Mange af de familier, der er blevet hårdest ramt af pandemiens økonomiske følger, er dem, der i forvejen var sårbare. Coronapandemien har gjort dem fattigere, og hvis man så lægger lukningen af mange skoler oveni, har man i hvert fald en del af forklaringen på, hvorfor børnearbejde er steget så markant under pandemien. Det viser en ny rapport fra ILO og Unicef, der udkommer i dag.
Generaldirektør i FN-organet Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) Guy Ryder mener, at vi står ved et vendepunkt, og at det er altafgørende, hvordan vi reagerer på stigningen:
“De nye tal er et wake-up call. Vi kan ikke bare se til, mens en ny generation af børn bliver udsat for fare”, siger han i en pressemeddelelse udsendt af Unicef og ILO.
Rapporten viser, at der er en stigning i børn i arbejde i alderen 11-15 år, således at de nu udgør halvdelen af de globale børnearbejdere. Familierne tager børnene med på arbejde, fordi de har brug for den ekstra indkomst, og fordi børnenes skoler er lukkede.
Samtidig konkluderer rapporten, at de børn, der arbejdede før pandemien, nu er i risiko for længere og hårdere arbejdsdage på grund af de økonomiske udfordringer pandemien har bragt med sig.
Landbrugssektoren er det sted, hvor flest børn arbejder. 70% af verdens børnearbejdere arbejder i landbruget, og forekomsten af børnearbejde er tre gange højere i landområderne end i byerne.
Rapporten fastslår, at børn i arbejde er i risiko for fysisk og mental skade. Det fastlåser dem i en fattigdomsspiral, der formørker børnenes fremtidsmuligheder og endda kommer til at påvirke fremtidige generationer.
Det frygtes, at stigningen i antallet af børnearbejdere vil fortsætte. Det anslås, at yderligere 9 millioner børn er i fare for at ende i børnearbejde i 2022 grundet coronapandemien.
Beregninger i rapporten forudser, at dette tal kan stige til 46 millioner nye børnearbejdere, hvis ikke deres forældre får hjælp til at komme ud af fattigdom og børnene ikke får hjælp til at komme i skole.
For at bryde med denne negative spiral opfordrer Unicef og ILO til, at alle børn skal i skole. Også dem, der ikke var i skole før corona-pandemien. De opfordrer til øgede investeringer i udviklingen af land-og byområder, børnebeskyttelsesprogrammer og ordentlige arbejdsforhold for voksne, så familierne ikke tvinges til at sende deres børn i arbejde for at få mad på bordet.
“Godt inde i det andet år af globale lockdowns, nedlukning af skoler, økonomisk tilbagegang og skræntende nationalbudgetter er familier tvunget til at tage hjerteskærende valg,” siger Henriette Fore, administrerende direktør i Unicef, i pressemeddelelsen.
Lange, varme arbejdsdage. Hårdt arbejde med skarpe macheter og løft af tunge ting. Næsten ingen skolegang.
Sådan er hverdagen for de 11 børn i alderen 8-15 år, som Danwatch i juni 2020 interviewede. De arbejder i skyggen af kakaotræernes grønne blade i Elfenbenskysten. Her hjælper de deres familier med det hårde arbejde ved for eksempel at bære vand, rydde underskoven med skarpe macheter og slæbe tunge sække fyldt med kakaobønner.
De 11 børn har alle det tilfælles, at de er i skolealderen, men ikke har mulighed for at komme i skole. Det skyldes enten, at deres skole er lukkede, deres forældre ikke har råd til at betale for deres skolegang, eller at familien er afhængig af den indkomst, børnenes arbejde genererer.
Og netop børnenes skolegang er særligt vigtig for, at de ikke ender i børnearbejde.
“Vi opfordrer regeringer og internationale udviklingsbanker til at prioritere investeringer i programmer, der kan få børn ud af arbejdsstyrken og tilbage i skolerne, og i sociale beskyttelsesprogrammer, der kan hjælpe familierne til at undgå at træffe dette valg i første omgang”, siger Henriette Fore i pressemeddelelsen.
Isabel Bjerrum Møller