Brok og halebid: Hundredvis af sanktioner mod grisetransporter til udlandet

En gris lunter af sted på et cementgulv med navlebrok hængende fra maven, der måler 15 til 20 cm. En anden gris har et halebid, der ikke er helet. En tredje gris har en 10 centimeter stor hævet byld på venstre underkæbe. En fjerde gris har et stort åbent sår ved sit forben. 

Det viser video- og fotomateriale fra nogle af Fødevarestyrelsens kontroller af grisetransporter til udlandet, hvor styrelsen har vurderet, at grisene har været udsat for unødig lidelse og har været i fare for at komme yderligere til skade, og derfor ikke har været egnet til at blive sendt videre på en transport. 

Når danske grise transporteres til udlandet, køres langt størstedelen forbi et samlested ved det danske grænseområde, før de skal videre. Det er blandt andet her, at Fødevarestyrelsen kontrollerer grise for skader og anden sygdom og tjekker lastbilerne for fejl. 

En aktindsigt hos Fødevarestyrelsen afslører, at 513 kontroller sidste år førte til sanktioner. Danwatch har gennemgået nogle af sagerne, og der blev blandt andet fundet problemer med grise, der var ramt af navlebrok, halebid, halthed og hjernehindebetændelse, og som ikke var egnet til at blive transporteret videre mod udlandet. 

Derudover blev der sanktioneret mod problemer med vand, foder og temperaturmålere på lastbilerne. I 94 af sagerne var der problemer med såkaldt transportegnethed, hvilket betyder, at grisen har haft en så problematisk fysisk lidelse, at den ikke har kunnet fragtes videre og måtte aflives. I alt foretog Fødevarestyrelsen 31.286 eksportsyn og stikprøvekontroller sidste år. 

Problemerne fundet ved transportkontrollerne og kontrolsystemet bag møder hård kritik fra en række eksperter og Dyrenes Beskyttelse. Ditte Erichsen fra Dyrenes Beskyttelse har i flere år arbejdet som embedsdyrlæge og blandt andet stået for syn af dyr, der skulle eksporteres. Hun er gennemgået video- og fotomaterialet og er nedslået over problemerne, der bliver fundet ved kontrollerne. 

“Det viser, at det er et presset system, hvor der er utrolig mange dyr og utrolig få mennesker til at passe dem. Hvis man som svineproducent kan overse store bylder, brok og grise, der ligefrem mangler klovene, er det et tegn på, at der ikke er tilstrækkeligt opsyn med dyrene hverken i staldene, eller når de sorteres til transport mod udlandet”, siger hun. 

Søren Stig Andersen, der er jurist med speciale i dyreret ved Københavns Universitet, ser et stort behov for at styrke kontrolsystemet og give dyrene bedre rettigheder, når man ser på mængden af grise, der produceres og transporteres. 

“Der er tale om levende væsener, der virkelig har krav på beskyttelse. De kan ikke selv gøre noget. De kan ikke selv råbe op og klage. De er fuldstændig afhængige af, at kontrolmyndighederne træder i karakter og sanktionerer og håndhæver loven, så det har en præventiv effekt. Ellers kan det være ligegyldigt for dyrene“, siger han. 

Eller som Eimear Mc Loughlin, der er antropolog med fokus på svineproduktion, svinevelfærd og håndhævelse af velfærd ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet, formulerer det, så er industrien blevet for stor til at sikre dyrevelfærden. 

“Hvis man påstår, at eksportindustrien er velfungerende, og at grisene har et godt liv, er der noget, der ikke hænger sammen”, siger hun. 

Bekymring over få politianmeldelser

Danmark har de senere år skabt en milliardindustri på at opfostre smågrise og sende dem til opfedning og slagtning i udlandet. Sidste år eksporterede svineavlere næsten 17 millioner levende grise til udlandet ud af de omkring 40 millioner grise, der fødes i Danmark. Antallet af grise der transporteres ud af Danmark steg fra 12,5 millioner i 2015 til 17,3 millioner i 2025.

