En dansk-finansieret klinik, der bygger proteser til mineofre, er ifølge Folkekirkens Nødhjælp, som driver klinikken, blevet jævnet med jorden i det østlige Myanmar, hvor især den etniske minoritet Karen-folket bor. Angiveligt af flyangreb fra militæret, som ifølge Folkekirkens Nødhjælp ser ud til at være gået målrettet efter skoler og lægeklinikker.
“Vi er i kontakt med vores partnere i området, og den vej i gennem har vi fået verificeret i gennem billeder og samtaler, at det er vores klinik, der er tale om”, siger generalsekretær hos Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen til Danwatch og tilføjer:
“I samme omgang fik vi at vide, at et større antal skoler og sundhedsklinikker er bombet”.
Klinikken ligger i et område, som i mange år har været præget af konflikt mellem etniske grupper og regeringsmagten og militæret. Her gælder det især Karen-folket. Karen National Union har været i åben konflikt med den burmesiske regering siden 1949 og i den østlige del af landet, hvor Karen-folket blandt andet bor, har brugen af landminer været omfattende. Således var Myanmar i 2018 det land i verden, hvor der skete fjerde flest dødsulykker med landminer, ifølge Landmine Monitor.
Lokale proteser
Klinikken er en af flere klinikker i det østlige Myanmar, som er finansieret med midler fra dansk udviklingsbistand. Nogle af klinikkerne er busser, så de er mobile og kan betjene flere landsbyer, mens den klinik, som Folkekirkens Nødhjælp har fået bombet, ligger fast og betjener mere end 100 lokale mineofre.
Derfor forventer Birgitte Qvist-Sørensen også, at Folkekirkens Nødhjælp kommer til at genopbygge klinikken:
“Der er mange mineofre i Myanmar. Især i det område, men også rundt omkring i landet, fordi der har været så mange forskellige konflikter”, siger hun og forklarer, at de proteser, klinikken laver bliver produceret på stedet af lokale materialer.
Mange års konflikt
Angrebet, der skete i sidste uge, er et af flere luftbombardementer i området, som er foregået over det seneste stykke tid. Angreb, som Birgitte Qvist-Sørensen vurderer må komme fra det lokale militær:
“Vi kan ikke sige det med 100 procents sikkerhed, men det er det burmesiske militær, der har kapaciteten til at have fly, som kan bære bomber. Og militæret har ikke lagt skjul på, at de har udført bombetogter i de områder”, siger hun til Danwatch.
Området har også tidligere været bombet, siger Birgitte Qvist-Sørensen:
“Der er mange etniske grupper i området – blandt andet karenerne – og der er indgået en lang række våbenhviler mellem grupperne og militæret”, siger hun og tilføjer:
“Det er et område, der har været præget af konflikt i mange mange år. Og i forbindelse med den her overtagelse af magten er det ikke sikkert, at de våbenhvile-aftaler, der er lavet under Aung San Suu Kyi holder, og mange af dem var i forvejen meget skrøbelige”.