Bag facaderne slider slaverne

“Jeg har arbejdet i over et halvt år uden at få løn for det”, siger han. “Det vil tage 3-4 år at tilbagebetale mit lån,” fortsætter han. Hvis altså han havde penge til de månedlige afdrag. Nu trækker lånet renter, og det kan være helt op til 40 procent i rentesats.

Nej, du går ingen steder

Migrantarbejdere i ørkenstaten kan ikke blot sige op og finde nyt arbejde i landskabet af byggeprojekter, hvis de er utilfredse. For ifølge Dubais lovgivning på området – reglerne for det såkaldte kafalasponsorsystem – skal en migrantarbejder have tilladelse af arbejdsgiveren til at søge nyt job, ellers får arbejdsgiveren en bøde, og migranten bliver smidt ud af landet.

“Virksomheden har taget vores pas, og vi får det først, når vi rejser hjem,” fortæller en gruppe migrantarbejdere. Selv om det er ulovligt at tage deres pas, er det en af de sikkerhedsforanstaltninger, som virksomhederne tager for at sikre, at migranterne ikke prøver lykken på andre prestigebyggerier.

“Det er normalt og sker systematisk, at migrantarbejderne får deres pas konfiskeret,” siger Nicholas McGeehan, ph.d. ved European University Institute og direktør i Mafiwasta, en organisation som vil fremme migranters rettigheder i Golfstaterne. Det samme siger migranterne selv. Og lovgivningen rammer dem alle. Både reglerne om at være bundet til én arbejdsgiver og forbuddet for arbejderne mod at organisere sig i fagforeninger.

Systematisk slaveri i tusindvis

I Dubai arbejder hundredetusinder af migranter på at opføre prestigebyggerierne. Og det er ikke bare en enkelt eller to uheldig inder, som gældsætter sig og får frataget sit pas. Ifølge ILO – FN’s arbejdsorganisation – og andre internationalt anerkendte organisationer – har titusinder af migrantarbejdere gældsat sig for at komme til Dubai .

“Samlet set er dette – gælden, sponsorsystemet, konfiskeringen af pas, barske arbejdsforhold, forbuddet mod at danne fagforeninger og fraværet af retten til adgang til retslig hjælp – krænkelser af migranternes menneskerettigheder. Det er moderne slavearbejde. Det findes i alle arabiske lande, men i Golfstaterne er det ekstremt. Der sker grove krænkelser af menneskerettighederne her,” siger  Mu’ayyad Mehyar, programchef på Institut for Menneskerettigheder.

“Den værste form for arbejde der findes”

Samme holdning deler FNs arbejdsorganisation ILO. “Den medbragte gæld, sponsorsystemet og dén afhængighed af arbejdsgiveren som systemet skaber, og især konfiskeringen af pas – øger sandsynligheden for at migrantarbejdere befinder sig i tvangsarbejde, som de ikke kan flygte fra. Og tvangsarbejde er den værste form for arbejde, der findes,” siger Caroline O’Reilly, som er chef for ILOs program mod tvangsarbejde.

Caroline O’Reilly påpeger, at regeringerne i Golfstaterne anerkender problemet, men ifølge mange eksperter – og ikke mindst migranterne selv – er der langt fra ord til handling. For eksempel strider konfiskeringen af pas ifølge FN’s migrantarbejder-konvention og ILO’s konvention om afskaffelsen af tvangsarbejde ikke kun imod basale menneskerettigheder, men er også ulovligt ifølge Dubais lovgivning. Alligevel er det udbredt praksis.

“Det bliver tvangsarbejde, fordi migrantarbejderne er tvunget til at acceptere de forhold, som arbejdsgiverne giver dem,” siger Paul Donohoe fra organisationen Anti-Slavery International.
“Arbejdsgiverne har også mulighed for at bruge kontrolmekanismer ved at tvinge migrantarbejderne til at bo i bestemte boliger, overvåge dem og forhindre dem i at bevæge sig frit rundt”.

Fastlåst i gældsfælde

“Hvis jeg vil hjem til Indien, får jeg passet tilbage. Men jeg kan ikke rejse hjem, for lønnen er meget lavere derhjemme, så jeg kan ikke afbetale min gæld,” siger Ranjeev.

Kulandavel er også inder og er efter flere år i Dubai vendt hjem til delstaten Tamil Nadu i det sydlige Indien. “Jeg har en større gæld nu, end da jeg forlod min familie. Den har trukket renter i alle årene, og jeg tjente ikke nok penge til at kunne betale af på lånet. Og slet ikke til at sende penge hjem til min familie,” fortæller han. “Nu ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre”.

En undersøgelse fra ILO viser, at en tredjedel af migrantarbejdere hjemvendt fra Golfstaterne til Bangladesh ikke havde kunnet tilbagebetale deres lån.

“Mange begår selvmord for at undgå skammen”
Men ikke alle vender hjem. Ifølge en hjælpeorganisation for migranter i Dubai som ønsker at være anonym, begår nogle migrantarbejdere selvmord for at undgå skammen ved at vende fattigere hjem til familien, end da de tog afsted. Nogle migranter gør det også af frygt for, hvad lånehajerne – rekrutteringsbureauer eller lokale pengeudlånere – kan finde på, når de ikke får afdrag på lånene.

“Mange begår selvmord for at undgå skammen. De kan ikke se familien i øjnene og opgiver,” siger en repræsentant for hjælpeorganisationen.

—
Note: Ranjeev er et pseudonym brugt af DanWatch for at undgå konsekvenser for kilden.