kakao udgør 40 procent af landets eksport og knap 10 procent af Elfenbenskystens BNP.

10 procent af den samlede mængde kakao herfra er Fairtrade-certificeret, dvs. at børnearbejde er forbudt. 

Størstedelen af den kakao, der udskibes fra Elfenbenskysten, er købt og solgt og købt igen af to håndfulde internationale virksomheder, som de færreste har hørt om, selvom de laver størstedelen af verdens chokolade.

Olam er en fødevarevirksomhed med hovedkvarter i Singapore, og virksomheden er en af Elfenbenskystens største arbejdsgivere med 5.000 medarbejdere og 175.000 bønder tilknyttet deres produktion af kakao, cashew nødder, kaffe og bomuld til resten af verden.

Cargill er en amerikansk fødevareproducent, der har mere end 500 ansatte til at håndtere deres opkøb af kakao i Elfenbenskysten.

Barry Callebaut er verdens største producent af chokolade med flere end 12.000 ansatte i 40 lande.

Alle sælger kakao til både danske og internationale chokoladeproducenter, der sælger chokolade i Danmark.

Børnearbejde bag dansk chokolade

De danske supermarkedskæder Salling Group, Coop, Lidl, Aldi og Rema1000 oplyser, at de har masser af chokolade med kakao fra Elfenbenskysten på hylderne. Dels som ingrediens i deres egne mærker som Salling Groups ØGO chokolade eller Irmas økologiske chokolade fra Coop, men også fra internationale producenter som Nestle, der laver Kitkat og Marabou chokoladen fra Mondelèz. 

Også kakaoen i den danske chokolademælk, Cocio, kommer fra Elfenbenskysten via Cargill, oplyser Arla på deres hjemmeside. Cargill køber blandt andet kakao fra en af de certificeret bæredygtige plantager, hvor Danwatch har interviewet børnearbejdere. 

Hos det danske chokoladefirma Sv. Michelsen Chokolade oplyser direktør Daniel Paertz, at de udelukkende køber Fairtrade-certificeret kakao fra Elfenbenskysten. De oplyser ikke kooperativerne, hvor deres kakao kommer fra, men Danwatch har besøgt 6 plantager, der leverer til Fairtrade kooperativer. Der var børnearbejde på 4 af de 6 plantager. 

“Det lyder ikke godt. Jeg havde håbet, at det ikke var tilfældet, men jeg er heller ikke overrasket”, siger Daniel Paetsch.

“Det vigtigste er, at der er dialog og en proces for, hvordan der kommer styr på det”, siger han.

De internationale chokoladeproducenter ønsker ikke at svare på Danwatchs konkrete spørgsmål, men svarer gennem formanden for deres brancheforening, World Cocoa Foundation, Richard Scobey.

“Børnearbejde, der ikke bør findes i varekæden for kakao, er en vedvarende udfordring i Elfenbenskysten og Ghana på trods af en kæmpe indsats fra regeringer, industrien, kakaoregionerne og udviklingsorganisationerne”, skriver Richard Scobey til Danwatch. 

Er denne undersøgelse noget værd for dig?​

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.
en danwatch-undersøgelse
Hele undersøgelsen delt op i artikler. Bestem selv, hvor du begynder.

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2340 6664

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Merkur Bank

Registreringsnr.: 8401

Kontonr.: 0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355

SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Regnr., kontonr. og CPR-nr. bruges kun til at oprette en betalingsservice-aftale, således at fremtidige betalinger kan trækkes automatisk.

Er denne undersøgelse noget værd for dig?

Vi synes, det er vigtigt at undersøge virksomheders og staters påvirkning af menneskerettigheder og miljø. Og vi vil rigtigt gerne lave mange flere af denne slags undersøgelser.

Derfor håber vi, at du har fået lyst til at styrke vores arbejde.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.