10. mar '16Fødevarer

Brasiliansk kaffe sprøjtes med livsfarlige pesticider

I Brasilien må kaffe sprøjtes med pesticider, der er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og sygdomsfremkaldende. Mange arbejdere påfører pesticiderne uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr, og pesticidforgiftning er udbredt. Selv drikkevandet indeholder spor af de farlige pesticider.

Coffee 4544
Får man stoffet terbufos på huden, kan man dø af det. Symptomer på forgiftning er bl.a. ufrivillige muskelsammentrækninger, savlen, synsforstyrrelser, manglende koordinationsevne, svimmelhed, opkastning, åndedrætsbesvær og bevidstløshed. I EU og Danmark er det forbudt at anvende pesticider med terbufos, fordi stoffet er så giftigt. På brasilianske kaffeplantager er det imidlertid tilladt at bekæmpe insekter med terbufos.Halvdelen af al kaffe i Brasilien bliver produceret i delstaten Minas Gerais. I 2014 blev der solgt over 364.000 kg pesticider med terbufos i de tre områder i Minas Gerais, hvor hovedparten af Minas Gerais’ kaffeplantager ligger. Og terbufos er blot et ud af 30 aktive stoffer i pesticider, som er forbudt i Danmark og EU, men som de brasilianske myndigheder har godkendt til brug på brasilianske kaffeplantager.

Kaffearbejderen Francisco Paulo Pereira har påført pesticider uden beskyttelsesudstyr. I dag er han alvorligt syg.

Stoffer som aldicarb, fenpropathrin og carbuforan, som af de danske og europæiske myndigheder bliver fundet for farlige for arbejdere og miljø, blev i 2014 solgt i tonsvis i de tre områder i kaffestaten Minas Gerais, hvor hovedparten af kaffeplantagerne ligger.

”Stofferne er forbudt i Danmark og EU, fordi de er ekstremt giftige og kan give alvorlige akutte og langsigtede helbredsproblemer”, siger overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Odense, Erik Jørs, som i mange år har beskæftiget sig med brugen af pesticider i udviklingslande.

”Mange af stofferne er nervegifte, som virker både på insekter og på mennesker”, siger Erik Jørs og fortæller, at forskerne bl.a. mistænker stofferne for at være reproduktionsskadelige og for at kunne give Parkinsons-lignende symptomer såsom bevægelsesproblemer og rystende hænder.

Risiko for kræft

Pesticiderne, som brasiliansk kaffe bliver sprøjtet med, er ikke kun akut toksiske. Nogle af dem er muligvis også kræftfremkaldende. Et af de mest udbredte stoffer til at bekæmpe ukrudt med på brasilianske kaffeplantager er glyphosat. Glyphosat sælges bl.a. under navnet Roundup og kendes her i Danmark som ukrudtsbekæmpningsmiddel til haven.

I 2014 blev der i alt solgt omkring 1.800 ton plus 18.000.000 liter glyphosat i de tre områder i Minas Gerais, hvor hovedparten af delstatens kaffeplantager ligger. I marts 2015 skærpede WHO deres vurdering af glyphosat, så stoffet i dag er klassificeret som ”sandsynligvis kræftfremkaldende”, bl.a. fordi stoffet er dokumenteret kræftfremkaldende hos forsøgsdyr.

Glyphosat kan bl.a. skade dna, fortæller Fabio Gomes, som er ekspert ved det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA).

”Selv i mindre doser kan glyphosat forårsage kræft 20-30 år senere”, siger Fabio Gomes.

Hvorvidt glyphosat er kræftfremkaldende er dog stadig omdiskuteret, og i november 2015 vurderede EU’s fødevaresikkerhedsenhed, EFSA, at glyphosat sandsynligvis ikke skader dna eller er kræftfremkaldende for mennesker.

Påfører pesticider uden beskyttelse

Selvom arbejderne på brasilianske kaffeplantager håndterer giftige og sygdomsfremkaldende pesticider, påfører de ofte pesticiderne enten helt uden eller med mangelfuldt beskyttelsesudstyr. Det fortæller både eksperter, kaffearbejdere og fagforeninger.

Flere af de kaffearbejdere, Danwatch møder under kaffehøsten, fortæller, hvordan de har påført pesticider i deres eget tøj, uden det nødvendige beskyttelsesudstyr.

Kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa fortæller, at arbejderne kun sjældent anvender beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider.

Kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa er med til at koordinere en oplysningskampagne om pesticider på kaffeplantager i Minas Gerais. Hun er bosat i byen Três Corações i det sydlige Minas Gerais. I hendes kvarter bor mange af arbejderne fra kaffeplantagerne i området. Hun fortæller, at det er meget sjældent, at arbejderne bærer det nødvendige beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider.

