Del af en undersøgelse
Denne artikel er en del af undersøgelsen Grisefabrikken
- Sidste år slog Danmark rekord og eksporterede næsten 17 millioner levende grise til udlandet. Det giver ekstra profit at sælge grisene til opfedning og slagtning i udlandet.
- Milliardindustrien er blevet en vigtig indtægtskilde i dansk landbrug. Ifølge Landbrug og Fødevarer blev der eksporteret levende grise til en værdi af omkring 11.8 milliarder kroner i 2024.
- Polen er det land, der modtager flest levende grise. På timelange transporter blev der sidste år sendt cirka otte millioner grise afsted.
- Men der er en bagside ved den voksende eksport. Eksporten er blevet så stor, at det er svært at sikre dyrevelfærden og beskyttelsen af naturen og miljøet i både Danmark og de lande, der modtager grisene. I denne serie undersøger Danwatch den danske griseeksport.
Når man kører gennem det polske amt Żuromin, der ligger godt halvanden times kørsel nordvest for hovedstaden Warszawa, er det tydeligt at se, at svineproduktionen er dominerende i området.
Svinefarme dukker op på både højre og venstre side, og lugten af ammoniak trænger hurtigt ind i bilen.
Området er kendt for sin svineproduktion, og det er her, at mange af de millioner smågrise, der fødes i Danmark, køres hen. I lastbiler med fire til fem etager bliver de transporteret flere hundrede kilometer af sted på ture, der ofte varer over otte timer.
“Jeg kender kun få, der har egne søer. Langt de fleste opfeder danske smågrise nu. Opfedningsstaldene er poppet op som svampe efter regnvejr”, fortæller svinebonden Waldemar, da Danwatch møder ham og hans kone på hans gård.
Danwatch er taget til Polen for at undersøge det aftryk, den danske milliardindustri sætter i udlandet, når vi eksporterer millioner af smågrise til opfedning. Som Danwatch har afdækket, er der en række problemer med syge dyr, temperaturmålere og adgang til vand inden afgang med grisetransporterne. Der er ikke ordentlig dyrevelfærd, vurderer eksperter. Og i Polen er naboer frustrerede over, at svineindustrien forurener den omkringliggende natur og skaber lugtgener, der gør livet uudholdeligt.
Polen er det land, der importerer flest smågrise fra Danmark. Eksporten af danske grise til Polen er steget fra 2,5 millioner i 2013 til næsten 8 millioner grise sidste år. Żuromin er et af de områder i Polen, der sidste år importerede flest smågrise fra Danmark. Det viser en kortlægning af den danske eksport, som Danwatch har lavet på baggrund af aktindsigt hos Fødevarestyrelsen.
Overblik
Her ender de danske svin
Sidste år importerede Polen næsten otte millioner grise fra Danmark. I 2013 lå tallet på omkring 2,5 millioner. Grisene bliver solgt til flere tusinde forskellige svinefarmere i hele Polen. Men særligt i den centrale del af landet.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Waldemar er en af de svinebønder i Polen, der har droppet egen avl af smågrise og nu importerer dem fra Danmark. For omkring tre år siden droppede han at have søer efter næsten 30 år. Nu bliver der i stedet læsset danske smågrise ind i hans stalde til opfedning omkring hver tredje måned, hvorefter de sendes til slagteri i Polen eller Tyskland.
“Jeg har vundet flere trofæer og titler for min svineavl”, siger Waldemar, da vi sidder i hans stues bløde møbler. Han peger op på et vitrineskab, der står i hjørnet af hans stue. Bag de polerede glasruder står tre trofæer og tre diplomer for bedste svineavler i hans region Żuromin.
“Det var dengang. Nu vinder jeg ikke noget”, siger han og læner sig frem i sin lænestol og tager en tår af sin kaffe med mælk.
Det var ikke med hans gode vilje at droppe sin egen avl, men til sidst kunne det ikke løbe rundt økonomisk. Konkurrencen fra svinebønderne i området, der i stigende grad begyndte at opfede danske smågrise, var blevet for stor. Omkostningerne var for høje i forhold til, hvad han kunne sælge grisene for.
“Det var umuligt at holde fast i min egen produktion. Det kunne ikke betale sig. Jeg levede til sidst konstant med stress og stod tilbage som taberen. Det hele begyndte at falde fra hinanden. Jeg havde ikke andet valg end at ændre kurs. I starten var jeg virkelig frustreret, men jeg kunne ikke kæmpe imod det længere”, siger Waldemar, der ikke ønsker sit efternavn offentliggjort. Danwatch kender hans fulde navn.
Eksport er gået for vidt
Eksporten af danske grise satte sidste år rekord med næsten 17 millioner levende grise til udlandet, og forretningsmodellen har været et omdiskuteret emne, som flere partier i Folketinget ønsker at sætte ind over for.
Senest i juni kom statsminister Mette Frederiksen (S) med en opsang til landbruget på talerstolen til Folkemødet på Bornholm og slog fast, at ekstremavl og eksporten af levende grise “er gået for vidt”.
