Danmark sendte millioner af grise på over ti timer lang rejse sidste år

2025 blev endnu et år, hvor danske svinebønder i stor stil eksporterede levende grise til udlandet. Der blev frem til midten af december eksporteret 16,2 millioner levende grise, og af dem blev 10,4 millioner transporteret i over ti timer. Destinationen var primært Tyskland, Polen og Italien, og det er hovedsagelig smågrise, der sendes til opfedning og slagtning. 

Det viser tal fra Fødevarestyrelsen, som Danwatch har fået aktindsigt i. 

Transport af grise er blevet en central del af den danske landsbrugsøkonomi, og de seneste år er der blevet transporteret flere levende grise ud af landet, end der bliver slagtet herhjemme. For tyve år siden eksporterede Danmark omkring 3 til 5 millioner levende grise om året, og i 2024 slog man rekord med 16,7 millioner. Den tendens ser ud til at fortsætte i 2025.

I dag er det en industri, som flere satser på, og de store danske virksomheder, der handler med og transporterer grise, oplever stigende årsresultater. Senest har en af de største transportvirksomheder af dyr herhjemme, NV-Randers A/S, øget bundlinjen i regnskabsåret 2024 og 2025 til 79,1 millioner kroner, hvilket er en stigning på lidt over 43 millioner kroner i forhold til året før. 

Men trods den voksende eksport, der sender grise ud på lange køreture, så ved man meget lidt om, hvordan grisene rent faktisk har det, og det skaber undren hos Mette S. Herskin, professor fra Aarhus Universitet med fokus på dyrevelfærd, og som har været leder af et hold af forskere, der beskæftiger sig med forholdene under transport af levende grise. 

“Det er da tankevækkende, at Danmark er verdensførende inden for transport af grise og andre dyr, men at vi har så lidt viden om, hvad det betyder for dyrene. Og faktisk ikke kun i relation til dyrevelfærd, men også hvad den omfattende flytning af dyr betyder for risiko for spredning af sygdomme, for forbrug af medicin og for eksempel for arbejdsmiljø for de mennesker, der gennemfører det hårde og svære arbejde. Det undrer mig, at en praksis, der er så omfattende i Danmark og en række andre lande, og er helt essentiel for den nuværende produktion af kød, er så mangelfuldt belyst”, siger hun. 

Udfordringer med temperaturmålinger

En af de helt store og væsentlige udfordringer ved transport af grise er temperaturforholdene under transporten, ifølge Mette S. Herskin. Systemerne, der skal monitorere og kontrollere temperaturen hos grisene i lastbilerne, fungerer ikke godt nok. Det er et EU-krav, at lastbiler, som transporterer grise på ture over 8 timers varighed, skal have monteret følere i køretøjerne, som kan måle temperaturerne hos grisene. Men ny forskning fra Aarhus Universitet har vist, at følerne ofte er monteret i væggen på lastbilerne, hvilket betyder, at de i højere grad måler udetemperaturen end den temperatur, der reelt er inde hos grisene.

Grisene transporteres typisk i lastbiler med fire til fem etager, hvilket også gør det vanskeligt at måle de nøjagtige temperaturer hos alle grisene.  

“Det betyder, at chaufførerne ofte ikke kender den reelle temperatur inde ved grisene. Det er for eksempel også et krav, at der skal være mekanisk ventilation i køretøjerne, når de skal køre med grise i over otte timer, men det er chaufføren, der skal tænde for anlægget og sørge for at få åbnet og lukket for ventilationen i de rigtige rum i lastbilerne på de rigtige tidspunkter. Og hvis han får unøjagtige temperaturoplysninger fra føleren, er han dårligt hjulpet på vej til at skabe det bedst mulige indeklima for grisene”, forklarer Mette S. Herskin.

Det bliver især en udfordring med det varmere vejr, vi de seneste år har set over hele Europa, og som øjensynligt kun vil fortsætte. En gris er nemlig biologisk set følsom overfor varmestress, blandt andet fordi den ikke kan svede. Men det er blevet endnu værre for den “moderne” gris. Grise er igennem de sidste årtier blevet avlet til blandt andet at vokse mere og hurtigere. Det gør, at grisene har en høj varmeproduktion og derfor er ekstra følsomme over for varmestress. Mette S. Herskin mener derfor, at det er “rettidig omhu” at have langt større fokus på, hvilke temperaturforhold, som grisene udsættes for samt på at udvikle bedre systemer. 

“Denne viden kan også være vigtig for myndighederne, der jo kontrollerer temperaturforholdene i køretøjerne, og som i dag også risikerer at få fejlagtige data. Måske kan man endda på sigt  gå så langt som at begynde at overveje biler, der kan køles ned, hvis man ønsker at blive ved med at køre disse lange transporter, uden at dyrene skal udsættes for meget høje temperaturer”, siger hun.