”Der er omkring 700 kaffeplantager i Três Corações og São Bento Abade. Jeg har kun set en enkelt plantage, hvor arbejderne bar beskyttelsesudstyr”, siger hun og fortæller, at et andet problem er, at mange af arbejderne ikke bliver oplært i at anvende pesticiderne, inden de bliver sat til at spraye produkterne på planterne eller jorden.

Eduardo Garcia Garcia er pesticidekspert og forsker ved den brasilianske forskningsinstitution Fundacentro, som er knyttet til det brasilianske beskæftigelsesministerium. Ifølge ham er lovene, der skal garantere, at arbejderne anvender beskyttelsesudstyr, når de påfører pesticider, på plads.

”Problemet er, at de ikke bliver efterlevet”, siger han.

Lommetørklæde i stedet for maske

Beskyttelsesudstyret skal primært beskytte arbejderne fra at indånde kemikalierne og få dråber af giftstofferne på huden. Kravene til beskyttelsesudstyr afhænger af typen af produktet, hvor giftigt det er, om det er pulver eller flydende, og det afhænger også af typen af plante (om den er høj eller lav, har mange eller få blade etc.). Produkterne er udstyret med en beskrivelse af, hvilket beskyttelsesudstyr arbejderne bør anvende, men disse anbefalinger er ifølge Eduardo Garcia Garcia meget generelle og tager ikke alle de ovennævnte hensyn i betragtning. Typisk er anbefalingerne på produkterne, at arbejderne bl.a. bør bære lange ærmer, handsker, hat, ansigtsmaske, briller og støvler.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

”Anbefalingerne tager ofte ikke varmen og risikoen for dehydrering med i betragtning. Derfor bruger arbejderne ofte ikke alt udstyret, men improviserer i stedet”, siger Eduardo Garcia Garcia.

Samme melding kommer fra Rodrigo Carvalho Fernandes, der er landbrugsinspektør ved myndighederne i  Minas Gerais’ landbrugsinstitut, Instituto Mineiro de Agropecuária (IMA).  IMA udfører inspektioner relateret til brugen af pesticider på kaffeplantager:

”Arbejderne vil ofte ikke anvende beskyttelsesudstyret, da det har en tendens til at være ubehageligt og varmt”, siger Rodrigo Carvalho Fernandes.

Ifølge Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro er det imidlertid også et spørgsmål om penge:

”I stedet for at anvende en dyr handske, tager de måske en plasticpose og dækker hånden eller et lommetørklæde og dækker munden og næsen. Det er en falsk beskyttelse. Giften trænger ind i stoffet, og lommetørklædet kan faktisk gøre mere skade, da det spreder giften ud på huden”.

Eduardo Garcia Garcia mener imidlertid, at det er problematisk kun at fokusere på arbejdernes ansvar, når det gælder korrekt anvendelse af beskyttelsesudstyr. Og arbejdernes modstand mod at bære udstyret er da heller ikke det eneste problem, hvis man spørger den største fagforening for landbrugsarbejdere i Minas Gerais, Federação dos Trabalhadores na Agricultura do Estado de Minas Gerais (FETAEMG).

”Nogle plantager tilbyder ikke udstyret”, siger fagforeningsleder i FETAEMG, Vilson Luiz da Silva.

Intet udstyr beskytter 100 procent

Selv hvis arbejderne bærer det godkendte beskyttelsesudstyr, kan de imidlertid ikke vide sig sikre.

”Problemet er at ingen former for udstyr beskytter 100 procent. Udstyret mindsker påvirkningen fra pesticiderne, men fjerner den ikke”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

”Vi mener ikke, at beskyttelsesudstyr løser problemet”, siger Fabio Gomes, som er ekspert ved det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA). Han fortæller, at når det gælder kræftrisiko, så kan selv små doser over lange tidsperioder være problematiske.

Pesticidforgiftning er udbredt

Brugen af ekstremt giftige pesticider fører til pesticidforgiftning og kræver dødsofre i kaffestaten Minas Gerais. De nyeste tal fra Brasiliens nationale toksikologiske informationssystem, Sistema Nacional de Informações Tóxico-Farmacológicas (Sinitox) viser, at der i 2012 blev registreret 21 dødsfald i Minas Gerais som følge af forgiftning med pesticider anvendt i landbruget. I alt blev der i 2012 registreret 817 tilfælde af forgiftning med landbrugspesticider i kaffestaten Minas Gerais.

Ifølge Dr. Jandira Maciel da Silva fra INCA, som er ekspert i pesticider og landarbejdere, er mørketallene imidlertid store.

”Mange sager bliver aldrig registreret”, siger hun.

