Gratis journalistik?

Vi har valgt, at vores journalistik skal være tilgængelig for alle. Men den er ikke gratis at producere. Derfor håber vi, at dem, der kan, vil støtte os.

Hvis du allerede støtter Danwatch, siger vi mange tak og undskyld ulejligheden.

Danske banker og pensionskasser investerer milliarder i det besatte Vestsahara

Blandt andre Danske Bank, Nordea og AP Pension investerer i selskaber, der er aktive i det besatte Vestsahara. Investeringerne forlænger konflikten i området, der risikerer at udvikle sig voldeligt, vurderer ekspert.
Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på email
  • Foto: Global Aktion
  • Størstedelen af det oprindelige folk, saharawierne, er fordrevet til flygtningelejre i den algeriske ørken. De ser blandt andet fosfat-industrien som tyveri af deres naturressourcer.
Mie Obbekær
Mie Obbekær
Journalist


All articles loaded
No more articles to load

Vestsahara har været besat af Marokko i mere end 40 år og omtales ofte som Afrikas sidste koloni. Langt størstedelen af det oprindelige folk, saharawierne, er fordrevet til flygtningelejre i den algeriske ørken. Og på trods af en snart 30 år gammel FN-aftale, der skulle sikre, at saharawierne kunne stemme om selvbestemmelse, har Marokko aldrig tilladt afstemningen.

Ifølge en ny rapport fra NGO’en Global Aktion, der bekæmper global ulighed, investerer 16 danske banker og pensionskasser i selskaber, der er aktive i det besatte Vestsahara. Blandt andre Danske Bank, Nordea, AP Pension og Danica Pension har investeringer i selskaber i Vestsahara, og er dermed ifølge Global Aktion med til at opretholde Marokkos besættelse af landet.

Investeringerne forværrer muligheden for at få løst konflikten på fredelig vis.

Kurt Mosgaard, tidligere chef for FN’s mission i Vestsahara

Investeringer forhindrer fredelig løsning på konflikt

Kurt Mosgaard, der er tidligere generalmajor og chef for FN’s mission i Vestsahara, mener, at de danske investeringer er dybt kritisable. Kurt Mosgaard er nu formand for Venstre i Viborg og driver et rådgivningsfirma, som arbejder med international fred og sikkerhed. Han mener, at de danske investeringer i Vestsahara skaber økonomiske interesser i området, hvilket forhindrer en fredelig løsning på konflikten.

“Hvis Marokko skal kunne give slip på Vestsahara, er det vigtigt, at der ikke er for mange økonomiske interesser i området. Jo mere udviklet et område er – havne, vindmøller, investeringer – jo sværere bliver det at få en fredsaftale, fordi der kommer store økonomiske interesser i det. Investeringerne forværrer muligheden for at få løst konflikten på fredelig vis”, siger Kurt Mosgaard.

De danske banker og pensionskasser modarbejder muligheden for en international fredsaftale i Vestsahara med deres investeringer.

“Hele verden har en forpligtelse her – også danske virksomheder. Det er en fælles opgave, at vi følger internationale regler. Vi har alle sammen en interesse i en verden som dels er fredelig, men som også er baseret på internationale aftaler,” siger Kurt Mosgaard.

Støtter udskældt udvinding af fosfat

Investeringerne er ikke kun problematiske for en mulig fredsaftale. Ifølge rapporten fra Global Aktion er flere af selskaberne, som de danske banker og pensionskasser investerer i,  direkte eller indirekte involveret i produktion af fosfat. Fosfat-industrien er en hovedindtægt for Marokkos regering, og medvirker til at gøre besættelsen af Vestsahara lukrativ.

Fosfat fra Marokko

Marokko sidder på verdens største reserver af fosfat og har med annekteringen af Vestsahara sikret sig adgang til yderligere store fosfat reserver.
I 2018 eksporterede Marokko fosfat fra Vestsahara til en estimeret værdi af 164 millioner dollars, mens saharawiernes flygtningelejre i ørkenen til sammenligning fik udbudt 24 millioner dollars i fødevarehjælp af det internationale samfund i 2015.
Kilde: Global Aktion.