Mette S. Herskin vurderer, at problemerne med temperaturforhold under transporten af grise er en af de væsentligste udfordringer. Der mangler i høj grad viden og indsats i forhold til risikoen for varmestress.

“Især set i lyset af, at dyr i både Danmark, men også internationalt, i højere og højere grad bliver flyttet ofte og flyttet langt. Kombinationen af en global trend med at flytte dyr meget og langt og klimaforandringer indebærer allerede i dag en risiko for dyrene på meget varme og meget kolde dage. Det bliver næppe bedre fremadrettet”, siger hun.

Kritik af kontrolsystemet

Ifølge tallene fra Fødevarestyrelsen, som Danwatch har gennemgået, bliver størstedelen af de levende grise, der årligt transporteres ud af landet, sendt på lange transporter over otte timer.

Sidste år blev 566.346 grise transporteret i over 24 timer til lande som Italien og Spanien. Men der sendes også grise uden for EU’s grænser, der ender i eksempelvis Brasilien eller Kina. Her er der ofte tale om avlsgrise, som Danmark er førende inden for. 

For grisetransporter over 24 timer er hovedreglen, at efter 24 timers transport skal grisene ud af lastbilen og hvile i mindst 24 timer på en godkendt hvilefacilitet, hvor de får vand og foder, før de igen må transporteres i op til 24 timer. 

Hos Dyrenes Beskyttelse har man længe haft fokus på at undersøge og dokumentere Danmarks eksport af grise, og sidste år belyste organisationen og Politiken problemer med en transport til Italien, hvor grisene, som Dyrenes Beskyttelse fulgte efter, endte på et helt andet sted end det endemål, som de danske myndighederne havde godkendt. Grisene opholdt sig i et staldanlæg i Sydtyrol i ni timer, men blev så kørt videre i samme lastbil til en anden destination i Italien. Ifølge reglerne skal grise hvile i mindst 48 timer, før de kan flyttes igen, hvis det er et bestemmelsessted – og hvis det kun er et hvile- og samlested, skal de hvile i 24 timer. 

Sagen fik Enhedslisten og Alternativet til at kalde fødevareminister Jacob Jensen (V) i samråd for at svare på, hvad han vil gøre for at sikre, at lovgivningen på dyretransportområdet overholdes. Ministeren udtalte, at danske myndigheder ikke kan føre kontrol med, hvad der sker på udenlandske bestemmelsessteder. 

I et skriftligt svar udtaler Anders Leegaard Riis, Sekretariatschef, Branchesekretariat Sektor for Gris, Landbrug & Fødevarer, at man arbejder for, at så mange grise som muligt skal blive i Danmark, men at der er stor efterspørgsel efter danske smågrise på grund deres høje sundhedsstatus og gode genetik. Han slår fast, at det er et højt prioriteret fokusområde hos såvel landmænd som transportvirksomheder, at transporten foregår under så gode forhold som muligt.  

“Derfor er der mange procedurer til sikring af grisenes velfærd under transport. Alle transporter af levende dyr skal overholde EU’s transportforordning, som fastsætter krav til plads, ventilation, adgang til vand og maksimale transporttider”.

Ikke nok at afkorte varighed

EU er i gang med at forhandle om fremtidens transportregler, fordi de nuværende er over 20 år gamle. I debatten har der fra politisk hold været meget fokus på de lange transporttider og kontrolsystemet. 

Ifølge Mette S. Herskin er det ikke nødvendigvis en god idé kun at indføre regler om at afkorte den maksimale varighed af en transport. 

“Det kommer an på, hvorfor man gør det, og hvad alternativerne er. Hvis det er fordi, at man ønsker, at omfanget af transporten skal begrænses, så kan det være en vej at gå, men så stiller det samtidig store krav til ændringer i fødevareproduktionen – når antallet af slagterier for eksempel er faldende og der derfor bliver længere imellem dem. Hvis resultatet af sådanne ændringer bliver, at dyrene køres gentagende kortere ture, så er det tvivlsomt, om man opnår noget ved det. I forhold til dyrevelfærden kan varighed sjældent stå alene som problem”, siger hun. 

For det kan også være belastende for dyrene, hvis de er udsat for at skulle sammenblandes gentagne gange i forbindelse med  af- og  pålæsning, miljøskift og ophold i samlestalde, lyder det fra Mette S. Herskin. I et af de seneste transportprojekter fra Aarhus Universitet fandt forskerne, at grisene på 23 timer lange transporter ligger ned omkring 80 procent af tiden.

“De første timer efter transportens start er niveauet af aktivitet og aggression højt, og så kommer der mere ro på”, siger hun og understreger, at der pt kun findes meget begrænset viden om for eksempel konsekvenser ved gentagen brug af samle- eller hvilestalde.