En undersøgelse foretaget i 2011 blandt kaffearbejdere i det sydlige Minas Gerais giver dog et fingerpeg om problemets omfang. Her viste svar fra 412 arbejdere, at 59 procent oplevede mindst ét typisk symptom på pesticidforgiftning. Undersøgelsen blev udført af forskere fra Universidade Federal de Itajubá i Minas Gerais.

”Mange kaffearbejdere klager over svimmelhed og mavesmerter”, siger Jorge Ferreira dos Santos Filho fra organisationen Articulação dos Empregados Rurais de Minas Gerais (Adere), der arbejder for at forbedre kaffearbejdernes kår. Jorge Ferreira dos Santos Filho ser også i stigende grad problemer med udslæt på armene.

Marluce Silva Braz fortæller, hvordan hun fik voldsomt udslæt, da hun høstede kaffe.

Kaffeplukkeren Marluce Silva Braz oplevede at hendes hud på hænderne begyndte at brænde og fik væskefyldte blærer, som til sidst udviklede sig til kødsår, når hun høstede kaffe.

Flere af de andre kaffearbejdere i Marluce Silva Braz’ lokalområde i Três Corações i det sydlige Minas Gerais har symptomer som svimmelhed, kvalme, vejrtrækningsproblemer og mavesmerter.

63-årige Goncalo de Sousa Barbosa, som i årevis har påført pesticider uden beskyttelsesudstyr, beretter f.eks. om vejrtrækningsproblemer og anfald af svimmelhed. Andre af de arbejdere, der har påført pesticider, har vanskeligt ved at gå og fortæller om fødder, der føles som om, de sover.

Læs kaffeplukkeren Ronaldo Vicente Antonios historie. Han påførte i årevis pesticider uden tilstrækkeligt beskyttelsesudstyr. I dag har han svært ved at kontrollere sine hænders bevægelse og kan ikke selv knappe sin skjorte.

Ifølge Dr. Jandira Maciel da Silva er pesticider blevet sat i forbindelse med yderligere en lang række alvorlige helbredsproblemer.

”Et stort problem blandt landarbejdere, inklusiv kaffearbejdere, som bliver udsat for pesticider er misdannede børn”, siger hun og nævner også ufrivillige aborter, selvmord og problemer med fertiliteten.

Overrepræsentation af kræfttilfælde

Når kaffearbejdere oplever symptomer på akut pesticidforgiftning som f.eks. svimmelhed, mavesmerter, rystelser, svedeture og hovedpine, mens de påfører pesticider, er det ikke så vanskeligt at påvise en sammenhæng mellem pesticiderne og symptomerne.

Langt vanskeligere er det med de sygdomstegn, der først opstår dage, måneder eller år senere.

”Det er meget svært at bevise sammenhængen mellem brugen af pesticider og kræft, fordi kræft er mange år om at udvikles”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

Selvom beskyttelsesudstyr er lovpligtigt, påfører mange arbejdere pesticider uden. Foto: Maurilo Clareto Costa.

Fabio Gomes fra det nationale cancer-institut i Brasilien (INCA) beretter om samme vanskeligheder og fortæller, at når det gælder sammenhængen mellem kræft og pesticider, er mørketallene meget store, da det sjældent bliver registreret, at en kræftpatient f.eks. har påført pesticider.

”Når man taler med sundhedspersonale i landbrugsområder, hvor brugen af pesticider er steget, beretter de, at kræftforekomsten er steget. De ser typisk en sammenhæng, men det er meget vanskeligt at bevise på en videnskabelig måde”, siger han.

I 2007 lykkedes det imidlertid hans kollega fra INCA, Dr. Jandira Maciel da Silva, at påvise en sammenhæng mellem kræft og de pesticider, som bliver anvendt af landarbejdere i det sydlige Minas Gerais. Hendes undersøgelse viste, at arbejdere, som havde været udsat for pesticider, der bl.a. anvendes i kaffedyrkningen, havde fire gange så høj risiko for at udvikle lymfekræft.

”Undersøgelsen viste en signifikant sammenhæng mellem kræft og arbejdet på kaffeplantagerne, hovedsageligt blandt arbejderne, der påfører pesticiderne, men kræfttilfælde blev også fundet blandt de midlertidige arbejdere, som plukker kaffe under høsten”, fortæller Dr. Jandira Maciel da Silva.

Rammer også resten af familien

Det er ikke kun arbejderne på kaffeplantagerne, der risikerer at blive syge af pesticiderne. Arbejderne risikerer også at udsætte resten af familien for små mængder af de farlige pesticider, når de f.eks. kommer hjem fra arbejde i det tøj, de har haft på, mens de påførte pesticiderne.

