Julehandlen er i fare, og verdensøkonomien er i alvorlige problemer. Det har man i de seneste uger kunne læse i danske og internationale medier. De dystre udsigter skyldes problemer med forsyningskæderne, eller supply chains, som de også bliver kaldt i Danmark. Og så gemmer udviklingen på en ilde hørt sandhed om, hvordan den globale økonomi fungerer.
Bag de forsinkede Nike-sko gemmer der sig en alvorlig virkelighed
Sneakers fra Nike, smartphones og Ford Fiestaer bliver i disse måneder forsinkede og dyrere på grund af det, som virksomhederne kalder “problemer med forsyningskæden”.
Det begyndte egentlig, da corona-pandemien satte verden i stå. En lang række virksomheder reagerede på nedlukningerne ved at aflyse ordrer på de fabrikker, hvor de fik produceret f.eks. tøj eller teknologi. Men pandemien nedsatte ikke vores forbrug af ting. Tværtimod, sad vi hjemme bag skærmene og fik lyst til at købe nye ting. Så i stedet for at falde, så steg efterspørgslen, men fabrikkerne kørte på halv kraft og en stor del af medarbejderne var sendt hjem.
På samme måde har amerikanernes importeret så mange ting, at de nærmest har støvsuget verdenshavene for containere. Det ser vi konsekvensen af nu, samtidig med at vi mærker, hvilken betydning den ulige fordeling af vacciner har. I en række sydøstasiatiske lande med lav vaccinationsgrad, har covid-19 gjort sit indtog. Det har resulteret i lukkede fabrikker. Selvom disse ting sker i den ene del af verden, så har de konsekvenser for resten af kloden, hvor ting bliver forsinket og fordyret.
Vi har i vesten sendt en stor del af vores fabriksvirksomhed til Sydøstasien, fordi lønningerne er markant lavere end herhjemme, og det er billigt at transportere varer med containerskibe. Det er netop disse to ting, der er centrum for de nuværende problemer.
Bag de problemer, vi oplever herhjemme, gemmer der sig en endnu grummere virkelighed i de lande, hvor vores varer bliver fremstillet. “Problemer med forsyningskæden” lyder tørt, teknisk og befriet fra rigtige mennesker. Sådan er det bare ikke.
Som The Atlantic skriver, så er arbejdskraften “spøgelset i maskinen”, for forsyningskæden er i virkeligheden den tekstilarbejder, der sidder og syr fra morgen til aften, eller migrantarbejderen, der knokler på et containerskib.
“Den normalitet, som forbrugerne har søgt, blev skabt af alt det skjulte arbejde, og den normalitet har altid været truet af farlige arbejdsforhold. Ingen kan forvente, at det hele forløber glat, før alle er beskyttet,” konkluderer The Atlantic.
Lad os se lidt nærmere på disse spøgelser i maskinerne.
Folk, der arbejder med logistik udnyttes
Fordi vi som forbrugere har voksende forventninger til fleksibilitet og hurtig transport, er der i mange virksomheder, som arbejder med logistik, opstået problemer med arbejdsforholdene, herunder tvangsarbejde og trafficiking. Og det er kun blevet værre under pandemien, skriver Heinrich Böll Stiftung.
Arbejdere flygter fra Vietnams største by
Titusindvis af arbejdere, særligt migrantarbejder, forlod i weekenden Ho Chi Minh, Vietnams største by og centrum for en stor del af verdens tøjproduktion. Det skete da myndighederne løftede restriktioner i håb om at få folk tilbage på arbejde. Resultatet blev dog det stik modsatte, skriver Reuters
De folk, der holder forsyningskæderne i gang, advarer om kollaps
Sømænd, lastbilchauffører og folk, der arbejder med at holde forsyningskæden i gang, har i et åbent brev skrevet til statslederne i FN, at det globale transportsystem kan kollapse, hvis de ikke får deres bevægelsesfrihed og kommer foran i vaccinekøen, skriver CNN.
Jonathan Tybjerg