Dyrenes Beskyttelse og Søren Stig Andersen hæfter sig ved, at der i de 513 sager sidste år primært blev givet indskærpelser, der er den mildeste sanktion. Af de 513 sager med sanktioner var 503 indskærpelser, én et påbud, tre et forbud og seks politianmeldelser. Det får dem til at stille spørgsmålstegn ved, om myndighederne lever op til dyrevelfærdsloven om at fremme god dyrevelfærd og beskytte dyr. 

Lige nu mener de ikke, at kontrollen fungerer efter hensigten, fordi svineavlerne og transportfirmaerne ikke risikerer en mærkbar sanktion. 

“Vi har en udøvende myndighed, som ikke straffer i tilstrækkelig grad. Det er både et politisk og juridisk problem. Der er en uoverensstemmelse i, hvad loven siger, og hvordan den bliver håndhævet i praksis. Hvis man ikke risikerer en mærkbar sanktion, så mister beskyttelsen af grisene sin effekt. Kontrollen fungerer ikke efter hensigten”, siger Søren Stig Andersen. 

Dyrenes Beskyttelse klagede sidste år til Folketingets Ombudsmand over, at der bliver indgivet få politianmeldelser, fordi man mener, at Fødevarestyrelsens praksis underminerer dyrevelfærdsloven, svækker kontrollens effekt og i praksis lader strafbare forhold gå ustraffet hen. Dyrenes Beskyttelse afventer fortsat ombudsmandens vurdering af sagen. 

I 2020 vedtog Folketinget en bred politisk aftale om at styrke kontrollen af dyretransporter, men ifølge dyrlæge Ditte Erichsen fra Dyrenes Beskyttelse er der kun sket en svækkelse. Man har ifølge hende fjernet aflæsningskontrollen på samlestederne, og derudover er retningslinjen blevet justeret, så embedsdyrlæger kun skal sanktionere med en indskærpelse, når man opdager transporterede dyr, der er syge eller tilskadekomne. 

“Jeg tvivler på, at indskærpelser har en særlig afskrækkende eller forebyggende effekt. Vi står et værre sted end nogensinde før i forhold til dyrevelfærd”, siger hun.

Varmestress og aggression 

Hvert år sendes tusindvis af grisetransporter mod udlandet fra Danmark. De er ofte lastet i vogne, der har fem etager, hvor der typisk kan være mellem 400 til 700 grise. De kører flere tusinde kilometer, og Polen er det land, der modtager flest danske grise. En transport fra eksempelvis Padborg til provinsen Zuromin i det centrale Polen, hvor mange smågrise sendes til opfedning, er næsten 1.000 kilometer lang. Andelen af grise, der blev transporteret over 8 timer, steg fra 6,9 millioner i 2015 til 13,6 millioner i 2025. 

Dyrlæge Ditte Erichsen fra Dyrenes Beskyttelse mener, at det er problematisk, at eksportindustrien vokser, og at så mange grise sendes ud på lange transporter. 

“De transporter grisene kommer ud på, er på ingen måde acceptable. Grisene er ikke skabt til at blive smidt op på en transportvogn og trillet tusindvis af kilometer væk. Beskyttelsen af grisen er for ringe med den nuværende lovgivning og kontrolsystem”, siger hun.

Ifølge Mette S. Herskin, der er professor fra Aarhus Universitet med fokus på dyrevelfærd, kan der være en række dyrevelfærdsudfordringer på grisetransporter. Det største problem er varmestress, fordi de fleste lastbiler er lavet af aluminium og ikke har mulighed for anden afkøling end ventilation med luft udefra. Især set i lyset af de stigende temperaturer i Europa. 