Eksport af levende grise til udlandet er blevet en central del af dansk landsbrugs økonomi. Langt størstedelen af grise bliver transporteret over 8 timer. Video: Grzegorz Broniatowski/Bertha Foundation
Danwatch har talt med en række eksperter, der beskriver, at både svineavlen i Danmark og eksporten er blevet så stor, at det er svært at sikre dyrevelfærden og beskyttelsen af naturen og miljøet. Det gælder både på transporterne af grise og i staldene.
Inden mødet med Waldemar kørte vi rundt i Żuromin og passerede en svinefarm og spottede en skraldespand fyldt med døde grise, der stod lige ved portåbningen. To grisehoveder hang over kanten. Det ene hoved så nærmest smilende mod os. Det andet var langt mere uigenkendeligt. Det var indtørret, og munden stod stift åben. Den var oppustet. Et tegn på at forrådnelsen var gået i gang.
Det kan være i strid med veterinære og miljømæssige regler i Polen at opbevare døde grise åbent i containere på grund af lugtgener, tiltrækning af skadedyr og risiko for at sprede sygdomme. Men det er ikke sikkert, at problemer som disse bliver fanget af de polske myndigheder.
Kontrollen med dyrevelfærd, grisetransporter og miljøpåvirkning er ifølge eksperter ikke tilstrækkeligt i Polen, fordi der mangler ressourcer. Blandt andet har Eimear Mc. Loughlin, der forsker i dyrevelfærd og svineproduktion, observeret problemer med dyrevelfærd under transporter og på gårde i lande som Polen, Danmark og Italien.
Her har hun været overrasket over, hvor få inspektioner af svinetransporter, der er i Polen, og i EU generelt, i betragtning af transporternes lange varighed og risikoen for ringe dyrevelfærd.
“Grisene flyttes typisk tre gange i løbet af deres liv, og de smågrise, der sendes på lange transporter, er meget sårbare dyr”, siger hun.
Derudover observerede hun problemer med halebid og ørebid på en af de polske svinefarme, hun har besøgt i forbindelse med hendes forskning. Da hun spurgte inspektøren, hvad landmandens forklaring var, lød svaret, at grisene allerede havde skaderne, da de ankom fra Danmark. Ifølge Eimear Mc Loughlin er det næsten umuligt for inspektører at verificere, om det er sandt, og hun har ikke indtryk af, at de polske myndigheder kontakter danske svineproducenter for at følge op på sådanne tilfælde.
“Når man tager den omfattende handel med smågrise i betragtning, er det problematisk, at der ikke er bedre koordinering mellem myndighederne og svineproducenterne i de forskellige lande”, siger hun.
Svinebonde Waldemar fortæller til Danwatch, at han ikke ser problemer hos de danske smågrise, når de ankommer til hans stalde. Men han slår fast, at det ville være bedre for grisene, hvis de ikke skulle køres så langt.
“Enhver lang transport er stressende – både for dyr og mennesker. Men de danske smågrise ankommer faktisk i god stand. De er selvfølgelig tørstige efter turen, men generelt ser de sunde ud. Men hvis grisene kom fra en gård 50 kilometer væk i stedet for flere tusinde kilometer væk, ville det naturligvis være bedre”, siger han.
Under besøget får Danwatch ikke lov til at komme ind og se hans stalde og forholdene for grisene. Forklaringen er, at han ikke vil risikere sygdomme på farmen. Polen har ad flere omgange haft problemer med Afrikansk svinepest (ASF).
Et håndværk der forsvinder
Hoveddøren går op, og samtalen med Waldemar pauser for en stund.
“Nu kommer vores efterfølger og hans kone”, siger Waldemar smilende og nikker mod en mand og en kvinde, der kommer gående med et barn på armen.
Det er hans søn, der er kørt i stilling til at overtage svinefarmen. De hilser og går op på førstesalen. Waldemar ser ikke for sig, at de kommer til at gå tilbage til egen avl af smågrise. Generelt ser han det ikke ske for branchen generelt. Importen af danske smågrise har forandret svineindustrien i Polen i alt for høj grad og især i et område som Żuromin, mener han.
“Det løb er kørt. Den model, hvor man følger søen gennem hele faringen og passer hende hele tiden, er simpelthen ikke konkurrencedygtig længere. Vi er oppe imod for store kræfter til, at det økonomisk kan betale sig”, siger han.
“Egentlig savner jeg det ikke”, siger hans kone og smiler lidt.
“Vi var jo forældre i døgndrift”, siger hun og fortæller om de utallige nætter, hvor de har været i svinestalden og hjulpet smågrise til verden.
De smågriner lidt. Waldemar supplerer.
“Det var da hårdt, men det er jo også et livsværk, jeg har sagt farvel til. Min søn er blevet oplært til at passe søer og avle smågrise. Men det kommer hans søn ikke til. Det er jo et håndværk at have søer og sørge for, at avlen er god. Der er noget know how, der forsvinder”, siger han.