”Ny forskning har vist, at arbejdere, som bringer deres udstyr hjem for at vaske det, udsætter kvinderne (i hjemmet, red.) for giftstofferne. Manglende viden om de her ting er et stort og alvorligt problem”, siger Eduardo Garcia Garcia fra Fundacentro.

“Arbejderne lægger ofte deres arbejdstøj, som er forurenet med pesticider til vask sammen med det almindelige vasketøj. De tager typisk blot et bad, når de kommer tilbage fra arbejdet på plantagen, men ofte tager de ikke yderligere forholdsregler”, siger Dr. Jandira Maciel da Silva fra det nationale cancer-institut i Brasilien, INCA.

Drikker vand af pesticidbeholdere

Et andet problem er, at brugte pesticidflasker af og til bliver anvendt til helt andre og farlige formål.

Inden Jorge Ferreira dos Santos Filho blev koordinator for organisationen Adere, der arbejder for at forbedre kaffearbejdernes kår, var han selv kaffearbejder. I dag kører han rundt på kaffeplantager og indberetter uregelmæssigheder til myndighederne.

”Ofte tager arbejderne en femliters pesticidbeholder, går ned til floden og henter drikkevand”, fortæller han.

Jorge Ferreira dos Santos Filho har selv år tilbage, da han arbejdede på kaffeplantager, drukket vand fra brugte pesticidbeholdere. Han vidste ikke, det kunne være farligt.

Landbrugsinspektør hos myndighederne i Minas Gerais’ Rodrigo Carvalho Fernandes fra IMA fortæller, at brugte pesticidbeholdere tidligere ofte blev genbrugt som vandbeholdere uden at være blevet renset ordentligt.

”Problemet er blevet mindre”, siger han, men uregelmæssigheder forekommer fortsat, fortæller han.

Ifølge kaffearbejderen Elisabete Vitor da Costa, som er med til at koordinere en oplysningskampagne om pesticider, er det imidlertid fortsat almindeligt at anvende tomme pesticidflasker som beholdere for drikkevand eller mælk.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8857″]

Spor af farlige pesticider i vandløbene

Almindelige indbyggere, som lever i lokalområdet nær kaffeplantagerne, risikerer også at indtage små doser af de farlige pesticider. Efter pesticiderne er blevet sprayet ud over planterne, skyller regn en del af kemikalierne ud i jorden og videre ud i små vandløb og floder, hvor de forurener miljøet.

I 2013 udgav den brasilianske ph.d og civilingeniør med speciale i pesticider og vandforurening, Alexandra Fátima Saraiva Soares, sammen med et hold forskere en forskningsartikel om indholdet af pesticidrester i vandløb nær kaffeplantager i Manhuaçu, Minas Gerais. I deres vandprøver fandt forskerne spor af 24 forskellige pesticider, bl.a. det akut toksiske stof terbufos, som hverken er tilladt i Danmark eller i EU. Terbufos anvendes til at slå insekter ihjel med. Hvis stoffet bliver skyllet ud i floder og vandløb, vil det derfor også slå insekter og vandorganismer ihjel der.

Ifølge EU’s officielle klassificering  er terbufos meget giftigt for vandlevende organismer og har langvarige virkninger.

Ifølge Alexandra Fátima Saraiva Soares er vandrensningsanlæggene ikke i stand til at fjerne pesticidresterne, og hun er derfor også bekymret for, at rester af pesticiderne ender i det drikkevand, de lokale har i vandhanerne.

”Vi kender ikke helbredseffekterne af at være udsat for lave koncentrationer af pesticidrester over lang tid”, siger hun.

Sådan undersøgte vi brugen af farlige pesticider

Udover interviews med kaffearbejdere, eksperter og fagforeninger, har Danwatch gennemgået det Brasilianske landbrugsministeriums database over pesticider godkendt til kaffedyrkning: http://agrofit.agricultura.gov.br/agrofit_cons/principal_agrofit_cons

Dernæst sammenlignede Danwatch de aktive ingredienser i pesticider godkendt i brasiliansk kaffedyrkning med EU’s klassificering af pesticiderne: http://ec.europa.eu/sanco_pesticides/public/?event=homepage&language=EN. Danwatch kan derfor slå fast, at en lang række af de pesticider, som må anvendes på brasilianske kaffeplantager er klassificeret som akut toksiske, og hverken må anvendes i Danmark eller EU.

Danwatch fik dernæst adgang til myndighederne i kaffestaten Minas Gerais’ database over solgte pesticider og undersøgte i hvor store mængder, de farlige pesticider bliver solgt i de tre områder af Minas Gerais, hvor størstedelen af kaffeplantagerne ligger.