Fosfat fra Marokko

Marokko sidder på verdens største reserver af fosfat og har med annekteringen af Vestsahara sikret sig adgang til yderligere store fosfat reserver.
I 2018 eksporterede Marokko fosfat fra Vestsahara til en estimeret værdi af 164 millioner dollars, mens saharawiernes flygtningelejre i ørkenen til sammenligning fik udbudt 24 millioner dollars i fødevarehjælp af det internationale samfund i 2015.
Kilde: Global Aktion.

Tidligere i år skrev Danwatch om, hvordan et dansk fragtselskab har transporteret fosfat fra Vestsahara i strid med international lov.

Politiske repræsentanter fra Vestsaharas oprindelige befolkning erklærer jævnligt, at de ser eksporten af fosfat som et tyveri af deres naturressourcer. Af den grund afgjorde FNs øverste juridiske rådgiver tilbage i 2002, at udvinding af naturressourcer fra Vestsahara er ulovlig i henhold til international lov, så længe det sker imod den oprindelige befolknings egne interesser og ønsker.

Kurt Mosgaard har af flere omgange advaret om, at udvindingen af naturressourcer kan medvirke til at forlænge konflikten og Marokkos besættelse af området. Med en forlængelse af konflikten stiger risikoen for, at konflikten igen udvikler sig til en decideret krig, hvilket vil få store konsekvenser:

“Hvis vi får en krig i Vestsahara, vil den kunne brede sig til Marokko, Algeriet og Mauretanien. Hvis de bliver destabiliserede kan det føre til flere konflikter i de omkringliggende lande. En konflikt i Vestafrika vil medføre tab af menneskeliv og kan føre til en økonomisk nedtur for hele området, med endnu flere migranter og flygtninge som følge,” siger Kurt Mosgaard.

Danske banker og pensionskasser erkender problematikken, men investerer fortsat

I en mail til Danwatch skriver en talsmand for Danske Bank, at de er bekendt med de problematikker, der kan være ved at investere i besatte områder. Talsmanden oplyser samtidig, at Danske Bank har investeret ca. 1,3 mia. kr. fordelt på 11 selskaber, der er aktive i det besatte Vestsahara.

“Vi inkluderer ekspertviden og anden relevant information, når vi løbende screener og analyserer selskaber med aktiviteter i besatte områder. Der er i de fleste tilfælde ingen lovmæssige restriktioner på at investere i selskaber med aktiviteter i besatte områder, og vi afstår ikke fra at investere i selskaber baseret på politiske holdninger til enkelte lande eller regioner,” skriver talsmanden fra Danske Bank.

Et lignede svar får vi fra Danica Pension, der er ejet af Danske Bank og har investeringer i 13 selskaber i Vestsahara.

Hos Nordea er de ligeledes klar over, at det kan være problematisk at investere i Vestsahara. Eric Pedersen, der er chef for Nordea Invest, skriver til Danwatch:

“Vi er meget opmærksomme på problematikken i området. P.t. har vi ekskluderet to selskaber for overtrædelser af international lovgivning. Når det kommer til selskaberne på listen, er der forskellige vurderinger af, hvor direkte de er involveret i Vestsahara, og om deres aktiviteter faktisk strider mod FN’s konventioner,” skriver Eric Pedersen.

Af den grund satser Nordea på aktive ejerskaber, skriver Eric Pedersen, og oplyser samtidig, at Nordea Invest, der er Nordeas danske investeringsforening, investerer ca. 1,2 mia. kr. fordelt på 8 selskaber, der er aktive i Vestsahara.

AP Pension investerer 240 mio. kr. i to aktive selskaber i Vestsahara. Ralf Magnussen, der er investeringsdirektør hos AP Pension, skriver i en mail til Danwatch, at pensionskassen har en ambition om at investere ansvarligt.

“Vi anvender en ekstern rådgiver til at hjælpe med at identificere selskaber, der ikke følger international lovgivning eller UN Global Compact. Når de identificerer et brud, igangsætter de en dialog med det pågældende selskab med henblik på at opnå en ændring i selskabets adfærd,” skriver Ralf Magnussen.

Ralf Magnussen oplyser Danwatch om, at der ikke er fundet brud på international lovgivning i de to selskaber, som AP Pension investerer direkte i, men oplyser ikke hvordan det forholder sig med de resterende seks selskaber som AP Pension investerer 15 mio. danske kroner i.

