8. november 2017

Brasilien svækker indsatsen mod moderne slaveri

Færre mennesker vil blive befriet fra moderne slaveri i Brasilien, efter et pludseligt dekret fra regeringen. Sådan lyder kritikken fra en række organisationer.

Inspektører befrier arbejdere på en kaffeplantage i Brasilien i 2015.

Slavearbejde er et stort problem i Brasilien, og gennem de sidste to årtier er 50.000 mennesker, ifølge Reuters, blevet befriet fra slavearbejde af de brasilianske myndigheder.

Nu har den brasilianske regering udstedt et dekret, som kritiseres af både autoriteter og organisationer for at svække kampen mod moderne slaveri.

Blandt kritikerne er den internationale arbejdsorganisation ILO, den brasilianske anklagemyndighed, dommerforeningen og en række civilsamfundsorganisationer. Det skriver blandt andet the Guardian og Reuters.

[INSERT_ELEMENTOR id=”8121″]

Af dekretet fremgår det, at definitionen af slavelignende forhold bliver indsnævret. Der har hidtil været fire kategorier, som definerede slavearbejde, men de skrumper nu til to og begrænser slavearbejde til at handle om arbejdernes faktiske muligheder for fysisk at bevæge sig væk fra stedet.

“Færre bliver reddet”

De produkter som skabes ved brug af slavearbejde, finder også vej til det danske marked.

I 2016 afdækkede Danwatch, at der var slavelignende forhold på kaffeplantager, der forsynede Nestlé og JBE med kaffebønner, som bliver solgt i danske supermarkeder. Læs undersøgelsen Bitter Kaffe her. 

“Ændringen af definitionen vil afbryde den succesfulde bane, der har gjort Brasilien til en rollemodel og en global leder i kampen mod slavearbejde”, lyder det i en udtalelse fra ILO i Brasilien, ifølge det brasilianske media Agencia Brasil.

ILO er bekymret for, at de nye regler vil efterlade en del af befolkningen endnu mere “skrøbelige, ubeskyttede og sårbare”.

“Det praktiske resultat er, at færre arbejdere kan blive reddet. Der vil være arbejdere som lever under slavelignende forhold, som ikke bliver reddet”, siger Leonardo Sakamoto, direktør for det undersøgende medie Reporter Brasil, til the Guardian.

“Før var det sådan, at hvis en arbejder sov udenfor med grisene, ikke havde vand og ikke modtog løn, så ville arbejdstilsynet sige, det var slavearbejde, selvom arbejderen frit kunne forlade stedet. Men i dag med det nye dekret, så er det ikke længere slaveri”, siger Leonardo Sakamoto til Reuters.

Ifølge offentlige anklagere er dekretet ulovligt, og hvis ikke regeringen tilbagekalder det, vil de udfordre dets legalitet, skriver Reuters. På grund af usikkerheden om lovligheden har tilsynsmyndighederne udskudt en række inspektioner, ifølge Reporter Brasil.

“Beskidt liste” bliver valgfri

Samtidig vil en liste over virksomheder, der er dømt for at have slavelignende arbejdsforhold, fremover kunne skjules for offentligheden. Listen, som bliver kaldt “dirty list”, har tidligere været offentlig tilgængelig. Fremover skal det være op til den siddende arbejdsminister, om listen skal offentliggøres.

Den idé er de offentlige anklagerne i Brasilien ikke begejstrede for.

“For os vil det være en sand forringelse af kampen mod slavearbejde. Det vil gøre både definitionen af slavearbejde og inkluderingen af “dirty list” sværere. Det vil være godt for dem, som benytter sig af slavearbejde”, siger Mauricio Brito, vicekoordinator for udryddelsen af slavearbejde for offentlige anklagere, til The Guardian.

“Det holder op med at være en juridisk handling og bliver en politisk handling,” siger Mauricio Brito.

Listen blev første gang offentliggjort i 2003, men i 2014 suspenderede højesteretten i Brasilien offentliggørelsen af listen. I marts i år blev den dog publiceret igen.  

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down