En anden belastning, som man også kender fra staldforhold, er sammenblanding. Når grise blandes, stiger aggressionsniveauet, fordi dyrene forsøger at genoprette rangorden. Det sker også under transport, hvor grisene typisk blandes flere gange eksempelvis ved læsning og i samlestalde. Ifølge Mette S. Herskin findes der imidlertid meget begrænset forskningsbaseret viden om transport af grise – og det gælder både korte transporter i Danmark og længere eksportture. Derfor er det svært at udtale sig sikkert om niveauet af belastning.   

“I dag er transport af dyr, både indenfor landegrænser og mellem lande, helt afgørende for den effektive produktion af sikre fødevarer til rimelige priser, som eksempelvis nævnes som målsætning i EU’s fælles landbrugspolitik. Det gælder for grise og også for de andre produktionsdyr”, siger hun og tilføjer:

 ”Jeg undrer mig over, hvor lidt vi ved om omfanget af dyrenes belastning i forbindelse med transport, og især at kun få taler om at gøre systemet bedre – for det tror jeg godt at man kunne”.

Også antropolog Eimear Mc Loughlin vurderer, at der behov for mere viden om dyrevelfærden på hele grisens rejse og bedre kontrol. Hun har forsket i inspektioner af grisevelfærd under transport og på gårde i lande som Polen, Danmark og Italien, og her har hun været overrasket over, hvor få inspektioner af svinetransporter, der er i EU i betragtning af transporternes lange varighed og risikoen for ringe dyrevelfærd.

“Grisene flyttes typisk tre gange i løbet af deres liv, og de smågrise, der sendes på lange transporter, er meget sårbare dyr”, siger hun. 

Det er for nylig blevet besluttet, at Rigsrevisionen skal undersøge kontrollen med grisetransporter til udlandet og vurdere, om Fødevarestyrelsen har gennemført de aftalte kontroller og benyttet muligheder for sanktionering. Rigsrevisionen har for nylig undersøgt kontrollen af forholdene på de danske svinefarme, hvor den i en rapport kom med kras kritik af Fødevarestyrelsens kontrol og kaldte den “meget utilfredsstillende”. 

Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har på nuværende tidspunkt ikke nogen kommentarer til kritikken.

I et skriftlig svar udtaler Christian Fink, der er direktør i Sektor for Gris hos Landbrug & Fødevarer, at der samlet set er få problemer med smågrise, der ikke er transportegnede sammenlignet med, hvor mange millioner der transporteres til udlandet. 

“En sanktion er altid en sanktion for meget, men set i lyset af antallet af transporter er det samlede antal sanktioner lavt. God dyrevelfærd er et højt prioriteret indsatsområde, og det er afgørende, at dyr behandles godt, at reglerne håndhæves, og at overtrædelser sanktioneres på en måde, der sikrer dyrevelfærden”, udtaler han til Danwatch. 

Danmark eksporterede sidste år næsten 17 millioner levende grise, og antallet af transporter over otte timer er steget markant de seneste ti år. Mener Landbrug & Fødevarer, at udviklingen er forenelig med et højt niveau af dyrevelfærd?

“Landbrug og Fødevarer arbejder for, at så mange smågrise som muligt bliver i Danmark. Det er med til at fastholde vigtige arbejdspladser på slagterierne og bidrage til det danske velfærdssamfund i form af eksportindtægter. På dyretransporter – korte såvel som lange – skal der sikres god dyrevelfærd, og reglerne skal efterleves”.

Landbrug og Fødevarer slår fast, at på en række områder går de danske regler for transport af dyr længere end EU-reglerne. Det betyder for eksempel, at grise ved transporter over otte timer skal have 20 procent mere plads, end EU’s generelle regler kræver. Derudover skal Fødevarestyrelsen på forhånd godkende turens længde og sikre, at de indlagte hvil stemmer overens med EU-reglerne.

“En transport får ikke lov til at køre, hvis temperaturen forventes at blive for høj, eller hvis bilen ikke lever op til kravene til blandt andet plads til grisene, vandforsyning og ventilation”, udtaler Christian Fink.