Folketinget og FN

  • Den 13. september i år kaldte SF, Alternativet og Enhedslisten Udenrigsminister Jepper Kofod i samråd på baggrund af oplysninger fra rapporten fra Global Aktion.
  • Folketinget vedtog enstemmigt (V 79) i 2016 om Vestsahara: “at fraråde offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer lokalbefolkningen til gode og – at opfordre danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen”
  • FN’s daværende juridiske rådgiver, Hans Corell, lavede i 2002 en juridisk vurdering i forbindelse med olieeftersøgning ud for Vestsaharas kyst, der fastslog at udvinding af naturressourcer fra Vestsahara er ulovlig i henhold til international lov, så længe det sker imod den oprindelige befolknings egne interesser og ønsker.
  • I 1991 forhandlede FN en fredsaftale på plads, der skulle efterfølges af en fredsafstemning om den præcise fordeling af land. Den afstemning er imidlertid aldrig blevet afholdt – primært på grund af en strid med den marokkanske regering om, hvem der er stemmeberettigede.
  • I 1966 vedtog FN at der skulle afholdes en folkeafstemning i overensstemmelse med saharaviernes ret til selvbestemmelse, og i 1975 afgjorde den internationale domstol i Haag, at hverken Marokko eller Mauretanien havde krav på området.

Folketinget og FN

  • Den 13. september i år kaldte SF, Alternativet og Enhedslisten Udenrigsminister Jepper Kofod i samråd på baggrund af oplysninger fra rapporten fra Global Aktion.
  • Folketinget vedtog enstemmigt (V 79) i 2016 om Vestsahara: “at fraråde offentlige institutioner at engagere sig i finansielle aktiviteter og indkøb af varer fra områder med uafklaret folkeretlig status som Vestsahara, så længe der ikke er klarhed over, om transaktionerne kommer lokalbefolkningen til gode og – at opfordre danske virksomheder til at udvise særlig agtpågivenhed ved engagement i områder med uafklaret suverænitet som Vestsahara, og sikre, at deres kommercielle aktiviteter ikke skader lokalbefolkningen”
  • FN’s daværende juridiske rådgiver, Hans Corell, lavede i 2002 en juridisk vurdering i forbindelse med olieeftersøgning ud for Vestsaharas kyst, der fastslog at udvinding af naturressourcer fra Vestsahara er ulovlig i henhold til international lov, så længe det sker imod den oprindelige befolknings egne interesser og ønsker.
  • I 1991 forhandlede FN en fredsaftale på plads, der skulle efterfølges af en fredsafstemning om den præcise fordeling af land. Den afstemning er imidlertid aldrig blevet afholdt – primært på grund af en strid med den marokkanske regering om, hvem der er stemmeberettigede.
  • I 1966 vedtog FN at der skulle afholdes en folkeafstemning i overensstemmelse med saharaviernes ret til selvbestemmelse, og i 1975 afgjorde den internationale domstol i Haag, at hverken Marokko eller Mauretanien havde krav på området.
Relaterede nyheder
Mere om samme ...

Prøv vores nyhedsbrev

Bankoverførsel

Enkeltbidrag

Vores bank
Merkur Bank

Registreringsnr.
8401

Kontonr.
0001 119 355

Bemærk, at du skal donere min. 200 kr. for at dit støttebidrag kan være med til at kvalificere os til at søge Tipsmidler.

Husk at skrive dit fulde navn, og gerne din e-mail som kommentar til overførslen. Tilføj dit CPR nr i kommentarfeltet, hvis du ønsker skattefradrag.

Want to make an international donation?

IBAN:
DK4284010001119355
SWIFT/BIC:
MEKUDK21

Click here

Bliv støttemedlem

Fast overførsel med Betalingsservice. Som fast bidragsyder accepterer du, at vi opbevarer dine data som beskrevet her.

Månedligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Årligt bidrag

Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber.
Du viderestilles til ForeningenLet, der håndterer vores medlemskaber

Tip os

Har du en idé, eller har du kendskab til forhold, som du mener, vi bør undersøge – så kontakt os.

Det kan også være, at du er freelancejournalist med en god ide – skriv eller ring.

Jeg vil være anonym

Du kan bruge formularen – også anonymt – men vil du være helt sikker på, at ingen kan spore din kommunikation til os, anbefaler vi, at du installerer app’en Signal på din telefon.

I Signal kan du kontakte os på dette telefonnummer: +45 2784 8139