21. november 2018

Danwatch får udviklingsstøtte: “Vi glæder os til at kunne lave mere perspektiverende journalistik til flere danskere”

Danwatch er et af de danske medier, der tildeles midler fra Innovationspuljen, som er en del af mediestøtten. Direktør hos Danwatch, Jesper Nymark, er glad for innovationsmidlerne, der blandt andet skal understøtte en udvidelse af Danwatch’s læsergruppe og forretningsmodel.


Slots- og kulturstyrelsen har tildelt Danwatch 1,7 millioner kroner i innovationsmidler over de næste tre år. Pengene skal gå til mere journalistik, der giver et globalt udsyn til udviklingslande og konfliktområder samt at udvide Danwatch’s målgruppe.

“Journalistik fra udviklingslande er dyr, besværlig og ofte farlig, og derfor bliver den hos mange medier i dag nedprioriteret. Innovationsmidlerne giver os mulighed for at producere mere relevant og perspektiverende journalistik fra hjørner af verden, som vi sjældent hører om, til flere danskere – og det glæder vi os til”, siger Jesper Nymark.

Med et globalt netværk af journalistiske samarbejdspartnere har Danwatch en unik mulighed for at formidle komplekse forhold i udviklingslande og konfliktområder. Danwatch samarbejder blandt andet med både lokale og internationale medier, journalister og netværk i Sydamerika, Afrika, Østeuropa og Asien.

Danwatch’s journalistiske kernefokus er fortsat at dokumentere strukturelle problemstillinger om virksomheders og staters aktiviteter i henhold til internationale konventioner, national lov og CSR.

Innovationsmidlerne giver dog mulighed for at brede journalistikken ud og nå en målgruppe udover den nuværende læsegruppe.

“Vores kerneindhold, de journalistiske undersøgelser, vil stadig være frit tilgængeligt for alle læsere. Vi ønsker dog konkret at understøtte, engagere og tilbyde de særligt interesserede nye tiltag i form af f.eks. arrangementer, specialiserede nyhedsbreve og nye formater”, siger Jesper Nymark.

Gå ikke glip af den næste afsløring

Nyhedsbrev sign-up

Gå ikke glip af den næste afsløring

  • Få nyt fra en af landets største graverredaktioner.
  • Vi holder virksomheder og stater ansvarlige i forhold til love, konventioner og egne CSR-politikker.
  • Vi forbinder den almindelige dansker med globale problemstillinger og giver et oplyst grundlag at træffe valg på – uanset om det drejer sig om pension, mad, tøj eller andre forbrugsvarer.
Nyhedsbrev sign-up
heartexit-upmagnifiercrosschevron-down